NYE BOLLER PÅ GADEN

Det er længe siden efterhånden, at rue Saint-Denis var den frække fy-fy og halvskumle gade med prostituerede madammer med svulmende barme iklædt pelsfrakker og kun det højst nødvendige indenunder. Porno-valfarten og de skumle typers færden er også stilnet af, på trods af at der stadig ligger sexshops hist og her. Men på strækningen mellem rue Etienne Marcel og rue Réaumur, er gaden blevet “pæn” med brostensbelægning, hyggelige små caféer, vinbarer og andet, og de trækker mere opmærksomhed end peepshows og porno. Huslejerne er selvfølgelig også gået op, nu kvarteret er blevet pænt, for gaden ligger jo super centralt lige midt i byen cirka to minutters gang fra andre pulserende gader som rue Montorgueil og rue Montmartre. For 14 dage siden åbnede “Boulettes”, som er et skønt lille sted specialiseret i kødboller, eller boller uden kød, og det kører allerede på skinner. Folk stimler op til frokosttid for at spise inde, ude på terrassen eller snuppe en omgang take-away. Hver dag er der fem forskellige slags boller på menuen, og de kan være med oksekød, lam, vegetar, fjerkræ eller fisk – og man må hellere end gerne få et udvalg af dem alle. Dertil er der et rigtigt godt udvalg af tilbehør som kartoffelmos, grøntsager, ris, salat og tilhørende sauce. Man har også mulighed for at få en sandwich fyldt op med boller. Enkle velsmagende desserter, friskpressset juice, god kaffe og øl sætter prikken over iet. Alt i alt er Boulettes et alletiders drop-in sted for god og hurtig frokost, et godt sted for familier med børn, og så er betjeningen tilmed venlig, sød og frisk.
Boulettes-Rue Saint-DenisBoulettes-Rue Saint-Denis #4Boulettes-Rue Saint-Denis #3ENGLISH RECAP:”RUE SAINT-DENIS’ NEW BALLS”. Only two weeks ago the little place “Boulettes” opened, and it’s already a success. Boulettes is specialized in meatballs, or lets just say balls, since they come in several varieties such as vegetarian, with chicken, fish, lamb or beef. Add mashed potatoes, veggies, rice or salad plus some sauce and enjoy, or go for the boulette-sandwich. Finish off the meal with simple and tasty desserts and good coffee. Boulettes is the perfect little drop-in place for a good and quick lunch served by a very friendly and super kind staff. Definitely recommendable for people with kids.

BOULETTES
179, rue Saint-Denis
2. arrondissement
Métro: Etienne-Marcel, Réaumur-Sébastopol
Åbningstider: Man(mon) – Ons(wed) 8.30-16.30, tors(thurs) – fre (fri) 8.30-22.30, Lør(sat) 9.30-17.30.

2 thoughts on “NYE BOLLER PÅ GADEN

  1. Pu ha Mette, vi får travlt til efteråret når vi endelig kommer til Paris igen. 4 dage er ikke meget, men men vi kommer heldigvis igen til nytår.
    Har du et fantastisk sted du ku anbefale til nytårsaften. Ja, det er i god tid, men lige pludselig er det hele udsolgt.

    • Ja, fire dage kan hurtigt få ben at gå på, men eftersom du kommer hertil så ofte, behøver du jo ikke at spurte rundt for at nå det hele. At slentre rundt i Paris er den dejligste luksus. Jeg skal lige tænke over det med restauranterne, da nogle af dem holder lukket nytårsaften. Jeg researcher lidt og vender tilbage🙂

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s