ANSIGTETS MYNTEPASTIL

Jeg slår lige et slag for et af supermærket Caudalies absolutte kultprodukter, for sagen er den, at hvis I skynder jer at hoppe forbi super-apoteket Citypharma, så har de nemlig et rigtigt godt tilbud på dette produkt lige nu. Så det er med at slå til meget hurtigt. Det drejer sig om Eau de Beauté, som er en slags skønhedsvand, der med et par sprøjt lige giver en opkvikkende, forfriskende og opstrammende effekt til ansigtet. Tænk lidt på det som en myntepastil/fresh mint til ansigtet, hvor duften af friskplukket pebermynte samtidig er drøn behagelig, og er med til at give en skøn opkvikkende effekt. Det er også super duper til lige at fiksere makeuppen med. For dem, der sidder på kontoret dagen lang foran en computer, er det optimalt henad eftermiddagen, hvor ansigtet efterhånden har fået samme farve og “glød” som frokostens leverpostejsmad. Selv synes jeg, at produktet er ret unisex, selvom det ikker bliver markedsført således, for jeg husker, da jeg for et par år siden var en del af teamet i en pop-up restaurant, hvor vi knoklede fra morgen til aften, at kokkene, som alle var mænd, var helt vilde med at få et sprøjt med Eau de Beauté inden helvede gik løs. Og min kæreste synes i øvrigt også, at effekten og duften er super. Så om I vil dele eller ej, er jo helt op til jer. Prisen for den store størrelse (100 ml) er 27,90€ og den lille (30ml) ligger på 7,90€, men hvis I er hurtige, følger den lille med gratis, når I køber en stor hos Citypharma. I Danmark skal i af med av-av-av priserne 119 og 349 kr. Den lille størrelse er helt klart den praktiske, for den fylder jo ingenting i en taske, så hvis I ikke når tilbuddet, så køb naturligvis den. Det skal lige nævnes, at på trods af brillerne på billedet, kan Eau de Beauté IKKE bruges til brillepudsning. Det er ganske enkelt fordi, jeg fik nye briller lige inden jul, og jeg synes, at de er så pæne, og store, og runde, og guldindfattede at de godt måtte komme med på billedet.

eau-de-beaute-caudalie

eau-de-beaute-caudalie-2ENGLISH RECAP: “LIKE A FRESH MINT TO YOUR FACE”. If you’re real quick, you get the pocket size for free when buying the regular size of Caudalie’s cult product Eau de Beauté at all time favourite pharmacy Citypharma. If you don’t know this beauty water already, then this is what it does: It gives your skin a refreshening and tightening little boost anytime you need it. It is also perfect to make your make-up settle nicely, and people who spend their entire day indoors in front of a computer will be happy to have this, when the skin is starting to get the look and “glow” of paté in the late afternoon. And the smell of fresh peppermint gives a nice little kick as well. A product to carry in your bag always – next to the Fresh Mints!

Reklamer

4 thoughts on “ANSIGTETS MYNTEPASTIL

  1. Kære Mette
    Tak for alle dine nyttige tips ,- har brugt dem meget når jeg har været i Paris.Men når man nu ikke er i Paris,- hvor kan man i Danmark købe Jason wu Caudalie,.Du kender prisforskellen .så håber du kan hjælpe med hvor du har set det. Magasin har mange produkter ,- men ikke denne varer.
    Tak for dig og din blog
    Lis

    • Kære Lis,
      hvor er det super, at du kan bruge – og har brugt – mine tips.
      Hvis du går ind på Magasin.dk, og skriver Caudalie i søgefeltet, vil alle Caudalie-produkterne komme frem, og deriblandt Eau de Beauté. Flasken kan godt se lidt anderledes ud, da det er designeren Jason Wu, der har pyntet dem, som sælges i Frankrig (og måske også i Danmark) for øjeblikket. Men indholdet er det samme, lige meget hvordan flasken ser ud.
      Håber at du får fingrene i en. (Køb den lille størrelse!!!!)

      Mange hilsner

      Mette

  2. Tak Mette, – for hurtigt svar. Jo du kan tro hjemmet er fuldt med Monoprix indkøbsnet, Hama og cityphamaprodukter. Altid dejligt når der er nyt fra Mettes Paris.
    God aften
    Hilsen Lis

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s