SÅÅÅÅÅÅÅÅÅ SMART!

Dette skønhedsprodukt er intet mindre end en genistreg og en, for mit vedkommende, længe ventet løsning på fornyet solbeskyttelse i løbet af dagen. Igen er det, det geniale franske apotekermærke Bioderma, der forkæler os med endnu et praktisk, tidsbesparende og effektivt produkt. Den lille 50 ml flaske med navnet “Hydrabio – Eau de soin – SPF 30” indeholder solbeskyttelse med solfaktor 30 og fugt, der sprayes på huden, uden at man skal bruge fingrene til at smøre ind og fordele med. Det føles florlet og forfriskende på huden og trænger meget hurtigt ind, og det tager kun sekunder at påføre. Selv bruger jeg altid dagcreme med solfaktor, men jeg ville jo være en tåbe, hvis jeg regnede med, at solbeskyttelsen smurt på om morgenen, ville kunne holde til langt op ad eftermiddagen, hvor en café-situation byder på en time i solen. Og er der noget, jeg hader, så er det at smøre solcreme oven på make-up – sååååå klamt! Nu er jeg ikke den mest makeuppede person, men solcreme oven på mineralpudder og blush er stadig ikke en favorit hos mig. Jeg hader alt, der klistrer! Men med denne smarte løsning undgår man helt brilliant både tværing og klistereffekt. Det er den absolutte håndtaskedarling, den bedste måde at få beskyttet sig imod solens farlige stråler – uden at tænke over det – en yndet forfriskning i varmen, en velkommen tidsbesparer, og et produkt, der ikke får en til at ligne en fedtet pandekage. Jeg er fuldstændig fan på jeres vegne, og anbefaler selvfølgelig, at I putter en flaske eller to i jeres nok allerede proppede indkøbskurve hos Citypharma, hvor produktet kan erhverves for 7,89€.
En lillebitte larvefamille, som åbenbart boede i de velduftende blade fra en solbærbusk, forstyrrede gevaldigt, da jeg skulle tage billedet. De blev ved med at kravle frem fra bladene og mindede mig om tællelarven fra Cirkeline, hvis der er nogen, der kan huske den. Det lykkedes dog til sidst, og billedet, I ser, er fuldstændig larvefrit. De var nu ellers ret morsomme at iagttage.
Bioderma-Hydrabio Eau de soin SPF 30
ENGLISH RECAP: “SOOOOOO BRILLIANT”. This product from the super pharmacy brand Bioderma is absolutely genius. It’s sun protection and hydrating mist all in one. Its’ formula is ultra light and quickly absorbed and only takes a few seconds to apply, and you don’t need your fingers to smear it in. Anytime of day it’s simply a piece of cake to renew the sun protection even on top of your make up without looking like a greasy pancake. Its the perfect handbag darling, a time saver and the best way to protect yourself against the sun without the greasy inconveniance of hand applied sun products. I’m a huge fan. Put it in your basket among all the other pharmacy goodies at the pharmacy haven Citypharma. “Hydrabio – Eau de soin – SPF 30” 50ml. 7,89€.

3 thoughts on “SÅÅÅÅÅÅÅÅÅ SMART!

  1. Det er altså smart. Jeg kommer desværre ikke til Paris i år, men snupper en tur til Barcelona🙂 Mon ikke også jeg kan finde den dér. Jeg håber du vil heppe for mig, hvis du skal se afslutningen på Tour de France.
    Kærlig hilsen og god sommer
    Jane

    • Hvor lækkert med en tur til Barcelona Jane. Jeg har aldrig selv været der, men håber at komme dertil en dag. Jo, mon ikke de har et godt udvalg af Bioderma på et stort apotek? Du kan tro, at jeg nok skal heppe for dig til Tour de France. Det bliver lidt underligt ikke længere at skulle kigge efter vores fælles cykelven Jens Voigt🙂
      Nyd din sommer og Barcelona i fulde drag!

      K.h.

      Mette

  2. Hej Mette. Jeg har heller ikke været i Barcelona, så jeg glæder mig til at opleve byen. Jeg holder meget af storbyferier og når det så kan kombineres med ture til stranden, som det er tilfældet i Barcelona, må det da blive godt. Jeg skal bestemt på apotekerbesøg og se hvad jeg nappe med hjem af gode sager.
    Jens Voigt er bestemt savnet i turen.
    Hyg og hep. Kh. Jane

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s