KORT & BØGER (og de tre små grise)

I den skønne gamle passage “Galerie Vivienne” ligger der en lille og mærkelig men samtidig charmerende og underfundig butik, der intet navn har, og som er specialiseret i oldtusse gamle landkort og antikvariske bøger. Bag butikkens meget lidt vedligeholdte facade, der ingen indicier giver til, hvad der mon gemmer sig derinde, befinder sig en verden, det er værd at gå på opdagelse i. Lokalet er spækket med mapper i marmoreret papir, hvori verdenskort og landekort fra 1600- til 1900-tallet kun venter på at blive genopdaget (Jeg kan ikke tidsfæste det helt præcist, men jeg vil gætte på, at det også var i denne periode, at butikken sidst fik pudset vinduer) Der er store som små kort fra bunkevis af lande og regioner, og nogle af dem er pyntet med de fineste illustrationer, som I kan se på et af billederne. Det er hjørnet af et kort over Wales, som er lavet i Venedig i 1773 – og det var så fint! En ung franskmand købte det for 200€, og sagde til mig, at det skulle hans far have i julegave, for han var født i Wales. Et ældre ægtepar var desuden kommet til Paris fra provinsen for at hente et kort fra deres egn, hvor gården, hvor de boede, var sirligt indtegnet på flot og tykt kludepapir. Så vidt jeg forstod, var det et kort, der havde tilhørt hæren tilbage i 1600-tallet. Butikken har i øvrigt et rigtig flot udvalg af Danmarkskort, og I skal endelig ikke være blege for at spørge damen, om hvad I nu har lyst til at kigge på. Hun finder det i mapperne på to sekunder. Udover de mange gamle kort, sælger butikken også bøger, som står udenfor i kasser. Prislisten på bøgerne i kasserne er tapet fast på døren, og hvis butikken skulle være lukket p.g.a. frokostpause eller andre ærinder, kan man bare skubbe pengene ind under døren. Butikken har indgang i Rue Vivienne, og I vil kunne genkende stedet, såsnart i får øje på vinduet proppet med bøger, og de tre små grise, som bor der permanent.

Kort og bøger-Passage VivienneKort og bøger-Passage Vivienne-3Kort og bøger-Passage Vivienne-2Kort og bøger-Passage Vivienne-4Kort og bøger-Passage Vivienne-7Kort og bøger-Passage Vivienne-5ENGLISH RECAP: “BOOKS & MAPS” (and three little pigs). It’s hard to know, that behind the nameless facade of this boutique in the fabulous old passage “Galerie Vivienne”, a whole world is waiting for you, just to be rediscovered. Here they specialize in old maps from the 16th till the 19th century and old books (I guess that it’s also somewhere in that time period, that the boutique had its’ windows cleaned!). A lot of the old maps have relly pretty illustrations, just like the one you can see on one of the pics. It’s an old map of Wales made in Venice in 1773. A young French guy bought it for 200€, and told me, that it was a Christmas present for his dad, who was born in Wales. They have tons of maps of countries, regions and of course the world, so don’t be afraid of asking or having specific requests. The lady in the shop will find what you’re looking for in two seconds. They also sell old books, that you’ll find outside the boutique in boxes. The prize list is on the door, and in case the employees have gone for lunch or running errands, you just tuck the money underneath the door. The entrance to this great and peculiar spot is on rue Vivienne.

2 thoughts on “KORT & BØGER (og de tre små grise)

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s