DET SURE MED DET SØDE

Det eneste Paris mangler på den søde side er ordentligt slik. Med hensyn til kager og chokolade er byen dækket ind til den helt store guldmedalje, men at få balance i weekend slikskålen er helt umuligt. Med balance mener jeg, at den perfekte slikskål skal indeholde surt, sødt og salt. Der skal være både sød og saltlakrids, syrlige vingummier og hvad man ellers har ved hånden af andre inspirerende elementer som karameller, skumfiduser, chokoknas o.s.v. Paris’ supermarkeder byder desværre næsten kun på intetsmagende vingummier, ultrasyrlige tingester og lakridsen melder totalt fravær. En gang i mellem kan man falde over et par kedelige flade lakridsruller, men saltlakrids eksisterer ikke. På billedet er det båndslikket “Long Fizz” fra Lutti, hvis ph-værdi er helt oppe og ringe i det ekstreme syrefelt, og derfor får mine øjne til at trække sig sammen til to smalle sprækker, når jeg tygger på det. Til ære for billedet har jeg flettet slikket. Surt men pænt!

Long Fizz - Lutti

4 thoughts on “DET SURE MED DET SØDE

  1. Hej Mette,

    Jeg faldt tilfældigvis over din blog og sidder og læser nogle af dine indlæg. Det er hyggeligt, især da jeg har selv boet i Paris i en del år. Jeg flyttede dog for to år siden til La Rochelle. Jeg er også lakridsglad dansker og vil derfor anbefale dig en svenskejet bland selv-slikbutik i rue des Martyrs i det 9., som jeg ofte besøgte, da jeg ikke boede langt derfra. Men den er også en lille udflugt værd, for der er saltlakrids i flere varianter og mange andre lækre sager. Ikke langt derfra ligger der faktisk også en lille svensk butik, som også sælger forskellige poser med ordentlig slik😉 Jeg kan ikke huske, hvad gaden hedder, men det er mellem Blanche og Pigalle i det 9. også. Bare lige et par tips, for ja, det franske slik er bare ikke godt nok🙂

    Nina

  2. Hej Nina,
    tusind tak for din søde besked, og hvor er det dejligt med lidt saltlakrids-betænksomhed. Jeg kender godt forretningen, du snakker om. Den hedder Käramell og ligger i rue des Martyrs. Det er der, hvor jeg får mit saltlakrids-fix, når jeg er på de kanter. Gad vide om vi har stået og fyldt i poserne på samme tid, da du boede i Paris. Det lyder lækkert med La Rochelle. Min kæreste og jeg har snakket flere gange om at tage en tur dertil. Hvis det bliver en realitet på et eller andet tidspunkt, kunne det være skønt, hvis du havde et par gode tips om “sights & sweets” i din by.

    Mange hilsner fra Paris

    Mette

  3. Hej Mette

    Jeg troede, jeg ville få en besked via email, hvis der var svar til en kommentar, men det har jeg ikke fået og ser først nu din besked. – Og nu ser jeg så, at der er et felt, man kan afkrydse for at få besked…
    Godt at høre, at du har kunnet få stillet din trang til saltlakrids, for den kan jo blive ret overvældende.
    Og spørg endelig, hvis I finder på at besøge La Rochelle. Her er jo ret småt, så så meget sightseeing er der heller ikke, men skønt er her alligevel🙂

    Nyd julede Paris.

    Nina

    • Hej Nina,
      hvor hyggeligt med en sød besked. Jeg håber, at La Rochelle kunne komme på programmet til næste sommer en gang. Lige nu glæder jeg mig til snart at tage til Danmark for at holde jul. Ha’ en fantastisk jul med masser af gode sager og saltlakrids🙂

      K.h.

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s