EN LILLE IDE FRA GIEN

Nu er der ingen vej udenom, for det er jo den første december, og julen prikker os venligt men bestemt på skulderen og gør os opmærksomme på, at der skal købes gaver, bages småkager o.s.v. Til dem af jer, der kommer til Paris inden jul, og som har tænkt sig at julegaveshoppe, har jeg her en lille gaveidé, der ikke vejer for meget i kufferten. Der er jo grænser for hvor meget og hvor tunge sager, I kan få proppet i kufferten, når både Air France og SAS vender mundvigene nedad, hvis I overskrider de tilladte 23 kg. De to ultrasøde espressokopper på billedet kommer fra det fine gamle “fajanceri” Gien. Gien stammer tilbage fra 1821, og producerer stadig alt i Frankrig, nærmere betegnet i byen Gien – deraf navnet – som ligger i Loire-dalen. Heldigt for jer har Gien deres egen lille butik i Saint-Germain kvarteret, hvor I kan kigge nærmere på de fine sager. Der er mange ting, som jeg synes er lige mønstrede og brogede nok, og så er der de fine og enkle sager, som jeg sagtens kan få til at enes med mine egne porcelænsting. Espressokopperne med det søde riskorns-inspirerede motiv sælges i par, men man behøver ikke at købe to ens, og der er mange farver at vælge imellem. Jeg har valgt farverne “Bleu givré” og “Vert céladon”. Mine skal foræres væk til jul – jeg nævner ingen navne – og jeg spår dem en lang fremtid, ikke kun som espressokopper, men også som syltetøjs/tapenade/nutella-holdere på brunchbordet. Og hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg egentlig også at hvid chokolademousse ville tage sig ret pænt ud i dem. Og vi snupper lige prisen, nu vi er i gang: 24€ for to kopper. I kan se alle de andre farver, hvis I klikker lige her.
espressokopper-gien

GIEN
13, rue Jacob
6. arrondissement
Métro: Saint-Germain-des Prés
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) & Onsdag (Wed) 11.00-13.30, 14.30-19.00, Tirsdag (Tues), Torsdag (Thurs), Fredag (Fri) & Lørdag (Sat) 11.00-19.00.

ENGLISH RECAP: “A LITTLE THING FOR CHRISTMAS”. If you’re Christmas shopping in Paris and worried about a way too heavy suitcase, then these little espresso cups from Gien might be the perfect solution. They’re absolutely adorable and perfect not only for espressos. I can easily imagine them on the brunch table filled with jam or chocolate spread. Or even for cute little desserts like white chocolate mousse or panna cotta. They’re sold as a pair, but you can mix colours freely, and there are lots of colours to choose from. I picked out “Bleu givré” and “Vert céladon”. They’re 24€ a pair, and you’ll find them in the Gien boutique in Saint-Germain. If you want to have a closer look on all the colours, then just click here.

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s