ØJENGUF

Jeg glæder mig til snarligt at kunne forkæle mine øjne med mestermaleren Vermeers smukke, smukke billeder på Louvre. Vermeer udstillingen starter onsdag den 22., og jeg ser frem til at nyde den i selskab med min mor, som om kort tid kommer på forårsvisit.  Så inden jeg kan dele ud af indtryk derfra, og samtidig fortælle om relationen mellem Vermeer og en fransk og velkendt youghurt, så får I lige to andre ting, som I kan kigge på og pleje jeres øjenparti med i mellemtiden. På Jeu de Paume så jeg forleden dag en rigtig spændende og fin lille udstilling om avantgarde fotograf og filmmand Eli Lotar (1905-1969). Jeg kendte ikke til denne franske herre med rumænske aner, som viste sig, først at have fået rigtig og betydelig kritisk anerkendelse for sit kunstneriske bidrag lang tid efter hans død, og det på trods af at have arbejdet med og omgået nogle af den tids banebrydende og virkelig interessante kunstnere som Jacques Prévert, Luis Buñuel og Giacometti. Udstillingen byder på en fin samling af sort/hvide billeder og også et par dokumentarfilm, som er undertekstet på engelsk (Ja, Frankrig er med tiden blevet bedre til det der med information på engelsk!). Udover de to fotos, som I kan se på billedet, var der også nogle mægtig fine billeder af Paris, et par pæne nærbilleder af Eiffel-tårnet og nogle virkelig cool billeder fra slagterier med grisehoveder og grisefødder. Helt klart en fin udstilling. Og det gode ved Jeu de Paume er, at udstillingerne altid er i en god og fordøjelig størrelse. Øjenguf nummer to må I virkelig ikke gå glip af, hvis I befinder jer i Paris inden udgangen af februar, for Citypharma (vores alles favorit-apotek med de bedste priser og det største udvalg!) kører igen et super godt tilbud på produkter fra mærket Caudalie, som jeg synes virkelig godt om. I husker nok, at jeg for  kort tid siden sludrede løs om Eau de Beauté fra samme mærke. Denne gang er det “Polyphenol C15”-serien, som frister i den grad. Man får to produkter, men betaler kun for et! Det er da næsten for godt til at være sandt ikk’? Jeg snuppede øjencremen, som jeg har snakket om før, men det er længe siden. Den har jeg altid været super tilfreds med, for den fugter rigtig godt, og så er den to-i en, da den både bruges til øjenpartiet og til kanten omkring læberne. Smart, smart! Nå ja, så kan jeg altså også godt lide tubeformatet, så man ikke skal stå og rode med fingrene nede i cremen, hver gang man skal bruge den. Sådan en lille koncentreret fætter koster 20,80€, og eftersom man får én ekstra gratis med i købet, så er vi jo nede på 10,45€ stykket. Ergo: 78,50kr. What’s not to like? Kig ind på Caudalies hjemmeside lige HER, hvor I kan se nærmere på de andre produkter fra Polyphenol C15-serien, for hos CITYPHARMA er der dobbelt op på hele serien.

eli-lotar-caudalieENGLISH RECAP: “EYE CANDY AND EYECARE”. I simply can’t wait for the Vermeer expo to start at the Louvre. It’s on from this coming wednesday! So hopefully more about that soon. The other day I saw a relly nice expo at the Jeu de Paume about the avangarde photographer and filmmaker Eli Lotar (1905-1969). I had never heard about him before, and it turned out to be a very interesting encounter. Really nice to see his work with a lot of cool black and white photos and a few short documentary films (subtitled in English!). That same day I also pleased my eyes with a little treat from Caudalie. Citypharma (everybody’s favourite pharmacy!) offers double up, when you buy any product from the PolyphenolC15 range. I happen to like the eye and lip contour cream from that range, so I didn’t hesitate for a second. The prize for the eye cream is 20,80€, but considering that you get two instead of one, it makes it a real bargain. The offer is on till the end of February!

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s