BANANMUFFINS ÅBNER DØRE

Jeg tror ikke, at Alt For Damerne er klar over, at én af deres gamle opskrifter på bananmuffins har en fremmende effekt på de dansk/franske forhold i Paris. Jeg havde allerede et rigtig godt forhold til min nabo – ostemanden, men siden dengang jeg serverede et par lune bananmuffins for dem (læs om det her), er der ingen grænser for den venlighed, jeg bliver mødt med: De har lånt mig trappestige, da jeg skulle male min lejlighed, klapborde da jeg skulle holde loppemarked, paraplyer, når det regner, og for ikke så længe siden blev jeg kaldt ind i butikken, da én af medarbejderne havde bagt kage og så umådeligt gerne ville have, at jeg skulle smage den. Det er faktisk lige før, at jeg sender opskriften til den danske ambassade i Paris, for hvad kunne det ikke føre til på det diplomatiske og udenrigspolitiske område. Kunne man måske forestille sig præsident François Hollande proklamere “Notre Tour Eiffel – c’est votre Tour Eiffel!” – “Vores Eiffeltårn er jeres Eiffeltårn!” med en bananmuffin i hånden??? En ting er sikkert, og det er, at I skal have denne verdens nemmeste opskrift, som i øvrigt hører til den sundere af slagsen med dens indhold af rugmel og mindre sukker:

Bananmuffins-Banana muffins_

120 g sukker (jeg bruger rørsukker!)
3 æg
100 g rugmel
100 g hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk stødt kanel
80 g smeltet smør
3 overmodne bananer (de skal være overmodne!!!)

•Pisk sukker og æg til det er luftigt. Bland de to slags mel, bagepulver og kanel sammen og vend det i æggemassen. Tilsæt det smeltede smør. Mos bananerne godt og vend dem forsigtigt i dejen. Hæld dejen i muffinsforme og bag dem på nederste rille i cirka 25 minutter i en forvarmet ovn på 175°. Opskriften giver cirka 14 muffins!

ENGLISH RECAP: BANANA MUFFINS FOR KINDNESS. These muffins made after an old recipe from the Danish magazine “Alt For Damerne” have perfectly sealed my friendship with my neighbour – the cheese shop. Since I brought them a batch straigth out the oven a while ago, there is no end to their kindness and sweet neighbour favours. To get the recipe in English or French just leave a comment or mail me at mettesparis@gmail.com.

4 thoughts on “BANANMUFFINS ÅBNER DØRE

  1. DEM skal jeg helt klart prøve🙂 Bagning er mere min force end madlavning (og nu står Little Paris Kitchen pænt på hylden)😉

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s