DE BRUNE ASPARGES

Det er første gang og forhåbentlig også den sidste, at bloggen holder fri en hel uge. Mit nye job er en glubsk tidsrøver, som bortset fra at holde mig fra bloggen også har medført, at jeg slet ikke har fået nydt den smule sommervejr, byen har haft. Konsekvensen af det er et par vinterblege ben, som meget a propos er i trit med asparges-sæsonen – de hvide, ikke de grønne i dette tilfælde! Og jeg hader virkelig de første dage på gaden med bare ben a la lysstofrør. Det mest indlysende ville være at give benene en omgang selvbruner, men nej tak, siger jeg bare, for jeg afskyr lugten af selvbruner, der afslører én på en kilometers afstand med sin underlige og karakteristiske stank. Gudskelov har superfirmaet Caudalie tankelæsere i sin fold og er i år kommet op med en follow-up til sidste års lækre tørolie “Huile Divine”. Det nye produkt hedder “Jambes Divines” – guddommelige ben – og er et super produkt, en farvet body lotion uden selvbruner. Man smører det på, og benene har brun glød med det samme. Så smart! Produktet vaskes af og har ikke orange skær som selvbrunerne! Vær ikke bange for den mørke mahogni-farvede creme, for så snart den bliver smurt ind i huden, giver den en smuk og naturlig glød. Som sædvanlig anbefaler jeg at købe Caudalie hos apoteket City-Pharma (adresse lige her), hvor produktet ligger på 22 €. Caudalie-elskere vil sikkert også være glade for at høre, at mærket åbner sin første pariser-butik i slutningen af juli på rue des Francs-Bourgeois. Men mere om det så snart butikken er åben. Læs mere om deres fantastiske tørolie og en anden kult-smørelse, der også giver skankerne et fint pift, lige her.

English recap: Coming up!!

Caudalie - Jambes Divines - Divine Legs

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s