BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.

DET SKAL PÅ GLAS OG EJ I SPAND

Jeg tænker rimeligt meget over det der med madspild. Når man hver dag møder mennesker på gaden, der tigger for at spise sig mætte, så synker man lige en ekstra gang, når man bliver nødt til at smide den nougatbløde agurk ud fra bagest i grøntsagsskuffen. At smide mad ud er ganske enkelt absurd. I det hele taget er det bare absurd at købe noget, for derefter at smide det ud. Jeg er ikke selv nogen helgen, men jeg prøver virkelig at give så lidt muligt at spise til min skraldespand. Ikke desto mindre fandt jeg for ikke længe siden ud af, at jeg i årevis har smidt kilovis af ting ud, som jeg ikke anede havde nogen form for spiselig værdi. Det drejer sig om det hvide kød på vandmelonen. Det var efter en times inspirations-scrollen på hjemmesiden Food52, hvor jeg altid finder gode ideer og opskrifter, at jeg fandt ud af, at man kan lave marmelade af det. Resultatet er en helt perfekt og rigtig fast marmelade, som jeg synes er super til at proppe på ost. Den har ikke den der irriterende løbe-ned-af-armene konsistens. Nej den bliver på osten, hvor man har sat den, og der er stadig godt bid i de små sukat-lignende stykker. Som I kan se på billedet får den ovenikøbet en flot orange farve. Som sædvanlig misser jeg aldrig chancen for at snakke om gedeost, for denne marmelade smager ganske enkelt super godt på gedeost. Jeg pyntede med lidt frisk mynte, da det var en mild gedeost, jeg havde i hus, men vælger man en mere lagret version, vil det være rigtig lækkert med lidt frisk timian ovenpå marmeladen. Opskriften er virkelig nem, og en anelse anderledes end den originale fra Food52, som I kan se her, for jeg lavede lidt om på den.

MARMELADE AF DET HVIDE FRA EN VANDMELON

500 g hvidt kød fra en vandmelon (kun den grønne skal, skal kasseres)
300 g sukker (jeg brugte rørsukker)
Saften af 1 stor citron

Skær det hvide kød ud i små stykker. Bland det med sukker og citronsaft og stil det på køl natten over. Dagen efter bringes det langsomt i kog, og derefter skal det koge videre på mellemvarme i cirka 50 minutter til vandmelonkødet er blevet godt gennemsigtigt og ligner sukat/vingummi. Der vil stadig være godt bid i stykkerne! Marmeladen hældes straks på skoldede syltetøjsglas og stilles til afkøling med bunden i vejret.

P.S. Det er en lille portion, som kun giver cirka to små syltetøjsglas!

Rigtig god fornøjelse, og vend endelig tilbage med kommentarer, når I har prøvet opskriften.

ENGLISH RECAP: “WHITE MEAT MARMELADE”. Recently I found out, that I’ve been feeding my trash can for years with kilos of stuff, I thought had no edible value what so ever. We’re talking the white meat from a watermelon. When I was scrolling around at Food52 for some inspiration, I found out, that it is possible to make the nicest little crunchy marmelade out of it. And that same marmelade happens to be sooo good on cheese, in particular goat cheese I found out. I changed the recipe a little, since I dont like the bitterness from lemon peel in marmelade but do appreciate what lemon juice can do to it. So follow the original recipe right HERE, and if you wanna do it my way, you leave out the limes and replace them with the juice from one big yellow lemon.

YMMYS HOS YAFO

Jeg elsker hummus. Jeg laver det tit selv, men springer også til, såsnart jeg ser det på menuen på cafeer og restauranter. Hummus hedder houmous på fransk, og så lige med stumt H s’il vous plaît, hvilket giver os udtalen “ummus”.  Hvis en franskmand skulle udtale hummus ville det blive til ymmys, hvilket både lyder komisk og krukket, så det er nok meget godt, at det bliver stavet, som det gør. Hvis I har det ligesom mig, og er vilde med ummus/hummus, så skulle I tage et smut forbi Yafo, som er en vaskeægte hummus deli, og deres hummus er virkelig god. Hos Yafo bliver den serveret som et helt måltid med pitabrød til, men man kan også vælge at få halvt hummus halvt salat, og salaterne er absolut også lækre. På billedet er det hummus med kylling, grønt og solsikkekerner. Den hjemmelavede limonade med rosenblomstvand er læskende og næsten usødet, og desserten malabi, en panna cotta lignende lille sag, bliver serveret med rosensirup, kokos og friske peanuts og vil glæde enhver sød tand. Yafo er et oplagt lille sted til en sund og velsmagende frokost og en selvfølge for de hummushungrende. Vinduespladsen er den bedste, hvis man er to. Også et oplagt sted til at købe mad ud af huset.

YAFO
96, rue d’Hauteville
10. arrondissement
Métro: Poissonière
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 12.00 – 14.30.

ENGLISH RECAP: “HUMMUS HAVEN”. If you love hummus the way I do, then Yafo is the perfect little spot for you. Their hummus is absolutely delicious and so are their salads. Not to mention the dessert malabi, which is a panna cotta kind of tasty little thing topped with rose sirup, coconut and fresh peanuts. Eat there – the window seat is the best spot – or do take out for a cosy picnic in a park somewhere. Yafo is only open for lunch!

DEN CHARMERENDE STRUDS & ANDRE FINURLIGE DYR

Hvis vi skal ind på, hvad der gør Paris’ gader og stræder så hyggelige og charmerende, så bliver jeg simpelthen nødt til at nævne alle plakaterne, som pryder caféer, restauranter, vaskerier og butikkers vinduer og døre, og som gør reklame for udstillinger med kendte og ukendte kunstnere på Paris’ mange gallerier. Jeg elsker på min vej at støde på brogede blomsterbuketter, kitchede solnedgange, skulpturer, moderne kunst og i dette tilfælde en aldeles charmerende struds, som jeg bare måtte eje. Det gode er, at langt de fleste gallerier sælger ud af plakaterne til en yderst rimelig pris. Den uimodståelige struds, og dens ligeså uimodståelige 27 venner af forskellige dyrearter, er malet af kunstneren Dominique Zehrfuss, som jeg personligt aldrig havde hørt om, men som jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med. Alle dyrene er malet i et meget lille format og alle fyldt med de fineste små detaljer, som man kan gå på opdagelse i. Galleriejeren Martine Gossieaux giver glædeligt én hendes store lup i hånden, så man kan få det hele med. De 28 dyr er skabt til at illustrere en bog, som er kommet til livs i samarbejde med forfatteren og Goncourt prismodtager (Frankrigs mest prestigiøse bogpris) Marie NDiaye. Dominique Zehrfuss er selv gift med den über berømte franske forfatter, nobelprismodtager i litteratur og også Goncourt prismodtager Patrick Modiano, som er rigtig god læsning, hvis I skulle få lyst til lidt fransk litteratur. Galleriejeren fortalte helt tilfældigt, at Fru Zehrfuss far var en berømt fransk arkitekt ved navn Bernard Zehrfuss. Og da jeg kom hjem, og fik gravet lidt i hans historie, fandt jeg ud af, at han i samarbejde med den danske arkitekt Preben Hansen stod bag den danske ambassade i Paris. Nå, men, det var jo strudsen vi kom fra. I kan se den og de andre dyr i det lille gallerie lige til den 28. september. Plakaten måler 40x60cm og koster 10€, og alle originalerne bliver solgt for 2800€. Plakaten ser ud som nederst.

 

GALERIE MARTINE GOSSIEAUX
56, rue de l’Université
7. arrondissement
Métro: Solférino, Rue du Bac.
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Lørdag (Sat) 14.30 – 19.00.

ENGLISH RECAP: “THE CHARMING OSTRICH & FRIENDS”. I stumbled upon this poster of the very charming and colourful ostrich the other day and knew immediately, that I had to own it. The ostrich and 27 other equally cute, funny and charming animals painted by the French artist Dominique Zehrfuss are exposed till September 28th at the gallery Martine Gossieaux, and I highly recommend a little visit. The details in all the animals are simply stunning and impressive. You’ll definitely leave the gallery with a smile on your lip. The poster is 10€ and the originals are 2800€.

IDEER TIL KAGEBORDET

I skrivende stund er jeg blot en smeltet klat. Hedebølgen, som har regeret de seneste par dage, toppede i går med 37°, så efter en nat med langtidsstegning var jeg ret mør, da jeg vågnede i morges. Hvis der er nogen, der gider at komme forbi og lige hælde mig på en tupperware, så jeg lige kan få en time eller to i fryseren, vil jeg være meget taknemmelig. I mellemtiden er jeg dog klar nok i hovedet til lige at give en fin kageide videre. Fou de Patisserie, som er en super god kagebutik, og som jeg før har fortalt om lige her, har i deres assortiment lige nu en rigtig fin jordbærkage, som super originalt er opbygget som en club sandwich. Jeg synes, at den idé er helt genial, og at man da sagtens lige kan kopiere den hjemme. I dette tilfælde har konditoren Johnathan Blot dog valgt ikke at bruge lagkagebunde til kagen, da den ganske enkelt ikke vil kunne holde sig oprejst. Istedet har han brugt mandelkagebunde, der stiver herligheden bedre af. Og hvad siger i til kagecremedetaljen, der erstatter mayonnaisen? Er det ikke genialt? Jeg skal helt klart prøve at gøre ham kunsten efter. Og bare lige for at jordbærkreationen ikke skal føle sig helt alene, har en laber vandbakkelse med pistaciecreme fra Hugo & Victor også lige sneget sig med på billedet.
ENGLISH RECAP: “CAKE INSPIRATION”. I had to show you this strawberry cake dressed up as a club sandwich. I find the idea absolutely brilliant. And look at the cream replacing the mayo on the side. Really cool right? If you’re in Paris, you can have a closer look at it, or even taste it, if you pop by the tempting pastry shop Fou de Patisserie, that I’ve mentioned before right here. If not, why not copy the idea and make little sweet strawberry club sandwiches at home. The pastry chef behind it, Jonathan Blot, used almond cake instead of a regular sponge cake, so the creation wont fall apart. And just to keep it company, a little “Chou à la pistache” from Hugo & Victor joined in on the photo.

FRISK FRA CONTAINEREN

Bare fordi man spiser containermad, behøver det altså ikke at have noget med skrald at gøre. I hvert fald ikke hos Maison Maison, som har stablet en hvid container med tilhørende træterrasse op på kajen nedenfor Quai du Louvre med direkte udsigt til Seinen, Pont Neuf og snuden af Île de la cité, lige nedenfor det gamle varehus Samaritaine ( som stadig er under ombygning!). Og ud af denne hvide container kommer der en hel masse frisklavet mad. Til frokost er der menu på: Forret/hovedret eller hovedret/dessert til 19€, eller hele programmet til 23€. Om aftenen byder de på små tallerkner med forskellige lækkerier, og ellers står den på bar. Drikkekortet byder på naturvine, fransk øl og hvis I ikke har fået smagt den franske cola La Loère Cola, som jeg personligt er ret vild med, og som jeg fortalte om sidste sommer lige her, så kan I få smagt den her. Maison Maison er også helt perfekt til et lille eftermiddagsstop, hvor man kan slænge sig i liggestolene med en kop kaffe eller noget læskende. Da jeg sidst spiste frokost her, var der courgette gaspacho med muslinger og æg med urtemayo og grønne asparges til forret. Til hovedret noget labert svinekødshalløj og fisk, som jeg ikke lige fik snuppet noget billede af. Og til dessert hoppede vi på abrikos clafoutis. Smut endelig forbi, og hav ikke for travlt, for containeren har kun plads til én kok og én hjælper til at klare maden. Men man skal jo også give sig tid til at nyde udsigten, som absolut ikke hører til de værste.

MAISON MAISON
Lige nedenfor Quai du louvre nr. 16
1. arrondissement
Métro: Pont Neuf
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage/All week 12.00 – 23.45

ENGLISH RECAP: “FRESH FROM THE CONTAINER”. Just because you eat food out of a container, it doesn’t have to be trash. At least not at Maison Maison who has intalled a white container and a nice wooden terrasse just below the Quai du Louvre by the Seine. Out of this container comes a whole bunch of nice, fresh food and natural wines and French beer. For lunch the menu says starter/main course or main course/dessert at 19€ or all three at 23€. In the evening they serve little plates with simple and good things and they do bar. But Maison Maison is also the perfect place to work your tan while sipping on refreshments in the afternoon and just enjoying hanging out by the seine. They serve my favourite french cola La Loère Cola by the way.

 

 

GO’ MORGEN GED!

Bloggen er vist blevet sulten. Dens mave knurrer voldsomt på grund af mit skrivefravær. Derfor kommer det til at handle om mad både i dag og i det næste indlæg. Billedet af min morgenmad har jer, der følger mig på instagram, allerede set, men jeg misser aldrig chancen for at sprede propaganda om gedeost, så derfor skal billedet med her også. Jeg elsker gedeost, og kan spise det morgen, middag og aften, og jeg ved, at mange af jer har det på samme måde, men at der også er et par stykker iblandt jer, der ikke kan få det ged ned. Så hermed lidt inspiration for også at få de “nej-til-ged” med på vognen. Personligt elsker jeg gedeost med frugt til, eller bare noget, der søder en smule. Gedeost smager bare super med ting som honning, blåbær, brombær og figner, men kirsebær er altså også lige sagen efter min mening. Forleden dag lavede jeg derfor denne labre mad til morgenmad. Det er måske ikke det typiske at spise til morgenmad, men jeg elsker variation, og spiser aldrig det samme til morgenmad, og har egentlig ikke mange begrænsninger vedrørende morgenmad. Det er dog helt sikkert, at jeg aldrig ville kunne finde på at spise en burger med fritter klokken otte om morgenen. Jeg valgte en rimelig mild gedeost – i dette tilfælde en ung Sauvaget – skåret i tynde skiver med en foie gras skærer, som er langt det bedste til at skære gedeost med. Ovenpå puttede jeg sæsonens lækre kirsebær, et par dråber god olivenolie, lidt frisk basilikum og et godt kværn timut-peber. Eksperter siger, at timut-peber har en smag af grapefrugt, hvilket jeg er dybt uenig med, for jeg kan ikke fordrage grapefrugt. Jeg synes, at timut-peber har en mild smag af passionsfrugt, men det kan vi jo skændes om en anden gang. Hvis man synes, at olivenolie ikke hører til om morgenen, kan man bare bruge honning istedet. Og hvis man hellere vil lave anretningen til frokost kan man oveni lige give maden et par stænk med lidt balsamico eddike for at få lidt syrlighed med også. Jeg håber dermed, at de gedeostetvivlende får lyst til at give den herlige ost endnu en chance. Og nu glemmer jeg jo helt brødet! Det lækre surdejsbrød kommer fra bageriet Ten Belles Bread i rue Breguet i det 11. arrondissement. De laver super godt brød, og jeg anbefaler stedet på det varmeste. I næste indlæg kommer det til at handle om Container-mad med udsigt.

ENGLISH RECAP: “FOR THE EMPTY TUMMY”. The blog has been starving because of the lack of posts. That’s why today’s post and the follwing one will be about food. If you follow me on instagram, you’ve seen this photo already, but I never miss the chance to talk about goat cheese, the reason why I post it here as well. I’m a complete goat cheese addict, and this is how I had it for breakfast the other day: On a slice of delicious sourdough bread from the highly recommendable bakery Ten Belles Bread I put goat cheese, fresh cherries, a little bit of olive oil, fresh basil and some Timut pepper. Just delicious! If olive oil is not for you in the morning, then use honey instead. And if you wanna eat it for lunch a few drops of balsamic vinegar as well works perfectly too.

LOPPEFUND & BERLINERTIPS

For to uger siden var jeg i Berlin, så jeg synes lige, at jeg vil give et enkelt tip derfra. Personligt er jeg ret vild med loppemarkeder. Jeg elsker at finde gode sager, snakke med loppesælgerne og i det hele taget bare at gå på opdagelse i tidens gang. På Farhbelliner Platz i Wilmersdorf er der lørdag og søndag fra 10.0 -16 .00 loppemarked, et lille og hyggeligt et, som man kan tulle igennem på cirka en time. Udvalget var rigtig godt, den dag vi var der, og priserne var super gode, og man kunne absolut prutte om dem. Det gode ved loppemarkedet er, at der om søndagen bliver gjort plads til lokale kunstnere, som sælger ud af deres egne kreationer, som kan være billeder, smykker og brugskunst. Jeg blev ret betaget af keramikeren Angela Haeses søde porcelænssager, og købte, som I kan se på billedet, en lille tallerken, en lille skål og en kop uden hank, som også kan agere skål, i den sødeste støvede lyseblå farve. Priserne på mine fund lå på 12-14€ stykket. Angela Haese udstiller ikke på loppemarkedet hver søndag, men på hendes hjemmeside www.ah-keramik-berlin.dk kan man se datoerne, for hvornår hun er der. Udover porcelænssagerne fik jeg også et par rigtige loppefund med hjem: En lille bitte tekande, som skal bruges til blomster på morgenbordet – jeg elsker blomster i tekander! – til 1,5€ og den sjoveste gamle mekaniske lommeregner i et fint gammelt hylster af præget læder til 8€. På den ene side kan man lægge sammen, og på den anden side kan man trække fra. Slet ikke til at stå for, synes jeg. Og det gode ved at være et sludrechatol, er at man altid lige får et par tips med på vejen, når man nu falder i snak med de handlende. Dagens tip var at gå ind i den tilstødende park og opleve the wild picnic. Et rigtig godt tip viste det sig. Plænen i parken bliver om søndagen fyldt op med små stande, hvor thailændere og vietnamesere sætter gasblus op og forbereder mad lige der og sælger ud af det for en slik. Jeg tog dersværre ingen billeder, for mine hænder var travlt optagede af at stikke gaflen i lækre sager, men jeg anbefaler det på det varmeste, for der er bunkevis af gode sager at smage på, og stemningen er super. Det ideelle sted for at slænge sig på plænen og spise frokost på en solrig dag.

ENGLISH RECAP: “A FLEA MARKET IN BERLIN & A WILD PICNIC”.
I was in Berlin a couple of weeks ago, so I thought I’d share a little tip from my trip. At Farhbelliner Platz in Wilmersdorf you’ll find a nice little flea market on saturdays and sundays from 10 – 16. The best day is sunday, where local artists take part of the market and sell their paintings, jewellery and artifacts. I personally had a crush on the ceramist Angela Haese’s beautiful porcelain and bought the three pale blue items, you can see on the pic. She is not present though every sunday, but if you wanna be sure to run into her, then check her calendar on her website www: ah-keramik-berlin.de. I also fell for the old mechanical calculator in its’ leather case and the teeny tiny teapot, which I will use for flowers on the breakfast table. And when you’re done at the flea market, then head for the the park just next to the market, where a wild picnic takes place every sunday. Thai and Vietnamese people set up litlle stalls and cook food right there on the spot and sell out at very good prizes. The perfect place to have lunch and hang out on the lawn on a sunny day.

NY PRÆSIDENT – NY GARDEROBE

Puha, så er valget overstået, og den rigtige kandidat blev valgt, og vi slap dermed for den hadefulde madame. Ikke at jeg tvivlede på Macrons sejr, men som så mange andre, kunne jeg alligevel ikke undgå at tænke “Hvis nu…” og samtidig få de mest hårrejsende kuldegysninger bare ved tanken. Især efter de store valgoverraskelser i både England og USA. Nu bliver det spændende at se, hvilken regering Macron viser frem i næste uge, og hvordan det hele kommer til at køre. Jeg krydser fingre for det bedste, og glæder mig allerede over, at Frankrig har valgt en ung, entusiastisk og positiv præsident, og at franskmændene ikke har været bange for forandring. Resten vil tiden vise. Så indtil vi siger Au Revoir til François Hollande og Bonjour til Emmanuel Macron i næste uge, kan man jo passende benytte lejligheden til at koncentrere sig lidt om et andet yderst vigtigt emne, nemlig forårsgarderoben. Mine skuffer er forårstøjs-gabende tomme, og jeg har flere tomme bøjler i skabet, end jeg har tænder (jeg har alle mine visdomstænder!). For foråret har virkelig været dovent og ikke særligt varmt på det seneste, og det giver ikke lyst til at købe lette gevandter. Mit første køb er kjolen, som I kan se på billedet. Den er fra Petit Bateau og er del af en mini kollektion lavet i samarbejde med den japanske designer Wataru Tominaga. Jeg elsker striber, og jeg elsker Petit Bateau, så det var den rene selvfølge, at den skulle flytte ind hos mig. Spørgsmålet er bare, hvornår vejret indbyder til bare ben. Kjolen fås kun i udvalgte Petit Bateau butikker, som den nævnt under billederne. Det er i øvrigt også i selvsamme butik, hvor I bør slæbe kæresten, manden eller den mandlige et eller andet med, for her kan man nemlig også få fingrene i hele herrekollektionen, som mange ikke aner eksisterer, og den byder på gode t-shirts, uundværlige striber og mere i Petit Bateaus gode bomuldskvalitet, som man kan vaske, og vaske, og vaske……
Kjolen koster 125€, men kig ind hos Petit Bateau for at kigge på alt det andet gode lige her.

PETIT BATEAU
9, rue du 29 Juillet
1. arrondissement
Métro: Tuileries
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 11.00 – 19.30.

ENGLISH RECAP: “THE FIRST DRESS”. My wardrobe is seriously lacking spring and summer clothes. Spring has been so not sunny and so not nice in Paris, that I really didn’t feel like buying things, I wouldn’t be able to wear. But I did buy this really nice stripey dress from Petit Bateau, that I’m so much looking forward to live in  for the entire sunny season. I love stripes and Petit Bateau, so it was pretty obvious, that this dress had to move in. It’s part of a capsule collection, that is a colab between Petit Bateau and the Japanese designer Wataru Tominaga. Not all Petit Bateau boutiques carry the capsule collection, but the one listed above does. The dress is 120€.

ET GODT TILBUD PÅ ET GODT MÆRKE

Jeg har før fortalt jer om franske Kure Bazaar, som er et af de mest naturlige mærker på markedet, når det kommer til neglelak. At holdbarheden oveni er i top, og at de har et mægtigt fint farvevalg, er grunden til, at jeg sværger til dette mærke. Faktisk går jeg ikke særligt ofte med neglelak, selvom jeg synes at velplejede lakerede negle er ualmindeligt pænt. Jeg har ikke altid tålmodighed til at vente på, at lakken tørrer, jeg bryder mig ikke om lugten af lak, og mit arbejde i restaurationsbranchen gør ikke det bedste for holdbarheden af lakken. Men når det skal være, skal det være med et godt miljø og sundhedsansvarligt mærke som Kure Bazaar. Mærket kan I få fingrene i flere steder her i byen. BHV og Le Bon Marché fører det, og tilbyder tilmed manicure, men også øko-skønhedsbutikkerne Mademoiselle Bio har det på hylderne, og der opdagede jeg i går, da jeg var forbi for at købe shampoo, at de kører et super tilbud måneden ud, så det gælder om at være hurtig. Hvis man køber en lak, får man en gratis full size base coat eller top coat med i købet. En lak koster 16€, så det er dobbelt op for pengene. Jeg faldt for den fine og naturlige rosa nuance ved navn Lili Rose, som I kan se på billedet. Jeg var i forretningen i Marais-kvarteret, men klik lige HER for flere adresser på Mademoiselle Bio.

MADEMOISELLE BIO
28, rue des Archives
4. arrondissement
Métro: Hôtel de Ville
Åbningstider: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 10.00 – 19.30, Søndag (Sun) 11.00 – 19.30.

ENGLISH RECAP: “NICE BRAND, NICE OFFER”.
Kure Bazaar is my favourite brand when it comes to nail polish. It’s one of the most natural brands on the market, containing no nasties. The colour range is exceptional, and the durability is really good. You’ll find the brand at BHV and Le Bon Marché, where they also offer excellent manicures, but also the organic beauty chain Mademoiselle Bio carries the brand. If you’re real quick you get a free top or base coat when buying a nail polish from Kure Bazaar at Mademoiselle Bio. The offer is on till the end of April. I got myself “Lily Rose” a very nice and natural rose shade.  Nail polish is 16€.

BOURDELLE & BALENCIAGA

Ååååh, Musée Bourdelle! Jeg kan ikke andet end sige pæne og begejstrede ord om dette sted, som jeg har besøgt utallige gange og aldrig, aldrig bliver træt af. Det smukke og hyggelige museum huser en fantastisk samling af den franske skulptør Antoine Bourdelle (1861-1929), som selv boede og havde atelier i de ældste af bygningerne. Det er et utroligt behageligt museum at besøge med de smukke og imponerende skulpturer, de flotte bygninger, skulpturhaven og det gamle atelier (billede 3 og 4). Sædvanligvis er der gratis adgang, undtagen når der er særudstilling, og det er der lige nu, og det er lidt af et særstykke. Udelukkende sorte kreationer af den berømte spanske designer Cristobal Balenciaga (1895 -1972) bliver vist side om side med Bourdelles skulpturer, og det er godt nok smukt. Man behøver absolut ikke være modeinteresseret for at synes om udstillingen. Den sorte elegance vil alle kunne nyde. Balenciaga-udstillingen varer lige til den 16. juli. MUSEE BOURDELLE
18, rue Antoine Bourdelle
15. arrondisssement
Métro: Falguière
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Søndag (Sun) 10.00 – 18.00 (Mandag lukket!)
Bourdelle.paris.fr

ENGLISH RECAP: “BOURDELLE & BALENCIAGA”. I say favourite about a lot of things, but I mean it every single time. The Musée Bourdelle is on that very long list of very favourite places in Paris. It’s a wonderful museum with an impressive collection of the French sculptor Antoine Bourdelle’s beautiful sculptures. It just such a nice place to stroll around in. The buildings are beautiful, the sculpture garden is charming and the old atelier where Bourdelle used to work (pic 3 and 4) is one of my favourite rooms. Normally entrance is free unless a special exhibit is on, and that’s what’s happening right now and therefore adds an extra reason to pay Musée Bourdelle a little visit. Black creations by the famous Spanish designer Cristobal Balenciaga are exposed next to Bourdelle’s sculptures, and that is simply so elegant and beautiful. The exhibit is on till 16th of July.

DET LYSERØDE GULVTÆPPE

I går var dagen, hvor de træer, der bar lyserøde blomster – i protest mod for store beskæringer, og en manglende overenskomst mellem træforbund og den nuværende træsident – smed alle blomster på gulvet. En meget smuk handling!
ENGLISH RECAP: “THE PINK CARPET”. Yesterday all trees with pink flowers threw all their flowers on the ground in protest against too many cuts and the lack of an agreement between the labor onion and the grownment. A very beautiful statement!