MIN VEN ROGER og alle de andre…

Jeg har lidt ondt af alle jer, der besøger Paris lige nu, eller som vil gøre det i den nærmeste fremtid. Grunden er ganske enkelt, at der er så vanvittigt mange spændende og smukke udstillinger, og at det for jer derfor vil være pinefuldt at være nødt til at sortere fra i det gode assortiment. Det positive ved det hele er dog, at det skiftende, kedelige og regnfulde novembervejr egner sig storartet til at tulle rundt på museer. I bunden af dette indlæg skal I nok få praj og links til en del af dem. Jeg vil dog lige fortælle jer lidt om en udstilling, jeg så for godt to uger siden på Musée des Arts Decoratifs, og som varer lige til starten af januar 2017. Udstillingen viser den industrielle designer Roger Tallons værk, som jeg på forhånd ikke troede, at jeg kendte noget til. Det viste sig dog ganske hurtigt, at vi nærmest var bedste venner, for denne ultra dygtige designer stod bag det franske hurtigttog TGV, som jeg har rejst med utallige gange. Det var også ham, der designede indmaden til Eurostar toget og tilmed kom på navnet. Han designede, hvad jeg synes, er verdens mest cool fjernsyn og den smukkeste vindeltrappe, som jeg altid har drømt om, dog uden at kende designerens navn. Derudover designede han køleskabe, værktøj og drejemaskiner, sprinklervæskedunke (spøjst ord!), taburetter, skistøvler, bestik og hvad ved jeg. Jeg nød virkelig at få indsigt i Monsieur Tallons værk og i det hele taget at komme lidt tættere på industrielt design og mennesket bag de ting og sager, der omgiver os i hverdagen som den rene selvfølge. Et par videoer med interviews med Tallon himself og folk, der har arbejdet med ham, gav også god viden om designeren og det industrielle erhverv. Alle videoer har i øvrigt engelske undertekster. Så hvis I er hooked på industrielt design, eller bare er lidt nysgerrige, så vil jeg på det industrielleste anbefale udstillingen.

Og som lovet højere oppe, får I her et par links til hvilke andre udstillinger, der venter jer: På Fondation Louis Vuitton udstilles der frem til den 20. februar mesterværker af de helt store malere fra den russiske Chtchoukine-samling. Så vær klar med Kleenex, for det er stort og rørende. På Petit Palais er der en fin, fin udstilling om den geniale forfatter Oscar Wilde frem til den 15. januar. Frem til den 23. januar handler det på Grand Palais om Mexico fra 1900-1950 med alt fra malerier, musik, litteratur og skulpturer. Frida Kahlo og Diego Riveras værker er selvfølgelig på repertoiret. Og på selvsamme sted kører der sideløbende en udstilling om Tintins fader, tegneren Hergé, til den 15. januar. På Centre Pompidou (Beaubourg) er det maleren Magritte, der er det helt store trækplaster frem til den 23. januar. Til den 18. december er det den engelske kunstner Tino Seghal, der rumsterer på Palais de Tokyo med et værk, man selv deltager aktivt i. Jeg siger ikke mere, men det er meget cool og råt og er virkelig oplevelsen værd.
roger-tallon-tvroger-tallon-service-de-tableroger-tallon

ENGLISH RECAP: “MY FRIEND ROGER and what’s going on”. A couple of weeks ago I went to see the exhibit about the industrial designer Roger Tallon thinking that I knew absolutely nothing about him. But I soon realized, that I could practically consider him as a friend considering that I had often been in close contact with his design. He designed the TGV train, the inside of the Eurostar and even came up with the name for it. He designed stools, cutlery, tools, motorbikes and the worlds most beautiful spiral staircase and television for that sake, that I have drooled over on many occasions. And he designed soooooo much more. If you’re into industrial design or just a little curious, then go, go, go, because you get a good insigth in Monsieur Tallon’s work and the world of industrial design. And if you’re up to more exhibits then click on the underlined links in the text above, and they will take you straight to what’s going on in Paris right now.

 

2 thoughts on “MIN VEN ROGER og alle de andre…

  1. Jeg får lyst til at skifte det danske novembervejr ud med det parisiske og rejse ned og se udstillinger🙂 Burde måske tjekke de københavnske museers udstillinger først…

    • Hahaha Gitte, det kan jeg da godt forstå, for det var nok et lidt kulturlokkende indlæg🙂
      Men det ene udelukker jo ikke det andet. Tag først udstillingerne udenfor din egen hoveddør og snup derefter en tur til Paris. Der er absolut ingen grund til at gå på kompromis.

      Ha’ en god aften.

      Mange hilsner

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s