EN GAVE MED BID OG SMAG

Der er venner, man får chokolade af, andre man får blomster af, og så er der dem, man får kartofler af…. I går forærede en ven mig en fin trækasse fyldt op med den sukkulente kartoffelart “La Ratte”, en art jeg er helt vild med for dens lækre smag, fine lille størrelse og dens faste konsistens, der gør, at den aldrig koger ud og bliver underligt moset i det. Med i kassen var der tilmed vidunderligt duftende rosmarin og timian, og jeg blev faktisk lige så glad for de fem kg kartofler og urterne, som hvis jeg havde fået en stor buket blomster, for små lækre kartofler er da bare noget af det bedste, der findes. Og så synes jeg i øvrigt, at det er fedt, at have venner med fantasi og humor nok til at give én en kasse kartofler. Jeg gravede lidt i kartoflens rødder, helt uden at få jord under neglene, for at finde et eller andet interessant at fortælle jer om den lille lækkerhed, og jeg fandt dermed ud af, at “La Ratte” rimeligt sikkert nedstammer fra den danske Aspargeskartoffel. Og da jeg læste det, faldt brikkerne helt på plads for mig, for jeg elsker ganske simpelthen aspargeskartofler og kan da helt klart se ligheder i både form og fasthed, selvom de to kartofler er deres egne hver for sig. Måske har I også fået de små kartofler serveret som tilbehør på en fransk restaurant, og hvis ikke håber jeg da, at I en dag stifter bekendtskab med dem, og får opbygget et solidt venskab. Den franske Michelin-kok Joël Robuchon bruger i øvrigt La Ratte til sin verdensberømte kartoffelpuré, som man får serveret ad libitum på restauranten L’Atelier de Joël Robuchon i 5, rue du Montalembert, som virkelig er et besøg værd. I går røg en god portion af mine i ovnen med skal på, urterne fra kassen og en god omgang olivenolie, og det var langt fra en dårlig idé. Kender I til den lille lækkerbisken allerede???
La Ratte-kartoffelENGLISH RECAP: “A GIFT WITH FIRMNESS AND TASTE”. There are friends, who offer you flowers, others who offer you chocolate, and then there are those, who offer you potatoes…..A friend gave me a whole box of my favourite potato “La Ratte” plus fresh thyme and rosemary yesterday. And it actually made me just as happy, as a big bouquet of flowers would have done, because there’s absolutely nothing like little firm and tasty potatoes. When digging into the little fellow’s roots, I found out, that La Ratte most possibly is a descendant of the Danish potato Aspargeskartoffel, which is my favourite potato back home. The French Michelin-chef Joël Robuchon uses La Ratte for his world famous potato puree served at his restaurant L’Atelier de Joël Robuchon in 5, rue du Montalembert. A bunch of my potatoes went into the oven with their skin on, olive oil and the fresh herbs, and that was not a bad idea either.

2 thoughts on “EN GAVE MED BID OG SMAG

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s