KØR OP OG KIG UD

Jeg har det med at “kravle” op  alle de steder, hvor man kan få det mindste kig ud over Paris. Mit første indlæg her på bloggen handlede netop om sådan et sted.
Se indlægget her. Men jeg synes lige, at jeg ville give et tip til endnu et sted, som ovenikøbet har gratis adgang. Det handler om det arabiske institut “l’Institut du monde arabe”, en kæmpe bygning designet af Jean Nouvel, ham med Radiohuset i København, som har det med at lave bygninger i glas og stål. Det arabiske institut byder på udstillinger, koncerter, restaurant og andet godt, men i dag drejer det sig om udsigten, som man kan nyde fra terrassen på øverste etage. Ingangen til bygningen sker fra Place Mohammed-V, som er den smukke side, den anden side, som vender ud mod boulevarden, er tudegrim og ucharmerende. Derefter skal man lige igennem metaldetektoren og så op med de lækre glaselevatorer, som jeg altid lige tager en ekstra tur med, fordi de er hurtige og fordi, at glasbygninger er flotte at kigge igennem, når man sådan lige kører op og ned med elevator.
Afstigning på 9. etage og derefter ud på terrassen, hvor også den libanesiske restaurant Noura ligger. Herfra er der en fin udsigt over Seinen til Notre Dame. Voila !!

1, rue des Fossés-Saint-Bernard
Place Mohammed-V
5. Arrondissement
Métro : Jussieu, Cardinal-Lemoine, Sully-Morland
Åbningstider: Hver dag fra 10.00-18.00, lukket mandag.

2 thoughts on “KØR OP OG KIG UD

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s