SOFISTIKERET RABARBER

Så er jeg igen kommet bagud med alle de ting, jeg gerne vil vise og fortælle jer. Det handler om et godt spisested på et livligt madmarked, en opskrift på rabarbermarmelade, morgenbrød med matcha og også om et køb fra favorit supermarkedet Monoprix, som giver bonus i form af genbrugelig emballage. Så jeg håber, at I vil kigge med i de kommende dage. I dag står den på den fineste rabarbertærte, jeg nogensinde har sat bisserne i. De af jer, som følger mig på Instagram (@mettesparis), har allerede set den derinde, men jeg vil dog her lige uddybe, hvad den smukke sag gemte i sin mave, til alle de kageglade, som måske kan få lidt inspiration til egne kreationer: En sprød og lækker mandel og vanillebund fyldt med cheesecake parfumeret med tonkabønne, som igen var toppet med rabarbermarmelade, der igen var toppet med pocherede rabarber så sprøde som friske æbler. Hele herligen havde til slut fået et drys timutpeber og en enkelt skovsyre havde dalende lagt sig til rette. Det var kun larmen i min gade, der holdt mig fra at høre englene synge, da jeg smagte den, og så er den jo heller ikke ligefrem grim at se på. Jo mere, jeg kigger på billedet af den, des mere synes jeg, at det ligner en stime af rødfisk, der dykker på hovedet ned i kagen. Bag rabarbertærten står den vanvittigt dygtige chefkonditor Michael Bartocetti, som til dagligt svinger med kagerullen på luksushotellet Hôtel Shangri La, der ligger i det 16. arrondissement, og som har en fantastisk udsigt til Seinen og Eiffeltårnet. Tærten var på programmet i ti dage hos et af mine yndlingssteder for kager Fou de Patisserie, som jeg har plapret om adskillige gange, og som heldigt nok ligger i min gade rue Montorgueil, og som for nyligt har åbnet butik nummer to i rue des Martyrs.

ENGLISH RECAP: “SOFISTICATED RHUBARB”. If you follow me on instagram (@mettesparis), then you’ve already seen this rhubarb beauty. It’s probably one of the best rhubarb tarts, that I’ve ever tasted. It had an almond/vanilla crust with a tonka bean flavoured cheese cake filling. Then came a layer of rhubarb marmelade and then poached rhubarb as crisp as fresh apples on top. A little timut pepper and a single oxalys gave it the final touch. If it wasn’t for the noise in my street, I would have been able to hear the angels sing, when I tasted it. And it’s not exactly the ugliest thing either. The more I look at the photo, the more I think it looks like as if a school of redfish is diving into the tart. The incredible pastry chef Michael Bartocetti from the luxury hotel Shangri La is the man behind the creation. It was exceptionally on the menu for ten days at one of my favourite pastry shops Fou de Patisserie, that I’ve been going on about several times, and that I’m so lucky to find on the street where I live (rue Montorgueil!). Fou de Patisserie recently opened a new shop in rue des Martyrs by the way.

Reklamer

2 thoughts on “SOFISTIKERET RABARBER

  1. Min kone faldt i svime over de mange kagefotos fra Fou de Patisserie, vi kunne begge igen-igen more os over dit både finurlige og opfindsomme sprogbrug.

    • Hej Monsieur Pedersen,
      jeg kan godt forstå, at din kone faldt i svime over Fou de Patisseries billeder. Der er kager så det batter. Tusind tak for de fine ord. Det gør mig uendelig glad at høre, at min måde at skrive på er værdsat af jer.

      Hilsner fra Paris og mig

      Mette

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s