EN FIN LILLE UDSTILLING

Jeg skynder mig lige at fortælle om denne lille udstilling, som luksustaske-tørklæde-og-andre-fine-sager-mærket Hermès så fint har installeret midlertidigt på “Les Berges/Berges de Seine”. Les Berges er det hyggelige promenadeområde, der ligger langs den venstre Seinebred på en mere end to kilometer lang strækning mellem Musée d’Orsay og Musée du Quai Branly, som siden sommeren 2013 har glædet voksne og børn med masser af aktiviteter og samtidig er fuldstændig bilfri. Les Berges får I altså ikke et eneste billede af denne gang, men i stedet et par enkelte iPhone snapshots af Hermès-udstillingen “Dans l’œil du flâneur”, som kun varer til den 5. oktober. Så skynd jer endelig hen til denne lille gratis udstilling, som viser nye og gamle Hermès-sager og underfundige opstillinger og humoristiske videoinstallationer. Udstillingen kommer ikke helt til sin ret med mine billeder, så lidt forklaring kræves. Billede 3 og 5 er taget af en videoinstalltion, som vises i gulvet, hvor man går, og billede 2 viser en ganske lille farvelade med fint rødt Hermès-etui, hvor et par af farvefelterne var skiftet ud med bittesmå videoskærme, der viste vand og en redningskrans komme flydende forbi. Den slags finurlige påfund er der en del af, så hvorfor ikke unde sig en halv time i Hermès’ univers og komme derfra med et lille smil på læben? Udstillingen kan ses hver dag fra 11.00-19.00 og torsdag lige til klokken 22.00. Det er i øvrigt bilfri dag i Paris i dag, så jeg skal ud og nyde det gode vejr og gå, og gå, og gå. Ha’ en rigtig god søndag allihop!
Dans l'œil du flâneurDans l'œil du flâneur-3Dans l'œil du flâneur-4Dans l'œil du flâneur-5Dans l'œil du flâneur-2

DANS L’ŒIL DU FLANEUR/LES BERGES DE SEINE
Métro: Assemblée Nationale, Concorde

ENGLISH RECAP: A FINE LITTLE EXHIBIT. You have to hurry up, so that you wont miss this charming little exhibit that Hermès temporarily has set up on the popular promenade by the Seine “Les Berges/Les Berges de Seine”. You can see old and new Hermès wonders and lots of funny video installations. The exhibit has free entrance and you’ll definitely leave the place with a smile on your lip. So what’s not to like. It’s on till October 5th.

Skriv en kommentar