SPÅNER & KAKLER

Jeg går tit i spåner over små ting – ikke småting! – men absolut ikke på den der “åh nej og øv”-måde, men mere på den der “ih ja, åååååh hvor pænt”-måde. Så da jeg forleden dag faldt over de fire søde kakler fra Habitat, som er ment som bordskånere, blev jeg igen ramt af den der rare jeg-har gjort-et-fund fornemmelse. For seriøst, er de ikke bare søde kaklerne med deres fine mønstre i blåt og hvidt? Jeg tror faktisk, at jeg skal have købt nogle flere af dem som tillægsgaver til jul til mine kære. Og sådan noget må man godt røbe, når det kun er tillægsgaver! Jeg er overbevist om, at de vil tage sig mægtig fint ud på et sofabord i Danmark med et par flødeboller fra Summerbird på. Som I kan se på det ene billede, har jeg helt usædvanligt ikke sat en kage men hindbær på én af dem. Jeg mangler nemlig lige én dag fra at have fuldført en hel uge uden sukker. Det var bare lige én fiks idé, jeg fik i sidste uge, men jeg er faktisk temmelig stolt over at have gjort det og klapper regelmæssigt min glorie i løbet af dagen. Når det nu er sagt, kommer der altså snart kage og søde sager på bloggen igen, for jeg har lovet ligeså søde bloglæser Jane en kage med chokolade. I mellemtiden kan I finde de fine kakler/bordskånere/coasters til 8€ for fire styk i Habitats butikker. Eftersom Habitat er en engelsk kæde, kan I også snildt finde kaklerne i London, hvis I skulle den vej forbi.
Kakler-bordskånere-Habitat-2Kakler-bordskånere-HabitatENGLISH RECAP: “Little things”. I’m very satisfied with my new little find, four ceramic coasters with the prettiest patterns in white and blue. Those of you who know me might wonder, why on earth I didn’t put a cake on one of them instead of raspberries. The thing is, that I still have one more day to go to complete a sugar free week. I’m actually pretty proud of myself for doing it. A halo is glowing above my head! But don’t worry all of you fellow sweet teeth out there, because cake, pastries and other sweet things will be back on the blog pretty soon. Oh, and by the way, I found the pretty coasters at Habitat. 8€ for the four of them.

2 thoughts on “SPÅNER & KAKLER

  1. Åhh, hvor er du sød Mette og ihh, hvor jeg glæder mig til chokoladekage🙂 Det er nogle fine små kakler du har fundet. Jeg stod i en forretning forleden dag og kiggede på små kakler i sort og hvid, men jeg holdt mig for en gangs skyld i skindet. Som du sikkert kan gætte, kan jeg også gå i spåner over små ting. f.eks. marmelade og honning i små glas, små pakker sukker, små enkeltpakkede chokolader osv, osv…..
    Tænk at klare en hel uge uden sukker. Det er sejt! Puds endelig glorien.
    Jeg håber din weekend har budt på andre søde og gode oplevelser

    Kh.
    Jane

    • Sort/hvide kakler lyder også virkelig pænt Jane. Sådan nogle kunne jeg helt sikkert også gå i spåner over, og jeg følger dig ligeledes med alle de andre små og fristende ting. Som du kan se i dagens indlæg, kom der meget hurtigt kage på programmet igen. Jeg tror, at det var den legendariske søndagsfælde, jeg røg i. Det var faktisk ikke svært med nul sukker, der gik nemlig ligesom sport i det, så jeg skal helt klart have flere af den slags uger i løbet af året. Nydelsen bliver også ligesom større bagefter.
      Jeg er på udkig efter en laber chokoladekage til dig!🙂
      Nyd de sidste timer af weekenden i fulde drag!

      Kærlig hilsen

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s