MED LYNETS SØDE HASTIGHED

Der er gået helt kage i bloggen her på det seneste. Altså ikke på den koksede, men på den sukkersøde måde. Sørme om min søde tand ikke har været på spil igen. Denne adresse skal I skrive bag begge ører –  den er absolut et must! L’Éclair de génie hedder stedet og er, som navnet antyder, specialiseret i éclairs. Eclair er navnet på den franske kage af vandbakkelsedej med cremefyld og fin glasur, men éclair betyder også lyn. Og det er med lynets hastighed, at de fine éclairs ryger ned. Der er et hav af forskellige smage at vælge i mellem. Selv har jeg “kun” smagt halvdelen af varianterne, som alle får thumbs up. Men jeg vil lige tilføje, at det er en absolut dødssynd, at forlade stedet uden at have smagt dén med nougat-creme og hasselnødder “Praliné à l’ancienne”. Mit hjerte banker bare ved tanken om den. Bag de lækre og ufatteligt smukke kreationer står top-konditor Christophe Adam, som tidligere var chef-konditor hos Fauchon, og var manden bag deres berømte éclair med Mona Lisa på. L’Éclair de génie bør stå øverst på den søde pariser to-do liste!

L'Éclair de génie 2

L'Éclair de génie 3L'Éclair de génie

L'Éclair de génie 5 L’Éclair de génie
14, rue Pavée
4. arrondissement
Métro: Saint-Paul
Åbningstider: Tirsdag – søndag 10.30 – 19.30

2 thoughts on “MED LYNETS SØDE HASTIGHED

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s