EN PRÆGTIG OG GRATIS FORNØJELSE

Jeg kom hjem fra en fantastisk tur til New York for to dage siden, men inden jeg deler ud af fundene derfra, synes jeg lige, at I skal have et rigtig godt tip til en pariser-seværdighed, som mange ikke aner eksisterer, på trods af dens beliggenhed klos op ad operaen. Det drejer sig om banken Société Générale på Boulevard Haussmann, som på papiret er en lige så almindelig bank som Danske Bank, men som i størrelse, arkitektur og prægtighed er alt andet end almindelig. Jeg kan desværre ikke vise et eneste billede derfra, da det er forbudt at tage billeder, da det jo trods alt er en bank. I stedet må I nøjes med et billede af en undselig brochure fra banken, som jeg har forsøgt at pimpe lidt op – uden større held – med et par ord. Til gengæld vil I kunne kigge nærmere på skønheden, der åbnede sine døre i 1912, hvis I klikker på videoen nedenfor billedet. Videoen viser restaureringen af banken af en bunke kyndige håndværkere i 2011. Så forbered jer på en smuk, smuk glaskuppel, masser af marmor, mosaikgulve, guld og fint træværk og den mest fantastiske dør/dæksel til bankboksafdelingen i kælderen, der får én til at tænke på Jules Verne. Selvom videoen er på fransk, er der masser at kigge på, og jeg anbefaler derfor fransktalende som ikke fransktalende at nyde synet. Da Société Générale er en vaskeægte bank, er det selvfølgelig gratis at kigge indenfor, og den burde efter min mening figurere på listen over virkelig gode og tilmed gratis oplevelser i operakvarteret, som selvfølgelig også tæller et fantastisk kig ud over byen fra taget på Galeries Lafayette eller Printemps. Jeg vender snart tilbage med endnu et tip på en gratis fornøjelse i operakvarteret, der vedrører chokolade.
Société Générale-Agence centrale-Haussmann

SOCIETE GENERALE
29, Boulevard Haussmann
9. arrondissement
Métro: Chaussée d’Antin, Auber, Opéra
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 9.00 – 17.30

ENGLISH RECAP: AN IMPRESSIVE SIGHT FOR FREE. I just got back from New York two days ago, and before sharing goodies from there, I thought I’d share a “little” hidden Parisian gem, that is really worth seing when strolling around in the Opéra neighbourhood. The bank Société Générale is a common bank like any other bank, but the one on Boulevard Haussmann is far from ordinary. It’s an impressive surprise, that awaits you when entering the building. If a beautiful glass dome, lots of marble, gold, mosaic floors and an amazing vault door, that makes you think of Jules Verne, sound appealing to you – and why wouldn’t it) – then click on the video below the photo to see more. The video was made in 2011, when the bank was renovated by a bunch of talented craftsmen. Since it is a bank, it is free to visit it, but unfortunately forbidden to take photos, which explains my not so exciting photo of the banks’ brochure.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s