LIDT FORSKELLIGT

Jeg kom hjem i går efter en rigtig hyggelig tur til Berlin. Det var skønt at se min mor igen og at hænge ud med familien. Jeg fik slet ikke taget billeder af noget som helst, lige bortset fra billedet af de orange blomster, som pyntede på en restaurant, hvor vi spiste frokost. Kameraet fik ganske enkelt en uges rekreation på taskens bund, og jeg fik hyggeligt samvær og masser af sludren og hyggesnak og fik på samme tid genoplevet Berlin gennem mine glugger og ikke gennem kameraets linse.
Orange blomster-Berlin

Festival de Cannes 2015Da jeg steg af Roissy-bussen i Paris, som er mit foretrukne transportmiddel til og fra lufthavnen, og som har på og afstigning ved operaen, var det første, jeg så på gaden, den fine plakat fra Filmfestivalen i Cannes, som er lige om hjørnet (13-24 maj). Blåt og hvidt har altid hørt til mine favoritter, men tilsætter man så ovenikøbet et fint billede i sort/hvid af fantastiske Ingrid Bergman, så rammer man ganske enkelt plet. Det er virkelig en fin plakat.
Liljekonvaller-MuguetsDet overrasker vist ikke nogen, at det var den første maj i går, men jeg blev nu alligevel glædeligt overrasket, da jeg fik øje på den lille søde buket af liljekonvaller fra min kæreste, som stod så fint og pyntede i et youghurtglas, da jeg kom hjem. Liljekonvallerne bliver solgt på alle gader og stræder den første maj, som er en helligdag, og man forærer de små lykkebringere til dem, man holder af. (Er der overhovedet nogen, der giver blomster til dem, de ikke holder af?)
Forårsruller-Rouleaux de printemps-NestSalade detox-NestSidste år fortalte jeg om Nest, det mikroskopiske vietnamesiske spisested. Nest er blevet mere end et år gammel siden, og det er stadig lige godt at komme der til frokostspisning. Jeg er en kæmpe fan af alt, der er grønt, sprødt og sundt og med masser af smag, og det er lige præcis, hvad Nest står for. På billederne er det de friske og lækre rå forårsruller med granatæblekerner og detox-salaten fyldt med grønt, sprødt, urteligt og guffeligt godt. I baggrunden er det en kop grøn te med litchi, som jeg også er ret vild med. Deres Banh Mi sandwiches hører også med til mine favoritter og dem og adressen på Nest, har jeg allerede delt med jer lige her.

ENGLISH RECAP: LITTLE THINGS. I just got back yesterday from a really nice trip to Berlin with my family. I was so busy hanging out with my loved ones and seing Berlin through my own eyes and not the camera lens, that the only photo I took, is the one with the pretty flowers in orange• When I got back to Paris, the first thing I noticed on the street, was the great poster of the upcoming Cannes film festival in blue and white and with a stunning photo in b/w of fantastic Ingrid Bergman• May 1. is a bank holiday, and Lillies of the Valley are sold on every street corner. The pretty little flowers bring luck, and you give them to people you care for• Nest is the little Vietnamese restaurant, that I told you about last year. In the meantime Nest has become a bit more than a year old and is still as good as on day one. It’s the perfect place for lunch if you, like me, love green, fresh, crunchy and healthy things with lots of taste. On the pics you can see the delicious raw springrolls with pomegranate seeds and the detox salad with greens and herbs and tasty things. In the background is a cup of green tea with litchee, that I really like as well. Nests’ Banh Mi sandwiches are also among my favourites, but I’ve already shared them and Nests’ address with you right here.

4 thoughts on “LIDT FORSKELLIGT

  1. Smukt skrevet. Jeg elsker det skønne billede af Ingrid Bergman, også de andre smukke billeder.

  2. Skøn plakat.
    Måske har jeg overset noget, står der noget sted lidt om, hvad du laver i Paris, om du regner med at blive der ol?
    Det er måske privat?
    Elsker din blog!
    Birthe

    • Hej Birthe,
      nej, du har ikke overset noget, for jeg er aldrig gået rigtigt i dybden med, hvad jeg laver. Jeg har flygtigt nævnt, at jeg arbejder i restaurationsbranchen. Jeg arbejder for det meste som manager i restaurationsbranchen, som jeg har mange sjove historier fra. Jeg har flere gange tænkt på at dele lidt ud af dem, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Det kommer nok en dag. Med hensyn til “blive i Paris”-spørgsmålet, har jeg aldrig rigtig tænkt så meget over det. Jeg har nu boet i Paris i 24 år, men jeg ser intet som definitivt, og kunne lige så godt en dag bo i Danmark igen eller et andet sted i verden.
      Tusind tak for at holde af bloggen Birthe!

      De bedste hilsner

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s