GENBRUGERIET

Hvis man går på loppemarked eller er interesseret i antikviteter, går man vel på en eller anden måde ind for genbrug. Ok, det er nok de færreste ejere af en fin vase fra Ming-dynastiet eller andet rigtigt gammelt stads, der ser på deres klenodier som decideret genbrug, men rent teoretisk er der vel noget om snakken. Og hvor vil jeg egentlig hen med den snak? Såmænd bare til stedet La Recyclerie, som direkte oversat betyder “Genbrugeriet”. Det har til huse i en gammel nedlagt banegård, der ligger lige ved udgangen af metrostationen Porte de Clignancourt, hvor man står af, når man skal på loppemarkedet “Marché aux puces de Clignancourt/Saint-Ouen”, hvor gammelt, antikt og mindre gammelt trækker folk til. Banegården er inden for det sidste år blevet genbrugt og omdannet til dette spøjse sted med restaurant, café, workshops og en massse sjove arrangementer. Der er tilmed et værksted, hvor man kan komme og reparere sine ting og sager, eller få gode råd til lidt hjemmesløjd eller andet af René, som kører værkstedet. I restauranten bliver der lørdag og søndag serveret brunch til 22€ i en blandet worldfood kantine-stil. Man betaler i baren, får udleveret en bakke, som man derefter trasker over med til madstandene, hvor man får den fyldt generøst op. Et glas hibiscusblomstsaft hører med i prisen, og ellers henter man selv kaffe og te ad libitum i baren. Det er i øvrigt umuligt at spise alt, hvad man får serveret, men så er det jo rart at vide, at resterne bliver spist af hønsene, som holder til i området langs de gamle nedlagte togspor, hvor borde og stole også byder på udehygge. Der er bikuber og urtehave på taget af bygningen og masser af grønne planter indenfor, og hele stedet emmer af miljø-ansvarlighed og genbrug. Skal man videre til, eller kommer man fra loppemarkedet, kan man også bare lige kigge ind og snuppe en forfriskning og sidde og kigge ud over de gamle togskinner, hvor ingen toge har kørt siden 1934.
La recyclerie-2La recyclerie-3La recyclerieLa recyclerie-4La recyclerie-5LA RECYCLERIE
83, boulevard Ornano
18. arrondissement
Métro: Porte de Clignancourt

ENGLISH RECAP: “THE RECYCLERIE”. I’m a bit behind with the recaps, but I promise, that they’ll be up to date by tomorrow!!!!

2 thoughts on “GENBRUGERIET

  1. Yeahhh… Har tidligere set billeder herfra og planlagt at besøge stedet. Men har ikke haft en adresse (eller et navn) at gå efter. Det har jeg så nu:-) Tak!
    Der ser så hyggeligt ud.
    Har du besøgt East Mamma endnu?
    Spiste der i dag og det var så skønt:-)
    Tak for dejlig læsning.
    Nanna

    • Hej Nanna,
      Hvor skønt at høre, at jeg fik sat adresse og navn på et sted, du ville besøge. Nej, jeg har ikke været på East Mamma endnu, men har hørt masser af godt om det fra venner og bekendte. Jeg må derhen og spise frokost snart, så jeg kan få knipset et par billeder til bloggen.
      Ha’ det ovenud hyggeligt i Paris.

      Mange hilsner

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s