MIN SØNDAG

Min dag var delt op i to hyggelige halvdele. Den sene halvdel stod på julegaveindkøb i Marais-kvarteret, og det gik bare som fod i hose. Det er så skønt, at få gaverne i hus og tilmed være ovenud tilfreds med det købte. Jeg glæder mig allerede som et lille barn til at forære dem til alle mine kære. Den første del af dagen stod derimod i det spiselige tegn, og det får I lige et indblik i.

Morgenmad-BreakfastDet vigtigste for en gennemført søndag er at starte med en hyggelig og forkælende morgenmad. Den grønne dug kom på bordet, stearinlysene blev tændt og min gane blev glædet med blødkogt æg, den gyldne yndling pain au chocolat, æblekompot med fromage blanc og ristede hasselnødder på toppen og masser af grøn te. Efter sådan en start på dagen, kan intet gå galt.

Morgenmad-Croissant-Pain au chocolatMin kæreste snuppede klassikeren: café + croissant + pain au chocolat.

Øko frugt og grønt fra markedetDerefter smuttede jeg, som jeg gør hver søndag, på markedet i rue Montmartre, hvor jeg fik fyldt op af økologisk frugt og grønt. Jeg har handlet her i årevis, og ejeren af den økologiske stand og jeg er på kindkys og hyggesnak. Der venter mig altid gode overraskelser i min pose, en mango, en ananas eller noget andet, som jeg glædeligt opdager, når jeg pakker ud hjemme. Det er service og hjertevarme med sundhedsbonus, som jeg sætter stor pris på.

Sandwiches-StohrerPå vej hjem fra markedet blev der købt mumsede kyllinge/avocado sandwiches hos bageren og konditoren Stohrer, som jeg før har lovet, at jeg ville fortælle mere om, så det lover jeg lige igen, og lover samtidig at holde mit løfte!!

JuleyoughurtEn juleyoughurt med vanille satte sødt punktum på frokosten. Denne tykke og cremede sag er nok mere en slags kræselig fusion af en youghurt og en panna cotta og tager sig super fint ud i sin lille røde lertøjs-julekåbe. Og efter alle disse lækkerier var energien og humøret på topniveau til den helt store juleshopping i Marais-kvarteret. Jeg håber, at I også har haft en skøn søndag, at jeres ganer er blevet glædet, og at I er ved at få styr på julegaverne.

ENGLISH RECAP: “MY SUNDAY”. Fabulous breakfast including “pain au chocolat”, a trip to the market stocking up on organic fruit and veggies, munching away on chicken/avocado sandwiches from “Stohrer” and eating vanilla youghurt in special Christmas edition in cute red claypot. And then I was in the perfect mood for going Christmas shopping in the Marais. Hope you all had a great sunday, munching away on good stuff and getting your Christmas shopping done.

2 thoughts on “MIN SØNDAG

  1. Det grøntsagsmarked lyder fantastisk – er det kun i weekend eller hvordan? Og kender du navnet på det?🙂

    God dag Mette,

    Knus Mie

    • Hej Mie,

      markedet i rue Montmartre, som er det eneste navn, jeg kender det under, foregår torsdag og søndag. Torsdag er det dog kun med et par enkelte stande og derfor uden interesse.
      Søndag er dagen, hvor du skal tage derhen, hvis du skal have øko frugt og grønt. Jeg handler altid samme sted nemlig hos den sidste stand på venstre hånd, når du har næsen vendt mod Les Halles. Det er altid der, hvor køen er størst, og ikke uden grund.
      Ha’ en god aften Mie.
      Knus
      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s