BOLCHE-HEKSEN I RUE DES PETITS CHAMPS

Vi kender det jo fra eventyr, at den onde heks kan man ikke sådan lige undgå. Sådan er det også i den charmerende lille og eventyrlige butik Tetrel, et familieforetagende tilbage fra 1930’erne, hvor tiden er stået helt stille. Blandt gammeldags violbolcher, karameller i knitrende papir, berusende likører, kandiserede kastanjer og andre godter i fine metaldåser regerer en berygtet heks. Hun skjuler sin identitet med talent. Ingen spids hat, intet kosteskaft og ej heller mystiske glas med grufulde ting i sprit kan man øjne i butikken. Med sin hvide kittel, hår til skuldrene og midterskildning ser hun ganske tilforladelig ud. Meeeeeeen, når en uskyldig turist, draget af de søde sager – som en flue bliver det af en kødædende plante – tager sit kamera op, og skal lige til at knipse et uskyldigt billede af herlighederne, slår heksen til med skæld og onde blikke. Hun peger med sin pegefinger, som slet ikke er så krum endda, på det lille skilt, hvor det står, at der ikke må tages billeder. Selv de sødeste forespørgsler fra venlige mennesker får et kontant “NON”, med hensyn til billedtagning. Velvidende om Fru Heks’ fotoregel, er jeg gudskelov aldrig røget i fælden på mine talrige besøg, men forleden dag, da jeg skulle denne vej forbi, tænkte jeg, at jeg ville dele stedet med jer og snuppe et par billeder af facaden. Jeg stod på det modsatte fortov, og havde ikke mere end lige knipset det første billede herunder, da jeg så glasdøren blive barikaderet indefra af Fru Heks med gitter og mørklægning, så jeg med mit kamera ikke skulle indfange det mindste af butikkens indmad. Jeg gik klukgrinende videre og samtidig temmelig forbløffet over, hvor fotofobisk det stod til med Fru Heks. Ti minutter senere, på min vej tilbage, var barrikaderingen taget ned, og jeg benyttede mig af lejligheden til at købe en lille pose af de lækre Crème Brulée bolcher med blødt og mumset fyld. Jeg kunne se, at Fru Heks med det samme genkendte mig som fjenden, der havde vovet at knipse et billede af hendes facade. Hun rakte mig mine bolcher i strakt arm, uden at kigge på mig, og sagde 4,5€ med en stemme så tør og ubehagelig som gammelt rugbrød. Jeg skyndte mig ud af forretningen med mine bolcher, glad for at være i live. Og så vil I måske spørge, om jeg nu tør komme i butikken igen. Og svaret er: “Selvfølgelig”! Jeg venter bare lige til, at forbandelsen er drevet af, og jeg ikke længere er en skrubtudse.

tetrel-confiserie-epicerie-2creme-brulee-bolchertetrel-confiserie-epicerieTETREL
44, rue de Petits Champs
2. arrondissement
Métro: Pyramides, Quatre-Septembre.
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 11.00 – 19.00.

ENGLISH RECAP: “BEWARE OF THE WITCH”. This old and charming little boutique is where you can find all sorts of old fashioned candy and other sweet delights. A true fairytale for the sweet tooth. But beware of the witch, that owns the store. If you take out your camera, she will put a spell on you and turn you into a toad. So my advise is to take a photo, if you must, of the facade leaving the place, because she’ll barricade and cover the door, if she notices you, and you’ll not get a very pleasant service from her when entering the boutique afterwards.

 

Advertisements

2 thoughts on “BOLCHE-HEKSEN I RUE DES PETITS CHAMPS

  1. En fin slikbutik – man ville gerne se, hvordan den ser ud indefra. Kommer til at tænke på Denise Acabo, der har en lignende butik, A l’Etoile d’Or, 30 rue Pierre Fontaine oppe i 9. Her kan man få gammeldags slik fra hele Frankrig og fine chokoladetyper, som i Paris kun fås hos madame Acabo.
    I modsætning til slikbutikken Tetrel har hun ikke det fjerneste imod at blive fotograferet, altid iført skotskternet nederdel og fletninger.

    • Kære Monsieur Pedersen,
      Denise Acabo er den gode fe i sammenligning med den onde heks fra Tetrel. Jeg har selv boet i rue Pierre Fontaine, som dengang bare hed rue Fontaine, og besøgene i den lille butik var hyppige, ikke kun på grund af alle de fantastiske specialiteter, deriblandt lækker, lækker chokolade fra Bernachon, som jeg håber og tror, at du må have smagt, men lige så meget for Madame Acabos venlige og snaksalige væsen. Absolut et skønt sted. Og du har ret, Denise Acabo har intet imod, at man tager billeder. Hun er en fantastisk dame.

      Mange pariserhilsner
      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s