PARISERNOSTALGI & MERCI

Med vemod måtte jeg vinke farvel til min mor, efter at vi havde tilbragt nogle skønne dage sammen. Det er utroligt, så hurtigt tiden går, når man er i godt selskab, og jeg syntes kun, at hun lige var ankommet, da vi tog afsked i lufthavnen. Heldigvis nåede vi en bunke sager, og jeg er utroligt glad for, at vi i mandags nåede at se den fine Brassaï foto-udstilling på Hotel de Ville, inden den er slut den 29. marts. Jeg vidste på forhånd, at min mor ville være vild med den. Og selvom vi stod i kø i næsten en time, var det det hele værd, for ventetiden mærkedes slet ikke midt i forårssolen, hvor vi hyggesnakkede og nærstuderede den flotte bygning, Hôtel de Ville nu engang er. Så hvis I er i Paris lige nu eller inden udgangen af marts måned, må I bare ikke gå glip af denne fine og i øvrigt gratis udstilling med de skønneste sort/hvide billeder af Paris fra en svunden tid. Efter udstillingen vendte vi fusserne i retning mod fristelsernes tempel Merci, der med sine hyggelige caféer og masser af lækre sager at købe til hver en kvadratmeter i éns hjem altid er et sted, jeg holder af at besøge. Vi snuppede en hurtig let frokost med masser af grønt, og hvad jeg bare elsker: Grønne linser. Energien fik også lige et kick med Merci’s friskpressede juices, hvor min favorit er den med æble, kiwi og ingefær, og derefter traskede vores fødder videre i lystigt tempo.
BrassaïMerci-FrokostMerci-Frokost #2ENGLISH RECAP: “PARIS NOSTALGIA & MERCI”. I’m really happy that we managed to see the Brassaï photo exhibit at Hôtel de Ville, while my mum was in town visiting me. Even though we waited in line for almost an hour, it really didn’t seem that long, since the sun was out and we were chatting away while having a close look at the impressive Hôtel de Ville itself. So if you’re in town before the 29. of March, then don’t miss out on Brassaï’s incredible black and white photos of Paris. Bonus is that entrance to the exhibit is free! After Brassaï we trotted off to Merci for a healthy, green lunch with my favourite apple/kiwi/ginger smoothie and also had a look in the shop at their always tempting range of things for every little inch of your home.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s