GRØNTSAGSBANKEN

Hvis jeg skulle vælge mellem en god bankrådgiver og en god grønthandler, tog jeg helt klart grønthandleren. Jeg nyder i den grad at “investere” i kvalitetsgrønt, at erstatte det røde felt med et grønt og at høste renter i form af energi, velvære, vitaminer og lækker mad på bordet. Og at få en snak med sin grønthandler, få gode tips og indsigt i den grønne verden og altid at blive mødt med et stort smil og et “hvordan går det” og “vil du ikke lige smage på abrikoserne”, overgår altså langt en nok så sød bankrådgiver og at snakke om penge. Penge er et kedeligt emne, og jeg undgår det som pesten. Det er i øvrigt meget fransk, at man ikke snakker om penge. Det er et tabuemne, og jeg tror faktisk, at franskmændene synes, at det er vulgært at snakke om penge. Ifølge fransk bord-etikette er der et par sager, som man bør undgå at tale om til en middag, og det er penge og politik. Grunden er nok at de to emner ofte kan forårsage stærk uenighed, heftige diskussioner og få folk til at blive uvenner og dermed skabe en ubehagelig stemning. Der er vist også noget med, at heftige diskussioner, som ofte har rod i de to emner, tager al opmærksomheden fra maden og værten/værtinden, der har inviteret til middag, og det er absolut dårligt set. Men grøntsager og frugt må man gerne snakke om, og jo bedre en grønthandler, man har, des mere har man at brillere med at uden at provokere til skænderi og ophidselse. Nå, ja, det var så lige min teori. Heldigvis har jeg verdens bedste grønthandler “Terroirs d’Avenir” to minutters gang fra min bopæl. De arbejder direkte med avlerne, altså uden tredive mellemmænd og grøntsager, der rejser fra lastvogn til hangar til kølerum og hele turen en gang til. Størstedelen kommer fra Frankrig, men også et par eminente sicilianske sager, som de fantastiske citroner og de små lækre tomater, jeg kan spise som slik, finder plads i den lille butik. Og når det er sæson for dem, køber jeg stort ind af de lækreste appelsiner fra Kreta. Til gengæld vil man i butikken aldrig finde bananer, ingefær eller avocado, da disse sager ikke vokser i denne zone. De af jer, som har opdaget, at jeg er begyndt at proppe billeder ind på instagram (@mettesparis), vil derfor allerede have set de fantastiske agurker, som jeg fornyligt smagte for første gang. Battaglione-agurken, som den hedder, er en næsten sødlig agurk med en skal, som ingen bitterhed har. Det er første gang for mig, at jeg er gået rundt på gaden gnavende på en agurk, som var det et æble. En super lækker opdagelse, og den slags opdagelser kommer man tit ud for i butikken. Smut forbi grønthandleren, hvis I er på disse kanter. Jeg er sikker på, at I vil synes om stedet. Og hvad ville I i øvrigt vælge? Bankrådgiveren eller grønthandleren?
Battaglione agurk-2Battaglione agurkTERROIRS D’AVENIR
7, rue du Nil
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Fredag (Fri) 9.30 – 20.00, Lørdag (Sat) 9.30 – 19.30, Søndag (Sun) 9.30 – 13.30.

ENGLISH RECAP: “THE GREENS BANK”. If I had to choose between a good banker and a good green grocer, I would without a doubt choose the green grocer. I love “investing” my money in quality greens and harvesting high interests in the shape of vitamins, good meals and well being. Luckily I live two minutes walk from Terroirs d’Avenir, the best veggie store, where good service, quality and tasty surprises wait for me every time. The most recent surprise is the Battaglione cucumber on the pics. What a beauty, with an almost sweet taste and no bitterness in the peel at all. It’s the first time in my life, that I’ve been walking down the street munching on a cucumber, as if it were an apple. If you’re in the neighbourhood, definitely make a stop at this great little place. I’m sure that you’ll like it.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s