PARIS I HEDEN

Puha, hedebølgen har ligget over Paris i den seneste uge som en kæmpe stor og tung dyne, det har været umuligt at sparke af. I forgårs sagde termometeret 34°! Hvordan overlever man så sådan en storbys hedebølge? For mit vedkommende drikker jeg bunkevis af varm te, for en kinesisk te-ekspert fortalte mig for år tilbage, at de kinesiske te-plukkere drikker hvid te i heden, da det bringer kropstemperaturen ned. Og det virker faktisk, prøv selv! Jeg går nu ikke så meget op i om teen er hvid eller grøn, da de begge virker for mig. Og er der ikke også noget om, at englænderne vandt ørkenkrigen (med lidt hjælp fra de allierede!) fordi de drak te??? Og sidst men ikke mindst er jeg så heldig at have lækker is inden for rækkevidde i min egen gade, og is er jo den mest naturlige fristelse og en skøn opfrisker i heden. Chokoladeforretningen Jeff de Bruges laver hver sommer laber soft ice med flere forskellige smagsvarianter. Og i år er de kommet op med soft ice med smørkaramel. Behøver jeg at sige, at et partoutkort til stedet ville være ganske belejligt?

English recap: PARIS IN THE HEAT. Pfeew, the heatwave has covered Paris recently like a big and heavy duvet, which it has been impossible to kick off. So, how do you survive in the heat in Paris? I follow the advice a Chinese tea-master once gave me: The Chinese tea pluckers drink white tea in the heat to lower the body temperature. And it works, do try it! And by the way, didn’t England win The Desert War (with a little help from the Allies!), because they drank tea? And last but not least I benefit from having several ice cream shops in my street. This summer the chocolate shop Jeff de Bruges has added a tempting new flavour to its soft ice range: Salted butterscotch! A discount for frequent visitors would be great!!!

Jeff de Bruges- Soft ice - smørkaramel-salted butterscotch

Jeff de Bruges
96, rue Montorgueil
2. arrondissement
Métro: Sentier, Les Halles
Åbningstider/ Opening hours: Mandag – lørdag (monday – saturday) 10.00 – 20.30. Søndag (sunday) 10.00 -19.30.
www.jeff-de-bruges.com

7 thoughts on “PARIS I HEDEN

  1. Hej Mette,

    Først og fremmest tak for en rigtig fin blog. Mit frankofile sind elsker at følge dig og få små fixses af fransk elegance🙂

    Et lille spørgsmål, der er lidt off topic i indlægget, men jeg tager snart på ferie til Frankrig (Nice og Lyon), og jeg vil i den anledning se om jeg kan få fingrene i de famøse Konjac svampe til ansigtsrens – ved du om det er noget de franske apoteker ligger inde med, og hvad prisen mon er?🙂

    Har du forresten nogle tips til franske musthaves eller lignende i Nice eller Lyon?🙂

    Med venlig hilsen
    N

    • Hej N,
      tak for de fine ord. De varmer på en ellers varm dag i Paris!!
      Konjac svampene har jeg aldrig set på de franske apoteker, men parfumeri-kæden Nocibé sælger dem til cirka 6 €. Nocibé har afdelinger i både Lyon og i Nice. Links til adresserne:
      http://www.nocibe.fr/nos-magasins/ville/NICE.html
      http://www.nocibe.fr/nos-magasins/ville/LYON.html
      Jeg har en god veninde fra Nice, som hurtigst muligt sender mig sine gode tips til byen. Så dem kan du glæde dig til at få fingrene i om et par dage.
      Venlig hilsen
      Mette

      • Hej igen🙂
        Fantastisk, jeg vil tage et smut forbi Nocibé så🙂

        Tusind tak for sådan at inddrage en lokal Nice-beboer, det vil jeg glæde mig meget til at få – der er intet bedre end insider tips når man rejser. Det giver lige den der ekstra dybde i turen, hvor man kommer ind under huden på byen.

        Ved allerede nu at Paris kalder på mig i forået 2014, så der vil jeg tage dine mange gode tips med mig tasken, og indtil da nyde de små dejlige bider af byen du skriver om. Kan sige at jeg allerede nu har skrevet mig dine mange Monoprix tips bag øret😉

        Forsat god (og varm) sommerdag,

        Mange venlige hilsner
        N

  2. Hej Mette.
    Jeg er netop vendt hjem fra varmen i Paris. Det var godt nok MEGET varmt! Jeg kunne godt have brugt disse tip inden jeg rejste😉 Heldigvis havde god nytte af alle dine andre gode tips til indkøb, søde sager og oplevelser. Jeg håber, at du ikke har helt så travlt mere, og får tid til nyde varmen og din skønne by.

    • Hej Jane,
      hvor er det godt at høre, at det gik i orden med din pariser-tur. Mindre godt selvfølgelig, at du fik hedebølgen med også. Men jeg går ud fra, at du fandt et par hyggelige svale steder alligevel. Glad for at høre at du fik brugt mine tips til lidt af hvert. Jeg har heldigvis ikke travlt mere, da jeg stoppede på jobbet i søndags. Det var en god beslutning! Nu glæder jeg mig til at finde et nyt og spændende job og selvfølgelig nyde Paris, som i den grad var blevet tilsidesat på det seneste. Og det kommer du til at høre mere om på bloggen snarligt, snarligt!
      Kærlig hilsen
      Mette

  3. Hej Mette.
    Jeg er også glad for, at vi kom til Paris. Vi fandt hyggelige svale steder, og nød det i høj grad. Jeg er vild med Paris; også med hedebølge🙂 Dine tips var virkelig nyttige, og jeg havde skrevet en “lille” huskeseddel hjemmefra.
    Finalen på Champs Elysee var bestemt også en fin oplevelse.
    Jeg håber, at du trods alt nyder friheden, og finder et rigtigt dejligt og spændende job. Det var da også helt urimelige arbejdstider du havde. Det er utrolig vigtigt at mærke efter og reagere. Jeg glæder mig til at høre mere snarligt.
    God sommer
    kh.
    Jane

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s