FIND VEJ GENNEM BYEN

Lige meget hvor fantastiske i-Phones og andre smartphones er til alt muligt, og også som stifindere, så synes jeg, at man er langt bedre stillet med et kort over Paris i bog eller folde-ud format. Det giver et ti gange bedre overblik og samtidig lyst og inspiration til at besøge andre steder af byen. Det er et råd, jeg har givet på bloggen før, men der er kommet mange nye læsere siden da, og et godt råd bliver ikke dårligere af at blive gentaget. Derfor vil jeg også igen sige, at er det første gang, man besøger Paris, og mestrer man ikke alle arrondissementerne, skal man helt klart vælge folde-ud kortet, hvor de garvede selvfølgelig skal have fat i den praktiske bogversion. Er I kommet afsted uden kort, bliver kortene solgt i et hav af bladkiosker, boghandlere o.a. En god fidus er at hoppe forbi den engelske boghandel WHSmith, som ligger på hjørnet af rue de Rivoli og rue Cambon klods op ad Tuileries-haven og to skridt fra Concorde-pladsen. Hos WHSmith har de et meget stort udvalg af kort og et super godt udbud af engelsksprogede guidebøger om Paris, både de traditionelle og dem, som er specialiserede i mad, mode, vin, kager, spadsereture o.s.v. Derudover er det en rigtig god boghandel med et stort udvalg af skønlitteratur og faglitteratur, og for dem, som savner England og Cadbury-chokolade, har boghandelen etableret et godtehjørne.
Et ekstra plus er, at de holder åbent om søndagen!

WHSmith - rue de Rivoli - Paris
Kort over Paris-Paris maps
Pariserguides-Paris guidebooks - WHSmith WHSmith
248, rue de Rivoli
1. arrondissement
Métro: Concorde
Åbningstider: Mandag – lørdag 9.00 – 19.00, søndag 12.30 – 19.00

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s