ET BRÆNDENDE ØNSKE OM FORÅR

Jeg er tilbage på bloggen efter en lang, lang pause, som har været den sværeste tid, jeg nogensinde har været igennem. Da min elskede far gik bort knuste sorgen, savnet og følelsen af det uretfærdige i, at han kun fik lov til at blive 69, mig fuldstændig. Vi skal desværre alle miste pårørende før eller siden, og det kan man ikke lave om på, men ingen uomtvistelige kendsgerninger om liv og død kan på nogen måde dulme et blødende hjerte. Det er kun tiden, der kan læge den slags sår, og det har jeg valgt at tro og håbe på, selvom jeg til tider gerne vil vide hvor lang tid, der skal gå, før at alting føles mindre smertefuldt, mærkeligt og ufatteligt. Det er som om, at alting går videre, som det plejer, men at jeg står lidt udenfor og betragter det hele, som var det en film eller en parallel verden, der ikke helt har noget med mig at gøre. Benene blev slået væk under mig, og fars lille pige skal finde balancen igen og lære at leve uden den kolossale faderlige styrke, støtte og kærlighed. Lige meget hvor gammel og hvor voksen man er, vil man som datter altid være sin fars lille pige, for sådan er fædre, og det er der noget utroligt rørende i, og det savner jeg vanvittigt meget. Aldrig har jeg som i år ønsket mig forår og lysere tider, for vinteren har været lang og svær med sorgen over min fars død, men også med de forfærdelige terrorangreb på Charlie Hebdo og det jødiske supermarked og desværre nu også i København med angrebet på Krudttønden og synagogen. Det kan være svært at holde humøret oppe, men jeg skylder min far at se fremad på en glad og positiv måde, for det ville han have ønsket, og det samme skylder vi ofrene fra terrorangrebene i Paris og i København. Vi har livet i behold, og det skal leves videre for os og for dem, og det bør vi gøre med en stor portion sammenhold, optimisme, godt humør og aldrig glemme at kæmpe for alt, hvad vi har kært. Så kom nu søde forår – vi savner dig på holdet!
Ranunkler

ENGLISH RECAP: “LONGING FOR SPRING”. I’m back on the blog after a very long break, which has been an extremely difficult time for me. When my father died, the sorrow, the loss and the complete injustice that he only got to be 69, tore me apart. Only time will eventually soothe my bleeding heart. Never before have I longed so much for spring. The winter has been long and difficult with the loss of my father, but also with the shocking and gruesome terrorist attacks here in Paris but also in my home country Denmark. It can be difficult to stay in a good mood, but I owe my dad to move on in a positive way, because that’s what he would have wanted, and we owe exactly the same to the victims from the terrorist attacks. We’re alive, and we have to continue living for us and for them with lots of optimism, good mood and never forget to fight for what we cherish. So come on sweet spring – we need you on the team!

24 thoughts on “ET BRÆNDENDE ØNSKE OM FORÅR

  1. Hej Mette, dejligt at du er tilbage igen. Jeg tænkte på dig i morges om du kom tilbage på bloggen. Jeg har savnet dine skønne og sjove indlæg. Jeg har selv mistet min mor pludseligt da jeg var 32 år. Jeg ved godt hvor smertefuldt det er. Ja det er som man er tilskuer til en film og man står der bare.. Og tænker bare smerten snart går væk.. Men det er vist helt ” normalt” og er en del af sorgprossen..En dag vågner du på og så skinner solen igen. Ja ja tænker du nok.. Men sådan er det … ( jeg har mistet min mand for 7 år siden og min svigerdatter i oktober måned) så jeg ved at smerten går væk.. Savnet vil altid være der. Jeg håber ikke at jeg har været for personlig.. Lige for tiden bliver der sendt i TV en skøn udsendelse om Paris. ” lysets by” 400 års Parisisk historie. Det giver en sug i maven når jeg ser udsendelsen. Har været i Paris 2 gange sidste år. På mandag går turen til Nice. Håber at jeg kommer til at se Paris i år. Kærlig hilsner Anita

    • Kære Anita,
      åh, hvor jeg påskønner dine personlige ord og påmindelser om, at smerten nok skal gå væk. Hvor må det have været svært for dig, da du mistede din mor, din mand og fornylig din svigerdatter. Jeg håber, at du fik masser af støtte og omsorg i disse svære situationer. Jeg har altid tænkt på dig som en livsglad person, når jeg læste dine kommentarer, og jeg tænker, at det er den bedste kvalitet, man kan have for at hele og komme videre, og det vil også hjælpe mig på vej.
      Det lyder vel nok herligt med udsendelsen med pariser-historie. Jeg må lige se, om jeg ikke kan se den på nettet🙂
      Ha’ en helt fantastisk tur til Nice, og kan du ikke komme til Paris i år, må Paris jo komme til dig. Det skal bloggen og jeg nok sørge for.
      De kærligste hilsner fra Paris og mig❤
      Mette

    • Tusind tak Camilla,
      ja, jeg går selv og holder øje med de mindste forårstegn som knopper på grenene i parkerne og folk med lettere overtøj – og selvfølgelig at dagene blivere længere.

  2. Kære Mette, Da du skrev om din far sendte jeg dig mange tanker. Din sorg rørte mig den gang og nu helt ind i benet.
    At du nu er tilbage og forsøger at se efter de lyse timer, er et kæmpe skridt ud i livet igen og det håber jeg for dig ikke bliver dit sidste. Det er godt at have dig tilbage.

    • Kære Nina,
      hvor er det sødt af dig at sende mig forstående og opmuntrende ord. Jeg er også rigtig glad for at være tilbage. Det er allerede et meget stort skridt for mig, da bloggen var så forbundet med skriverier, søde mails, kommentarer og alt muligt andet godt med min far. Men han sidder på den bedste plads i mit hjerte, og vil altid være med i, hvad jeg gør.
      De kærligste hilsner
      Mette

  3. Kære Mette
    Velkommen tilbage på bloggen. Jeg har savnet små historier “hjemme” fra Paris. Midt i juni skal vi til Paris for 10. eller 11. gang – det er så mange gange at man ikke helt kan huske den ene gang fra den anden:-) og vi GLÆDER OS.

    • Kære Hanne,
      tusind tak! Jeg håber at kunne blive ved med at glæde dig med historier fra Paris. Paris er jo næsten som din egen baglomme med så manger visitter. Sig endelig til, hvis du alligevel mangler et godt pariserråd eller information om et eller andet.
      Mange hilsner fra mig og byen🙂

      Mette

  4. Kæreste Mette,

    Velkommen tilbage! Jeg er vist ikke ene om at have savnet dig! Selvom jeg ikke kender dig personligt, blev jeg dybt rørt over dit tab af din far, hvilket virkelig fik sat gang i tankerne i min lille hoved, og samtidig lært virkelig at sætte pris på sine forældre og elske dem ubetinget, for man ved aldrig, hvornår det bliver sidste gang, at man ses. En sund erkendelse, men en skræmmende sandhed.

    Jeg håber på forår sammen med dig! Ha’ det dejligt!

    Klem Mie

    • Kære, kære Mie,
      det føles utroligt varmt og velkommende at føle, at jeg er blevet savnet. Det gør det meget lettere at komme tilbage til bloggen. Elsk dine forældre og din familie ubetinget Mie, se altid positivt på tingene og tænk aldrig på døden. Livet skal leves fuldt ud, og “Carpe Diem” vil altid være god at skrive bag øret.

      Kæmpe knus fra mig til dig

      Mette

      • Det er hermed skrevet bag ørerne, tak! Mit liv er heldigvis fyldt med positive og rare ting, blandt andet tager jeg på sprogskole igen i år, men denne gang til Paris, hvilket jeg glæder mig ubetinget til! Først skal jeg dog en tur til London med min gymnasieklasse, som også bliver mægtigt rart. Der var engang en klog herre, der sagde: “at rejse, er at leve”, og det er jeg så enig med ham i!

        Ha’ det fortryllende og må foråret komme til Paris. I dag har foråret vist sig i Danmark (i hvert fald i Roskilde, hvor jeg bor), og det var intet mindre end fantastisk!

        Knuser

      • Det lyder bare super rart Mie med både London og Paris på programmet i år. Du er en heldig kartoffel! Der er ikke noget bedre end at få gode rejseoplevelser. Ha’ det mindst lige så fortryllende i det forhåbentligt vedvarende forår i Roskilde.
        Knus
        Mette

  5. Hej Mette

    Som alle de andre har jeg også savnet dine skriverier fra byernes by! Men godt at du er på vej tilbage og sender dig samtidigt lidt af det solskin der er over København her til aften.

    De bedste hilsner
    Flemming

  6. Kære Mette
    Rart at se, at du er med igen.
    Jeg synes, at din kæreste skulle invitere dig på det nye hummersted: Les Pinces, 29, Rue du Bourg Tibourg / http://www.lespinces.com/

    Så har du også noget nyt at skrive om.
    Mvh
    Monsieur Pedersen

    • Kære Monsieur Pedersen,
      herligt at høre, at du stadig læser med. Jeg har allerede været på Les Pinces, og det sjove er, at jeg fornyligt har arbejdet for konkurrenten Lobster Bar. Så lige nu bliver det ikke til mere hummer i Paris🙂 Meeeeen, jeg tager til New York på min fødselsdag i april, og dér får min kæreste helt klart lov til at invitere mig på Pearls Oyster Bar i the West Village, hvor de laver de bedste lobster rolls med meget mere hummer i, end man får på de to omtalte steder i Paris. De laver i øvrigt også en ganske glimrende Lobster Roll på Frenchie To Go, stedet jeg har nævnt flere gange på bloggen.
      Ha’ en hyggelig eftermiddag.
      Mange hilsner

      Mette

  7. Hvor er det dejligt, at du er tilbage på bloggen. Jeg har også savnet dine hyggelige skriverier om stort og småt. Du har i den grad været savnet. Lad så få det forår. Vi trænger til det.

    • Kære Jane,
      jeg er også rigtig glad for at være tilbage, selvom jeg savner min blog-partner min kære far, og at det er lidt sværere at komme i gang uden hans søde kommentarer og vores fælles grineri. Hvor er det dejligt, at du stadig følger bloggen Jane❤
      Knus

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s