HINDBÆRGRATIN

I lørdags spiste jeg frokost på Le Bistrot des Halles (15, rue des Halles. 1. arrondissement), som er en typisk gammeldags, god og autentisk bistro ved Les Halles, som er et kvarter, hvor det ikke altid er lige nemt at finde gode spisesteder. På bistroen får man klassikere som confit de canard, andouillette, cocotte æg, entrecôte, kæmpemæssige salater med foie gras, kråser og alt muligt andet godt. Og så laver de i øvrigt rigtig gode hjemmelavede pommes frites. Til dessert fik jeg en “Gratin de framboises” (Hindbærgratin), som er en underskøn, frisk, sød, luftig og bare vidunderlig dessert. Jeg har tidligere fået lignende andetsteds med ferskner, jordbær og kiwi, hvilket også er ekstremt lækkert. Frugtgratin er i det hele taget bare et hit. Jeg kan jo godt se, at det ikke er særligt pænt af mig lige at lufte billedet af den omtalte himmerigs-gratin foran jeres næser på den måde, så derfor har jeg snuset nettet igennem for at finde en opskrift og oversat den til dansk, så I selv kan lave noget lignende hjemme. Jeg har ikke selv afprøvet opskriften endnu, så I får lov til at være forsøgskaniner. Jeg vil i øvrigt mægtig gerne høre, hvad I synes om desserten/opskriften, hvis I afprøver den. God fornøjelse!
Hindbærgratin-Gratin de framboises-Le Bistrot des HallesHINDBÆRGRATIN
(4 personer)
400 g hindbær (eller en blanding af hindbær, jordbær, kisebær….)
4 æggeblommer
60 g sukker
10 cl champagne brut (eller Sauternes eller Marsala)
10 cl piskefløde
Evt. lidt flormelis til pynt.

Fordel hindbærrene i fire dybe tallerkner eller skåle (bruges der jordbær, skal de skæres over i to!). Pisk æggeblommer og sukker, til det bliver hvidt. Tilsæt champagnen og pisk igen. Varm det op over vandbad imens der stadig piskes til blandingen bliver skummende og næsten mayonaiseagtig i konsistensen. Når det bobler i kanten, tages blandingen af varmen, og der piskes lidt videre. Sæt blandingen tilbage på varmen og pisk for at få dampen til at forsvinde. Såsnart blandingen begynder at hænge ved i piskeriset, tages den af varmen og køler af i 5 minutter. Pisk fløden til flødeskum og bland den forsigtigt med æggeblandingen. Fordel det over bærrene og sæt dem under den varme grill i 2-3 minutter til overfladen er gylden. Drys eventuelt lidt flormelis over desserterne og server straks.

ENGLISH RECAP: RASPBERRY GRATIN. Last saturday I had this overly yummy dessert when having lunch at the Bistrot des Halles, which is a very popular and authentic bistro in the Les Halles neighbourhood serving traditional dishes like Confit de canard, Oeuf cocotte, Entrecôte, copious salads and so much more. The home made french fries are really good as well. Fruit gratins have always been favourites of mine whether it’s the raspberry version or with peaches, strawberries and kiwi, which I’ve had elsewhere. It is such a fruity and light textured and tasty dessert, that there will always be room for it no matter how filling the lunch was, if you ask me.

 

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s