MUSEE CERNUSCHI

Paris byder på en hel del museer, hvor der er gratis entré, og det skønne museum Musée Cernuschi – som har en mægtig fin samling af asiatisk kunst og brugskunst – er et af dem. Det ligger i en smuk bygning – især indefra – lige op til den charmerende park Parc Monceau. Så er man på disse kanter, er det ganske oplagt at besøge museet, og derefter tulle rundt i Parc Monceau, som i øvrigt er spækket med bænke, man kan sidde på. Eftersom jeg ikke fik taget billeder af de mange fine genstande på mit seneste visit, da de fleste befinder sig i glasmontrer, og er lidt svære at fotografere, ja så må ordene jo gå lidt mere i dybden. Alle de smukke sager kommer fra henholdsvis Kina, Korea, Japan og Vietnam og gør sig ud som smukke bronzegenstande, lerfigurer, stentøj, skulpturer og andet. Selv er jeg ret vild med alle de fine ler og stentøjsfinurligheder. Et par smukke moderne billeder og keramiske- og porcelænskreationer tiltrækker også øjet og passer fint sammen med alt det gamle. Der er virkelig nogle fine sager at gå og kigge på. Og kan man andet end få smil på læben, når man ser disse herlige figurer, som man har på fornemmelsen at have set i en Star Wars film? Og som sagt er det en skøn bygning med flotte vinduer, der giver kig på parkens grønne beboere, som I kan se på billederne. Nu da mine billeder ikke viser særligt meget af den fine samling, så følg derfor dette link og kig nærmere på bygningen og de fine sager. Som sagt er der gratis indgang, med undtagelse af, når der er særudstilling, som der er lige for øjeblikket, men entréen kommer i dette særtilfælde op på 4€, hvilket jo er nul og niks i sammenligning med andre museers priser. Et lille tip til Parc Monceau, som I desværre også kun får med ord, er at gå ned langs den lille sø, hvor man kan få øje på søens store karper, der svømmer rundt, og skinner solen kan man være heldig at få øje på et par skildpadder, der slikker solskin. Og sidst men ikke mindst bor der i søen også et par grønbenede rørhøner, som er så fine med absintgrønne ben og ditto kæmpefødder og rødt næb. Jo, jo, der er nok at gå og hygge sig med i dette område.
Musée Cernuschi-3Musée Cernuschi-2Musée CernuschiMUSEE CERNUSCHI
7, AVENUE VÉLASQUEZ
8. ARRONDISSEMENT
METRO: MONCEAU
ÅBNINGSTIDER: TIRSDAG – SØNDAG 10.00 – 18.00.
WWW.CERNUSCHI.PARIS.FR

ENGLISH RECAP: MUSEE CERNUSCHI. This museum is a great place with a beautiful collection of Asian art and artifacts from China, Corea, Japan and Vietnam. It is situated in a gorgeous building, especially from the inside, right next to the charming Parc Monceau. If your’re in this neighbourhood I highly recommend to visit the museum and go for a nice stroll in the park afterwards. Both places are absolutely lovely. Since my photos show more of the windows than the actual collection, follow the link above to see more photos of the place and the collection.

 

2 thoughts on “MUSEE CERNUSCHI

  1. Tak for endnu et fint indlæg. Du skriver så dejligt…for lyst til at booke flybilletter til Paris hver gang jeg læser om dine besøg i byen

    • Kære Louise,
      tusind tak for den fine, fine ros. Det glæder mig rigtig meget at høre, at mine oplevelser giver dig rejselyst. Jeg skal prøve at holde det rejseinspirerende niveau oppe, så du snart får booket den flybillet🙂

      Mange pariserhilsner

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s