HEJ & LIDT FORÅR

Det gik lige op for mig, at det er halvanden måned siden, at jeg har givet tegn på liv her på bloggen. Hold da op, hvor tiden går hurtigt. Jeg siger derfor lige hej, at alting går godt og at foråret er på vej i denne del af verden. Som I kan se på billedet, er magnoliatræerne så tæt på at blomstre, at det næsten ikke er til at bære. Jeg synes virkelig, at blomstrende magnoliatræer er et af de smukkeste forårskuer, der findes, og jeg kan slet ikke vente på, at de får snøvlet sig i gang. I morgen skulle det over al forventning blive 17°, så mon ikke det giver knopperne et ordentligt spark i rumpetten? Mere om magnoliatræerne og andet forårsgodt i den kommende tid. Jeg skal også lige have rystet en del andre ting ud af ærmerne til jer i de kommende par dage. Blandt andet et rigtig godt skønhedsprodukt fra de franske apoteker, en god restaurant i London (jeg var i London i slutningen af januar!), et arkitekthus uden for Paris og et stykke wienerbrød, der ligner hængende hundeører. Rigtig god weekend allesammen!

ENGLISH RECAP: “HELLO & SIGNS OF SPRING”. I just realized that it’s been a month and a half since I’ve posted anything. Time truly flies. So today I’m just saying hello, that everything’s fine and that spring is just around the corner here in Paris. As you can see on the photo, the magnolia trees are just about to bloom. I’m impatiently waiting for the full flower show. Since 17° has been anounced for tomorrow, I’m pretty sure, that it will speed up the blooming. More about the magnolia trees and other spring things soon, but also posts about a very good beauty product from the pharmacy, an architect house just outside Paris and a pastry that looks like hanging dog ears. Have a nice weekend!

Reklamer

BORDPYNT A LA METTE

Hvis I kan huske, at jeg sidste år lavede en adventskrans af grydesvampe (få et gensyn med den HER), så undrer det jer nok ikke, at jeg i år har lavet bordpynt til julebordet med flere sager fra køkkenet. Det er genbrug på en fin måde, synes jeg selv, og så tog de små juletræer ingen tid at lave. Jeg skar et par korkpropper i skiver – stak en tandstik ned i hver – klippede små kvadrater af silkepapir, som derefter blev klippet over til triangler – spiddede trianglerne på tandstikkerne og limede et par tørrede hortensiablomster på toppen af nogle af træerne – klippede et par hjerter af aluminiumslågene fra et par glas med youghurt, klistrede dem sammen og satte dem på toppen af de resterende træer og voila! Så nemt og enkelt som at klø sig i nakken. Og nu jeg tænker over det, kunne det også være fint at erstatte silkepapiret med sider fra gamle bøger, som alligevel står til kassering. Eller hvorfor ikke bruge fine visne blade, og så lige give dem lidt guldstøv til sidst. Mine små juletræer har holdbarhed til den 25. december, for det stod der nemlig på youghurtlågene. Der er ikke noget værre end julepynt, der holder/hænger alt for længe efter jul vel? Giv endelig lyd i kommentarfeltet, både hvis I synes, at idéen er fin eller fnattet, og jeg vil da også mægtig gerne høre, hvad jeres juleborde er pyntet eller skal pyntes med.

ENGLISH RECAP: “CHRISTMAS TABLE A LA METTE”. If you remember my Adwent wreath from last year (see it again HERE), you probably won’t be surprised by my Christmas table decorations this year. My little Christmas trees are made of slices of wine korks, toothpicks, triangles of silkpaper, dried hydrangeas and yoghurt lids. I like the idea of recycling, and I’m quite happy with how my little trees turned out.

CHIC I REGNEN

Hver morgen tager jeg lige en meteorologisk runde på min iPhone. Det er egentlig en lidt underlig vane, men dårlig kan man vel næppe kalde den. Jeg tjekker først lige vejret i Paris for at se, hvad dagen kommer til at byde på, derefter tjekker jeg Lyngby og København, for at se hvordan vejret behandler min familie. Derefter går turen til London, Berlin og et par andre byer, og samtidig tænker jeg mig ud på en lille rejse. Det er egentlig ganske hyggeligt, og at dagdrømme lidt til morgenmaden er slet ikke nogen dårlig måde at starte dagen på. På min daglige vejrrunde er det mig absolut ikke gået forbi, at I, i Danmark er blevet sjasket til i regn hele året. Hold da op, har jeg ofte tænkt, holder det nogensinde op? Her I landet er vi til gengæld ramt af tørke i år, og det gælder for hele Frankrig. Det har ganske enkelt ikke regnet nok, og det er yderst bekymrende for grundvandet og landbruget, og det er heller ikke godt, når skovbrande omdanner store områder til forkullet ynkelighed på to sekunder. Så hvor mærkeligt det end lyder, så send gerne regn denne vej, og masser af det. Vi er parate, for vi har nemlig den franske regnhat, som I kan se på billedet. Og som I kan se, kører den stakkels dame rundt med den i tørvejr og venter på at få afprøvet den fikse hat, som ovenikøbet har plads til højt hår. Pariserne er et chic folkefærd, og jeg tror, at det er derfor, at de nægter at gå i regntøj.  Regntøj? Oh, la, la! Non, merci! Jeg har faktisk aldrig set en pariser i gummistøvler, med mindre, at det var et barn, og regnfrakker er mest for dem, der kører på scooter, når det ellers regner. Men paraplyer er der mange af i Paris, rigtig mange. De små taskeparaplyer kommer op af håndtasken som en trold af en æske, når regnen siler, når den nu ellers gør det, og forsvinder sporløst, når regnen stopper. Men den bedste paraply er nu metroen. Begynder dråberne at falde, kan man altid ty til den, og nå tørhåret frem til sit mål via Paris’ underjordiske tarme. Og hatten, hvad med den? Hvis I også kunne tænke jer at køre rundt på cykel i regnen, chic som en vaskeægte pariserinde, iført den gennemsigtige plastichat, så kan I købe den på Petite Rains hjemmeside lige her. Og behøver jeg at nævne, at rød læbestift og sko med hæle er absolut nødvendigt cykeltilbehør?

ENGLISH RECAP: Coming up!!!!!

HVOR TIDEN STÅR STILLE

Jeg er motorvejsnægter, og det mener jeg helt seriøst. For mig findes der ikke noget mere gudsforladt sted end en motorvej. Jeg er meget mere til landeveje med kig på marker, søde huse, en picnic i vejkanten og den slags. Så da vi skulle til bryllup i Sydfrankrig i starten af august, vidste min kæreste udmærket godt, at hvis han på nogen måde skulle få mig med i bilen til Avignon, skulle det gøres over to dage, uden at komme i nærheden af timevis af motorvejskørsel. Som sagt, så kørt! Vi snuppede turen frem og tilbage ad de hyggeligste landeveje og tog os tid til at stoppe eller køre en omvej, hvis noget hyggeligt skulle befinde sig dér. Og der var gevinst hele vejen i form af de mest idyliske landsbyer, de smukkeste blomstermarker, hyggelige bistroer og mødet med fugle, egern og et par enkelte hjorte, der kækt krydsede vores vej, for ikke at nævne alle de kære og sjove landsbykatte. Og bonus oveni var, at vejret var brandgodt (en uudholdelig hedebølge ventede os dog i Avignon!!!), så vi hele vejen kunne køre med soltaget nede, få frisk luft og fregner på næsen og slet ikke befinde os i den der matte, zombieagtige tilstand, man er i efter at have kørt monoton-kørsel i en indelukket bil på motorvejen i timevis. Jeg synes derfor lige, at I skal have del i den stemning, som ventede os i to af de landsbyer vi besøgte på vores vej, og hvor tiden var stået stille i meget, meget, meget lang tid. Billede 1 er fra den kære landsby Charroux, som ikke uden grund er blevet udnævnt til en af Frankrigs smukkeste landsbyer. Det hyggeligste sted at tulle rundt med gamle, gamle huse, stræder og en fin gammel kirke. Det viste sig, at byen var berømt for deres sennep og havde sennepsværksted, som vi besøgte. De andre billeder er fra landsbyen Saint-Père, som vi havnede i ved et rent tilfælde i Bourgogne-området. Saint-Père havde som Charroux lidt mere end 300 indbyggere, og også en smuk gammel kirke og tilmed et træskoværksted, og var i det hele taget bare den rene idyl, hvor indbyggerne og deres katte så ud til at have det rart. En del forladte og forfaldne, men i mine øjne stadig smukke, gamle huse, som huset på det sidste billede, vidnede dog om, hvor svært det er, trods idylen, for de små landsbyer at holde på deres yngre indbyggere, som forståeligt nok bliver nødt til at flytte til de større byer for at finde arbejde. Men hvis vi nu var et par stykker, kunne vi da hurtigt få lavet et hyggeligt sommerhus ud af det, tænker jeg!





ENGLISH RECAP: “WHERE TIME STANDS STILL”. I’m so not into spending time on highways when going on holiday. I much prefer the little country roads with views of flower fields, pretty houses and the chance to stop and have a picnic by the road. When we went to the South of France in the beginning of August, my boyfriend knew that the only way to talk me into that car journey would be to avoid the highway and take the ride over two days. So that’s what we did, and oh how nice it was. On our way we passed by some really cute villages. The first pic is from the village Charroux, that with good reason is labelled as one of France’s most beautiful villages. And the other pics are from a little village named Saint-Père. Both villages were two little gems out of many on our way.

FERIEN ER SLUT (men kan vi ikke få lov til at beholde sommeren lidt endnu?)

Så er sommerferien også ovre for mig. Hvis I følger mig på instagram (@mettesparis), så ved I, at min ferie spredte sig fra en tur til Sydfrankrig, et smut til Danmark og blev rundet af med en tur til Normandiet. Det var alt sammen bare super skønt, og det er vel også det sommerferie handler om. Heldigvis er temperaturerne stadig helt i orden i Paris, på trods af, at det er en del overskyet. Jeg håber ganske enkelt, at vi bliver forkælet med en smuk og lun september måned, for det er noget af det bedste jeg ved. Det er den rene bonus, når sommerferien er slut. Og på trods af, at jeg elsker efteråret, så gør jeg alt hvad jeg kan lige nu for at forlænge sommeren, for jeg gider ærligt talt ikke hoppe i fløjlsbukser og spise simreretter endnu. Den tid, den glæde! Og som I kan se på billedet, bliver der gumlet på alle de fantastiske sommerfrugter, der lige med det samme får alle smagsminderne fra sommerferien frem: Hvide ferskner, blodnektariner og de vanedannende små lækre figner.

ENGLISH RECAP: “HOLIDAY IS OVER (but can we please keep summer a little longer?)”.
Summer holiday is over for me too, but I’m doing everything I can to prolong summer a little like for example munching away on all the delicious summer fruits that are still hugely available. Luckily the temperatures are still quite ok in Paris, and I really hope that we’re gonna get a month of September like I love it: Warm and sunny.

GO’ MORGEN GED!

Bloggen er vist blevet sulten. Dens mave knurrer voldsomt på grund af mit skrivefravær. Derfor kommer det til at handle om mad både i dag og i det næste indlæg. Billedet af min morgenmad har jer, der følger mig på instagram, allerede set, men jeg misser aldrig chancen for at sprede propaganda om gedeost, så derfor skal billedet med her også. Jeg elsker gedeost, og kan spise det morgen, middag og aften, og jeg ved, at mange af jer har det på samme måde, men at der også er et par stykker iblandt jer, der ikke kan få det ged ned. Så hermed lidt inspiration for også at få de “nej-til-ged” med på vognen. Personligt elsker jeg gedeost med frugt til, eller bare noget, der søder en smule. Gedeost smager bare super med ting som honning, blåbær, brombær og figner, men kirsebær er altså også lige sagen efter min mening. Forleden dag lavede jeg derfor denne labre mad til morgenmad. Det er måske ikke det typiske at spise til morgenmad, men jeg elsker variation, og spiser aldrig det samme til morgenmad, og har egentlig ikke mange begrænsninger vedrørende morgenmad. Det er dog helt sikkert, at jeg aldrig ville kunne finde på at spise en burger med fritter klokken otte om morgenen. Jeg valgte en rimelig mild gedeost – i dette tilfælde en ung Sauvaget – skåret i tynde skiver med en foie gras skærer, som er langt det bedste til at skære gedeost med. Ovenpå puttede jeg sæsonens lækre kirsebær, et par dråber god olivenolie, lidt frisk basilikum og et godt kværn timut-peber. Eksperter siger, at timut-peber har en smag af grapefrugt, hvilket jeg er dybt uenig med, for jeg kan ikke fordrage grapefrugt. Jeg synes, at timut-peber har en mild smag af passionsfrugt, men det kan vi jo skændes om en anden gang. Hvis man synes, at olivenolie ikke hører til om morgenen, kan man bare bruge honning istedet. Og hvis man hellere vil lave anretningen til frokost kan man oveni lige give maden et par stænk med lidt balsamico eddike for at få lidt syrlighed med også. Jeg håber dermed, at de gedeostetvivlende får lyst til at give den herlige ost endnu en chance. Og nu glemmer jeg jo helt brødet! Det lækre surdejsbrød kommer fra bageriet Ten Belles Bread i rue Breguet i det 11. arrondissement. De laver super godt brød, og jeg anbefaler stedet på det varmeste. I næste indlæg kommer det til at handle om Container-mad med udsigt.

ENGLISH RECAP: “FOR THE EMPTY TUMMY”. The blog has been starving because of the lack of posts. That’s why today’s post and the follwing one will be about food. If you follow me on instagram, you’ve seen this photo already, but I never miss the chance to talk about goat cheese, the reason why I post it here as well. I’m a complete goat cheese addict, and this is how I had it for breakfast the other day: On a slice of delicious sourdough bread from the highly recommendable bakery Ten Belles Bread I put goat cheese, fresh cherries, a little bit of olive oil, fresh basil and some Timut pepper. Just delicious! If olive oil is not for you in the morning, then use honey instead. And if you wanna eat it for lunch a few drops of balsamic vinegar as well works perfectly too.

LOPPEFUND & BERLINERTIPS

For to uger siden var jeg i Berlin, så jeg synes lige, at jeg vil give et enkelt tip derfra. Personligt er jeg ret vild med loppemarkeder. Jeg elsker at finde gode sager, snakke med loppesælgerne og i det hele taget bare at gå på opdagelse i tidens gang. På Farhbelliner Platz i Wilmersdorf er der lørdag og søndag fra 10.0 -16 .00 loppemarked, et lille og hyggeligt et, som man kan tulle igennem på cirka en time. Udvalget var rigtig godt, den dag vi var der, og priserne var super gode, og man kunne absolut prutte om dem. Det gode ved loppemarkedet er, at der om søndagen bliver gjort plads til lokale kunstnere, som sælger ud af deres egne kreationer, som kan være billeder, smykker og brugskunst. Jeg blev ret betaget af keramikeren Angela Haeses søde porcelænssager, og købte, som I kan se på billedet, en lille tallerken, en lille skål og en kop uden hank, som også kan agere skål, i den sødeste støvede lyseblå farve. Priserne på mine fund lå på 12-14€ stykket. Angela Haese udstiller ikke på loppemarkedet hver søndag, men på hendes hjemmeside www.ah-keramik-berlin.dk kan man se datoerne, for hvornår hun er der. Udover porcelænssagerne fik jeg også et par rigtige loppefund med hjem: En lille bitte tekande, som skal bruges til blomster på morgenbordet – jeg elsker blomster i tekander! – til 1,5€ og den sjoveste gamle mekaniske lommeregner i et fint gammelt hylster af præget læder til 8€. På den ene side kan man lægge sammen, og på den anden side kan man trække fra. Slet ikke til at stå for, synes jeg. Og det gode ved at være et sludrechatol, er at man altid lige får et par tips med på vejen, når man nu falder i snak med de handlende. Dagens tip var at gå ind i den tilstødende park og opleve the wild picnic. Et rigtig godt tip viste det sig. Plænen i parken bliver om søndagen fyldt op med små stande, hvor thailændere og vietnamesere sætter gasblus op og forbereder mad lige der og sælger ud af det for en slik. Jeg tog dersværre ingen billeder, for mine hænder var travlt optagede af at stikke gaflen i lækre sager, men jeg anbefaler det på det varmeste, for der er bunkevis af gode sager at smage på, og stemningen er super. Det ideelle sted for at slænge sig på plænen og spise frokost på en solrig dag.

ENGLISH RECAP: “A FLEA MARKET IN BERLIN & A WILD PICNIC”.
I was in Berlin a couple of weeks ago, so I thought I’d share a little tip from my trip. At Farhbelliner Platz in Wilmersdorf you’ll find a nice little flea market on saturdays and sundays from 10 – 16. The best day is sunday, where local artists take part of the market and sell their paintings, jewellery and artifacts. I personally had a crush on the ceramist Angela Haese’s beautiful porcelain and bought the three pale blue items, you can see on the pic. She is not present though every sunday, but if you wanna be sure to run into her, then check her calendar on her website www: ah-keramik-berlin.de. I also fell for the old mechanical calculator in its’ leather case and the teeny tiny teapot, which I will use for flowers on the breakfast table. And when you’re done at the flea market, then head for the the park just next to the market, where a wild picnic takes place every sunday. Thai and Vietnamese people set up litlle stalls and cook food right there on the spot and sell out at very good prizes. The perfect place to have lunch and hang out on the lawn on a sunny day.

DET LYSERØDE GULVTÆPPE

I går var dagen, hvor de træer, der bar lyserøde blomster – i protest mod for store beskæringer, og en manglende overenskomst mellem træforbund og den nuværende træsident – smed alle blomster på gulvet. En meget smuk handling!
ENGLISH RECAP: “THE PINK CARPET”. Yesterday all trees with pink flowers threw all their flowers on the ground in protest against too many cuts and the lack of an agreement between the labor onion and the grownment. A very beautiful statement!

HEJ FAD! HELLO LONDON! (og hvor heldig kan man være?)

Hej med jer! Inden jeg følger op på det med Vermeer og de franske youghurter, som jeg lige nævnte flygtigt i forrige indlæg, skal jeg lige give jer et godt tip. Det er nemlig sådan, at jeg lige har haft besøg af min mor, og vi benyttede lejligheden til at smutte en tur til London i et par dage. Vi rejste med Eurostar, som jeg/vi har rejst med før, og som vi er helt vilde med, og som bare er den perfekte måde at rejse på. Og så er London bare en by, man aldrig kan få nok af. Hvis I aldrig har rejst med Eurostar, og I synes om ideen at slå to byer med et smæk, så kan jeg kun anbefale denne super praktiske, behagelige og økonomiske måde at rejse på. Eurostar kører fra hovedbanegården Gare Du Nord, som er praktisk tilgængelig med metroen. Når man rejser med Eurostar, skal man kun være på stationen 30-45 minutter før afgang, hvilket er yderst tidsbesparende i forhold til flyrejser. Rejsen tager to timer, og man ankommer i London på stationen Saint Pancras, hvorfra man med det samme og yderst smertefrit kan få lavet sit Oyster Card til al transport med undergrund, overgrund og bus. Det kunne ikke være nemmere. Jeg er fuldstændig pjattet med at rejse på denne måde. Hvis man booker i tide, og holder lidt øje med diverse tilbud, kan man få en tur-retur billet Paris-London til 78€. Der kommer ikke noget London indlæg her på bloggen, da jeg ikke havde mit kamera fremme. Men hvis I kigger ind på min instagram @mettesparis, kan I få et par ideer til spisning, indlogering og sightseing der, som jeg indfangede med min iPhone.
Og så benytter jeg lige lejligheden til at vise jer mit nye fad, som jeg er så glad for. Jeg fandt det på gaden en eftermiddag, hvor min mor og jeg tullede rundt i Marais-kvarterets små sidegader. Det stod bare der op ad en mur og ventede på at blive adopteret. Det er et rigtigt gammelt fad med en fin kant hele vejen rundt. Et rigtigt fund, synes jeg. Der er jo ingen grænser for hvilke lækkerier man kan putte på det. For billedets skyld har jeg i dag pyntet det med appelsinerne, der skulle presses til min morgenjuice.

Tillæg den 23. marts: Verden er uforudsigelig. Bare et par timer efter dette indlæg blev London udsat for terror. Ganske rædselsfuldt er det. Stakkels, elskede London. Men intet skal holde mig fra at besøge London igen, og hvis jeg kunne, ville jeg tage dertil igen i dag.

ENGLISH RECAP: “THE LUCKY FIND”. Over the years I have found many cool things in the streets of Paris. I can mention an old nice chair from a closing café, two small coffee tables headed for trash and several little bits and bobs. But this is one of the best things found ever. The old platter just stood there and waited for me on one of the Marais’ tiny streets last week. It’s gonna be absolutely perfect for lots of cakes or finger food, when having guests. I feel very lucky. So keep your eyes open, when wandering around in Paris, maybe you’ll stumble upon something nice too.

ET GLIMT AF FORÅR

Sikke en skøn dag, det har været i Paris i dag. Man kunne virkelig mærke noget forårsmildt og behageligt i luften. Det var nu ellers ikke det ypperste solskinsvejr overhovedet. Det var bare den der forårsfornemmelse, I ved, der gør folk en anelse gladere, får dem til at sætte sig på fortovscafeerne og tage forskud på det gode, der er på vej. De 14° virkede som en uventet og herlig gevinst, der skulle nydes lige der i Paris’ gader, langs Seinen og også i parkerne, hvor grønne og kulørte sager kiggede ivrigt op af jorden for at se, om det de kunne mærke, nu også var sandt. I rue de Seine stoppede jeg op, følte at jeg blev betragtet. Men af hvem? Såmænd bare af Fru Solsort i den blomstrende busk, der lige med nød og “næb” kunne stikke hovedet op af reden for at holde øje med de forbipasserende, men også med lumskekatten, der huserer i kvarteret, og som er ude på ballade.

ENGLISH RECAP: “THAT SPRING FEELING”. What a lovely day it was today. Not particularly sunny, but just mild and nice. The kind of mild that indicates that spring is so close, or actually right there. People sit and enjoy their coffee outside and seem just a little happier and lighter at heart. And in the parks green and colourful things stick their heads out of the soil, to see if what they feel is really true. Yes, spring is definitely here!

HUSK LIGE DUTTEN NÆSTE GANG

Egentlig skulle dette indlæg have været klart til nytårsaften, da jeg tænkte, at der var nogle af jer, der skulle have østers. Nå men, tid og planer kan nogle gange modarbejde hinanden, og det lille østerstip får I så derfor først nu. Franskmændene spiser rigtig mange østers, masser af dem til nytår og masser af dem stort set resten af året. Jeg kender ikke en eneste franskmand, der ikke kan lide østers. Derimod kender jeg rigtig mange danskere, som ikke er vilde med østers, og selvom jeg virkelig godt kan lide østers selv, kan jeg sagtens forstå det lidt grænseoverskridende i at spise “en blævreklat, der søber i havvand”. Der skal lidt tilvænning til, og måske har man ikke lige spist dem comme il faut, og måske man ville synes bedre om en anden slags østers, end dem man fik serveret. Selv kan jeg allerbedst lide de østers, som på fransk bliver kaldt “Les spéciales”. Det er de mest faste og kødfulde i konsistensen eller “charnues”, som man kort sagt ville udtrykke det på fransk. Derudover er den jodede havvandssmag ikke så udpræget, hvilket efter min mening, kan være en fordel for dem, der smager østers for første gang. Størrelsen er også vigtig. Østers bliver inddelt i kalibrene fra 0 – 5. Jo højere tallet er, des mindre er østersen. Kaliber 3 er generelt en god mellemstørrelse, der tiltaler de fleste, for, for store østers er bare ikke særligt lækre, synes jeg. De store østers egner sig bedre til at blive serveret varme. Og så er der lige det med dutten, som alle overser. Dutten er den lille dims, der sidder tilbage, når “klatten” er blevet spist (se billede 3). Franskmændene kalder den for foden “Le pied”. Med mine mange år i restaurationsbranchen kan jeg kort og godt sige, at cirka lidt under halvdelen af franskmændene går glip af dutten, men det står værre til med ikke-franskmænd, som ALLE uden undtagelse lader dutten sidde tilbage. Dutten er ganske enkelt en laber lille delikatesse med den fineste smag af kammusling, som I ikke vil gå glip af. Når klatten er blevet spist, griber man sin kniv og skærer godt til under dutten for at få den lille faste lækkerbid af. Det er den lille bonusbid, jeg glæder mig til, hver gang jeg spiser østers. Og med hensyn til tilbehør til østers, synes jeg faktisk, at østers smager bedst, når de ikke bliver overdøvet af alt muligt. Jeg er ikke fan af al den vineddike og skalotteløg, som ofte bliver pøset på. Et lille skvæt citron er for mig det bedste. Min kæreste foretrækker dem fuldstændig naturel. Og så bare lidt godt brød til selvfølgelig. Hvis I skal åbne østers hjemme, så brug ALTID en rigtig østerskniv til at åbne dem med. For man kan komme så grueligt galt afsted med en almindelig køkkenkniv. Av, av, av! En østershandske eller bare en god gammeldags have/arbejds/gårdmandshandske, eller hvad nu det kære barn hedder, er også et absolut must. Er I, i Paris kan disse ting købes i stor stil og ganske billigt i de fantastiske køkkengrejsforretninger i området omkring rue Etienne Marcel. En østerskniv koster mellem 4 og 9€ alt efter modellen. Min på billedet er fra det charmerende tempel for køkkengrej E. Dehillerin i rue Jean-Jacques Rousseau nr. 18-20.
oestersoesters-2oesters-3ENGLISH RECAP: I didn’t have the time for a recap, but it will be ready for tomorrow. So stay tuned!

GLÆDELIG FØRSTE SØNDAG I GRYDESVAMP

Jeg vågnede i morges og kom pludselig i tanke om, at det var første søndag i advent, og at jeg ikke havde fået lavet adventskrans. Efter at have sonderet terrænet godt og grundigt, måtte jeg konstatere, at intet i min besiddelse tilnærmelsesvis var i familie med hverken gran, kogler eller andre former for brugbare ting fra planteriget. Pæne silkebånd var i øvrigt heller ikke på lager. Surt, surt, surt! Løsningen befandt sig af alle steder blandt rengøringsprodukterne. To små stålgrydesvampe af den slags, som er formet som kugler, og som får en pølleagtig form, når man hiver i dem, blev viklet sammen og lagt på en hvid desserttallerken. Fire hvide stearinlys fik plads i kransen, og en nedfalden kugle fra et platantræ, som jeg havde liggende i min frakkelomme, fik æresplads i midten. Det er så nu, at I godt må grine over den komiske krans, og I må også godt få lidt ondt af mig og den, hvis I har lyst, men I må da samtidig nikke anerkendende til, at jeg ikke gav op og derfor fik tændt lys i kransen til min morgente. Jeg håber, at I alle har haft en dejlig aften med lys i jeres adventskranse, og hvis I også røg ud i noget alternativt rent kransemæssigt, vil jeg meget gerne høre om det.
adventskrans-grydesvamp adventskrans-grydesvamp-2ENGLISH RECAP: “LAST MINUTE ADVENT WREATH”. When you suddenly realise, that it’s the first Sunday in Advent, and you’ve completely forgotten to make an Advent wreath, and all shops are closed, you have to improvise with what you’ve got. So this is the first year, I’ve made mine from stainless steel sponges. Not exactly a classic, but I kind of like the simple result.