FRA HESTENS EGEN MUND

For en uge siden var jeg lige et smut forbi hudlægen, fordi jeg med tiden synes, at et par skønhedspletter i ansigtet ikke længere var skønne men bare pletter. Og selvom det nu egentlig ikke er hudlægen, som skal fjerne dem, men naboen plastikkirurgen, er det nu egentlig ret så befriende og instruerende lige at benytte lejligheden til at høre hendes syn på sagen og lige få et par gode råd med på vejen af en dygtig og ukrukket dame. Samtidig er hun så gennemsympatisk, at man sagtens kunne finde på mange påskud for at komme her noget oftere. Og medens vi snakkede om skønhedspletter, rubinpletter (bitte små rubinrøde prikker på huden, man ikke kan gøre noget ved), og hun beundrede min fingerring – dén fra indlægget d. 10. april – og jeg beundrede hendes fine brevpresser fra Astier de Vilatte, en butik vi begge har en stor forkærlighed for, benyttede jeg mig lige af lejligheden til at få hendes gode råd til det ene og det andet, deriblandt ansigtsrensning. Og det kunne bare ikke være lettere: Ansigtet skal renses morgen og aften med en rensemælk/creme og derefter “oversprøjtes” med en kildevandsspray (min personlige favorit er den fra Avene), som tørres af med en Kleenex, og derefter smører man en god fugtighedscreme på, og that’s it! I øvrigt anbefaler hun rensemælken Hydrabio Lait fra Bioderma, som jeg før har nævnt, og som fås på apoteket. Mig og min møgirriterende sarte hud anbefaler den også! Håber, at I kan bruge de simple og effektive råd.
Bioderma-Hydrabio-laitENGLISH RECAP: “STRAIGHT FROM THE HORSE’S MOUTH”. The other day I went to see my dermatologist to get her opinion on a couple of beauty marks, that I no longer find beautiful but just see as marks. And while I was there, I got some good advice on several things including facial cleansing. And the doctor’s advice is simple and easy to follow: Clean your face morning and night with a cleansing milk. Vaporize your face with thermal water (I prefer the one from Avene!) and wipe of with a paper tissue. Add a rich moisturizer - and that’s it! My dermatologist highly recommends the cleansing milk Hydrabio Lait from Bioderma, which you can get at the pharmacy. Me and my annoyingly sensitive skin recommend it as well.

 

I SKULLE DA NØDIGT TRO….

I gik måske lige og troede, at I nu var sluppet for at høre om indkøbsnettene fra Monoprix, som jeg har et næsten senilt gentagelsesforhold til. Men så net let går det nu ikke, for der er kommet nye sommerfarver med pang på, og bortset fra mælk og rugbrød som indhold, kan man vel lige såvel tage dem med på stranden – når den tid kommer – til solcreme og andet strandnødvendigt. Men den største og bedste grund er vel stadig at holde havene rene for plasticposer til skildpadderne og deres naboer. Så hvis I til sommer møder en skildpadde, der venligt svømmer forbi jer og hilser pænt med den ene luffe, så ved I jo hvorfor.
Indkøbsnet-Monoprix-2ENGLISH RECAP:”DID YOU REALLY THINK” ….that I was done with my almost senile repetetitive talk about the reusable shopping bags from Monoprix? No, way! Summer colours are available now, and we still have oceans to keep free of plastic bags for our friends the turtles and their neighbours.

 

STRIBE OP OG STRIBE NED

Efter at Nina og jeg lige fik udvekslet et par hyggelige kommentarer her på bloggen, som min stribede bluse fra forleden triggede, tænkte jeg, at et nyt stribeindlæg ville være berettiget. For stribede bluser og helst de sømandsagtige af slagsen har altid været en personlig favorit. Min kæreste påstår, at jeg er afhængig af stribede bluser, hvilket ikke passer, jeg er bare helt vild med dem, og derfor er det kun naturligt, at bunken af dem altid er konstant i min garderobe. Nu, jeg tænker over det, har jeg også op til flere stribede skjorter, hvilket får mig til at spekulere på hvilken universel faktor, der er ansvarlig for, at 99,9 % af t-shirts, sweatshirts, bluser og you name it har vandrette striber, hvorimod 99,9 % af alle skjorter har lodrette striber. Er der en eller anden uskreven regel om, hvordan det skal være, som kun møder modstand i sportsverdenen, tænk fodboldtrøjer og ishockey-dommere? Nå, men her får I altså et par super søde og sommerlige bud på de franske og vandrette af slagsen fra Petit Bateau. Alle modellerne findes i flere forskellige farver, som alle er lige pæne, og som gør det temmelig svært at vælge. Priser: Bluse 60€, jakke 115€, kjole 115€, shorts 60€. Adresser på alle Petit Bateau butikker i Paris finder I lige her. Og så mangler vi bare det rette tilbehør som en is i hånden, lidt sand mellem tæerne og lidt havluft i næseborene…….
(Se og læs også om et andet berømt stribemærke, jeg tidligere har fortalt om, lige her)

Robe femme en jersey lourd rayure marinière

Marinière femme en jersey lourd rayure marinière

Robe femme en jersey lourd rayure marinière

Veste femme manches 3/4 en jersey lourd rayure marinière

ENGLISH RECAP: “STRIPES”. The striped breton shirt, I wore in a post a couple of days ago, triggered a nice little comment exchange with Nina. So since striped tops, and especially the navy kind of stripes, are my all time wardrobe favourites, a few more of them on the blog couldn’t hurt. These ones are from Petit Bateau, and they all come in different colours, which makes it quite difficult to choose. Prizes are: Top 60€, jacket 115€, dress 115€, shorts 60€. Adresses on all Petit Bateau shops in Paris right here. Now we only need the correct accessories like an ice cream cone, some sand between our toes and a slight sea breeze to tickle our nostrils…

 

“PATISSERIE” FRA PILLIVUYT

Jeg glæder mig sådan, for jeg skal snart nyde påsken i Danmark – jubii-doo-bee-doo! Jeg glæder mig til at hænge ud med min familie, spise et – eller to – måske ligefrem tre – påskeæg fra Summerbird, nærstudere hvilke lakridsmumserier Johan Bülow er kommet op med til påske, og hvis der er noget andet lækkert, jeg ikke må gå glip af, stoler jeg på, at I lige giver mig et vink ikk’? Som sædvanlig agerer jeg altruistisk pakæsel, når jeg skal til landet. For jeg synes, at når man nu bor i en by med så mange lækre ting/fund, er det jo kun en selvfølgelighed, at ens bagland får glæde af det også. Jeg behøver kun lige at sige: “Hvad skal jeg tage med hjem”, for at blandt andet faste ønsker om skønne sager fra apoteket, indkøbsnet fra Monoprix og store poser af de lyse og lækre franske valnødder tropper op. Selv plejer jeg også at finde på en masse gode sager, og så bliver der leget “Den lille franske købmand”. Denne gang skal fine sager fra det franske køkkenfirma Pillivuyt også med, for deres kagelinje “Patisserie” er simpelthen bare så sød, at jeg ved at de to kageforme, som helt klart også kan bruges som skåle, og det søde kagefad hurtigt vil finde lykkelige ejere. Pillivuyt er sååååååå meget billigere hér, end det er i Danmark, så det er gode sager at skrive på listen, når i gæster byen. I kan se hele “Patisserie”-serien på Pillivuyts danske hjemmeside her. Den gamle og typisk franske caféstol fik også lige lov til at komme med på billedet. Den stod og frøs en morgen på gaden og ventede uretfærdigt på at blive deporteret med en bunke storskrald. Den blev selvfølgelig reddet in extremis af mig – heldigt for mig og for den!
Patisserie-PillivuytPatisserie-Pillivuyt #2

ENGLISH RECAP:”PATISSERIE” FROM PILLIVUYT. I’m really looking forward to go to Denmark for Easter and hang out with my family. I’m also looking forward to munch away on chocolate Easter eggs from favourite Danish brand Summerbird, and also to discover what Easter deliciousness the liquorice king Johan Bülow has come up with. As usual I put on my role as an altruistic mule. I find it normal, that when living in a city with so much good stuff to buy, that family and friends benefit from it as well. Apart from bringing the regular beauty stuff from the pharmacy, shopping bags from Monoprix and quality French walnuts, this time I’m going to add lovely things from the French tableware brand Pillivuyt. And I know that the two cake pans and the cake dish will find happy owners in no time. Pillivuyt is sooooo much cheaper in France, so make sure to put in on your list when visiting.

HYGGELIGT OG ØNSKELIGT

Jeg har rigtig længe været varm på de søde mugs, de serverer te og andre varme sager i på mit lille stamsted for laber morgenmad og comfort food til frokost: Frenchie To Go”. For de er hvide med en sød blå kant og med et sødt look a la de gammeldags emaljekrus, men i dette tilfælde i stentøj, og så er de store og kan næsten indeholde en halv liter. For mig er de indbegrebet af verdens hyggeligste krus. Og da jeg i går sad og smovsede mig i lækker fødselsdags-morgenmad med min kæreste, blev jeg enig med mig selv om, at det nok ville være billigere i længden at købe mine egne mugs, istedet for at bruge deres hele tiden. Så nu sidder jeg og er noget så fristet til at bestille dem hjem fra USA, for man kan desværre ikke få dem i Frankrig. De er fra mærket Canvas, og det værste er, at da jeg kiggede på deres hjemmeside, fandt jeg ud af, at de søde mugs også findes i andre kanon fine farver, og at der i den blåhvide serie også findes skåle og fade og andet godt. Alt, alt, alt for fristende! Kig selv ind og se hele serien på Canvas’ hjemmeside her, som ikke sender til Europa, men det gør de hos Burkedecor. Og jo, donut’en med passionsfrugt-creme og lys i hørte med til min morgenmad. Når man har fødselsdag, er det kun retfærdigt, at spise kage til alle måltider!

Canvas-Mug-Frenchie To Go

Donut-Frenchie To Go

ENGLISH RECAP: “WISHFUL MUGS”. I really fancy the great mugs, they serve tea and other hot things in at my favourite little joint for breakfast and comfort food for lunch: Frenchie To Go. They’re in white stoneware with a blue trim and made exactly to look like the oldfashioned enamel mugs. But these ones contain almost half a liter, which is just the perfect size. Only problem is, that you can’t get them in France. But I’m two clicks away from ordering them from the States. The brand name is Canvas, and you can see the entire and very tempting tinware collection on their website here or shop for international orders right here. The donut with delicious passionfruit filling on the photo was a part of my birthday breakfast at F.T.G yesterday. When it’s your birthday, it’s only reasonnable to have cake at every meal!

DET ER LIGE PÅ TRAPPERNE

I lørdags pustede og pustede jeg alt, hvad jeg kunne i en nordlig retning, for at lidt af det skønne vejr, vi havde, skulle havne hos jer. Men det ser ud til, at I ikke har fået det endnu. Så indtil det kommer dumpende, får I lige et par billeder af hvor dejligt, der var, da jeg tullede rundt i Tulleri-haven, undskyld, Tuileries-haven i lørdags. Solen var ude at lege, græsset havde sit grønneste tøj på, røde og pink tulipaner holdt foreningsmøder og judastræerne blærede sig med deres kåber af myriader af små pink blomster. Det fik alle de tobenede til at sætte sig på parkens grønne firbenede for at nyde skuet, alt imens de spirende toben legede med skibe med fine stofsejl i springvandets brede kumme. Og det kan godt være, at den rigtige apellation er forår, men jeg synes nu næsten, at det var en duft af sommer, som sivede op i næseborene.
Tuileries-haven
Judastræ-Judas tree-Tuileries-havenENGLISH RECAP:”SMELLED LIKE SUMMER”. I know, that the blooming Judas trees, bright green grass and heaps of pretty tulips hanging out in groups all together is a typical sign of spring. But last saturday in the Tuileries gardens the sun was extra generous, and people were enjoying the weather and the floral scene on every single chair in the park, and kids were busy playing with the pretty boats in the fountain, and it practically smelled a bit like summer, if you ask me.

HVOR HAVNER DEN EGENTLIG?

Jeg er i en del år faldet over statistikker i udenlandske og danske aviser, modeblade, og på skønhedsblogs, der påstår, at vi kvinder får spist mellem 1,5 og 3 kg læbestift i et helt liv!!! Men så læste jeg en anden undersøgelse, der sagde, at tre kg ville være helt umuligt med mindre, man direkte gik rundt og gnavede på læbestift, og det er vi vist de færreste, der gør – selv foretækker jeg gulerødder! Men allerede 1,5 kg læbestift, der havner i maven, lyder da helt vanvittigt. For regner man lidt på det, svarer 1,5 kg til cirka 750 læbestifter, da en læbestifts indhold svarer til cirka 2 g. Så hvis man nu aktivt bruger læbestift i, skal vi sige 70 år, svarer det til mere end 10 læbestifter om året *, der direkte skulle havne i maven??? Selv i de år, hvor mange kvinder hoppede på den i dag heldigvis uddøende tendens med væg til væg silikonelæber, skulle der vist et endnu større areal til, for at få slugt al den læbestift. Og er der overhovedet nogen, der har tænkt på at snakke lidt med ham gnubbemanden, der bor inde i alle opvaskemaskiner, og som konstant er på overarbejde i sit ihærdige, men ikke altid vellykkede, forsøg på at fjerne rød læbestift fra vinglas og hvide krus og kopper? Jeg tror, at han ganske rigtigt vil påstå, at en stor del af læbestiften havner i hans gemakker. Men samtidig er der vel ingen tvivl om, at vi nok får slugt noget læbestift. Tænk bare på, hvor sporløst læbestiften forsvinder, hver gang vi spiser salat med olieeddike dressing. Og selvom vi er få – er der overhovedet nogen? – der kommer op på selv de lavest påståede mængder, er ideen vel stadig lidt klam alligevel, da det nok er de færreste af kosmetikfirmaerne, der bruger en grundopskrift på sandkage til deres læbestifter. Løsningen på at få lidt bedre samvittighed, kunne være, at kaste sig over det franske naturmærke UNEs gode produkter, som jeg selv bruger, hvis læbestifter indeholder 98% naturlige ingredienser. Og det gode ved UNE er, at I kan købe det i supermarkedet Monoprix’ skønhedsafdeling (snup den på avenue de l’Opéra!). Så når I nu alligevel fylder kurven op med fleur de sel, indkøbsnet o.s.v, så smid lige en næsten spiselig læbestift eller gloss i pæne naturlige farver ned i den også.
(*Jeg var desværre kommet til at skrive om måneden i stedet for året, da jeg skrev artiklen. Det er nu rettet!)

UNE-Læbestift-LipstickENGLISH RECAP: “EATING LIPSTICK”. For years magazines, news papers, blogs a.o. have been going on about us women eating between 1,5 and 3 kg of lipstick in a lifetime. I did though read an article saying, that 3 kg would be completely impossible, unless one was intentionally gnawing away on lipstick, which I hope is a rare phenomenon. But even the lowest amount of 1,5 kg sounds completely absurd to me, considering that a lipstick contains two grams of product, and it would take 750 lipsticks to get there. So if you wear lipstick actively for about 70 years, more than ten lipsticks would directly end up in your tummy a year???? But even though it all sounds completely exagerated, the idea of eating just a little bit of lipstick is quite gross, since most cosmetic brands hardly use muffin recipes as a base for their lipsticks. The solution to a cleaner conscience and a lipstick free tummy could be to go for the French brand UNE’s products, which I really like, with 98% of natural ingredients. And the good thing about the great brand is that you can get it at my favourite super market Monoprix – a good place to fill up your suitcase with a bunch of edible things and of course their handy reusable shopping bags as well.

MIN FINSKE SKOVBUND

“Hvilke nogen kunne du tænke dig”, spurgte min kæreste mig, da vi stod og kiggede på grønne planter på det kære lille blomstermarked på Quai aux Fleurs langs Seinen forleden dag. “Sådan noget finsk skovbundsagtigt noget”, svarede jeg. Og selvom min kæreste er rimelig god til at tolke mine svar og ideer, der til tider er helt ude i skoven, i dette tilfælde den finske skov, var han ikke helt med på, hvad jeg mente med det. For hverken han eller jeg har desværre været i Finland. Men han ved jo egentlig heller ikke, hvor meget jeg faktisk tøffer rundt inde på Bloglovin’ og kigger på finske designblogs. For jeg synes nemlig, at finnerne er så dygtige til at indrette med lækkert, enkelt design, masser af naturligt lys og fine grønne planter. For sagen er, at med alt det lækre lys, som foråret og sommertidens bonuseffekt har bragt med sig, er den grønne status for vores lejlighed helt ude af trit: Min orkidé er gået i dvale og er derfor blevet gemt væk, indtil den gider at yde lidt blomster til fællesskabet igen. Og mine små paradistræer er gået i strejke over de trange forhold i potterne – fair enough! Løsningen blev derfor en aspargesplante – på fransk “Asparagus” – med de fineste fjerlette blade og grene og en lysegrøn plante, hvis navn jeg har glemt. Og nu er der kommet den helt rigtige grønne stemning i lejligheden, som jeg selv bilder mig ind er meget finsk. Og den søde svenske fugleplakat, som jeg jo vandt tidligere på den finske blog “Time of the aquarius”, og som jeg pinligt nok stadig ikke har fået rammet ind, kommer lige til at give det sidste matchende naturpift. Utroligt hvad et par grønne indskud kan gøre ved éns hjem og humør på to sekunder, eller inden man tæller “yksi, kaksi, kolme”.
Grønne planterGrønne planter #2ENGLISH RECAP: My Finnish forest floor. “Which ones would you like?”, my boyfriend asked me, when we were looking at green plants at the cute flower market at Quai aux Fleurs the other day. “Something Finnish forest floor-like”, I answered. Now, my boyfriend  is not quite aware of the time I spend strolling around on Bloglovin’ checking out Finnish designblogs, because I absolutely love Finnish design and how the Finns decorate their homes with simplicity, great design, natural light and green plants. So to put up with the sad plant situation in our flat, with a flowerless orchid and two jade plants on strike because of the narrow conditions in their pots, we ended up getting the pretty and airy Asparagus Fern and a nice light green thing. And now the atmosphere has radically changed in the flat, and I convince myself, that it is very Finnish. The pretty bird poster I won on the Finnish blog “Time of the aquarius” adds the final nature/forest touch to the place. Just incredible what a couple of green plants can do to your place and your mood in two seconds, or before you count “yksi, kaksi, kolme”!

 

NAR EN FISK

Aprilsnarren eksisterer også i Frankrig men under en anden identitet. Her hedder det “Poisson d’avril” altså aprilsfisk og medfører, at børn og andre skælmske sjæle klistrer papirfisk på ryggen af folk, der intetanende går rundt med en dinglende fisk til morskab for alle andre. Men medierne laver også aprilsfisk. I morges hørte jeg et helt program om skattesnyd og skattelettelser, hvor “lyttere” ringede ind for at få gode råd, som for eksempel manden, der lige var kommet til at åbne en, måske nok nærmere 2-3 bankkonti i Schweitz, og lige havde behov for et par gode råd. Og så var der damen, der syntes, at det var så irriterende, at rigdommen gjorde, at hun måtte leve i skjul, og at hun efterhånden var godt træt af at skifte hotel i tide og utide og konstant pakke kufferter ud. Og så var der hende, der lige ville høre, om der var nogen, der havde en god adresse på en bank på Krim, da hun ikke regnede med, at Putin ville sladre om hendes formue til de franske myndigheder, som de schweiziske banker var begyndt at gøre det. Og for lige at blive i fisketemaet, får I lige et par billeder af chokolademanden Michel Cluizels fine chokoladesardiner med god gammeldags mælkechokolade, som i øvrigt kan købes hele året rundt blandt mange andre chokofristelser og søde choko-gaveideer i butikken på rue Saint Honoré nr. 201. Jeg ved godt, at det på det første billede ser ud som om, at sardinerne er døde efter at have svømmet rundt i det grønne spildevand. Men det er nu en kop grøn te, og jeg er i bedste velbefindende efter at have drukket teen og spist sardinerne.

Chokosardiner-Michel CluizelChokosardiner-Michel Cluizel #2ENGLISH RECAP: “FOOL A FISH”. April fool’s day exists in France as well with a slightly different identity – the fool is a fish instead. Kids and other playful souls try to stick paperfish to people’s backs, who unknowingly walk around with a dangling fish to great amusement to anyone else. But like everywhere else the French medias also have their go at the April Fish’s Day with hoaxes. I heard a good one this morning on the radio about tax evasion and tax reductions. And why not complete the fish theme with some pics of the fine little milk chocolate sardines from chocolate maker Michel Cluizel in 201, rue Saint- Honoré. I know, that it kinda looks like, that the sardines died from swimming in the polluted green water, but it simply is a cup of green tea. And I feel totally fine after drinking the tea and eating the sardines.

KUNSTEN AT DINGLE

Jeg er virkelig god til at dingle, forstået på den måde, at det virkelig er en yndet beskæftigelse, når vejret er til det. At dingle kræver, bortset fra lidt godt vejr, ikke andet end at finde en hyggelig dingleplads langs Seinen, og at sætte sig på kanten af kajen med begge ben dinglende ned mod vandet. Jo mere erfaring, man har med at dingle, jo bedre er man til at kende de helt rigtige dinglesteder og de rette dingletidspunkter. Men bevares, selv nybegyndende dinglere kan få meget glæde af selv den mest basale dingleplads, for Seinen er og bliver noget helt særligt. På billedet udfører jeg en klassisk “Eftermiddagsdinglen med krydsede ben”, som man bedst udfører med en kage i hånden – i dette tilfælde en kokos/hindbærsnitte. Eftermiddagsdinglen kommer i særklasse, hvis man foruden kage også er udstyret med te eller kaffe. Andre former for dinglen tæller også den meget populære picnicdinglen og den lidt sjældnere morgendinglen, som ligger i eliteklassen. Snup et par croissanter hos bageren og en kop te eller kaffe to go, og udfør den olympiske morgendinglen langs Seinen, som kræver, at man ser solen stå op. Det er simpelthen guld værd. En god lille dingleplads er under piletræet på snuden af Ile de la Cité lige ved broen Pont Neuf. Dingler man hér tidligt på dagen, vil man kunne se solen reflektere i de tusindvis af hængelåse, der dekorerer broen Pont des Arts.

Dinglen langs Seinen

ENGLISH RECAP:”THE ART OF DANGLING”. Leg dangling by the Seine is one of my prime occupations, when the weather allows it. It really isn’t difficult, and all you need is a nice spot by the Seine, where you can freely dangle your legs overlooking the river. But with a little practise one can become an expert leg dangler by knowing the perfect spots and hours for this popular discipline. On the photo I’m performing a classic “Afternoon cross leg dangling”, which is best accompanied with a cake – in this case a coconut-raspberry delight. Upgrade the afternoon dangling with tea or coffee! Other kinds of dangling are the popular picnic dangling and the less known but incredible morning dangling, which demands croissants and coffee or tea to go from the bakery and watching the sunrise to make it complete. A good little spot for dangling is under the weeping willow at the tip of Ile de la Cité by the bridge Pont Neuf.

KUFFERTFYLD FOR EN SLIK

Jeg ved, at der er flere af jer søde bloglæsere, der kommer til Paris i april måned. Og med mit princip om, at man ikke kan forlade Paris uden at kuffertens mindste kubikcentimeter er proppet med gode sager, om det så er spiselige, klædelige, youghurtglaslige eller andetlige ting, tænkte jeg, at jeg lige ville byde ind med lidt budgetvenligt kapok til kufferten. Derfor har jeg fundet et par små hyggelige ting for en slik hos Hema det hollandske discount-imperium, hvorom Monsieur Pedersen så rigtigt skrev i en kommentar her på bloggen “En butik man sjældent forlader uden at ha’ købt et eller andet, man ikke forinden vidste man manglede”. Søde nye viskestykker pynter altid op i éns køkken, og disse er kvadratiske (65 x 65 cm), hvilket får mig til at tænke, at de vel sagtens kan agere som duge på et lille bord i haven eller til en picnic. Pris: 4 € stykket! De pastelfarvede papirsugerør er lige, hvad der skal til som pynt i brunchbordets juices/smoothies eller sommerens cocktails. Og til 1€ for en pakkke med 20 stk, kan man jo ligeså godt fylde lageret op og håbe på en lang og varm sommer. Er det kuffertfyld I kan bruge?

HEMA-Viskestykker-Papirsugerør #1

HEMA-Viskestykker-Papirsugerør #2

ENGLISH RECAP:”HEMA BARGAINS”. New tea towels always add a fresh touch to your kitchen. These pretty ones from discount store HEMA are square (65 x 65 cm), so I figure that they might as well be used as little tablecloths on a garden table or for picnics. Price: 4€ a piece. The pastel-pretty paper straws are perfect for smoothies/juices on a brunch table or in this summer’s cocktails. At 1€ the pack of 20, one might as well stock up on them and hope for a long and warm summer.

HEMA
120, rue Rambuteau
1. arrondissement
Métro: Les Halles
Åbningstider/Opening hours: Man – Lør (Mon-Sat) 10.00 – 20.00

BILL VIOLA

Jeg så i går den fantastiske udstilling med den eminente amerikanske video-kunstner Bill Viola på Grand Palais, og jeg gik fuldstændig i en form for meditativ tilstand over hans dragende video-installationer. Jeg har slet ikke lyst til at tolke, analysere eller overhovedet komme med kloge bemærkninger, for det egner udstillingen sig slet ikke til. Den skal bare opleves. Og som Bill Viola så rigtigt selv siger det “Live your art, don’t think about it!”. Udstillingen byder på mere end seks timers videomateriale, hvilket er alt for meget at se på én gang. Det er derfor en god idé at udvælge flere af værkerne og se dem fra start til slut. Og allerbedst bliver det, hvis man sidder helt afslappet og modtagelig på bænkene eller på gulvet og suger det hele til sig. Jeg anbefaler virkelig udstillingen på det varmeste – tror faktisk, at jeg selv skal se den en gang mere. Den er på plakaten lige til den 21. juli.
Mere information på Grand Palais’ hjemmeside her.

Bill Viola_Grand PalaisENGLISH RECAP:”BILL VIOLA”. I went to see the incredible video artist Bill Viola exhibit yesterday at Grand Palais, and I completely went into some sort of a meditative state by looking at his amazing video installations. I don’t feel like analyzing or saying clever things about it, it just has to be seen. Bill Viola says it this way: “Live your art, don’t think about it”. So do go and see the exhibit, if you’re in town, and let yourselves get absorbed in Viola’s fantastic work. Exhibit is on till 21. of July. More info right here.