DUFTLYS & SKUMPØLLER

I rue d’Argout, tæt på hvor jeg bor, ligger den lille butik Les Bougies de Charroux, som jeg ikke umiddelbart ville betegne som værende decideret pæn. De sælger stearinlys i mærkelige former og farver – tænk rensdyr, pyramider, regnbuefarver og brune espressokopper – som jeg ganske enkelt ikke ville vide, hvad jeg skulle stille op med, og deres vinduesudstillinger er nok mere specielle, end de er kønne. Men lige netop sådan noget har det med at skærpe min nysgerrighed, for er der mon ikke bare én lille ting, man kunne købe og måske blive glad for, eller forære som gave uden at vedkommende blev nødt til at stille den bag en dør? Jo, det kan I tro, at der er, for denne lille butiks stearinlys er af en virkelig god håndlavet kvalitet, soder næsten ikke, faktisk tæt på overhovedet ikke, og så er priserne helt i bund. På trods af rensdyrene og kaffekopperne, er deres speciale faktisk duftlys, og det mærker man heftigt i næseborene, når man træder ind i butikken. Men vift den kvalmende duft til side og koncentrer jer om at finde DUFTLYSET, der vil gøre jer glade. Der er rigtig mange at vælge imellem, men da jeg ikke bryder mig om, at mit hjem skal dufte af hverken kokos, vanille eller underlige søde dufte, går jeg generelt efter det enkle og naturlige, som i dette tilfælde blev en mild lavendel. Jeg elsker duften af lavendel, og jeg synes overhovedet ikke, at det på nogen måde lugter gammeldags eller bedstemoragtigt. Hvis I nogensinde har duftet til de berusende lavendelmarker i Sydfrankrig, ved I lige, hvordan jeg har det. Mit lys er ét af de store til bare 12€, og det kan brænde mellem 90 og 100 timer, hvilket er helt utroligt meget for et duftlys. Jeg tænder dog ikke stearinlys hver dag, da det langt fra skulle være det sundeste for indeklimaet, og jeg er absolut heller ikke afhængig af, at min lejlighed konstant skal dufte af et eller andet. Bare for pyntens skyld, og for at blive lidt i pasteltemaet, er det skumfiduser med knuder på fra min nabo chokoladebutikken A La Mère de Famille, der er med på billedet. Jeg ved godt, at de umiddelbart kunne ligne kulørte hundepøller, som de ligger dér, men jeg kan forsikre jer om, at de smager ret godt.
Les Bougies de Charroux-Giumauves-A la Mère de Famille-2
LES BOUGIES DE CHARROUX
65, rue d’Argout
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag(Tues) – Lørdag(Sat) 11.00-14.00, 15.00-19.30

ENGLISH RECAP: “SCENTED CANDLES & MARSHMALLOW”. A 12 € scented handmade candle, that can burn for 90-100 hours, is pretty much a bargain.  “Les Bougies de Charroux”, is a little shop, that sells a lot of weird and, to my taste, not so pretty candles. But search thoroughly amongst the large selection of scented candles, and I’m sure, that you will find something you will like. I avoid anything, that smells like coconut, vanilla or other sweet scents, and generally go for more natural scents like a refreshing verbena, something woody or the lavender above. To complete the pastel atmosphere on the photo, I added some of the marshmallows from my neighbour the chocolate store “A La Mère de Famille”. I know, that they kinda look like coloured dog poop, but I promise, that they taste really good.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s