BOUILLON & PASTA

I skal lige se igennem fingrene med dagens to billeder, som ganske enkelt ikke blev særligt gode, for de bør absolut ikke ikke holde jer fra at tage hen og spise noget gevaldig god mad i restauranten Kitchen Ter(re), hvor de er taget. Restauranten er tredje bud på stammen fra den über dygtige kok William Ledeuil, som i forvejen har restauranterne Ze Kitchen Galery og KGB (Kitchen Galery Bis), som begge ligger cirka ti minutters gang fra det nyfødte etablissement, og som i øvrigt også altid disker op med kræs. Hos Kitchen Ter(re) er vægten lagt på pasta, lavet på gamle hvedesorter, og lækker bouillon. Menukortet er enkelt og ligetil, hvilket dog ikke gjorde det nemmere for mig at vælge, da jeg ganske enkelt havde lyst til at smage det hele, og det er de samme retter, der bliver serveret til frokost og til aften. Men det ultra gode er, at retterne er del af en meget fordelagtig frokostmenu, hvor to retter ligger på 26€ og tre retter på 30€, hvilket er very good value for money, må jeg sige. For lige at give jer en forsmag på, hvad der venter jer, kan jeg fortælle, hvad der blandt andet lå på min tallerken. På billedet er det pasta lavet af Khorasanhvede, som er en gammel persisk hvedesort. Pastaen, som var kogt i en laber bouillon, havde fået følgeskab af kammuslinger, persillesøbe, små citronskiver, tang og dild, og smagte uendelig godt. Desserten var en sublim Gianduja ganache med speculoos-crumble, kaffeis og karamel med miso. Tæskelækker og vanedannende er nok den bedste måde at beskrive desserten. Og hvor heldig kan man så være, for søreme om William Ledeuil himself ikke er gæstekok i denne uges udgave af  bladet Elle, hvor han lige giver opskriften på desserten. Den skal I selvfølgelig også have, så det arbejder jeg lige på i den nærmeste fremtid. Ellers kan jeg bare tilføje, at Kitchen Ter(re) er en enkel, lys og behagelig restaurant med utroligt søde tjenere, og at den ligger på Boulevard Saint-Germain ikke langt fra Institut du Monde Arabe, og at der skal reserveres bord. Selv til frokost!
Bon dimanche! (god søndag!)

KITCHEN TER(RE)
26, boulevard Saint-Germain
5. arrondissement
Métro: Jussieu, Saint-Michel
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag(Tues) – Lørdag (Sat) 12.15 – 14.30 & 19.15 – 22.30.
Tel: 01 42 39 47 48
Instagram: @williamledeuil

ENGLISH RECAP: “PASTA & BROTH”. My not very food flattering photos should definitely not hold you back from paying a visit to the restaurant Kitchen Ter(re). This is the third restaurant by talented chef William Ledeuil, and yet another successful place, not without reason. At Kitchen Ter(re) the emphasis is on pasta made from old wheat varieties and broth. Despite that the menu isn’t huge, it’s not gonna make it any easier for you to choose from it. Everything sounds appealing, and it sure is delicious. On the photo is pasta made from Khorasan wheat, which is an old Persian wheat variety. It was cooked in broth and joined by scallops, parsley sauce, seaweed and little slices of lemon. The dessert was a very addictive – will be back for that again soon – gianduja ganache with speculoos crumble, coffee ice cream and caramel with miso. The menu is the same for lunch and dinner, but for lunch you get really good value for your money, since two courses are 26€ and all three 30€. Making a reservation is a must, due to the popularity of the restaurant.

Reklamer

CHIC I REGNEN

Hver morgen tager jeg lige en meteorologisk runde på min iPhone. Det er egentlig en lidt underlig vane, men dårlig kan man vel næppe kalde den. Jeg tjekker først lige vejret i Paris for at se, hvad dagen kommer til at byde på, derefter tjekker jeg Lyngby og København, for at se hvordan vejret behandler min familie. Derefter går turen til London, Berlin og et par andre byer, og samtidig tænker jeg mig ud på en lille rejse. Det er egentlig ganske hyggeligt, og at dagdrømme lidt til morgenmaden er slet ikke nogen dårlig måde at starte dagen på. På min daglige vejrrunde er det mig absolut ikke gået forbi, at I, i Danmark er blevet sjasket til i regn hele året. Hold da op, har jeg ofte tænkt, holder det nogensinde op? Her I landet er vi til gengæld ramt af tørke i år, og det gælder for hele Frankrig. Det har ganske enkelt ikke regnet nok, og det er yderst bekymrende for grundvandet og landbruget, og det er heller ikke godt, når skovbrande omdanner store områder til forkullet ynkelighed på to sekunder. Så hvor mærkeligt det end lyder, så send gerne regn denne vej, og masser af det. Vi er parate, for vi har nemlig den franske regnhat, som I kan se på billedet. Og som I kan se, kører den stakkels dame rundt med den i tørvejr og venter på at få afprøvet den fikse hat, som ovenikøbet har plads til højt hår. Pariserne er et chic folkefærd, og jeg tror, at det er derfor, at de nægter at gå i regntøj.  Regntøj? Oh, la, la! Non, merci! Jeg har faktisk aldrig set en pariser i gummistøvler, med mindre, at det var et barn, og regnfrakker er mest for dem, der kører på scooter, når det ellers regner. Men paraplyer er der mange af i Paris, rigtig mange. De små taskeparaplyer kommer op af håndtasken som en trold af en æske, når regnen siler, når den nu ellers gør det, og forsvinder sporløst, når regnen stopper. Men den bedste paraply er nu metroen. Begynder dråberne at falde, kan man altid ty til den, og nå tørhåret frem til sit mål via Paris’ underjordiske tarme. Og hatten, hvad med den? Hvis I også kunne tænke jer at køre rundt på cykel i regnen, chic som en vaskeægte pariserinde, iført den gennemsigtige plastichat, så kan I købe den på Petite Rains hjemmeside lige her. Og behøver jeg at nævne, at rød læbestift og sko med hæle er absolut nødvendigt cykeltilbehør?

ENGLISH RECAP: Coming up!!!!!

HVAD VALNØDDER KAN (og butikken hvis husleje jeg må have betalt op til flere gange)

For nyligt læste jeg en artikel i New York Times om, at hvis man spiser valnødder, så piller det positivt ved noget i éns hjerne og mindsker derved appetit og fornemmelsen af sult. Ja, det er altså den forkortede og grove konklusion af artiklen, som I kan læse lige HER. Det er da bare alletiders nyhed lige her op til jul og den kommende konfekttid. For hvis jeg fortolker det ret, kan en håndfuld valnødder holde én fra at spise sig en pukkel til op til jul, og hvis man læser lidt mellem linjerne, må det så også få has på mysteriet om de mange bukselinninger, der landet over skrumper på forunderligt vis den 24. december mellem klokken 18.00 og 22.00. Gang i valnødderne siger jeg bare! Mine favorit valnødder er de franske. Jeg er nok meget farvet af at have boet her i mere end 25 år, så min holdning er helt klart blå, hvid og rød, når det kommer til valnødder: De franske valnødder er smukke, lyse og lækre og aldrig underligt bitre. Jeg køber mine hos G. Detou, som jeg med mange års trofasthed til stedet, kan kalde min absolutte yndlingsbutik i Paris. Det er her jeg shopper amok i Valrhona chokolade, de lækreste vanillestænger, alle mulige former for tørret frugt, nødder en masse, sennep, foie gras, andekråser på dåse……. og mundvandet stopper mig så lige her i opremsningen. Og man får ikke bare kvalitet for pengene, men også virkelig meget for pengene. Udover det får man også lidt af en oplevelse ud af et besøg hos G.Detou, for butikken, som faktisk er fordelt over to butikker liggende ved siden af hinanden, ligner en gammel købmandsbutik fra 50’erne. Og der er rigtig mange varer på meget lidt plads fra gulv til loft og nok ligeså mange kunder. Især hvis man kommer på en lørdag og lige op til jul. For jer der har mænd eller kærester, der synes, at det at gå i forretninger er ganske rædselsfuldt, vil det nok være en god idé at parkere dem udenfor for at undgå, at de går i choktilstand på én af G. Detous menneskeproppede dage. Et formiddagsvisit mandag-fredag vil derfor være min bedste anbefaling. Jeg runder lige af med at vende tilbage til de kære valnødder. En 500 grams pose med smukke, hele kerner, som på billedet, koster 9,8€ (cirka 74kr), de “uhele” koster 7,10€. Vi ses derhenne!

G. DETOU
58, rue Tiquetonne
2. arrondissement
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 8.30 – 18.30
Métro: Les Halles, Etienne Marcel

ENGLISH RECAP: “WHAT WALNUTS CAN….. and where I buy mine”. Not long ago, I read this really interesting article in The New York Times, explaining that eating walnuts “messes” someting up in your brain with the positive outcome that you end up feeling less hungry/less appetite. You can read the whole article right HERE. That is some good news, I say, especially so close to Christmas where a lot of us eat way too much. When it comes to walnuts I prefer the French ones. To me they’re lighter in colour and less bitter than others. I get mine at my all time favourite store G. Detou. This is also where I go shoppingly mad in Valrhona chocolate, all sorts of dried fruit and nuts, French mustard, Foie gras and sooooo much more at a very, very good price.

NU ER VI VENNER IGEN (helt uden kanel)

Dengang jeg flyttede til Paris, blev jeg så skuffet, hver gang jeg spiste en Pain aux raisins, som trods snegleformen betyder rosinbrød. Jeg syntes, at den smagte kedeligt, og jeg ved godt hvorfor. Jeg ville have, at den skulle smage som min yndling, den danske kanelsnegl. Men det var jo ganske enkelt tåbeligt at forvente, at en sag, som ikke indeholdt kanel, og som ikke havde glasur på toppen, på nogen måde skulle smage af noget, den ikke var, bare fordi den havde sneglens form. Så i mange år var le Pain aux raisins og mig uvenner. Jeg sendte den skumle blikke hos bageren, snakkede fælt om den bag dens ryg og hånede dens kaneluvidenhed. Istedet blev jeg rigtig gode venner med rivalen le pain au chocolat. Men pludselig en dag så jeg anderledes på sagen uden at vide hvorfor. Jeg havde hverken fået en tagsten i hovedet eller lidt hungersnød, og gudskelov for det. Jeg kunne bare pludselig godt lide le pain aux raisins, selvom min favorit for evig og altid vil være le pain au chocolat. Min foretrukne pain aux raisins kommer fra den eminente kok Thierry Marx’ bageri. Her er den sprød udenpå og blød og sej indeni og ikke for sød. Den er bare lige, som jeg kan lide den, og den bærer ikke nag til mig.

LA BOULANGERIE THIERRY MARX
51, rue de Laborde
8. arrondissement
Métro: Saint Augustin, Miromesnil
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 7.30 – 20.00

ENGLISH RECAP: “SUDDENLY I LIKED IT”. When I moved to Paris many, many years ago, I really didn’t like the pain aux raisins (raisin bread). I expected it to taste like a Danish cinnamon roll, which was completely ridiculous since the pain aux raisins doesn’t contain cinnamon at all. But one day quite a few years later, I suddenly liked it. Don’t ask me why, it just happened. Today my favourite one is from the brilliant chef Thierry Marx’ bakery. It is crispy on the outside, and soft and chewy on the inside, and it’s not too sweet. It’s just the way I like it.

POP MED DYBDE HOS MAILLOL

Der er så mange, så mange museer, som jeg holder af, og hvor jeg elsker at komme her i byen. Musée Maillol er helt klart ét af dem. Udover den fine permanente udstilling af billedhuggeren Aristide Maillols værker, hvis smukke skulpturer i øvrigt også er at beundre på det grønne stykke mellem Louvre og Tuileries-haven, så byder museet altid på spændende udstillinger af vidt forskellig art. Udstillingerne er altid i en passende størrelse, for på trods af, hvor meget jeg elsker at gå på museum, så kan store udstillinger med dæmpet belysning virkelig forvandle mig til en søvngænger. Lige nu er der Pop Art på programmet hos Maillol. Værkerne er udlånt af Whitney Museum i New York, og det er virkelig et godt udvalg, hvor det hele ikke er koncenteret omkring Andy Warhol og Roy Lichtenstein, selvom jeg nu er kæmpe fan af begge.  Der er en del andre og mindre kendte kunstnere, som det er spændende at få indsigt i, og vægdokumentationen får én godt med ind under pop artens overflade. Desværre må man ikke tage billeder af udstillingen, så jeg kan ikke vise jer mine favoritter. Derfor et af museets egne billeder fra udstillingen, som I kan læse mere om lige HER. Udstillingen varer lige til den 21. januar 2018.
Og når I så alligevel tuller rundt her på Rive Gauche (venstre Seinebred) i kvarteret omkring Musée Maillol, kan jeg anbefale jer at kigge forbi den søde gamle ostebutik Barthélemy i rue de Grenelle nr. 51. De har et rigtig godt udvalg, og butikken er gammel og hyggelig. I kan også smutte forbi kagebutikken La Pâtisserie des Rêves i rue du Bac nr. 93, som i den grad frister med de franske klassikere som Paris Brest, Millefeuille, Saint-Honoré og Tarte Citron til den helt store mums-medalje. Og så kan man sagtens bruge en time eller meget mere i Paris’ smukkeste stormagasin Le Bon Marche i rue de Sèvres nr. 24 med deres ultra fristende gourmet-supermarked La Grande Epicerie.

“POP ART – icons that matter” (22/09/17 – 21/01/18)
MUSEE MAILLOL
61, rue de Grenelle
7. arrondissement
Métro: Rue du Bac
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage (All week) 10.30 – 18.30. Fredag (Fri) til 21.30.

ENGLISH RECAP: “POP ART”. Right now and until January 2018 a very cool selection of pop art from Whitney Museum in New York is shown at Musée Maillol. The exhibit is just the perfect size, that will also leave you time and energy to enjoy the permanent collection of Aristide Maillol’s beautiful work. More about the museum and the exhibit right here.

NÅR BÅDE HUDEN OG PENGEPUNGEN JUBLER

Hvis I nogensinde har prøvet Imedeens hudpleje-tabletter, så ved I helt sikkert også, hvor gode de er, men samtidig også hvor vanvittigt dyre de er. Af en eller anden årsag, som kun delvist kan forklares med, at momsen i Frankrig på den slags sager kun ligger på 5,5%, så er de danske supertabletter meget, meget, meget billigere her i byen. Og når jeg siger her i byen, henfører jeg som sædvanligt til yndlingsapoteket Citypharma, som ganske enkelt har Paris’ største og bedste udvalg af skønhedsprodukter i stueetagen og en fænomenal afdeling for kosttilskud på første sal.  Og hvad koster de så, og hvad er det de kan de der tabletter? En pakke med 120 tabletter, som svarer til to måneders brug, af Time Perfection i 40+ udgaven, som er den aldersgruppe, jeg hører til, koster 44,9€, svarende til 337 kr. I Danmark skal I give 799 kr for samme pakke. Det er ganske enkelt en hæsblæsende besparelse uden lige, som gør mig aldeles paf. For mit vedkommende giver tabletterne mig en mere jævn hud. Den ser ganske enkelt mere spændstig og glat ud, og den føles også blødere. Jeg tager dem ikke hele året, men snupper gerne en tomåneders pakke et par gange om året, og det virker som sagt rigtig godt for mig. Selvom det virker helt absurd, at jeg sidder her på min pariser-blog og plaprer godt om et dansk produkt, så må besparelsen og kvaliteten på produktet være god nok grund til, at Imedeens tabletter hører med til de absolutte good buys hos Citypharma sammen med alle de andre mærker som Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc.  Mit miljøvenlige hjerte sender dog lige en venlig bøn til Imedeen om lidt mindre emballage. Det er godt nok en stor pakke til bare 120 tabletter. Jeg putter altid mine vitaminpiller og kosttilskud på et glas, da jeg ikke bryder mig om al den unødvendige pap, plastic og aluminium, der generelt følger med.

CITYPHARMA
26, rue du Four
6. arrondissement
Métro: Saint Germain des Prés, Mabillon
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30 – 20.00. Lørdag (Sat) 9.00 – 20.00.

ENGLISH RECAP: “SAVING MONEY AND GAINING BEAUTIFUL SKIN”. If you have ever tried the beauty supplements from Danish brand Imedeen, then you know how good they are, but also that they’re quite pricey. For some reason they’re so much cheaper in Paris, and especially if you buy them at favourite pharmacy Citypharma, where it literally takes two minutes to fill a basket with lots of great skincare much cheaper than anywhere else. The “Time Perfection” 40+, which corresponds to my age category, and the one that I buy and love, is 44,9€ for a two month pack. My skin gets more even and firm when taking them, so to me they’re definitely on the top 10 list of things to buy at Citypharma along with products from Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc, etc.

SÅ ER DER KAKA!

Inden jeg kommer med nye pariserindlæg, bliver jeg lige nødt til at dele denne opskrift med jer på den nemmeste og virkelig gode æblekage, som jeg bagte i går. Det er ikke en fransk opskrift, nej, den er faktisk svensk. Og eftersom jeg er kvartsvensker, føler jeg, at det må være grund nok til at nævne kagen her. Sagen er den, at min morfar var fra Sverige, og selvom han kom til Danmark som niårig, og at jeg aldrig hørte ham sige et eneste ord på svensk, og at han ej heller brød ud i svenske folkesange, når han fik en snaps, så var han altså svensk, og jeg er derfor kvartsvensk. Opskriften har dog intet at gøre med min morfar. Jeg fandt den ganske enkelt på den svenske blogger Johanna Bradfords hyggelige blog. Hun havde den fra Aftonbladet, hvor opskriftsopfinderen Anna Sylvan havde offentliggjort den. Jeg vil derfor ikke oversætte den, for jeg synes, at den er så sød på svensk. Jeg vil dog bare lige sige, at min udgave på billedet er lavet uden perlesukker, for det har jeg ganske enkelt aldrig på lager. Jeg strøede kagen med rørsukker, og det var også fint, selvom det selvfølgelig ville se pænere ud med perlesukker. Jeg lavede heller ikke “Vaniljkräm” til, selvom det helt sikkert passer rigtig godt til, og jeg serverede heller ikke vanilleis til, som også bliver anbefalet. Jeg kan fakstisk allerbedst lide en god klat kold crème fraiche til, så det blev mit tilbehør. Så nu har I så tre slags tilbehør at lege med. I opskriften står der ikke angivet, hvor mange æbler og hvor meget kanel, der skal bruges. Jeg brugte to meget store æbler og en meget tykmavet teskefuld kanel. Prøv jer frem. Kig ind på de ovennævnte links bare for at se, at alt efter, hvem der har lavet kagen og taget billederne, så ser kagen vidt forskellig ud, så det er bare op til jer, at få lavet jeres egen personlige æblekage, undskyld, äppelkaka!
ÄPPELKAKA

Smält 150 gr smör i kastrull, blanda med 1 1/2 dl socker, låt svalna.
Rör i 3 dl mjöl, 2 tsk bakpulver och 1 1/2 dl mjölk.
Grovriv ca 150g mandelmassa och blanda ner i smeten.
Bröa formen, häll i smet, skala och skiva äpplen och tryck i smet.
Ös på med kanel, hackade hasselnötter och pärlsocker.
Grädda i ugnen på 175 grader i ca 30 minuter.

Servera med en hemlagad vaniljkräm!

Vaniljkräm:

3 äggulor
3 msk florsocker
1 msk vaniljsocker
2 tsk äkta vaniljpulver eller vaniljstång
3 dl vispgrädde

Blanda äggulor, florsocker och vaniljsocker, vispa detta pösigt. Vispa sedan grädden och blanda den med äggsmeten, rör ihop allt till en tjock kräm. Om du förvarar den i kylen under natten kan den dela sig lite, men den går snabbt ihop om du vispar upp den igen.

ENGLISH RECAP: “TIME FOR KAKA”. I baked this really simple and truly yummy apple cake yesterday. It’s a Swedish recipe, that I found on the Swedish blogger Johanna Bradford’s super cosy blog. She had the recipe from the swedish newspapaper Aftonbladet. Good recipes travel easily.

 

SKØNNE FIDUSER & NOGET FOR PENGENE

Goodie bags er den voksne verdens svar på barndommens godteposer, og jeg ved ikke noget bedre. Jeg kan slet ikke stå for diverse tilbud om en lækker goodiebag oveni, hvis man lige køber for så og så meget. Nu skal det lige nævnes, at jeg absolut ikke er en kompulsiv shopper, og ikke falder for mærkelige ting, jeg absolut ikke behøver. Når man bor i en trang pariserlejlighed, er man ligesom vaccineret mod at købe dumme ting, og for mange af dem. Et af mine yndlingssteder for beautyshopping, bortset fra de franske apoteker – tænk Citypharma – er Oh My Cream, som har seks butikker i Paris (adresser her). De sælger virkelig lækre skønhedsprodukter og kosmetik, hvor meget af det er økologiske sager, som man ikke finder allevegne. Og så tilbyder de et par gange om året super lækre goodie bags, som den jeg erhvervede mig i går, og som I kan se på billedet. Ved at købe for 150€, hvilket underligt nok går utroligt hurtigt, når det kommer til skønhedsprodukter, fulgte goodie baggen med. Og hvilken goodie bag! Tre full size produkter plus et hav af luksusprøver, var der i den, fra mærkerne: Aurelia, Alpha H, Kjær Weis, REN, Oskia, Pai, Patyka, Jane Iredale, BioEffect, Dermalogica og Les Huilettes. Bare den der lille flaske serum fra islandske BioEffect er 200 kr værd. Så det jeg vil sige er, at hvis I elsker lækre skønhedsprodukter, så hold øje med Oh My Cream og den næste goodie bag, når I skal til Paris. De annoncerer gerne på deres hjemmeside eller i deres newsletter, som desværre kun er på fransk begge to, hvornår de tilbyder goodiebags, og man skal være hurtig. Tilbuddet gælder i øvrigt også i deres webshop, og de shipper til Danmark! Og nej, jeg har ingen sponsoraftale med Oh My Cream!. Jeg er bare sød til at dele ud af fordelagtige fiduser. Nu jeg lige har jer, skal jeg også lige genminde jer om den engelske webshop FEELUNIQUE, som jeg nævnte for et par år siden. Det er også et af de steder, hvor jeg finder de bedste deals på bunkevis af skønhedsprodukter, og mange af mine økofavoritter – og såsnart man er skrevet ind, får man del i virkelig gode tibud om minus 15 – 30%, og man skal faktisk ikke købe for særligt meget, før der er gratis fragt. Husk lige at få skrevet de gode veninder ind også, for hver gang I skriver en ven/veninde ind, får de 10£ af på deres første bestilling, og I får selv 10£ i bonus. Jeg kan kun anbefale det. Jeg håber inderligt, at I kan bruge disse tips, for der er skønne sager forude og penge at spare. So what’s not to like?

ENGLSIH RECAP: “THE GOODIE BAG”. I’m such a sucker for goodie bags. I’m easily tempted by offers promising a goodie bag, when spending a certain amount of money. I’m definitely not a compulsive shopper though. My Paris appartment does not have room for loads of gadgets and unnecessary things. This gorgeous goodie bag from my favourite beauty store (apart from the incredible pharmacy Citypharma!) Oh My Cream, with three full size products and loads of luxury samples is certainly a winner. When spending 150€, which took me about three minutes, on cosmetics from favourite brands Kjær Weis and Kure Bazaar, it followed along. So do check out Oh My Cream for their next goodie bag or simply pop by for their fab selection of beauty products. The website and webshop is only in French! But they do ship abroad.

DEN FIGNESTE FINE

Der er stadig masser af gode friske figner at købe. Jeg kan allerbedst lide de helt mørkelilla – faktisk næsten sorte – som smager uendeligt sødt, og som forsvinder som dug for solen, når jeg er i nærheden. Jeg lider helt klart af figen-bulimi, og min kæreste kan slet ikke forstå, at jeg ikke får dårlig mave af de enorme mængder figner sprængfyldt med fibre, som jeg kan sluge på meget kort tid. Når jeg ikke lige spiser dem, som var jeg i trance, laver jeg gerne figenmarmelade af dem også. Jer, der længe har fulgt mig her på bloggen, ved at jeg elsker franske Christine Ferbers opskrifter, og at jeg udelukkende bruger opskrifter fra hendes syltetøjsbibel “Mes Confitures”. Der er cirka 220 opskrifter i den bog, så I kan nok regne ud, at det ikke er sidste gang, at I får en opskrift derfra. I bogen er der fire opskrifter på figenmarmelade, hvoraf jeg denne gang røg på den med honning og laurbærblade, som uden overraskelse endte med at give det lækreste resultat og den smukkeste dybrøde farve. Marmeladen har en tydelig fin smag af laurbærbladene, som jeg er helt tosset med, og som gør den lige velegnet til morgenbordet som til ostefadet. Jeg har allerede med stor succes testet den på både gede og fåremælksost. Jeg håber, at I får lyst til at prøve opskriften, for jeg lover jer, at marmeladen smager vidunderligt.

FIGENMARMELADE MED HONNING & LAURBÆRBLADE
(Fra Christine Ferbers bog “Mes Confitures”)

1 kg små friske og mørkelilla figner
700 g sukker
100 g blomsterhonning
6 laurbærblade
Saften af en lille citron

Skyl fignerne og tør dem i et viskestykke. Fjern stilkene, og skær fignerne i tynde lameller.
Bland figner, sukker, citronsaft og laurbærblade i en skål og lad stå tildækket i en halv time.
Hæld blandingen i en stor gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Hæld det i en skål og dæk det til (IKKE med staniol!!!!), og sæt det på køl til dagen efter.

Dagen efter bringes blandingen i kog i en stor gryde. Skum godt af og fortsæt kogningen på høj varme i cirka 5 minutter, altimens der røres forsigtigt i det. Tjek geleringen. Tag laurbærbladene fra og giv syltetøjet et ekstra opkog. Hældes med det samme på skoldede glas og lukkes til.

ENGLISH RECAP: “THE FINEST WITH FIGS”. There are still loads of fresh figs out there, and I go absolutely bulimic, when in their presence. I prefer the dark almost black ones, that are so perfectly sweet and delicious. When I don’t munch away on them, like as if I was in some sort of trance, I enjoy turning them into jam too. I ALWAYS use the recipes by Christine Ferber, who is an absolute expert in the art of making jam. I’ll never get tired of her book “Mes confitures” with about 220 recipes of seasonal jam and jellies. This time I went for the fig jam with honey and bay leaf recipe. The result is a delicious and beautiful deep red jam with a remarkable taste of bay leaf, that makes it equally perfect with your breakfast and on your cheese platter. I already tried it out with big success on goat and sheeps milk cheese.

HVOR TIDEN STÅR STILLE

Jeg er motorvejsnægter, og det mener jeg helt seriøst. For mig findes der ikke noget mere gudsforladt sted end en motorvej. Jeg er meget mere til landeveje med kig på marker, søde huse, en picnic i vejkanten og den slags. Så da vi skulle til bryllup i Sydfrankrig i starten af august, vidste min kæreste udmærket godt, at hvis han på nogen måde skulle få mig med i bilen til Avignon, skulle det gøres over to dage, uden at komme i nærheden af timevis af motorvejskørsel. Som sagt, så kørt! Vi snuppede turen frem og tilbage ad de hyggeligste landeveje og tog os tid til at stoppe eller køre en omvej, hvis noget hyggeligt skulle befinde sig dér. Og der var gevinst hele vejen i form af de mest idyliske landsbyer, de smukkeste blomstermarker, hyggelige bistroer og mødet med fugle, egern og et par enkelte hjorte, der kækt krydsede vores vej, for ikke at nævne alle de kære og sjove landsbykatte. Og bonus oveni var, at vejret var brandgodt (en uudholdelig hedebølge ventede os dog i Avignon!!!), så vi hele vejen kunne køre med soltaget nede, få frisk luft og fregner på næsen og slet ikke befinde os i den der matte, zombieagtige tilstand, man er i efter at have kørt monoton-kørsel i en indelukket bil på motorvejen i timevis. Jeg synes derfor lige, at I skal have del i den stemning, som ventede os i to af de landsbyer vi besøgte på vores vej, og hvor tiden var stået stille i meget, meget, meget lang tid. Billede 1 er fra den kære landsby Charroux, som ikke uden grund er blevet udnævnt til en af Frankrigs smukkeste landsbyer. Det hyggeligste sted at tulle rundt med gamle, gamle huse, stræder og en fin gammel kirke. Det viste sig, at byen var berømt for deres sennep og havde sennepsværksted, som vi besøgte. De andre billeder er fra landsbyen Saint-Père, som vi havnede i ved et rent tilfælde i Bourgogne-området. Saint-Père havde som Charroux lidt mere end 300 indbyggere, og også en smuk gammel kirke og tilmed et træskoværksted, og var i det hele taget bare den rene idyl, hvor indbyggerne og deres katte så ud til at have det rart. En del forladte og forfaldne, men i mine øjne stadig smukke, gamle huse, som huset på det sidste billede, vidnede dog om, hvor svært det er, trods idylen, for de små landsbyer at holde på deres yngre indbyggere, som forståeligt nok bliver nødt til at flytte til de større byer for at finde arbejde. Men hvis vi nu var et par stykker, kunne vi da hurtigt få lavet et hyggeligt sommerhus ud af det, tænker jeg!





ENGLISH RECAP: “WHERE TIME STANDS STILL”. I’m so not into spending time on highways when going on holiday. I much prefer the little country roads with views of flower fields, pretty houses and the chance to stop and have a picnic by the road. When we went to the South of France in the beginning of August, my boyfriend knew that the only way to talk me into that car journey would be to avoid the highway and take the ride over two days. So that’s what we did, and oh how nice it was. On our way we passed by some really cute villages. The first pic is from the village Charroux, that with good reason is labelled as one of France’s most beautiful villages. And the other pics are from a little village named Saint-Père. Both villages were two little gems out of many on our way.

FERIEN ER SLUT (men kan vi ikke få lov til at beholde sommeren lidt endnu?)

Så er sommerferien også ovre for mig. Hvis I følger mig på instagram (@mettesparis), så ved I, at min ferie spredte sig fra en tur til Sydfrankrig, et smut til Danmark og blev rundet af med en tur til Normandiet. Det var alt sammen bare super skønt, og det er vel også det sommerferie handler om. Heldigvis er temperaturerne stadig helt i orden i Paris, på trods af, at det er en del overskyet. Jeg håber ganske enkelt, at vi bliver forkælet med en smuk og lun september måned, for det er noget af det bedste jeg ved. Det er den rene bonus, når sommerferien er slut. Og på trods af, at jeg elsker efteråret, så gør jeg alt hvad jeg kan lige nu for at forlænge sommeren, for jeg gider ærligt talt ikke hoppe i fløjlsbukser og spise simreretter endnu. Den tid, den glæde! Og som I kan se på billedet, bliver der gumlet på alle de fantastiske sommerfrugter, der lige med det samme får alle smagsminderne fra sommerferien frem: Hvide ferskner, blodnektariner og de vanedannende små lækre figner.

ENGLISH RECAP: “HOLIDAY IS OVER (but can we please keep summer a little longer?)”.
Summer holiday is over for me too, but I’m doing everything I can to prolong summer a little like for example munching away on all the delicious summer fruits that are still hugely available. Luckily the temperatures are still quite ok in Paris, and I really hope that we’re gonna get a month of September like I love it: Warm and sunny.

BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.