40°

I skrivende stund sidder jeg foran min computer og ligner nok allermest en skive industriel spegepølse. I ved sådan lidt fugtig på overfladen og lidt mere rød, end godt er. Det har nemlig været 40° varmt i Paris i dag, og den slags temperaturer i en storby – blandet med en god portion forurening – der hænger over byen på grund af heden, og et ozonlag, der trænger til at blive lappet, er ikke just gunstige forhold for at se dugfrisk og pæn ud. En tur i svømmeren og store mængder af iste lavet på grøn te har nu vist sig at have en yderst forfriskende effekt. Det er bare spejlbilledet, der ikke helt følger med. Stillesiddende aktiviteter matcher i den grad den klimatiske situation, så jeg har udøvet sofaflyderi med min nye bog, der hedder “l’Arabe du futur 2” (“Fremtidens araber 2”). Den er tegnet og fortalt af fransk/syreren Riad Sattouf og handler om hans barndom i en landsby tæt på Homs i Syrien. Det er guld værd, sådan som han portrætterer sine forældre, onklen og generalen, den ondsindede og linealsvirpende lærerinde og samtidig giver indsigt i Syrien på en både kritisk og humoristisk facon. Det er Syrien i 80’erne set gennem et barns øjne, og det fungerer super fint.  Bind 1, som også er fremragende læsning, er oversat til dansk, så mon ikke også bind 2 er på trapperne. Begge bøger ville i øvrigt være oplagt undervisningsmateriale for dem, der lærer fransk. Nå men, tilbage til sofaen, jeg skal læse bogen færdig! Jeg er nået til siden om lærerinden, der placerer alle de børn, hun synes lugter, bagerst i klasselokalet. Og når det bliver for meget for hende, oversprøjter hun dem med syntetisk rosenparfume, og formaner dem om, at en god patriot ikke lugter grimt. Tak for kaffe!!!!
L'ARABE DU FUTUR 2
L'ARABE DU FUTUR 2-2ENGLISH RECAP: “40°”. Text coming up!!!!!!

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s