SYLTETØJS-EUFORI

Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt mit hjemmelavede abrikossyltetøj er blevet. Jeg tager faktisk kun armene ned, når jeg lige skal putte syltetøjet på en friskbagt bolle. Hver gang jeg bruger syltetøjsdronningen Christine Ferbers opskrifter, er det et hit. Tidligere har I hørt om opskrifter på henholdsvis banansyltetøj og Reine Claude-syltetøj, som begge smager uendeligt godt. Hvis I synes, at abrikoser er himmelsendte frugter, så vil I også synes, at dette syltetøj er paradis på glas. Jeg gemmer i øvrigt altid mine tomme Maille-glas. Jeg synes, at de er så fine med låg i guld og sort, og med abrikos-syltetøj i, er pænheden da i top. Det er super vigtigt, at man bruger modne men samtidig faste abrikoser til opskriften, da de vil blive til kompot, hvis de er for saftige og bløde!
Abrikossyltetøj-Christine Ferber
Abrikossyltetøj-Christine Ferber-2
ABRIKOSSYLTETØJ MED VANILLE
• 1,150 kg modne men faste abrikoser (1kg, når stenene er fjernet)
• 800 g krystalsukker
• 200 g vand (20cl)
• Saften af en lille citron
• 2 vanillestænger

Skyl abrikoserne. Skær dem over i to og fjern stenene. Bland abrikoser, vand, citronsaft, sukker og de flækkede vanillestænger i en skål. Dæk med madpapir (aldrig staniol!!!) og lad blandingen marinere 1 time på køl. Hæld blandingen i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Hæld igen blandingen i en skål og sæt den på køl i et døgn.
Dagen efter filtreres siruppen fra abrikoserne i et sylteklæde/ostelærred, og skindet fra abrikoserne fjernes. Bring siruppen i kog i en gryde. Skum grundigt af og fortsæt kogningen ved høj varme. Siruppen bliver koncentreret ved 105° på sukkertermometret. Tilsæt abrikoserne og giv det hele et opkog i cirka 5 minutter. Skum grundigt af igen. Fjern vanillestængerne og tjek geleringen. Er geleringen fin, hældes syltetøjet straks til kanten på steriliserede glas, der lukkes tæt og stilles med bunden i vejret. Vær opmærksomme på at få tørret kanterne af glassene af, hvis syltetøjet er kommet lidt ud over.

ENGLISH RECAP: “JAM EUPHORIA”. Whenever I use the queen of jam Christine Ferbers’ recipes, it’s always a huge success. The other day, I made apricot and vanilla jam, and it’s simply the most delicious apricot jam I’ve ever tasted. If you speak French, I will highly recommend you to get your hands on her recipe book “Mes Confitures”, which is full of fantastic recipes for all seasons.

 

7 thoughts on “SYLTETØJS-EUFORI

  1. Hej Mette
    Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du gider hjælpe med. Det har ikke så meget med syltetøj at gøre, men handler bestemt om mad:-)
    Vi plejer at være i Paris i August og i år er vores første gang, hvor vi er her den 14. juli. Vi forsøger at planlægge næste uge og er i tvivl om hvor lukket byen er tirsdag? Kan vi regne med at fx. Frenchie to go og Miss Bahn-Mi er åben?
    VH Nanna

    • Hej Nanna,
      jeg checker lige med dem i morgen, da en del ting holder åbent i mit kvarter, hvor begge ligger, men man kan aldrig være helt sikker, når det er den 14. juli. Jeg vender tilbage til dig i morgen efter at have snakket med dem!
      Ha’ en god aften.

      Mange hilsner

      Mette

    • Hej igen Nanna,
      her er jeg så med gode nyheder. Både Miss Banh Mi og Frenchie To Go tager imod med åbne arme i morgen den 14. juli!!!!
      Ha’ en rigtig god dag.

      Hilsner

      Mette

      • 1000 tak for hjælpen Mette!
        Så dejlige nyheder. Vi rejser med 3 børn, der alle er sultne i tide og utide så vi planlægger frokost begge steder i morgen:-)
        VH Nanna

  2. Uhm!!! Det ser lækkert ud. Jeg er vild med abrikoser og vanille, så det skal jeg da prøve at lave. Hvis det er bare halv så godt som din blommemarmelade, så er det GODT!

    • Jane, du vil være vild med denne opskrift! Jeg tror i øvrigt, at det er det perfekte syltetøj at bruge i en kage/lagkage. Nu sidder jeg lige og prøver at begrænse mundvandet, fordi jeg kommer til at tænke på La Glace’s Volmerkage, som blandt andet er med abrikossyltetøj og nougat🙂

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s