LIDT FRA PICARDIET

Her er så de snapshots, jeg fik taget, da jeg susede den skønne region Picardiet rundt med Lone og Ole fra Ørslev Rejser på jagt efter hoteller i området og samtidig tjekkede op på de hoteller, de allerede bruger. Ørslev Rejser er dem, der arrangerer alle overnatninger for Team Rynkebys næsten 1500 ryttere på hele strækningen fra Danmark til Paris, så der skal en hel del hoteller til formålet. Picardiet er en alletiders afstikker i bil, hvis man også vil se lidt af, hvad der foregår udenfor Paris, uden at det skal være alt for langt væk. Der er masser af små hyggelige og idylliske byer med levn fra kongefamilier, fine gamle klostre og mere dramatisk, var der hér i området store slagmarker under 1. verdenskrig, hvilket giver sig udslag i mindesmærker og militærkirkegårde med uendeligt mange hvide kors i lige rækker.

Hotel Le Regents gård i Villers-CotterêtsI den utroligt søde og hyggelige by Villers-Cotterêts tog jeg dette billede i Hotel Le Regents fine gård. Hotellet ligger i en bygning fra 1700-tallet og emmer af stemning og behagelighed. Klatreroser, gamle brosten, søde borde og stole besnærer én med det samme.

Gedeost og æbler-Le Bistrot De Flandre-CompiègneGode råvarer er roden til alt godt! Selv er jeg en kæmpe fan af at spise grønne sprøde æbler til gedeost, så selvfølgelig gik denne helt enkle forret rent ind hos mig på den rigtig lækre restaurant “Le Bistrot de Flandre” i Compiègne. Tre forskellige slags gedeost af Crottin Chavignol slagsen lagt på papirtynde skiver af grønne æbler er enkelt og åh så godt!

Pæonsalg i CompiègneForan rådhuset i Compiègne solgte en pæonavler ud af sin egen produktion af de flotteste mørkerøde af slagsen. Pæon er én af mine absolutte yndlingsblomster, så det var lidt hjerteskærende at gå derfra uden en favnfuld.

Pæonsalg i Compiègne #2Pæoner kan man ikke få for mange af!

Slottet i PierrefondsVi kørte igennem en skov og havnede pludselig i den eventyrskønne by Pierrefonds. Og selvom byen kun har omkring 2000 indbyggere, har de både et kæmpe Torneroseslot, den fineste lille sø, de lækreste grønne omgivelser og så meget idyl, at jeg med det samme tog beslutningen, at jeg helt klart skal tilbage hertil på en skøn weekend med min kæreste.

Dragen i PierrefondsEn drage på porten og et kig ind til en have lige ud til søen – niv mig lige i armen!

Køkkenvindue i PierrefondsSelv et køkkenvindue i det fine gamle Palestrina-hus får én til at fantasere om riddere og prinsesser.

Hoveddør i PierrefondsDette er ikke indgangen til en kirke eller et kloster. Der bor faktisk helt almindelige mennesker bag denne hoveddør.

Abbediet Saint-Jean-des-Vignes i SoissonsDen sidste morgen vågnede jeg i det tidlige morgengry og tog dette billede af abbediet Saint-Jean-des-Vignes’ imponerende facade ud ad hotelvinduet i Soissons, mens byen stadig sov bag lukkede skodder. Og så gik turen tilbage til Paris, men det var ikke farvel, men snarere på gensyn til Picardiet.

ENGLISH RECAP: “A BIT OF PICARDY”. These are a couple of snapshots I managed to take while having a very busy program visiting and picking out hotels with the Danish tour operator Ørslev Rejser in the lovely region Picardy through cities like Soissons, Compiègne, Pierrefonds, Villers-Cotterêts and others. I will definitely be back in this pretty region to visit the historic sights and enjoy all the greenness, that surrounds the idyllic and cosy cities.

14 thoughts on “LIDT FRA PICARDIET

  1. Hvor er der smukt, der kunne jeg godt tænke mig at være eller at besøge!

  2. Super smukke billeder! Jeg ELSKER pæoner og gedeost! Pæonerne er så småt begyndt at poppe op flere steder hos blomsterhandlerne, og jeg køber med et smil 5 stk. for en uhyggelig høj pris, men jeg elsker dem bare så højt! Og så spreder de den dejligste duft – det er ultimativt min ynglings blomst!🙂

    Nyd forårsvejret!

    • Tak søde Mie! Der er ikke noget bedre end gedeost og noget smukkere end pæoner. Gedeost er fast inventar i mit køleskab. Jeg har sågar pæonsaftevand på lager!
      Ha’ en rigtig god dag!🙂

      • Det lyder vel nok lækkert! Pæonsaft? Er det noget typisk fransk eller hvordan? I såfald skal jeg transportere et par kasser med hjem, når jeg skal til Paris om under to måneder!!!!🙂 forresten vil min frankofile side lige høre om, hvordan man går “rigtigt” klædt i Paris? Er det en “kun” en bunke strippede trøjer fra måske Armor Lux det kræver, eller skal der noget ekstra til?

        ELSKER at følge dit franske liv! Er på ingen måde misundelig, hihi🙂

        Ha’ en dejlig forlænget weekend, hvis du som os i DK holder Stor Bededags fri! Kh

      • Nej, pæonsaft er højst usædvanligt selv i Frankrig. Jeg fandt det i en forretning, der kun sælger ting lavet i klostre. Virkelig spøjst! Kom som du er Mie, der er ingen dresscode i Paris. Og så er det umuligt at gå galt, sålænge man har et par striber i garderoben🙂 Også rigtig god weekend til dig! Her er der ingen Store Bededagsfri, men bare ganske almindelig og selvfølgelig også dejlig weekend.

  3. Åhhh, hvor er det smukke billeder. Der vakte du lige drømme om Frankrig, Hvem kunne ikke ønske sig en tur dertil? Pæoner køber jeg også gerne til overpris. De er smukke, hvorimod du gerne må spise gedeosten for mig🙂

  4. Æbler og gedeost – nyt for mig, som er vild med gedeost….. Er det mon bare olie der er hældt over???

    • Du må helt sikkert prøve kombinationen – det smager skønt! Personligt synes jeg, at de grønne og syrlige æbler er bedst, men det er jo en smagssag! Babyspinat med grillet gedeost, tynde skiver æbler, ristede pinjekerner og lidt dressing af en art er også super lækkert. Det var ikke kun olivenolie, der var på forretten. Det var lidt sødligt og syrligt på samme tid. Måske der har været lidt æbleeddike med i spillet.

  5. Jeg glemte lige et at spørge om noget, Mette. Selvfølgelig er det jo også Petit Bateau, som laver de fineste, fineste striber, men hvordan vil du bedømme dem størrelsesmæssigt? Og Armor Lux vdr. størrelser, hvis du vil være så venlig😉 og til sidst, hvilken er din favorit?

    God aften!
    Kh Mie

    • Petit Bateau er lidt mindre i størrelserne end de danske, så jeg går generelt en størrelse op hos dem og to størrelser op, hvis jeg vil oversize. Armor Lux’s klassiske model plejer at være lidt bredere end Petit Bateau’s og virker egentlig ret almindelig i størrelsen. Men det kommer jo også an på hvor stor og løs, du vil have blusen. Jeg elsker begge mærker højt, og de er begge repræsenterede i mit klædeskab. Måske du bliver nødt til at købe en bluse fra begge mærker Mie🙂
      Ha’ en hyggelig aften
      Kh.
      Mette

      • Tusind tak for et altid behjælpeligt svar! Som du siger må jeg hellere købe en af hver, og man kan jo ikke få for mange, så det er jo bare om at begynde sin samling!🙂

        Ha’ en dejlig weekend!
        Kh Mie

      • Jeg kommenterer også lige til pæonsaften. Jeg må opsøge nogle klostre, hihi. Det lyder i hvert fald super lækkert! Jeg vil komme i striber, røde negle, et minimum af make up og naturligt hår, for sådan ser jeg heldigvis også ud til dagligt – min fransklærer kaldte mig frankofil, og må nok give hende ret, hihi🙂 dertil et par lækre sko og en taske, og så er jeg klar til at være fransk for en tid.

        Dejlig weekend til dig!
        Kh Mie

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s