SMUK MUSIK HJÆLPER

Livet går videre i Paris. Børn er tilbage i skole og alting er næsten som før, og dog ikke. Det er stadig undtagelsestilstand, og vi ved, at det ikke er slut endnu. Flere terrorister blev anholdt i går, men hvor mange er der tilbage? Jeg føler ingen frygt og intet had, men jeg er stadig uendelig trist over det skete, og det er generelt for alle, jeg kender og møder på min vej. Det er stadig “Hvordan har du/I det”, man spørger folk om, og derefter det mere tøvende spørgsmål “Og hvordan med din/jeres omkreds?”. Jeg har fået flere sørgelige beskeder siden sidste indlæg, det ville være uundgåeligt andet, men jeg bliver ikke længere chokeret, men tristheden sidder i mig som en stor klump. Man skal ikke glemme at leve, og pariserne er så småt begyndt at gå på café og restaurant igen, men restauranter melder ud om 30% eller mere i tab. Værre er det for hotellerne, der kan se tab på op til 80%. Turisterne tør ikke komme og afbestiller, og det kan vi vist alle godt forstå. Selvom jeg kender mange, der har det som mig, og som ikke er bange, er folk mere forsigtige og mere på vagt. Mange har haft svært ved at tage métroen igen. At kravle ned under jorden og sidde i et tog og føle sig ganske ubeskyttet og uden flugtveje, på trods af den forstærkede sikkerhed, er ikke nemt for mange. Men lidt efter lidt vil hverdagen føles lettere og gladere, vi vil danse og synge igen, og Paris vil igen være Paris som vi kender den med liv og glade dage. Vi skal bare have følelserne på plads inden, få orden i alle tankerne og overmande den overvældende tomhed indeni. Umiddelbart skulle man tro, at glad musik skulle virke opmuntrende, men sådan har jeg det ikke. Jeg har behov for det smukke og melankolske. Det får mig til at tænke smukke tanker, fylder mig med kærlighed og omsorg, får de forløsende tårer til at trille og giver mig styrke. Den fede og funky musik må vente et par dage endnu. Det stykke musik, som jeg altid vender tilbage til er Ravels “Pavane pour une infante défunte”, som er så smukt, at det altid vil give mig tårer i øjnene, om jeg så er trist eller ej. Der er to versioner, som jeg holder meget af, og som er meget forskellige. Den ene er varm og intim, som sidder man ved siden af flyglet. Den bliver udført af den franske pianist med polsk oprindelse Vlado Perlemuter, som personligt kendte Ravel og havde brugt meget tid med komponisten selv for at lære, forstå og fortolke hans musik. Den anden er mere energisk og kraftfuld og bliver udført af den franske og nulevende pianist Alexandre Tharaud. Begge versioner er meget smukke. (På den ene video står der Valdo, men det korrekte fornavn er Vlado!)

ENGLISH RECAP: “BEAUTIFUL MUSIC FOR BEAUTIFUL THOUGHTS”. Life continues in Paris. Kids are back in school and things are becoming more normal, but not quite. People go to cafés and restaurants again, but restaurants report, that the amount of customers have gone down with 30% or more. Hotels have lost 80% of their clientel because tourists cancel and are afraid to come to Paris, which is easy to understand. You can still feel the sadness everywhere, and it will take a while for Paris to get back to normal and be completely happy again, but it will happen without a doubt, because Paris will always be Paris. I don’t feel angry nor afraid, but I feel overwhelmed with sadness, which I generally think everyone does. We will sing and dance again, but right now happy and cheerful music doesn’t work for me. I need the beautiful and melancholic music. It makes me think beautiful thoughts, fills me with love and care, brings out tears and also gives me strenght. Maurice Ravels’ “Pavane pour une infante défunte” is a piece of music, that I always return to. It’s so beautiful, that it always makes me cry, whether I’m sad or not. I couldn’t choose between the two versions of the same piece. They’re very different, and I love them both.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s