DE BAGER, OG DE BAGER

Der er absolut ingen grund til at rende rundt og være brødflov i min gade, for på en strækning på cirka 200 meter, ligger der hele seks bagerier. Men på trods af, at jeg køber brød og kager i flere af dem – éclairs hos Stohrer, grovboller med figner hos Kayser, abrikosmumserier hos Paul, grisekager hos Collet – så er der faktisk ingen af stederne, som jeg kan kalde mit yndlingsbageri. Stohrer er dog lige undskyldt i denne sammenhæng, da det egentlig mere er et konditori end en bager. Mit yndlingsbageri ligger nemlig tæt ved Canal Saint Martin, og det har jeg fortalt om før, blandt andet lige her. Så da bageriet Chez Meunier åbnede i rue Saint Denis lige bagved min gade for en måned siden, blev jeg ganske enkelt kisteglad. Jeg har ikke smagt hele assortimentet igennem endnu, men det ser alt sammen meget, meget lovende ud, og det glæder mit økohjerte, at der også er økobrød i butikken. Jeg vender tilbage med billeder derfra meget snart. I dag smuttede jeg dog bare lige hurtigt forbi for at snuppe et par éclairs til eftermiddagsteen, og det er de to fine sager, som I kan se på billederne. Den ene er med viol og den anden er med passionsfrugt, og den slags mumserier skal man ikke lade stå for længe, for uindbudte gæster trænger sig hurtigt på. Hav en god søndag aften allesammen!
Meunier-éclairsMeunier-éclairs-2ENGLISH RECAP: “THEY BAKE AND THEY BAKE…”. My street counts six bakeries on only a couple of hundred meters, and despite the fact, that I’m a regular customer in several of them, none of them is my favourite bakery. My favourite bakery is still Du Pain et des Idées by the Canal saint Martin. But just about a month ago the bakery Chez Meunier opened its’ doors on rue Saint Denis only two minutes from my street. I haven’t tasted everything yet, and I also have to show you some pics of the place very soon, but it all looks really, really promising. Lets just start out with the two éclairs I popped by to get for my afternoon tea. One is with violet and the other with passion fruit, and you don’t want to leave those on a plate too long. Uninvited guests will simply sneak in. Have a great sunday all of you!

4 thoughts on “DE BAGER, OG DE BAGER

  1. Åh, hvor er det tarveligt at lægge billeder af lækre kager op, når jeg sidder her og forsøger at ignorere min,altid, søde tand. Jeg har netop siddet og savlet over billeder på en instagramprofil af små fine macarons, formet som små fine donuts🍩🍩

  2. Uh Mette, til maj kommer vi til Paris, og vi skal bo på Rue Saint Denis, så vi glæder os allerede.

    • Det lyder da super skønt Anette – og i øvrigt super centralt med rue Saint Denis. Jeg kan godt forstå, at I glæder jer. Sig endelig til, hvis I mangler ekstra pariser-tips.

      Mange hilsner

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s