DET ER SÅ ENKELT!

Dette produkt kommer I enten til at hade eller til at elske mig for! I vil hade mig, fordi I ganske enkelt ikke kan have mere vægt i kufferten, og derfor ikke kan købe det med hjem. Og I vil elske mig, hvis I får plads i kufferten, og I opdager hvor godt dette produkt er til en pris, der siger “Jeg er et fund!”. Det drejer sig noget så enkelt om apoteker-super–mærket Biodermas badesæbe “Atoderm, crème lavante”, der er åh så flink til sart hud. Den er mild og udtørrer ikke huden, og så giver den ikke små røde og kløende knopper, som jeg desværre selv får på maveskindet af mange shower gels og sæber. Jeg stiftede bekendtskab med den for halvandet år siden – og har brugt den lige siden – da jeg efter et besøg hos hudlægen fik at vide at: “Der er kun tre steder på kroppen, der behøver sæbe. Og de tre steder giver sig selv! Til resten af kroppen er vand tilstrækkeligt, for huden er ikke beskidt, det er bare døde hudceller, der preller naturligt af. Lad være med at skrubbe din hud, for den bliver irriteret og svarer igen med røde knopper. Lad den være i fred, og husk at smøre den ind i fugtighedscreme!”. Sådan! Jeg kom ikke med mange indvendinger, jeg spurgte kun, uden at turde at røbe, at jeg tørbørstede min hud, hvad hendes holdning var til tørbørstning. “Det er ikke nogen god idé, for huden tager det som et angreb og gør sig tykkere for at beskytte sig, så det vil jeg ikke anbefale”. Og det lød jo egentlig meget logisk, så der kunne jeg heller ikke komme med en klog indvending. Siden den dag er jeg holdt op med at tørbørste og med at bruge skrubbecremer. Jeg bruger sæbe “de tre steder” og kan ikke altid og helt lade være med også at sæbe ind uden for de tre steder, men med Biodermas milde vaskeprodukt uden sæbe og uden brug af svamp eller vaskeklud er det vist acceptabelt. Jeg giver kroppen masser af fugt, hvilket jeg i øvrigt altid har gjort. Resultatet er: Ingen røde knopper, babyblød hud, mindre tid brugt under bruseren og mindre sæbeforbrug, så det er da yderst tilfredsstillende. Det var ikke fordi, at min hudlæge anbefalede lige netop Biodermas vaskeprodukt, men rensemælken Hydrabio Lait i venstre hjørne fra samme mærke, har jeg længe brugt med glæde på hendes anbefaling, så det var kun logisk at køre videre i samme familie. Og det har vist sig at være en rigtig god idé. “Atoderm, crème lavante” er en krabat på 1 liter (på min køkkenvægt blev det til 1,1 kg!), hvis pris ligger på 9,99 hos vores alles CityPharma.
Bioderma,Atoderm,Crème LavanteENGLISH RECAP: “IT’S SO SIMPLE”. The cleansing cream from brilliant Bioderma is my absolute favourite shower pal. It is extremely mild and doesn’t dry out sensitive skin like mine, and it doesn’t give me red and itchy spots like a lot of other shower gels. Since I’ve left out soaps and scrubs after my dermatologist told me to, my skin is so much softer and not irritated at all. She actually told me, that only three spots on the body needed soap (you know, where they are!), and for the rest of the body, water was more than enough! “Atoderm, crème lavante” is without soap by the way. The 1 liter bottle is 9,99 at CityPharma, where you’ll also find my favourite cleansing milk, also from Bioderma. Two really good products for “us” with sensitive skin.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s