BONDEBYEN

Jeg er tilbage i Paris efter en uge i Danmark, hvor tiden fløj afsted, men det gør tid jo, når man er i godt selskab. Egentlig handler denne blog jo allermest om Paris, men jeg er nu en gang født og opvokset i Lyngby eller Kgs. Lyngby, som det autoriserede navn lyder, og mit hjerte banker selvfølgelig lige så meget for byen med postnummeret 2800, som det gør for byen med postnummeret 75000. Jeg blev derfor umådelig glad for, at Lyngbys ældste bydel Bondebyen, som er det sødeste, fineste og idylproppede sted, havde fået en café, og tilmed en rigtig hyggelig en. Den har til huse i Bondebyens gamle købmand, hvor min far fortalte mig, at han kom som barn for at hente petroleum til kakkelovnen. Min far, som ville have været fyldt 70 i dag, kunne fortælle bunkevis af historier og anekdoter om bondebyen og Lyngby og alle dens borgere, og jeg er glad for, at jeg har lyttet godt efter. Jeg ville sådan have ønsket, at han også kunnet have været med til familiebrunch i søndags, for han ville have elsket, at der igen var kommet liv i den gamle købmand, og det ville have været så dejligt igen at se ham i højt humør og høre ham fortælle alle de gode historier. Billederne er kun fra caféen, som hedder “Frøken Friis“. Jeg må se, om ikke jeg kan få knipset et par fine bybilleder en anden gang. Hvis I skulle komme på disse kanter, så slå et slag forbi Bondebyen med de søde gamle huse og snup en kaffetår i den gamle købmand.
Bondebyens købmand-Frøken FriisBondebyens købmand-Frøken Friis-2Bondebyens købmand-Frøken Friis-3Bondebyens købmand-Frøken Friis-4
ENGLISH RECAP: “BONDEBYEN”. I’m back from my little visit back home in Denmark. Time really does fly by, when you’re in good company. On the pics a few cosy souvenirs of a lovely brunch with my family in a part of my hometown, which is filled with old pretty houses, lovely gardens and is just such an idyllic place. That part of the town is called Bondebyen, and the café is situated in an old and former grocery store. Next time I’ll try to snap some photos of all the prettiness from this old part of the town.

2 thoughts on “BONDEBYEN

  1. Jeg er helt enig med dig. Bondebyen er et dejligt sted med de kønne gamle huse og fred og ro og masser af historie og gode minder. ” Frk. Friis” er en hyggelig og rar cafe med gode sager. Et godt initiativ af de nye indehavere. Jeg synes også det havde været på sin plads at din Far havde oplevet dette sted. Jeg er sikker på at han ville have nydt det.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s