SKØNNE FIDUSER & NOGET FOR PENGENE

Goodie bags er den voksne verdens svar på barndommens godteposer, og jeg ved ikke noget bedre. Jeg kan slet ikke stå for diverse tilbud om en lækker goodiebag oveni, hvis man lige køber for så og så meget. Nu skal det lige nævnes, at jeg absolut ikke er en kompulsiv shopper, og ikke falder for mærkelige ting, jeg absolut ikke behøver. Når man bor i en trang pariserlejlighed, er man ligesom vaccineret mod at købe dumme ting, og for mange af dem. Et af mine yndlingssteder for beautyshopping, bortset fra de franske apoteker – tænk Citypharma – er Oh My Cream, som har seks butikker i Paris (adresser her). De sælger virkelig lækre skønhedsprodukter og kosmetik, hvor meget af det er økologiske sager, som man ikke finder allevegne. Og så tilbyder de et par gange om året super lækre goodie bags, som den jeg erhvervede mig i går, og som I kan se på billedet. Ved at købe for 150€, hvilket underligt nok går utroligt hurtigt, når det kommer til skønhedsprodukter, fulgte goodie baggen med. Og hvilken goodie bag! Tre full size produkter plus et hav af luksusprøver, var der i den, fra mærkerne: Aurelia, Alpha H, Kjær Weis, REN, Oskia, Pai, Patyka, Jane Iredale, BioEffect, Dermalogica og Les Huilettes. Bare den der lille flaske serum fra islandske BioEffect er 200 kr værd. Så det jeg vil sige er, at hvis I elsker lækre skønhedsprodukter, så hold øje med Oh My Cream og den næste goodie bag, når I skal til Paris. De annoncerer gerne på deres hjemmeside eller i deres newsletter, som desværre kun er på fransk begge to, hvornår de tilbyder goodiebags, og man skal være hurtig. Tilbuddet gælder i øvrigt også i deres webshop, og de shipper til Danmark! Og nej, jeg har ingen sponsoraftale med Oh My Cream!. Jeg er bare sød til at dele ud af fordelagtige fiduser. Nu jeg lige har jer, skal jeg også lige genminde jer om den engelske webshop FEELUNIQUE, som jeg nævnte for et par år siden. Det er også et af de steder, hvor jeg finder de bedste deals på bunkevis af skønhedsprodukter, og mange af mine økofavoritter – og såsnart man er skrevet ind, får man del i virkelig gode tibud om minus 15 – 30%, og man skal faktisk ikke købe for særligt meget, før der er gratis fragt. Husk lige at få skrevet de gode veninder ind også, for hver gang I skriver en ven/veninde ind, får de 10£ af på deres første bestilling, og I får selv 10£ i bonus. Jeg kan kun anbefale det. Jeg håber inderligt, at I kan bruge disse tips, for der er skønne sager forude og penge at spare. So what’s not to like?

ENGLSIH RECAP: “THE GOODIE BAG”. I’m such a sucker for goodie bags. I’m easily tempted by offers promising a goodie bag, when spending a certain amount of money. I’m definitely not a compulsive shopper though. My Paris appartment does not have room for loads of gadgets and unnecessary things. This gorgeous goodie bag from my favourite beauty store (apart from the incredible pharmacy Citypharma!) Oh My Cream, with three full size products and loads of luxury samples is certainly a winner. When spending 150€, which took me about three minutes, on cosmetics from favourite brands Kjær Weis and Kure Bazaar, it followed along. So do check out Oh My Cream for their next goodie bag or simply pop by for their fab selection of beauty products. The website and webshop is only in French! But they do ship abroad.

Reklamer

DEN FIGNESTE FINE

Der er stadig masser af gode friske figner at købe. Jeg kan allerbedst lide de helt mørkelilla – faktisk næsten sorte – som smager uendeligt sødt, og som forsvinder som dug for solen, når jeg er i nærheden. Jeg lider helt klart af figen-bulimi, og min kæreste kan slet ikke forstå, at jeg ikke får dårlig mave af de enorme mængder figner sprængfyldt med fibre, som jeg kan sluge på meget kort tid. Når jeg ikke lige spiser dem, som var jeg i trance, laver jeg gerne figenmarmelade af dem også. Jer, der længe har fulgt mig her på bloggen, ved at jeg elsker franske Christine Ferbers opskrifter, og at jeg udelukkende bruger opskrifter fra hendes syltetøjsbibel “Mes Confitures”. Der er cirka 220 opskrifter i den bog, så I kan nok regne ud, at det ikke er sidste gang, at I får en opskrift derfra. I bogen er der fire opskrifter på figenmarmelade, hvoraf jeg denne gang røg på den med honning og laurbærblade, som uden overraskelse endte med at give det lækreste resultat og den smukkeste dybrøde farve. Marmeladen har en tydelig fin smag af laurbærbladene, som jeg er helt tosset med, og som gør den lige velegnet til morgenbordet som til ostefadet. Jeg har allerede med stor succes testet den på både gede og fåremælksost. Jeg håber, at I får lyst til at prøve opskriften, for jeg lover jer, at marmeladen smager vidunderligt.

FIGENMARMELADE MED HONNING & LAURBÆRBLADE
(Fra Christine Ferbers bog “Mes Confitures”)

1 kg små friske og mørkelilla figner
700 g sukker
100 g blomsterhonning
6 laurbærblade
Saften af en lille citron

Skyl fignerne og tør dem i et viskestykke. Fjern stilkene, og skær fignerne i tynde lameller.
Bland figner, sukker, citronsaft og laurbærblade i en skål og lad stå tildækket i en halv time.
Hæld blandingen i en stor gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Hæld det i en skål og dæk det til (IKKE med staniol!!!!), og sæt det på køl til dagen efter.

Dagen efter bringes blandingen i kog i en stor gryde. Skum godt af og fortsæt kogningen på høj varme i cirka 5 minutter, altimens der røres forsigtigt i det. Tjek geleringen. Tag laurbærbladene fra og giv syltetøjet et ekstra opkog. Hældes med det samme på skoldede glas og lukkes til.

ENGLISH RECAP: “THE FINEST WITH FIGS”. There are still loads of fresh figs out there, and I go absolutely bulimic, when in their presence. I prefer the dark almost black ones, that are so perfectly sweet and delicious. When I don’t munch away on them, like as if I was in some sort of trance, I enjoy turning them into jam too. I ALWAYS use the recipes by Christine Ferber, who is an absolute expert in the art of making jam. I’ll never get tired of her book “Mes confitures” with about 220 recipes of seasonal jam and jellies. This time I went for the fig jam with honey and bay leaf recipe. The result is a delicious and beautiful deep red jam with a remarkable taste of bay leaf, that makes it equally perfect with your breakfast and on your cheese platter. I already tried it out with big success on goat and sheeps milk cheese.

HVOR TIDEN STÅR STILLE

Jeg er motorvejsnægter, og det mener jeg helt seriøst. For mig findes der ikke noget mere gudsforladt sted end en motorvej. Jeg er meget mere til landeveje med kig på marker, søde huse, en picnic i vejkanten og den slags. Så da vi skulle til bryllup i Sydfrankrig i starten af august, vidste min kæreste udmærket godt, at hvis han på nogen måde skulle få mig med i bilen til Avignon, skulle det gøres over to dage, uden at komme i nærheden af timevis af motorvejskørsel. Som sagt, så kørt! Vi snuppede turen frem og tilbage ad de hyggeligste landeveje og tog os tid til at stoppe eller køre en omvej, hvis noget hyggeligt skulle befinde sig dér. Og der var gevinst hele vejen i form af de mest idyliske landsbyer, de smukkeste blomstermarker, hyggelige bistroer og mødet med fugle, egern og et par enkelte hjorte, der kækt krydsede vores vej, for ikke at nævne alle de kære og sjove landsbykatte. Og bonus oveni var, at vejret var brandgodt (en uudholdelig hedebølge ventede os dog i Avignon!!!), så vi hele vejen kunne køre med soltaget nede, få frisk luft og fregner på næsen og slet ikke befinde os i den der matte, zombieagtige tilstand, man er i efter at have kørt monoton-kørsel i en indelukket bil på motorvejen i timevis. Jeg synes derfor lige, at I skal have del i den stemning, som ventede os i to af de landsbyer vi besøgte på vores vej, og hvor tiden var stået stille i meget, meget, meget lang tid. Billede 1 er fra den kære landsby Charroux, som ikke uden grund er blevet udnævnt til en af Frankrigs smukkeste landsbyer. Det hyggeligste sted at tulle rundt med gamle, gamle huse, stræder og en fin gammel kirke. Det viste sig, at byen var berømt for deres sennep og havde sennepsværksted, som vi besøgte. De andre billeder er fra landsbyen Saint-Père, som vi havnede i ved et rent tilfælde i Bourgogne-området. Saint-Père havde som Charroux lidt mere end 300 indbyggere, og også en smuk gammel kirke og tilmed et træskoværksted, og var i det hele taget bare den rene idyl, hvor indbyggerne og deres katte så ud til at have det rart. En del forladte og forfaldne, men i mine øjne stadig smukke, gamle huse, som huset på det sidste billede, vidnede dog om, hvor svært det er, trods idylen, for de små landsbyer at holde på deres yngre indbyggere, som forståeligt nok bliver nødt til at flytte til de større byer for at finde arbejde. Men hvis vi nu var et par stykker, kunne vi da hurtigt få lavet et hyggeligt sommerhus ud af det, tænker jeg!





ENGLISH RECAP: “WHERE TIME STANDS STILL”. I’m so not into spending time on highways when going on holiday. I much prefer the little country roads with views of flower fields, pretty houses and the chance to stop and have a picnic by the road. When we went to the South of France in the beginning of August, my boyfriend knew that the only way to talk me into that car journey would be to avoid the highway and take the ride over two days. So that’s what we did, and oh how nice it was. On our way we passed by some really cute villages. The first pic is from the village Charroux, that with good reason is labelled as one of France’s most beautiful villages. And the other pics are from a little village named Saint-Père. Both villages were two little gems out of many on our way.

FERIEN ER SLUT (men kan vi ikke få lov til at beholde sommeren lidt endnu?)

Så er sommerferien også ovre for mig. Hvis I følger mig på instagram (@mettesparis), så ved I, at min ferie spredte sig fra en tur til Sydfrankrig, et smut til Danmark og blev rundet af med en tur til Normandiet. Det var alt sammen bare super skønt, og det er vel også det sommerferie handler om. Heldigvis er temperaturerne stadig helt i orden i Paris, på trods af, at det er en del overskyet. Jeg håber ganske enkelt, at vi bliver forkælet med en smuk og lun september måned, for det er noget af det bedste jeg ved. Det er den rene bonus, når sommerferien er slut. Og på trods af, at jeg elsker efteråret, så gør jeg alt hvad jeg kan lige nu for at forlænge sommeren, for jeg gider ærligt talt ikke hoppe i fløjlsbukser og spise simreretter endnu. Den tid, den glæde! Og som I kan se på billedet, bliver der gumlet på alle de fantastiske sommerfrugter, der lige med det samme får alle smagsminderne fra sommerferien frem: Hvide ferskner, blodnektariner og de vanedannende små lækre figner.

ENGLISH RECAP: “HOLIDAY IS OVER (but can we please keep summer a little longer?)”.
Summer holiday is over for me too, but I’m doing everything I can to prolong summer a little like for example munching away on all the delicious summer fruits that are still hugely available. Luckily the temperatures are still quite ok in Paris, and I really hope that we’re gonna get a month of September like I love it: Warm and sunny.

BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.

DET SKAL PÅ GLAS OG EJ I SPAND

Jeg tænker rimeligt meget over det der med madspild. Når man hver dag møder mennesker på gaden, der tigger for at spise sig mætte, så synker man lige en ekstra gang, når man bliver nødt til at smide den nougatbløde agurk ud fra bagest i grøntsagsskuffen. At smide mad ud er ganske enkelt absurd. I det hele taget er det bare absurd at købe noget, for derefter at smide det ud. Jeg er ikke selv nogen helgen, men jeg prøver virkelig at give så lidt muligt at spise til min skraldespand. Ikke desto mindre fandt jeg for ikke længe siden ud af, at jeg i årevis har smidt kilovis af ting ud, som jeg ikke anede havde nogen form for spiselig værdi. Det drejer sig om det hvide kød på vandmelonen. Det var efter en times inspirations-scrollen på hjemmesiden Food52, hvor jeg altid finder gode ideer og opskrifter, at jeg fandt ud af, at man kan lave marmelade af det. Resultatet er en helt perfekt og rigtig fast marmelade, som jeg synes er super til at proppe på ost. Den har ikke den der irriterende løbe-ned-af-armene konsistens. Nej den bliver på osten, hvor man har sat den, og der er stadig godt bid i de små sukat-lignende stykker. Som I kan se på billedet får den ovenikøbet en flot orange farve. Som sædvanlig misser jeg aldrig chancen for at snakke om gedeost, for denne marmelade smager ganske enkelt super godt på gedeost. Jeg pyntede med lidt frisk mynte, da det var en mild gedeost, jeg havde i hus, men vælger man en mere lagret version, vil det være rigtig lækkert med lidt frisk timian ovenpå marmeladen. Opskriften er virkelig nem, og en anelse anderledes end den originale fra Food52, som I kan se her, for jeg lavede lidt om på den.

MARMELADE AF DET HVIDE FRA EN VANDMELON

500 g hvidt kød fra en vandmelon (kun den grønne skal, skal kasseres)
300 g sukker (jeg brugte rørsukker)
Saften af 1 stor citron

Skær det hvide kød ud i små stykker. Bland det med sukker og citronsaft og stil det på køl natten over. Dagen efter bringes det langsomt i kog, og derefter skal det koge videre på mellemvarme i cirka 50 minutter til vandmelonkødet er blevet godt gennemsigtigt og ligner sukat/vingummi. Der vil stadig være godt bid i stykkerne! Marmeladen hældes straks på skoldede syltetøjsglas og stilles til afkøling med bunden i vejret.

P.S. Det er en lille portion, som kun giver cirka to små syltetøjsglas!

Rigtig god fornøjelse, og vend endelig tilbage med kommentarer, når I har prøvet opskriften.

ENGLISH RECAP: “WHITE MEAT MARMELADE”. Recently I found out, that I’ve been feeding my trash can for years with kilos of stuff, I thought had no edible value what so ever. We’re talking the white meat from a watermelon. When I was scrolling around at Food52 for some inspiration, I found out, that it is possible to make the nicest little crunchy marmelade out of it. And that same marmelade happens to be sooo good on cheese, in particular goat cheese I found out. I changed the recipe a little, since I dont like the bitterness from lemon peel in marmelade but do appreciate what lemon juice can do to it. So follow the original recipe right HERE, and if you wanna do it my way, you leave out the limes and replace them with the juice from one big yellow lemon.

YMMYS HOS YAFO

Jeg elsker hummus. Jeg laver det tit selv, men springer også til, såsnart jeg ser det på menuen på cafeer og restauranter. Hummus hedder houmous på fransk, og så lige med stumt H s’il vous plaît, hvilket giver os udtalen “ummus”.  Hvis en franskmand skulle udtale hummus ville det blive til ymmys, hvilket både lyder komisk og krukket, så det er nok meget godt, at det bliver stavet, som det gør. Hvis I har det ligesom mig, og er vilde med ummus/hummus, så skulle I tage et smut forbi Yafo, som er en vaskeægte hummus deli, og deres hummus er virkelig god. Hos Yafo bliver den serveret som et helt måltid med pitabrød til, men man kan også vælge at få halvt hummus halvt salat, og salaterne er absolut også lækre. På billedet er det hummus med kylling, grønt og solsikkekerner. Den hjemmelavede limonade med rosenblomstvand er læskende og næsten usødet, og desserten malabi, en panna cotta lignende lille sag, bliver serveret med rosensirup, kokos og friske peanuts og vil glæde enhver sød tand. Yafo er et oplagt lille sted til en sund og velsmagende frokost og en selvfølge for de hummushungrende. Vinduespladsen er den bedste, hvis man er to. Også et oplagt sted til at købe mad ud af huset.

YAFO
96, rue d’Hauteville
10. arrondissement
Métro: Poissonière
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 12.00 – 14.30.

ENGLISH RECAP: “HUMMUS HAVEN”. If you love hummus the way I do, then Yafo is the perfect little spot for you. Their hummus is absolutely delicious and so are their salads. Not to mention the dessert malabi, which is a panna cotta kind of tasty little thing topped with rose sirup, coconut and fresh peanuts. Eat there – the window seat is the best spot – or do take out for a cosy picnic in a park somewhere. Yafo is only open for lunch!

DEN CHARMERENDE STRUDS & ANDRE FINURLIGE DYR

Hvis vi skal ind på, hvad der gør Paris’ gader og stræder så hyggelige og charmerende, så bliver jeg simpelthen nødt til at nævne alle plakaterne, som pryder caféer, restauranter, vaskerier og butikkers vinduer og døre, og som gør reklame for udstillinger med kendte og ukendte kunstnere på Paris’ mange gallerier. Jeg elsker på min vej at støde på brogede blomsterbuketter, kitchede solnedgange, skulpturer, moderne kunst og i dette tilfælde en aldeles charmerende struds, som jeg bare måtte eje. Det gode er, at langt de fleste gallerier sælger ud af plakaterne til en yderst rimelig pris. Den uimodståelige struds, og dens ligeså uimodståelige 27 venner af forskellige dyrearter, er malet af kunstneren Dominique Zehrfuss, som jeg personligt aldrig havde hørt om, men som jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med. Alle dyrene er malet i et meget lille format og alle fyldt med de fineste små detaljer, som man kan gå på opdagelse i. Galleriejeren Martine Gossieaux giver glædeligt én hendes store lup i hånden, så man kan få det hele med. De 28 dyr er skabt til at illustrere en bog, som er kommet til livs i samarbejde med forfatteren og Goncourt prismodtager (Frankrigs mest prestigiøse bogpris) Marie NDiaye. Dominique Zehrfuss er selv gift med den über berømte franske forfatter, nobelprismodtager i litteratur og også Goncourt prismodtager Patrick Modiano, som er rigtig god læsning, hvis I skulle få lyst til lidt fransk litteratur. Galleriejeren fortalte helt tilfældigt, at Fru Zehrfuss far var en berømt fransk arkitekt ved navn Bernard Zehrfuss. Og da jeg kom hjem, og fik gravet lidt i hans historie, fandt jeg ud af, at han i samarbejde med den danske arkitekt Preben Hansen stod bag den danske ambassade i Paris. Nå, men, det var jo strudsen vi kom fra. I kan se den og de andre dyr i det lille gallerie lige til den 28. september. Plakaten måler 40x60cm og koster 10€, og alle originalerne bliver solgt for 2800€. Plakaten ser ud som nederst.

 

GALERIE MARTINE GOSSIEAUX
56, rue de l’Université
7. arrondissement
Métro: Solférino, Rue du Bac.
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Lørdag (Sat) 14.30 – 19.00.

ENGLISH RECAP: “THE CHARMING OSTRICH & FRIENDS”. I stumbled upon this poster of the very charming and colourful ostrich the other day and knew immediately, that I had to own it. The ostrich and 27 other equally cute, funny and charming animals painted by the French artist Dominique Zehrfuss are exposed till September 28th at the gallery Martine Gossieaux, and I highly recommend a little visit. The details in all the animals are simply stunning and impressive. You’ll definitely leave the gallery with a smile on your lip. The poster is 10€ and the originals are 2800€.

IDEER TIL KAGEBORDET

I skrivende stund er jeg blot en smeltet klat. Hedebølgen, som har regeret de seneste par dage, toppede i går med 37°, så efter en nat med langtidsstegning var jeg ret mør, da jeg vågnede i morges. Hvis der er nogen, der gider at komme forbi og lige hælde mig på en tupperware, så jeg lige kan få en time eller to i fryseren, vil jeg være meget taknemmelig. I mellemtiden er jeg dog klar nok i hovedet til lige at give en fin kageide videre. Fou de Patisserie, som er en super god kagebutik, og som jeg før har fortalt om lige her, har i deres assortiment lige nu en rigtig fin jordbærkage, som super originalt er opbygget som en club sandwich. Jeg synes, at den idé er helt genial, og at man da sagtens lige kan kopiere den hjemme. I dette tilfælde har konditoren Johnathan Blot dog valgt ikke at bruge lagkagebunde til kagen, da den ganske enkelt ikke vil kunne holde sig oprejst. Istedet har han brugt mandelkagebunde, der stiver herligheden bedre af. Og hvad siger i til kagecremedetaljen, der erstatter mayonnaisen? Er det ikke genialt? Jeg skal helt klart prøve at gøre ham kunsten efter. Og bare lige for at jordbærkreationen ikke skal føle sig helt alene, har en laber vandbakkelse med pistaciecreme fra Hugo & Victor også lige sneget sig med på billedet.
ENGLISH RECAP: “CAKE INSPIRATION”. I had to show you this strawberry cake dressed up as a club sandwich. I find the idea absolutely brilliant. And look at the cream replacing the mayo on the side. Really cool right? If you’re in Paris, you can have a closer look at it, or even taste it, if you pop by the tempting pastry shop Fou de Patisserie, that I’ve mentioned before right here. If not, why not copy the idea and make little sweet strawberry club sandwiches at home. The pastry chef behind it, Jonathan Blot, used almond cake instead of a regular sponge cake, so the creation wont fall apart. And just to keep it company, a little “Chou à la pistache” from Hugo & Victor joined in on the photo.

FRISK FRA CONTAINEREN

Bare fordi man spiser containermad, behøver det altså ikke at have noget med skrald at gøre. I hvert fald ikke hos Maison Maison, som har stablet en hvid container med tilhørende træterrasse op på kajen nedenfor Quai du Louvre med direkte udsigt til Seinen, Pont Neuf og snuden af Île de la cité, lige nedenfor det gamle varehus Samaritaine ( som stadig er under ombygning!). Og ud af denne hvide container kommer der en hel masse frisklavet mad. Til frokost er der menu på: Forret/hovedret eller hovedret/dessert til 19€, eller hele programmet til 23€. Om aftenen byder de på små tallerkner med forskellige lækkerier, og ellers står den på bar. Drikkekortet byder på naturvine, fransk øl og hvis I ikke har fået smagt den franske cola La Loère Cola, som jeg personligt er ret vild med, og som jeg fortalte om sidste sommer lige her, så kan I få smagt den her. Maison Maison er også helt perfekt til et lille eftermiddagsstop, hvor man kan slænge sig i liggestolene med en kop kaffe eller noget læskende. Da jeg sidst spiste frokost her, var der courgette gaspacho med muslinger og æg med urtemayo og grønne asparges til forret. Til hovedret noget labert svinekødshalløj og fisk, som jeg ikke lige fik snuppet noget billede af. Og til dessert hoppede vi på abrikos clafoutis. Smut endelig forbi, og hav ikke for travlt, for containeren har kun plads til én kok og én hjælper til at klare maden. Men man skal jo også give sig tid til at nyde udsigten, som absolut ikke hører til de værste.

MAISON MAISON
Lige nedenfor Quai du louvre nr. 16
1. arrondissement
Métro: Pont Neuf
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage/All week 12.00 – 23.45

ENGLISH RECAP: “FRESH FROM THE CONTAINER”. Just because you eat food out of a container, it doesn’t have to be trash. At least not at Maison Maison who has intalled a white container and a nice wooden terrasse just below the Quai du Louvre by the Seine. Out of this container comes a whole bunch of nice, fresh food and natural wines and French beer. For lunch the menu says starter/main course or main course/dessert at 19€ or all three at 23€. In the evening they serve little plates with simple and good things and they do bar. But Maison Maison is also the perfect place to work your tan while sipping on refreshments in the afternoon and just enjoying hanging out by the seine. They serve my favourite french cola La Loère Cola by the way.

 

 

GO’ MORGEN GED!

Bloggen er vist blevet sulten. Dens mave knurrer voldsomt på grund af mit skrivefravær. Derfor kommer det til at handle om mad både i dag og i det næste indlæg. Billedet af min morgenmad har jer, der følger mig på instagram, allerede set, men jeg misser aldrig chancen for at sprede propaganda om gedeost, så derfor skal billedet med her også. Jeg elsker gedeost, og kan spise det morgen, middag og aften, og jeg ved, at mange af jer har det på samme måde, men at der også er et par stykker iblandt jer, der ikke kan få det ged ned. Så hermed lidt inspiration for også at få de “nej-til-ged” med på vognen. Personligt elsker jeg gedeost med frugt til, eller bare noget, der søder en smule. Gedeost smager bare super med ting som honning, blåbær, brombær og figner, men kirsebær er altså også lige sagen efter min mening. Forleden dag lavede jeg derfor denne labre mad til morgenmad. Det er måske ikke det typiske at spise til morgenmad, men jeg elsker variation, og spiser aldrig det samme til morgenmad, og har egentlig ikke mange begrænsninger vedrørende morgenmad. Det er dog helt sikkert, at jeg aldrig ville kunne finde på at spise en burger med fritter klokken otte om morgenen. Jeg valgte en rimelig mild gedeost – i dette tilfælde en ung Sauvaget – skåret i tynde skiver med en foie gras skærer, som er langt det bedste til at skære gedeost med. Ovenpå puttede jeg sæsonens lækre kirsebær, et par dråber god olivenolie, lidt frisk basilikum og et godt kværn timut-peber. Eksperter siger, at timut-peber har en smag af grapefrugt, hvilket jeg er dybt uenig med, for jeg kan ikke fordrage grapefrugt. Jeg synes, at timut-peber har en mild smag af passionsfrugt, men det kan vi jo skændes om en anden gang. Hvis man synes, at olivenolie ikke hører til om morgenen, kan man bare bruge honning istedet. Og hvis man hellere vil lave anretningen til frokost kan man oveni lige give maden et par stænk med lidt balsamico eddike for at få lidt syrlighed med også. Jeg håber dermed, at de gedeostetvivlende får lyst til at give den herlige ost endnu en chance. Og nu glemmer jeg jo helt brødet! Det lækre surdejsbrød kommer fra bageriet Ten Belles Bread i rue Breguet i det 11. arrondissement. De laver super godt brød, og jeg anbefaler stedet på det varmeste. I næste indlæg kommer det til at handle om Container-mad med udsigt.

ENGLISH RECAP: “FOR THE EMPTY TUMMY”. The blog has been starving because of the lack of posts. That’s why today’s post and the follwing one will be about food. If you follow me on instagram, you’ve seen this photo already, but I never miss the chance to talk about goat cheese, the reason why I post it here as well. I’m a complete goat cheese addict, and this is how I had it for breakfast the other day: On a slice of delicious sourdough bread from the highly recommendable bakery Ten Belles Bread I put goat cheese, fresh cherries, a little bit of olive oil, fresh basil and some Timut pepper. Just delicious! If olive oil is not for you in the morning, then use honey instead. And if you wanna eat it for lunch a few drops of balsamic vinegar as well works perfectly too.

LOPPEFUND & BERLINERTIPS

For to uger siden var jeg i Berlin, så jeg synes lige, at jeg vil give et enkelt tip derfra. Personligt er jeg ret vild med loppemarkeder. Jeg elsker at finde gode sager, snakke med loppesælgerne og i det hele taget bare at gå på opdagelse i tidens gang. På Farhbelliner Platz i Wilmersdorf er der lørdag og søndag fra 10.0 -16 .00 loppemarked, et lille og hyggeligt et, som man kan tulle igennem på cirka en time. Udvalget var rigtig godt, den dag vi var der, og priserne var super gode, og man kunne absolut prutte om dem. Det gode ved loppemarkedet er, at der om søndagen bliver gjort plads til lokale kunstnere, som sælger ud af deres egne kreationer, som kan være billeder, smykker og brugskunst. Jeg blev ret betaget af keramikeren Angela Haeses søde porcelænssager, og købte, som I kan se på billedet, en lille tallerken, en lille skål og en kop uden hank, som også kan agere skål, i den sødeste støvede lyseblå farve. Priserne på mine fund lå på 12-14€ stykket. Angela Haese udstiller ikke på loppemarkedet hver søndag, men på hendes hjemmeside www.ah-keramik-berlin.dk kan man se datoerne, for hvornår hun er der. Udover porcelænssagerne fik jeg også et par rigtige loppefund med hjem: En lille bitte tekande, som skal bruges til blomster på morgenbordet – jeg elsker blomster i tekander! – til 1,5€ og den sjoveste gamle mekaniske lommeregner i et fint gammelt hylster af præget læder til 8€. På den ene side kan man lægge sammen, og på den anden side kan man trække fra. Slet ikke til at stå for, synes jeg. Og det gode ved at være et sludrechatol, er at man altid lige får et par tips med på vejen, når man nu falder i snak med de handlende. Dagens tip var at gå ind i den tilstødende park og opleve the wild picnic. Et rigtig godt tip viste det sig. Plænen i parken bliver om søndagen fyldt op med små stande, hvor thailændere og vietnamesere sætter gasblus op og forbereder mad lige der og sælger ud af det for en slik. Jeg tog dersværre ingen billeder, for mine hænder var travlt optagede af at stikke gaflen i lækre sager, men jeg anbefaler det på det varmeste, for der er bunkevis af gode sager at smage på, og stemningen er super. Det ideelle sted for at slænge sig på plænen og spise frokost på en solrig dag.

ENGLISH RECAP: “A FLEA MARKET IN BERLIN & A WILD PICNIC”.
I was in Berlin a couple of weeks ago, so I thought I’d share a little tip from my trip. At Farhbelliner Platz in Wilmersdorf you’ll find a nice little flea market on saturdays and sundays from 10 – 16. The best day is sunday, where local artists take part of the market and sell their paintings, jewellery and artifacts. I personally had a crush on the ceramist Angela Haese’s beautiful porcelain and bought the three pale blue items, you can see on the pic. She is not present though every sunday, but if you wanna be sure to run into her, then check her calendar on her website www: ah-keramik-berlin.de. I also fell for the old mechanical calculator in its’ leather case and the teeny tiny teapot, which I will use for flowers on the breakfast table. And when you’re done at the flea market, then head for the the park just next to the market, where a wild picnic takes place every sunday. Thai and Vietnamese people set up litlle stalls and cook food right there on the spot and sell out at very good prizes. The perfect place to have lunch and hang out on the lawn on a sunny day.