ECHO

Det er nok de færreste af jer, der overvejer at komme til Paris for at spise rødbedemadder. Ikke desto mindre smager rødbedemadderne ganske enkelt fremragende hos Echo, en helt ny morgenmads og frokost café, som åbnede sine døre i onsdags med stor succes. I køkkenet huserer den amerikanske kok Mailea Weger, som har kokkereret på de to californiske hotspots Gjelina og Gjusta, og som nu har taget den californiske inspiration med sig til Paris. Alting er virkelig originalt, lækkert og velsmagende, og der er masser af grøntsager på programmet, hvilket en grøntsagsfreak som mig kun kan juble over. Alting får et personligt twist, hvilket er nemmere at forstå, hvis jeg fortæller jer, hvad jeg smagte i går:

På billede 2 er det rødbedemadden med bagte rødbeder, labneh, pistacier og dild. I glasset er det hjemmelavet sodavand med agurk og rose. I koppen er det en “Golden”: en latte lavet på mælk, gurkemeje og andre krydderier.

På billede 3 er det “Scrambled Egg & House Mexican Chorizo Sandwich”, hvilket er en engelsk muffin med røræg, stærk chorizo, smeltet Gouda ost, lidt grønt og en laber sovs lavet på fermenteret gulerod og thai chili.

På billede 4 er det “Multi Grain Pancake”, som er pancakes med ristede ris og fuldkorn, serveret med hibiscussirup, ahorn sirup, druer og pære kogt ind med vanille og lidt pisket crème fraîche på toppen.

Jeg tror, at det meget hurtigt kan udvikle sig til at blive min nye kantine/deli, for Echo ligger fem minutter fra min bopæl. Næste gang ryger jeg på deres morgenmad. Hvis I skulle rende rundt i området omkring rue Montorgueil og Les Halles, er det en god adresse at huske på. Se nærmere på menuen lige her.

ECHO
95, rue d’Aboukir
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider/Opening hours: Onsdag (Wed) – Fredag (Fri) 9.00 – 16.00, lørdag (Sat) & søndag (Sun) 10.00 – 17.00

ENGLISH RECAP: “ECHO”. Mailea Weger (ex. Gjelina and Gjusta) has brought her delicious, healthy and oh so tempting California cuisine with her and is now cooking up a storm with her team at newly opened breakfast & lunch café/deli Echo. Everything I tasted yesterday was perfectly yummy from the open sandwich with beetroot, labneh and pistachios to the english muffin sandwich with spicy chorizo, melted Gouda, scrambled eggs and a divine sauce from fermented carrots and chili to the perfect whole grain pancakes with hibiscus sirup, vanilla stewed pear and grapes and cream on top. The house soda with cucumber and rose is delicious and the golden latte is just the way I like it with lots of flavour and without the powdery texture I’ve had elsewhere. I will most definitely be back for more lunches and try the breakfast (the rose yogurt sounds amazing). Luckily I live five minutes walk from the place. Maybe I should apply for a job. Staff meals must be great. Have a look at their menu right here.

Reklamer

PRINTEMPS DU GOÛT

I går sagde min kæreste, at han var ved at få nok af januar og regnvejr, og at det trættede ham. Jeg gloede bare uforstående på ham og sagde, at jeg havde det lige modsat, og så gloede han uforstående på mig. Det skal dog lige nævnes, at franskmænd altid skal brokke sig over et eller andet. Det hører ganske enkelt til at være franskmand, og brokkeriet stikker egentlig aldrig særligt dybt. Det hører ligesom bare med. Og så kan jeg jo heller ikke forlange, at han skal være så jubel-entusiastisk som jeg kan være, når jeg er så ovenud glad for, at Frankrig endelig får godt med regn, efter hele året at være ramt af tørke, og at jeg ser drømmende frem til det store udbud af frugt og grønt, som foråret og sommeren vil byde på, hvis der kommer nok regn. Så i stedet mindede jeg ham om den smukke solskinsdag, vi lige havde haft et par dage forinden, hvor vi spiste frokost (croque madame med trøffel på) og nød udsigten på toppen af varehuset Printemps, som netop har indviet deres nye madafdeling og gourmetmarked Printemps du Goût på syvende og ottende etage. Og lige præcist der, synes jeg faktisk også, at I skal tage hen, hvis I kommer til Paris. For det første er der masser af spiselige franske lækkerier at slæbe med hjem i kufferten, men her er også restauranter og madstande, der byder på lækker mad og lækkerier at snacke på. Og har man bare lyst til en rigtig god kop kaffe til den fantastiske udsigt er det også muligt. Det gode er samtidig, at her er åbent om søndagen. De fleste forbinder måske ikke umiddelbart Paris med smukke solnedgange, men der tager de fejl, for står man det rette sted er der godter på himlen at beskue. Og jeg lover jer, at kigge ud over Paris’ tage og skorstene, operaen, tårnet I ved nok og en himmel, der klæder sig i lyserød og orange, det er altså værd at skrive hjem om.

PRINTEMPS DU GOÛT
64, Boulevard Haussmann
9. arrondissement
Métro: Opéra, Chausée d’Antin La Fayette
Åbningstider/Opening hours: Man/tirs/ons/fre/lør 9.35 – 20.00, Tors 9.35 – 20.45, Søn 11.00 – 19.00

ENGLISH RECAP: “FOOD WITH A VIEW”. You really don’t wanna miss out on the new food department Printemps du Goût that department store Printemps just opened recently. On the seventh and eighth floor of the mens department is where you’ll find it with lots of delicious products to bring home or several restaurants and stands serving all sorts of food, snacks and pastry. Or if you just feel like having a real good cup of coffee while enjoying the fantastic view, then this is the place for it too. And you might not think of Paris as a city famous for its’ sunsets, but believe me, from up here overlooking the roof tops and chimneys, the opera and that tower you know with a sky going from pink to orange you’re in for a treat.

LIGE PÅ PLETTEN MED GALETTEN

I dag fejrer vi i Frankrig l’Epiphanie, altså Helligtrekongersdag. I andre lande fejres denne dag den 6. januar, men i Frankrig fejres det den første søndag efter den 1. januar. Og så skal vi jo til det igen. Hermed mener jeg, at vi skal spise os en pukkel til i Galette des Rois, som er navnet på denne butterdejsskabning med fyld af frangipane, der hører dagen til. På dansk bliver den kaldt for Kongekage. Galetten stælges i stor stil af alle bagere, konditorere og supermarkeder. Salget starter lige efter nytår og fortsætter januar ud. Hvis I læste mit indlæg sidste år (læs det lige her), så kender I mit ambivalente forhold til Galetten, som jeg ikke kan holde nallerne fra, og som ender med at give mig kvalme. I år har jeg dog fundet lykken, helt uden kvalme, og det i gaden, hvor jeg bor. Konditoren Stohrer, som er Paris ældste konditor, har i år fundet på at lave både den traditionelle og så denne smukke og virkelig lækre udgave, som I kan se på billederne. Den er med mandel og citron, og butterdejen er florlet, høj og luftig. Den er bare så lækker, og smuk er den også, formet som en citron. Så hvis I skulle være på disse kanter, kan jeg absolut anbefale jer at stifte bekendtskab med galetten og især denne version, og så skal jeg nok vinke fra mit vindue.

STOHRER
51, rue Montorgueil
2. arrondissement
Métro: Les Halles, Etienne Marcel, Sentier.
Åbningstider/opening hours: Alle ugens dage (All week) 7.30 – 20.30

ENGLISH RECAP: “I’VE FOUND IT”. Today France is celebrating Epihany and along with that comes the Galette des Rois made of puff pastry and filled with frangipane. If you read my post about this cake last year (see it here), then you know that my relationship with this cake rather is crowned with sickness than success. But this year it’s different, because I’ve found my soulmate galette at Stohrer – Paris’ oldest pastryshop – that happens to be situated right on the street where I live. A part from the traditional frangipane one, they also make this beautiful and tasty almond and lemon version. It’s just so tasty, fluffy, crispy and the taste of lemon is simply delicious.

DET GODE FORMÅL & RAYMOND DEPARDON

Godt nytår alle sammen! Må 2018 blive helt fantastisk og samtidig et år, hvor vi gør vores til at få noget fornuftigt ud af det. Kort før jul læste jeg om et ungt par, der var begyndt at give de penge, som de ville have brugt på julegaver til hinanden, til velgørenhed. Vi kan vist kun blive enige om, at det er en smuk tanke. At tænke på andre og at gøre noget for andre er vel den smukkeste vej frem. Min kæreste og jeg gav dog hinanden en dyr designerlampe i julegave, så vi må glemme os selv, indhente, velgøre og støtte gode formål på andet vis, hvilket vi naturligvis også gør. Jeg kan godt lide at støtte gode formål som Reporters Sans Frontières (Journalister uden grænser), for ytringsfrihed og pressefrihed er så uendelig vigtig i mine øjne. Og så tager jeg ganske enkelt hatten af for de journalister og fotografer, der trods trusler på livet, fængslinger og risikoen for at dø eller komme alvorligt til skade i krigsramte zoner, alligevel klør på og gør deres arbejde og følger deres kald. Derfor køber jeg altid det fine magasin de laver, som samtidig hylder en dygtig fotograf. I denne omgang er det den fantastiske franske fotograf Raymond Depardon, som det handler om. Jeg ved ikke, om Raymond Depardon er særligt kendt i Danmark, men her i landet er han en meget berømt og anset herre. I magasinet kan man beundre hans smukke sort/hvide billeder fra de olympiske lege fra 1964-1980. De olympiske billeder falder selvfølgelig i hak med, at det i september blev afgjort, at Paris skal være olympisk vært i 2024. Og i den anledning kan man et par dage endnu (til den 7. januar) se tyve af billederne, som står opstillet på pladsen foran Hôtel de Ville (billede 2). Der er jo en del år til den egentlige begivenhed, men allerede nu kan det da kun få en til at sukke og drømme, når man ved, at den fantastiske bygning Grand Palais skal huse disciplinerne fægtning og taekwondo, og at ridning kommer til at foregå på Versailles. I mellemtiden kan man så kigge med et nostalgisk og beundrende øje på Monsieur Depardons smukke billeder og huske den tids fantastiske atleter og støtte en god organisation for bare 9,9€.

(På billede 1 er det Nadia Comaneci, som var min barndoms store gymnastik-ikon. Et uendeligt fint billede)



ENGLISH RECAP: THE GOOD CAUSE & RAYMOND DEPARDON.

GLÆDELIG JUL & GODE SMÅKAGER

Jeg stikker lige hovedet ind for at ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg er selv kommet til Danmark for at fejre jul, for der er intet bedre end dansk jul. Men som I kan se på billedet, er jeg ikke gået den helt traditionelle vej, når det kommer til småkagerne. Jeg har lavet småkager med lakrids og med matcha te, og de smager ganske enkelt uendelig godt. Selvom I helt sikkert er klar på småkagefronten til de kommende juledage, så skal I altså lige have links til opskrifterne, for de er absolut perfekte at snuppe til en kop kaffe eller te når som helst, da de jo ikke er julede overhovedet. Lakridssmåkagerne er lavet efter Markus Grigos opskrift, og de er absolut vanedannende og super nemme at lave. Opskriften finder I lige her. Matcha-småkagerne skulle egentlig have været meget større og pænt pyntet med hvid chokolade, men jeg lavede dem små og med en klat hvid chokolade på. Måske ikke lige så smukt som i den oprindelige opskrift, men jeg er dog yderst tilfreds med det uperfekte resultat. Opskriften på dem finder I lige her.  Og så siger jeg bare endnu en gang RIGTIG GLÆDELIG JUL!

ENGLISH RECAP: “MERRY CHRISTMAS & YUMMY BISCUITS”. I’m just popping in to wish you all a Merry Christmas. I’m back in Denmark because Danish Christmas means so much to me. My Christmas cookies are not of the most traditional kind this year, actually they’re completely suitable with a good cup of tea or coffee any time of year. The green ones are with matcha and white chocolate. I didn’t actually make the same shape and size as in the recipe, but I do like my little imperfect ones. Link to recipe right here. The other ones are made with licorice and cranberries and they’re completely addictive. The recipe is in Danish (Sorry folks!) and you’ll find it right here.

BORDPYNT A LA METTE

Hvis I kan huske, at jeg sidste år lavede en adventskrans af grydesvampe (få et gensyn med den HER), så undrer det jer nok ikke, at jeg i år har lavet bordpynt til julebordet med flere sager fra køkkenet. Det er genbrug på en fin måde, synes jeg selv, og så tog de små juletræer ingen tid at lave. Jeg skar et par korkpropper i skiver – stak en tandstik ned i hver – klippede små kvadrater af silkepapir, som derefter blev klippet over til triangler – spiddede trianglerne på tandstikkerne og limede et par tørrede hortensiablomster på toppen af nogle af træerne – klippede et par hjerter af aluminiumslågene fra et par glas med youghurt, klistrede dem sammen og satte dem på toppen af de resterende træer og voila! Så nemt og enkelt som at klø sig i nakken. Og nu jeg tænker over det, kunne det også være fint at erstatte silkepapiret med sider fra gamle bøger, som alligevel står til kassering. Eller hvorfor ikke bruge fine visne blade, og så lige give dem lidt guldstøv til sidst. Mine små juletræer har holdbarhed til den 25. december, for det stod der nemlig på youghurtlågene. Der er ikke noget værre end julepynt, der holder/hænger alt for længe efter jul vel? Giv endelig lyd i kommentarfeltet, både hvis I synes, at idéen er fin eller fnattet, og jeg vil da også mægtig gerne høre, hvad jeres juleborde er pyntet eller skal pyntes med.

ENGLISH RECAP: “CHRISTMAS TABLE A LA METTE”. If you remember my Adwent wreath from last year (see it again HERE), you probably won’t be surprised by my Christmas table decorations this year. My little Christmas trees are made of slices of wine korks, toothpicks, triangles of silkpaper, dried hydrangeas and yoghurt lids. I like the idea of recycling, and I’m quite happy with how my little trees turned out.

BOUILLON & PASTA

I skal lige se igennem fingrene med dagens to billeder, som ganske enkelt ikke blev særligt gode, for de bør absolut ikke ikke holde jer fra at tage hen og spise noget gevaldig god mad i restauranten Kitchen Ter(re), hvor de er taget. Restauranten er tredje bud på stammen fra den über dygtige kok William Ledeuil, som i forvejen har restauranterne Ze Kitchen Galery og KGB (Kitchen Galery Bis), som begge ligger cirka ti minutters gang fra det nyfødte etablissement, og som i øvrigt også altid disker op med kræs. Hos Kitchen Ter(re) er vægten lagt på pasta, lavet på gamle hvedesorter, og lækker bouillon. Menukortet er enkelt og ligetil, hvilket dog ikke gjorde det nemmere for mig at vælge, da jeg ganske enkelt havde lyst til at smage det hele, og det er de samme retter, der bliver serveret til frokost og til aften. Men det ultra gode er, at retterne er del af en meget fordelagtig frokostmenu, hvor to retter ligger på 26€ og tre retter på 30€, hvilket er very good value for money, må jeg sige. For lige at give jer en forsmag på, hvad der venter jer, kan jeg fortælle, hvad der blandt andet lå på min tallerken. På billedet er det pasta lavet af Khorasanhvede, som er en gammel persisk hvedesort. Pastaen, som var kogt i en laber bouillon, havde fået følgeskab af kammuslinger, persillesøbe, små citronskiver, tang og dild, og smagte uendelig godt. Desserten var en sublim Gianduja ganache med speculoos-crumble, kaffeis og karamel med miso. Tæskelækker og vanedannende er nok den bedste måde at beskrive desserten. Og hvor heldig kan man så være, for søreme om William Ledeuil himself ikke er gæstekok i denne uges udgave af  bladet Elle, hvor han lige giver opskriften på desserten. Den skal I selvfølgelig også have, så det arbejder jeg lige på i den nærmeste fremtid. Ellers kan jeg bare tilføje, at Kitchen Ter(re) er en enkel, lys og behagelig restaurant med utroligt søde tjenere, og at den ligger på Boulevard Saint-Germain ikke langt fra Institut du Monde Arabe, og at der skal reserveres bord. Selv til frokost!
Bon dimanche! (god søndag!)

KITCHEN TER(RE)
26, boulevard Saint-Germain
5. arrondissement
Métro: Jussieu, Saint-Michel
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag(Tues) – Lørdag (Sat) 12.15 – 14.30 & 19.15 – 22.30.
Tel: 01 42 39 47 48
Instagram: @williamledeuil

ENGLISH RECAP: “PASTA & BROTH”. My not very food flattering photos should definitely not hold you back from paying a visit to the restaurant Kitchen Ter(re). This is the third restaurant by talented chef William Ledeuil, and yet another successful place, not without reason. At Kitchen Ter(re) the emphasis is on pasta made from old wheat varieties and broth. Despite that the menu isn’t huge, it’s not gonna make it any easier for you to choose from it. Everything sounds appealing, and it sure is delicious. On the photo is pasta made from Khorasan wheat, which is an old Persian wheat variety. It was cooked in broth and joined by scallops, parsley sauce, seaweed and little slices of lemon. The dessert was a very addictive – will be back for that again soon – gianduja ganache with speculoos crumble, coffee ice cream and caramel with miso. The menu is the same for lunch and dinner, but for lunch you get really good value for your money, since two courses are 26€ and all three 30€. Making a reservation is a must, due to the popularity of the restaurant.

CHIC I REGNEN

Hver morgen tager jeg lige en meteorologisk runde på min iPhone. Det er egentlig en lidt underlig vane, men dårlig kan man vel næppe kalde den. Jeg tjekker først lige vejret i Paris for at se, hvad dagen kommer til at byde på, derefter tjekker jeg Lyngby og København, for at se hvordan vejret behandler min familie. Derefter går turen til London, Berlin og et par andre byer, og samtidig tænker jeg mig ud på en lille rejse. Det er egentlig ganske hyggeligt, og at dagdrømme lidt til morgenmaden er slet ikke nogen dårlig måde at starte dagen på. På min daglige vejrrunde er det mig absolut ikke gået forbi, at I, i Danmark er blevet sjasket til i regn hele året. Hold da op, har jeg ofte tænkt, holder det nogensinde op? Her I landet er vi til gengæld ramt af tørke i år, og det gælder for hele Frankrig. Det har ganske enkelt ikke regnet nok, og det er yderst bekymrende for grundvandet og landbruget, og det er heller ikke godt, når skovbrande omdanner store områder til forkullet ynkelighed på to sekunder. Så hvor mærkeligt det end lyder, så send gerne regn denne vej, og masser af det. Vi er parate, for vi har nemlig den franske regnhat, som I kan se på billedet. Og som I kan se, kører den stakkels dame rundt med den i tørvejr og venter på at få afprøvet den fikse hat, som ovenikøbet har plads til højt hår. Pariserne er et chic folkefærd, og jeg tror, at det er derfor, at de nægter at gå i regntøj.  Regntøj? Oh, la, la! Non, merci! Jeg har faktisk aldrig set en pariser i gummistøvler, med mindre, at det var et barn, og regnfrakker er mest for dem, der kører på scooter, når det ellers regner. Men paraplyer er der mange af i Paris, rigtig mange. De små taskeparaplyer kommer op af håndtasken som en trold af en æske, når regnen siler, når den nu ellers gør det, og forsvinder sporløst, når regnen stopper. Men den bedste paraply er nu metroen. Begynder dråberne at falde, kan man altid ty til den, og nå tørhåret frem til sit mål via Paris’ underjordiske tarme. Og hatten, hvad med den? Hvis I også kunne tænke jer at køre rundt på cykel i regnen, chic som en vaskeægte pariserinde, iført den gennemsigtige plastichat, så kan I købe den på Petite Rains hjemmeside lige her. Og behøver jeg at nævne, at rød læbestift og sko med hæle er absolut nødvendigt cykeltilbehør?

ENGLISH RECAP: Coming up!!!!!

HVAD VALNØDDER KAN (og butikken hvis husleje jeg må have betalt op til flere gange)

For nyligt læste jeg en artikel i New York Times om, at hvis man spiser valnødder, så piller det positivt ved noget i éns hjerne og mindsker derved appetit og fornemmelsen af sult. Ja, det er altså den forkortede og grove konklusion af artiklen, som I kan læse lige HER. Det er da bare alletiders nyhed lige her op til jul og den kommende konfekttid. For hvis jeg fortolker det ret, kan en håndfuld valnødder holde én fra at spise sig en pukkel til op til jul, og hvis man læser lidt mellem linjerne, må det så også få has på mysteriet om de mange bukselinninger, der landet over skrumper på forunderligt vis den 24. december mellem klokken 18.00 og 22.00. Gang i valnødderne siger jeg bare! Mine favorit valnødder er de franske. Jeg er nok meget farvet af at have boet her i mere end 25 år, så min holdning er helt klart blå, hvid og rød, når det kommer til valnødder: De franske valnødder er smukke, lyse og lækre og aldrig underligt bitre. Jeg køber mine hos G. Detou, som jeg med mange års trofasthed til stedet, kan kalde min absolutte yndlingsbutik i Paris. Det er her jeg shopper amok i Valrhona chokolade, de lækreste vanillestænger, alle mulige former for tørret frugt, nødder en masse, sennep, foie gras, andekråser på dåse……. og mundvandet stopper mig så lige her i opremsningen. Og man får ikke bare kvalitet for pengene, men også virkelig meget for pengene. Udover det får man også lidt af en oplevelse ud af et besøg hos G.Detou, for butikken, som faktisk er fordelt over to butikker liggende ved siden af hinanden, ligner en gammel købmandsbutik fra 50’erne. Og der er rigtig mange varer på meget lidt plads fra gulv til loft og nok ligeså mange kunder. Især hvis man kommer på en lørdag og lige op til jul. For jer der har mænd eller kærester, der synes, at det at gå i forretninger er ganske rædselsfuldt, vil det nok være en god idé at parkere dem udenfor for at undgå, at de går i choktilstand på én af G. Detous menneskeproppede dage. Et formiddagsvisit mandag-fredag vil derfor være min bedste anbefaling. Jeg runder lige af med at vende tilbage til de kære valnødder. En 500 grams pose med smukke, hele kerner, som på billedet, koster 9,8€ (cirka 74kr), de “uhele” koster 7,10€. Vi ses derhenne!

G. DETOU
58, rue Tiquetonne
2. arrondissement
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 8.30 – 18.30
Métro: Les Halles, Etienne Marcel

ENGLISH RECAP: “WHAT WALNUTS CAN….. and where I buy mine”. Not long ago, I read this really interesting article in The New York Times, explaining that eating walnuts “messes” someting up in your brain with the positive outcome that you end up feeling less hungry/less appetite. You can read the whole article right HERE. That is some good news, I say, especially so close to Christmas where a lot of us eat way too much. When it comes to walnuts I prefer the French ones. To me they’re lighter in colour and less bitter than others. I get mine at my all time favourite store G. Detou. This is also where I go shoppingly mad in Valrhona chocolate, all sorts of dried fruit and nuts, French mustard, Foie gras and sooooo much more at a very, very good price.

NU ER VI VENNER IGEN (helt uden kanel)

Dengang jeg flyttede til Paris, blev jeg så skuffet, hver gang jeg spiste en Pain aux raisins, som trods snegleformen betyder rosinbrød. Jeg syntes, at den smagte kedeligt, og jeg ved godt hvorfor. Jeg ville have, at den skulle smage som min yndling, den danske kanelsnegl. Men det var jo ganske enkelt tåbeligt at forvente, at en sag, som ikke indeholdt kanel, og som ikke havde glasur på toppen, på nogen måde skulle smage af noget, den ikke var, bare fordi den havde sneglens form. Så i mange år var le Pain aux raisins og mig uvenner. Jeg sendte den skumle blikke hos bageren, snakkede fælt om den bag dens ryg og hånede dens kaneluvidenhed. Istedet blev jeg rigtig gode venner med rivalen le pain au chocolat. Men pludselig en dag så jeg anderledes på sagen uden at vide hvorfor. Jeg havde hverken fået en tagsten i hovedet eller lidt hungersnød, og gudskelov for det. Jeg kunne bare pludselig godt lide le pain aux raisins, selvom min favorit for evig og altid vil være le pain au chocolat. Min foretrukne pain aux raisins kommer fra den eminente kok Thierry Marx’ bageri. Her er den sprød udenpå og blød og sej indeni og ikke for sød. Den er bare lige, som jeg kan lide den, og den bærer ikke nag til mig.

LA BOULANGERIE THIERRY MARX
51, rue de Laborde
8. arrondissement
Métro: Saint Augustin, Miromesnil
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 7.30 – 20.00

ENGLISH RECAP: “SUDDENLY I LIKED IT”. When I moved to Paris many, many years ago, I really didn’t like the pain aux raisins (raisin bread). I expected it to taste like a Danish cinnamon roll, which was completely ridiculous since the pain aux raisins doesn’t contain cinnamon at all. But one day quite a few years later, I suddenly liked it. Don’t ask me why, it just happened. Today my favourite one is from the brilliant chef Thierry Marx’ bakery. It is crispy on the outside, and soft and chewy on the inside, and it’s not too sweet. It’s just the way I like it.

POP MED DYBDE HOS MAILLOL

Der er så mange, så mange museer, som jeg holder af, og hvor jeg elsker at komme her i byen. Musée Maillol er helt klart ét af dem. Udover den fine permanente udstilling af billedhuggeren Aristide Maillols værker, hvis smukke skulpturer i øvrigt også er at beundre på det grønne stykke mellem Louvre og Tuileries-haven, så byder museet altid på spændende udstillinger af vidt forskellig art. Udstillingerne er altid i en passende størrelse, for på trods af, hvor meget jeg elsker at gå på museum, så kan store udstillinger med dæmpet belysning virkelig forvandle mig til en søvngænger. Lige nu er der Pop Art på programmet hos Maillol. Værkerne er udlånt af Whitney Museum i New York, og det er virkelig et godt udvalg, hvor det hele ikke er koncenteret omkring Andy Warhol og Roy Lichtenstein, selvom jeg nu er kæmpe fan af begge.  Der er en del andre og mindre kendte kunstnere, som det er spændende at få indsigt i, og vægdokumentationen får én godt med ind under pop artens overflade. Desværre må man ikke tage billeder af udstillingen, så jeg kan ikke vise jer mine favoritter. Derfor et af museets egne billeder fra udstillingen, som I kan læse mere om lige HER. Udstillingen varer lige til den 21. januar 2018.
Og når I så alligevel tuller rundt her på Rive Gauche (venstre Seinebred) i kvarteret omkring Musée Maillol, kan jeg anbefale jer at kigge forbi den søde gamle ostebutik Barthélemy i rue de Grenelle nr. 51. De har et rigtig godt udvalg, og butikken er gammel og hyggelig. I kan også smutte forbi kagebutikken La Pâtisserie des Rêves i rue du Bac nr. 93, som i den grad frister med de franske klassikere som Paris Brest, Millefeuille, Saint-Honoré og Tarte Citron til den helt store mums-medalje. Og så kan man sagtens bruge en time eller meget mere i Paris’ smukkeste stormagasin Le Bon Marche i rue de Sèvres nr. 24 med deres ultra fristende gourmet-supermarked La Grande Epicerie.

“POP ART – icons that matter” (22/09/17 – 21/01/18)
MUSEE MAILLOL
61, rue de Grenelle
7. arrondissement
Métro: Rue du Bac
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage (All week) 10.30 – 18.30. Fredag (Fri) til 21.30.

ENGLISH RECAP: “POP ART”. Right now and until January 2018 a very cool selection of pop art from Whitney Museum in New York is shown at Musée Maillol. The exhibit is just the perfect size, that will also leave you time and energy to enjoy the permanent collection of Aristide Maillol’s beautiful work. More about the museum and the exhibit right here.

NÅR BÅDE HUDEN OG PENGEPUNGEN JUBLER

Hvis I nogensinde har prøvet Imedeens hudpleje-tabletter, så ved I helt sikkert også, hvor gode de er, men samtidig også hvor vanvittigt dyre de er. Af en eller anden årsag, som kun delvist kan forklares med, at momsen i Frankrig på den slags sager kun ligger på 5,5%, så er de danske supertabletter meget, meget, meget billigere her i byen. Og når jeg siger her i byen, henfører jeg som sædvanligt til yndlingsapoteket Citypharma, som ganske enkelt har Paris’ største og bedste udvalg af skønhedsprodukter i stueetagen og en fænomenal afdeling for kosttilskud på første sal.  Og hvad koster de så, og hvad er det de kan de der tabletter? En pakke med 120 tabletter, som svarer til to måneders brug, af Time Perfection i 40+ udgaven, som er den aldersgruppe, jeg hører til, koster 44,9€, svarende til 337 kr. I Danmark skal I give 799 kr for samme pakke. Det er ganske enkelt en hæsblæsende besparelse uden lige, som gør mig aldeles paf. For mit vedkommende giver tabletterne mig en mere jævn hud. Den ser ganske enkelt mere spændstig og glat ud, og den føles også blødere. Jeg tager dem ikke hele året, men snupper gerne en tomåneders pakke et par gange om året, og det virker som sagt rigtig godt for mig. Selvom det virker helt absurd, at jeg sidder her på min pariser-blog og plaprer godt om et dansk produkt, så må besparelsen og kvaliteten på produktet være god nok grund til, at Imedeens tabletter hører med til de absolutte good buys hos Citypharma sammen med alle de andre mærker som Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc.  Mit miljøvenlige hjerte sender dog lige en venlig bøn til Imedeen om lidt mindre emballage. Det er godt nok en stor pakke til bare 120 tabletter. Jeg putter altid mine vitaminpiller og kosttilskud på et glas, da jeg ikke bryder mig om al den unødvendige pap, plastic og aluminium, der generelt følger med.

CITYPHARMA
26, rue du Four
6. arrondissement
Métro: Saint Germain des Prés, Mabillon
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30 – 20.00. Lørdag (Sat) 9.00 – 20.00.

ENGLISH RECAP: “SAVING MONEY AND GAINING BEAUTIFUL SKIN”. If you have ever tried the beauty supplements from Danish brand Imedeen, then you know how good they are, but also that they’re quite pricey. For some reason they’re so much cheaper in Paris, and especially if you buy them at favourite pharmacy Citypharma, where it literally takes two minutes to fill a basket with lots of great skincare much cheaper than anywhere else. The “Time Perfection” 40+, which corresponds to my age category, and the one that I buy and love, is 44,9€ for a two month pack. My skin gets more even and firm when taking them, so to me they’re definitely on the top 10 list of things to buy at Citypharma along with products from Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc, etc.