FISK FISK FISK

Der er fisk og dens andre legekammerater fra det våde element på menuen i den splinternye lille og hyggelige restaurant La Marée Jeanne. Maden er lækker, priserne er yderst rimelige for en fiskerestaurant, indretningen er fin og blå med farveklatter i Arnoldi-nuancer, halvdelen af teamet har røde huer a la Jacques Cousteau på, og servicen er fin, frisk og afslappet. Kan man andet end synes om sådan et sted? Kortet er enkelt og ligetil: Små retter/forretter er angivet med en robåd, og større retter/hovedretter er angivet med et skib – sød maritim logik! Min kæreste og jeg snuppede denne gang hovedretterne: En hummer-croque (Croq’Homard) og den hele friterede hvilling, som på menuen var angivet som vred: “Merlan frit en colère”. Det var den saftsuseme også med åbent gab og visende bisser, men den smagte virkelig godt og var akkompagneret af moste kartofler og sauce gribiche. Hummer-croquen var også lækker med sit faste og delikate hummerkød og “urtepytter” og ligeså dens makker den gode og grønne sprøde salat med en virkelig velsmagende dressing. Der var tre desserter på kortet, men vi snuppede begge den über mumsede “Crème aux œufs” med solbærkompot og et par sprøde “Tuiles” på toppen. Jeg elsker virkelig “Crème aux œufs”, så hvis I også i forvejen er vilde med crème brulée, panna cotta, vanillebudding og den slags cremede lækkerier, vil I absolut ikke blive skuffede over denne enkle dessert, der tager kegler hver gang. Næste gang, jeg kommer forbi, hvilket jeg egentlig gør to gange om dagen, da jeg bor 17 skridt derfra, men når jeg altså også skal sidde til bords igen, vil jeg skippe hovedretten og gå på opdagelse i alle de lækre småretter, for man vil jo gerne smage det hele! For to til frokost blev det for ét glas hvidvin, vand, to hovedretter, to desserter, te og kaffe: 70,30€. Vi spiste der i går søndag, men til frokost i løbet af ugen er der en  frokostmenu til 18 €. Derfor er det absolut et anbefalelsesværdigt lille sted for både smagsløg og pengepung, om det så er midt i ugen eller weekend.
La Marée Jeanne-Croq'Homard de JeanneLa Marée Jeanne-Merlan frit en colèreLa Marée Jeanne-Crème aux œufsLa Marée JeanneLa Marée Jeanne-MenuLa Marée Jeanne-L'additionLa Marée Jeanne-2
LA MARÉE JEANNE
3, rue Mandar,
2. arrondissement
Métro: Sentier, Les Halles
Åbningstider: Alle ugens dage (All week) 12.00 – 23.00
Tel: 01 42 61 58 34

ENGLISH RECAP: FISH FISH FISH. The newly opened fish restaurant La Marée Jeanne is definitely a place where I’ll come back, and I therefore recommend you to go as well. Food is delicious, the prizes are pretty good for a fish restaurant, the place is cosy and pretty in blue with dashes of bright colours, half of the team wear red hats like Jacques Cousteau, service is great and smiling – I mean, what’s not to like? On the pics you can see what my boyfriend and I had for lunch yesterday. Thumbs up on everything we had! During the week they also offer a 18€ lunch menu. At any given time, week or weekend, when you feel like going fishing, it’s the perfect little spot for your tastebuds and your wallet.

2 thoughts on “FISK FISK FISK

  1. Tak for den fine anmeldelse af La Marée Jeanne, lige et sted for os.
 Midt i gaden, altså rue Mandar, ses stedet, der kalder sig “Pouchla”. Lige ved siden af står der “Byens Ro”. Det har vi tit undret os over. Byens Ro?, hvad søren står det for?
    Og så, katastrofe, katastrofe … Et af yndlingsstederne lå henne om hjørnet ved Rue Marie Stuart, “Le Compas d’Or”. Et fint sted, hvor vi kunne sidde og se de altid travle parisere haste forbi, men stedet var tilsyneladende lukket, da vi var der i efteråret.
    Er der mon kommet noget tilsvarende?

  2. Kære Monsieur Pedersen,
    jeg vidste, at det lige ville være noget for dig og din kone med La Marée Jeanne. Hahaha! – Byens Ro kan jeg godt forstå, at I har undret jer over. Et af familiemedlemmerne, der står bag stedet, har engang for mange år siden arbejdet i Danmark og fik derfor lyst til at give stedet et lille dansk minde. Sjovt ikk’? Jeg kan glæde dig med en rigtig god nyhed, for din yndlings-udkigspost er genåbnet i sidste uge efter større istandsættelse og hedder nu bare Le Compas.
    Ha’ en rigtig god aften.

    Mange hilsner
    Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s