FILMEN OM MONSIEUR YVES

Filmen om Yves Saint Laurent, som også er titlen på filmen, fik fransk premiere i onsdags, og da regnen i går eftermiddags begyndte at sile ned og dermed satte en stopper for udendørs promenader, kravlede jeg ind i biografens velkommende hule for at fordybe mig i historien om en af Frankrigs allerstørste designere nogensinde. Filmen er absolut ikke kun for modeinteresserede, tværtimod, da man i grunden ikke ser vanvittigt mange af Hr. Saint Laurents kreationer, men derimod et portræt af den sårbare, maniodepressive og selvdestruktive designers hang til stoffer, alkohol og medicin, og samtidig viser den kæmpe indflydelse og støtte hans livslange forretningspartner og store kærlighed Pierre Bergé har haft for Yves Saint Laurent og hans karriere. Selvom jeg syntes, at filmen mangler noget dybde og klart mangler at vise, hvor stort et kreativt geni han var, hvor meget han revolutionerede moden, hvilke smukke permanente fingeraftryk han har sat på moden, og hvor produktiv han var, så er det absolut en film, der er værd at se. Og det ikke mindst for Pierre Niney, som spiller Yves Saint Laurent, der er fabelagtig og så rørende naturtro, at det må have været som en dolk i hjertet for virkelighedens Pierre Bergé at se filmen, og scenen hvor YSL’s famøse russiske kollektion bliver fremvist til den altid gåsehudsfremkaldende arie fra “La Wally” kan helt klart forårsage utæthed i øjnene. Rollen som Pierre Bergé er også suverænt besat af altid eminente Guillaume Gallienne. Så I kan godt skrive filmen bag øret, og det helst med noget vandfast, for den får først premiere i Danmark til april.

Yves Saint Laurent_FilmENGLISH RECAP:”THE MOVIE ABOUT YVES”. I saw the freshly released movie about YSL yesterday, and I quite frankly liked it despite the fact, that it doesn’t show enough of his creativity and the massive footprints he has left all over fashion, and the movie also lacks some depth. But Pierre Niney as Yves Saint Laurent is simply incredible, and Guillaume Gallienne as YSL’s business partner and the love of his life is equally brilliant. Be prepared with a Kleenex for the scene with YSL’s famous Russian collection enhanced by the always goose bump causing aria from “La Wally”.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s