BRYSTBÆR & GODE KINESERIER

Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker asiatisk mad. Japansk, vietnamesisk og thai-mad får altid mine smagsløg til at juble. Senest har den lille kinesiske restaurant “Chez Guan” ved et af Paris’ ældste markeder “Marché d’Aligre” også charmeret sig ind på mine smagsløg. Ejerne kommer fra Tsingtao (Qingdao) i Kina og serverer retter, man ikke får på den gængse kinarestaurant. Her er der ikke noget med bakker af mad, der står fremme, og som man ikke ved hvornår er blevet kokkereret. Og heller ikke noget med 155 retter med numre, hvor næsten alt er besvimet i én og samme sovs. Hos Chez Guan kommer folk dumpende ind ved frokosttid, præcist som vi også gjorde, uden at reservere, og snupper dagens frokostmenu. Vi gik nu på opdagelse i menukortet, der størrelsesmæssigt var i overensstemmelse med den lille restaurant. Vi fik smagt tre forskellige slags dampede ravioli. Dem med rejer var sorte af blæksprutteblæk. Røget svinekød med tofu og små sorte sojabønner var én af hovedretterne. Tilbehør blev stegte ris og det bløde og overraskende dampede brød. Den dag, vi var der, var en hed dag med mere end 30°, så vi bestilte husets hjemmelavede og læskende limonade med henholdsvis ingefær og den overraskende version – og min favorit – med “Dattes chinoises”, som jeg ikke anede hvad var, indtil jeg fik googlet mysteriet, da vi kom hjem. Forklaring kommer til slut! Selvom jeg ikke kunne rokke med ørene efter maden, kunne jeg ikke dy mig for at snuppe desserten med frisk frugt og urtegelé, som var både frisk, morsomt anderledes og god. Al maden var rigtig god, servicen var virkelig sød, og det var bare hyggeligt på en helt afslappet måde at sidde i det lille lokale med kig ud på det pulserende og populære marked lige uden for vinduerne. I det hele taget er kvarteret omkring markedet rigtig hyggeligt. Her er livligt og folkeligt, og det skorter ikke på små spiseteder og cafeer. Nå men, tilbage til limonaden med den ukendte ingrediens. Dattes Chinoises, hvilket betyder kinesiske dadler, kaldes også Jujube på fransk, hvilket stadig ikke fik en eneste klokke til at ringe hos mig. Det gjorde det til gengæld hos min kæreste, der i sin sydfranske barndom havde spist en del af dem, men ikke anede, at de også hed Dattes Chinoises. På dansk viste de sig at hede “Brystbær”, hvilket jeg aldrig nogensinde har hørt tale om før. Jeg tror, at det danske navn er forbundet med, at brystbær gennem tiden er blevet brugt til hosteremedier, men jeg er ingen ekspert på området. Limonaden, som er lavet på tørrede brystbær, havde en sveskeagtig smag, som på trods af, at jeg ikke er den store sveskefan, smagte utroligt godt. Jeg fik tilmed opskriften på limonaden af de søde ejere af “Chez Guan”, som kræver, at man laver en slags syltetøj af de tørrede frugter, inden man tilsætter væske. Jeg tænker, at jeg snart må i det kæmpemæssige asiatiske supermarked Tang Frères i det 13, arrondissement på jagt efter de mystiske frugter. Hvis der er nogen, der har skrevet en afhandling om brystbær, så læg endelig en kommentar, så vi kan blive lidt klogere på det felt.
Chez GuanChez Guan-2Chez Guan-3Chez Guan-4ENGLISH RECAP: “COOL LITTLE CHINESE RESTAURANT”. Just next to one of Paris’ oldest and most popular markets “Marché d’Aligre” you’ll find the little Chinese restaurant “Chez Guan”, which I found to be the perfect spot for lunch. The food is good, and it’s so nice to see, that they don’t have a menu with hundreds of numbered suggestions, which normally makes me doubt how fresh the ingredients really are. Here it’s for sure fresh, different and service is attentive and very kind. I even left with the recipe of how to make the yummy homemade lemonade with jujubes, a fruit I had never heard about before. I mean how often do you leave a restaurant with a recipe. I found that really touching. We had all sorts of yumminess like a bunch of steamed dumplings ( The shrimp ones were black with squid ink), smoked pork with tofu and black soy beans, steamed bread, delicious lemonade with either ginger or jujubes and finally for dessert fresh fruit and herb jelly.

CHEZ GUAN
13, rue d’Aligre
12. arrondissement
Métro: Ledru-Rollin & Faidherbe-Chaligny.
Åbningstider/Opening hours: 11.30 – 15.00 & 19.00 – 23.00. Onsdag lukket (Wed. closed!)

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s