BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.

DEN CHARMERENDE STRUDS & ANDRE FINURLIGE DYR

Hvis vi skal ind på, hvad der gør Paris’ gader og stræder så hyggelige og charmerende, så bliver jeg simpelthen nødt til at nævne alle plakaterne, som pryder caféer, restauranter, vaskerier og butikkers vinduer og døre, og som gør reklame for udstillinger med kendte og ukendte kunstnere på Paris’ mange gallerier. Jeg elsker på min vej at støde på brogede blomsterbuketter, kitchede solnedgange, skulpturer, moderne kunst og i dette tilfælde en aldeles charmerende struds, som jeg bare måtte eje. Det gode er, at langt de fleste gallerier sælger ud af plakaterne til en yderst rimelig pris. Den uimodståelige struds, og dens ligeså uimodståelige 27 venner af forskellige dyrearter, er malet af kunstneren Dominique Zehrfuss, som jeg personligt aldrig havde hørt om, men som jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med. Alle dyrene er malet i et meget lille format og alle fyldt med de fineste små detaljer, som man kan gå på opdagelse i. Galleriejeren Martine Gossieaux giver glædeligt én hendes store lup i hånden, så man kan få det hele med. De 28 dyr er skabt til at illustrere en bog, som er kommet til livs i samarbejde med forfatteren og Goncourt prismodtager (Frankrigs mest prestigiøse bogpris) Marie NDiaye. Dominique Zehrfuss er selv gift med den über berømte franske forfatter, nobelprismodtager i litteratur og også Goncourt prismodtager Patrick Modiano, som er rigtig god læsning, hvis I skulle få lyst til lidt fransk litteratur. Galleriejeren fortalte helt tilfældigt, at Fru Zehrfuss far var en berømt fransk arkitekt ved navn Bernard Zehrfuss. Og da jeg kom hjem, og fik gravet lidt i hans historie, fandt jeg ud af, at han i samarbejde med den danske arkitekt Preben Hansen stod bag den danske ambassade i Paris. Nå, men, det var jo strudsen vi kom fra. I kan se den og de andre dyr i det lille gallerie lige til den 28. september. Plakaten måler 40x60cm og koster 10€, og alle originalerne bliver solgt for 2800€. Plakaten ser ud som nederst.

 

GALERIE MARTINE GOSSIEAUX
56, rue de l’Université
7. arrondissement
Métro: Solférino, Rue du Bac.
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Lørdag (Sat) 14.30 – 19.00.

ENGLISH RECAP: “THE CHARMING OSTRICH & FRIENDS”. I stumbled upon this poster of the very charming and colourful ostrich the other day and knew immediately, that I had to own it. The ostrich and 27 other equally cute, funny and charming animals painted by the French artist Dominique Zehrfuss are exposed till September 28th at the gallery Martine Gossieaux, and I highly recommend a little visit. The details in all the animals are simply stunning and impressive. You’ll definitely leave the gallery with a smile on your lip. The poster is 10€ and the originals are 2800€.

BOURDELLE & BALENCIAGA

Ååååh, Musée Bourdelle! Jeg kan ikke andet end sige pæne og begejstrede ord om dette sted, som jeg har besøgt utallige gange og aldrig, aldrig bliver træt af. Det smukke og hyggelige museum huser en fantastisk samling af den franske skulptør Antoine Bourdelle (1861-1929), som selv boede og havde atelier i de ældste af bygningerne. Det er et utroligt behageligt museum at besøge med de smukke og imponerende skulpturer, de flotte bygninger, skulpturhaven og det gamle atelier (billede 3 og 4). Sædvanligvis er der gratis adgang, undtagen når der er særudstilling, og det er der lige nu, og det er lidt af et særstykke. Udelukkende sorte kreationer af den berømte spanske designer Cristobal Balenciaga (1895 -1972) bliver vist side om side med Bourdelles skulpturer, og det er godt nok smukt. Man behøver absolut ikke være modeinteresseret for at synes om udstillingen. Den sorte elegance vil alle kunne nyde. Balenciaga-udstillingen varer lige til den 16. juli. MUSEE BOURDELLE
18, rue Antoine Bourdelle
15. arrondisssement
Métro: Falguière
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Søndag (Sun) 10.00 – 18.00 (Mandag lukket!)
Bourdelle.paris.fr

ENGLISH RECAP: “BOURDELLE & BALENCIAGA”. I say favourite about a lot of things, but I mean it every single time. The Musée Bourdelle is on that very long list of very favourite places in Paris. It’s a wonderful museum with an impressive collection of the French sculptor Antoine Bourdelle’s beautiful sculptures. It just such a nice place to stroll around in. The buildings are beautiful, the sculpture garden is charming and the old atelier where Bourdelle used to work (pic 3 and 4) is one of my favourite rooms. Normally entrance is free unless a special exhibit is on, and that’s what’s happening right now and therefore adds an extra reason to pay Musée Bourdelle a little visit. Black creations by the famous Spanish designer Cristobal Balenciaga are exposed next to Bourdelle’s sculptures, and that is simply so elegant and beautiful. The exhibit is on till 16th of July.

VERMEER I KØLESKABET

Jeg ved ikke hvorfor, foråret altid har så travlt. Det fiser afsted og har så mange ting, det skal nå. Den ene dag blomstrer magnoliatræerne, og dagen efter smider de alle de smukke blade på jorden, nøjagtigt som teenagers og deres konstante tøjkriser. Meget frusterende er det! Man skal være hurtig med at nyde foråret og slå til, når det er der. Lidt ligesom når man ser noget pænt hos Zara. Hvis man ikke køber med det samme, er varen væk et par dage efter. Selv synes jeg, at jeg lige var på Louvre for at se Vermeer-udstillingen, men det er faktisk allerede en måned siden. Så det er immervæk på tide, at jeg får fortalt om den og om sammenhængen mellem Vermeer og de der franske youghurter, jeg altid opfordrer jer til at spise løs af, så I kan få glassene med hjem. Udstillingen varer frem til den 22. maj, så selv om der er fart på årstiden, kan I sagtens nå den. Det er en exceptionel fin udstilling og et kæmpe tilløbsstykke, så billetter skal bestilles i forvejen på nettet, for at undgå en kø på to timer eller ligefrem at blive afvist. Udstillingen har fået samlet en tredjedel af Vermeers værker, hvilket er første gang i halvtreds år i Frankrig, at så omfattende en udstilling om Vermeer er blevet stablet på benene. Og selv om mit absolutte yndlingsbillede af Vermeer “Pige med perleørering” er blevet tilbage i Holland, så er der så mange andre smukke billeder, som blandt andet “Mælkepigen”, at titte på. Og Mælkepigen er lige præcist det billede, der giver os forbindelsen til den omtalte youghurt, for på fransk er billedets titel “La Laitière”, og det har givet både navn og pynt til youghurtmærket, hvilket I kan se på billedet nedenunder. Udover alle Vermeers smukke billeder byder udstillingen på billeder af andre eminente hollandske kunstnere fra samme tid, og det er altså en smart ide, for man får et virkelig godt indblik i den stil, der florerede, og kan se hvordan de forskellige malere kendte hinanden, inspirerede hinanden og tit delte præcist de samme motiver og modeller. Selv gik jeg fuldstændig i spåner over, hvor fint, minutiøst og præcist de kunne male bitte små ting og detaljer. Meget, meget imponerende. Og det er også ret beundringsværdigt, hvor pænt og enkelt de kunne få sko eller andre ting, der flyder på gulvet, til at se ud. Tennissko, der flyder i min entré, har absolut ikke samme klasse. Så til sidst vil jeg bare sige: “Gå endelig ikke glip af udstillingen, og spis masser af youghurt!”.
(Book billetter her)
ENGLISH RECAP: “VERMEER IN THE FRIDGE”. If you’re in Paris, then don’t miss out on the incredible and sensational Vermeer exhibition at the Louvre. A third of his paintings are exposed next to paintings of other remarkable Dutch painters from the same era. It’s really interesting to see how well they knew each others’ paintings, and how they inspired one another and sometimes used the exact same motives and models. One of Vermeer’s paintings “The Milkmaid” with its’ French title “La Laitière” gave its’ name and decoration to the famous French youghurt brand. So my advice would be to go and see the exhibit and eat lots of youghurt and keep the little glasses afterwards. There are many ways to reuse them in your kitchen or elsewhere afterwards. Book your Vermeer tickets online here, to be sure to get in.

HEMMELIGHEDEN BAG DEN FRANSKE RULLEKANT

Jeg iler med dette indlæg og skynder på jer på mest velmenende vis, for sagen er, at i morgen og i overmorgen (25. og 26. november!) er de sidste to dage på det mægtig fine og interessante arrangement, som det franske luksusmærke Hermès har stablet på benene. I den fine gamle og nyligt restaurerede markedshal Carreau du Temple kan man komme tæt på ti forskellige håndværk og deres respektive håndværkere, som viser, hvordan de dagligt syr, monterer, klipper, tegner o.s.v. for Hermès. Der er tilmed mulighed for at melde sig til et par workshops, hvor man kan lære at gravere i metal, og hvordan man syr kanten på Hermès’ legendariske silketørklæder. Man forstår meget hurtigt hvorfor Hermès’ fine sager ligger i det prisniveau, som de gør. Der ligger et kolossalt arbejde og meget imponerende håndværk bag. For lige at vende tilbage til det berømte silketørklæde, som på fransk kaldes Le Carré Hermès. Carré betyder kvadrat, og det er ganske logisk, da det klassiske Hermès-tørklæde måler 90 x 90 cm. Hvis I er de heldige indehavere af et af slagsen, eller har været forbi en Hermès-forretning og kastet lange blikke efter de smukke tørklæder, vil I være velvidende om kanten på tørklædet, som ikke bare lige er bukket om og syet og strøget fladt. Næh, nej, kanten er såmænd rullet med en usynlig syning inde i rullen og et enkelt synligt sting på bagsiden af tørklædet. Rullekanten bliver syet i hånden, og det tager cirka en syerske 45 minutter at sy et helt tørklæde. Denne rullekant-teknik kaldes “Le roulottage à la française”, som i modsætning til den italienske pendant “Le rouleautage à l’italienne” viser rullekanten på retsiden af tørklædet. Denne fine kant på tørklædet er grunden til, at et Hermès-tørklæde aldrig må stryges helt ud til kanten for ikke at gøre rullen flad. Så det skal man lige underrette renseridamen om!
Det skal dog lige nævnes, at hele arrangementet foregår på fransk, men man kan sagtens kigge, aflure og beundre alligevel. Jeg beklager i øvrigt det meget dårlige billede. Jeg var alt for absorberet i, hvad der foregik, til at få snuppet ordentlige billeder. Men I kan dog få det ud af billedet, at der var lige så mange mænd som kvinder, der deltog i den lille franske rullekants-workshop.
hermes-atelierHERMÈS HORS LES MURS (Hermès udenfor murene)
Carreau du Temple
4, rue Eugène Spuller
3. arrondissement
Métro: Temple, République
Åbningstider/Opening hours: Fredag d. 25. nov: 11.00 – 20.00, Lørdag d. 26. nov: 11.00 – 17.00.
GRATIS INDGANG!

ENGLISH RECAP: “A PEAK OVER HERMÈS’ SHOULDER”. Go, go, go and don’t miss out on the last two days of the behind the scenes of the legendary French luxury brand Hermès. Get a closer look on the beautiful craftmanship behind the products and get a chance to have a chat with the crafters. The last day is the 26th of November. Free entrance!

MIN VEN ROGER og alle de andre…

Jeg har lidt ondt af alle jer, der besøger Paris lige nu, eller som vil gøre det i den nærmeste fremtid. Grunden er ganske enkelt, at der er så vanvittigt mange spændende og smukke udstillinger, og at det for jer derfor vil være pinefuldt at være nødt til at sortere fra i det gode assortiment. Det positive ved det hele er dog, at det skiftende, kedelige og regnfulde novembervejr egner sig storartet til at tulle rundt på museer. I bunden af dette indlæg skal I nok få praj og links til en del af dem. Jeg vil dog lige fortælle jer lidt om en udstilling, jeg så for godt to uger siden på Musée des Arts Decoratifs, og som varer lige til starten af januar 2017. Udstillingen viser den industrielle designer Roger Tallons værk, som jeg på forhånd ikke troede, at jeg kendte noget til. Det viste sig dog ganske hurtigt, at vi nærmest var bedste venner, for denne ultra dygtige designer stod bag det franske hurtigttog TGV, som jeg har rejst med utallige gange. Det var også ham, der designede indmaden til Eurostar toget og tilmed kom på navnet. Han designede, hvad jeg synes, er verdens mest cool fjernsyn og den smukkeste vindeltrappe, som jeg altid har drømt om, dog uden at kende designerens navn. Derudover designede han køleskabe, værktøj og drejemaskiner, sprinklervæskedunke (spøjst ord!), taburetter, skistøvler, bestik og hvad ved jeg. Jeg nød virkelig at få indsigt i Monsieur Tallons værk og i det hele taget at komme lidt tættere på industrielt design og mennesket bag de ting og sager, der omgiver os i hverdagen som den rene selvfølge. Et par videoer med interviews med Tallon himself og folk, der har arbejdet med ham, gav også god viden om designeren og det industrielle erhverv. Alle videoer har i øvrigt engelske undertekster. Så hvis I er hooked på industrielt design, eller bare er lidt nysgerrige, så vil jeg på det industrielleste anbefale udstillingen.

Og som lovet højere oppe, får I her et par links til hvilke andre udstillinger, der venter jer: På Fondation Louis Vuitton udstilles der frem til den 20. februar mesterværker af de helt store malere fra den russiske Chtchoukine-samling. Så vær klar med Kleenex, for det er stort og rørende. På Petit Palais er der en fin, fin udstilling om den geniale forfatter Oscar Wilde frem til den 15. januar. Frem til den 23. januar handler det på Grand Palais om Mexico fra 1900-1950 med alt fra malerier, musik, litteratur og skulpturer. Frida Kahlo og Diego Riveras værker er selvfølgelig på repertoiret. Og på selvsamme sted kører der sideløbende en udstilling om Tintins fader, tegneren Hergé, til den 15. januar. På Centre Pompidou (Beaubourg) er det maleren Magritte, der er det helt store trækplaster frem til den 23. januar. Til den 18. december er det den engelske kunstner Tino Seghal, der rumsterer på Palais de Tokyo med et værk, man selv deltager aktivt i. Jeg siger ikke mere, men det er meget cool og råt og er virkelig oplevelsen værd.
roger-tallon-tvroger-tallon-service-de-tableroger-tallon

ENGLISH RECAP: “MY FRIEND ROGER and what’s going on”. A couple of weeks ago I went to see the exhibit about the industrial designer Roger Tallon thinking that I knew absolutely nothing about him. But I soon realized, that I could practically consider him as a friend considering that I had often been in close contact with his design. He designed the TGV train, the inside of the Eurostar and even came up with the name for it. He designed stools, cutlery, tools, motorbikes and the worlds most beautiful spiral staircase and television for that sake, that I have drooled over on many occasions. And he designed soooooo much more. If you’re into industrial design or just a little curious, then go, go, go, because you get a good insigth in Monsieur Tallon’s work and the world of industrial design. And if you’re up to more exhibits then click on the underlined links in the text above, and they will take you straight to what’s going on in Paris right now.

 

D STÅR FOR DEJLIG DAG

Jeg tror, at det var den sidste af de lune dage for i år, som vi blev forkælet med i går. Solen skinnede, himlen var blå og termometret på apoteket i min gade fremviste stolt 18°. Min kæreste og jeg var derfor ikke sene om at handle. Vi forlod fluks hytten, snuppede dytten og trillede ud i det blå, til vi havnede i Giverny. Vi ville nemlig nå et visit i Monets hus og have, inden stedet lukker ned for sæsonen den 1. november (Altså i dag!). Jeg har været der flere gange før, men aldrig på denne tid af året. Men jeg tænkte, at selvom Monets store inspiration – de smukke åkander i dammen i haven – ville være afblomstrede, måtte den eventyrlige have stadig være et syn værd. Og det var den også. Der var stadig masser af blomster, og som I kan se, var der stadig saft og kraft i tallerkensmækkerne. Tallerkensmækker hedder i øvrigt Capucine på fransk og er ligeledes et pigenavn. Det fungerer vist ikke helt på dansk: Goddag, mit navn er Tallerkensmækker Petersen! Men for mig er det ikke kun haven, der trækker, for jeg har altid været evigt forelsket i Monets vidunderlige køkken. Jeg får nærmest glædestårer i øjnene, når jeg ser alle de smukke blå og hvide kakler, kobberpanderne, komfuret og potteplanterne. Heldigvis synes min kæreste også meget om dette smukke sted, og han skulle derfor kun hive mig i armen tre gange, for at få mig med ud af køkkenet. Hvis I har været i Giverny, vil I ikke have undgået at lægge mærke til, at mange af træerne langs vejen er spækkede med mistelten. Min indre praktiske gris havde derfor forudset at tage en hækkesaks med i tasken. Så efter at være vandret over en eng, klatret halvt op i et træ og blevet revet uden større alvolighed af et par tornebuske, var jeg den lykkelige ejer af den store dusk mistelten, som I kan se på bilen. Bakspejlet fik en kvist, og det kunne da godt blive en hyggelig biltrend. Man skal bare huske kun at kysse under misteltenen, når man holder for rødt lys. Selvfølgelig er det under normale omstændigheder lige lovligt tidligt at hænge mistelten op. Men jeg har proppet min i en vase, og det ser uendeligt fint og enkelt og slet ikke julet ud. Måske tager jeg et billede af den, og viser jer det om et par dage.

monets-koekkenmonets-koekken-2monets-havebilen-og-misteltenenbilen-og-misteltenen-2ENGLISH RECAP: A GLORIOUS DAY. Yesterday was probably the last one of those gorgeous sunny autumn days where temperatures reach 18°. We didn’t want to miss out on such a good one and therefore went for a ride in the car beneath a perfectly blue sky. We ended up in Giverny to pay a last visit to Monets’ gorgeous house and garden before the place was closing down for the season. I’ve been there many times before and will never grow tired of the beautiful garden and the lovely house. The kitchen is simply to die for. When in Giverny it’s hard not to notice all the trees along the road that are full of mistletoe. After a little bit of climbing I succeded in getting my hands on a big bundle of it. I know, that Christmas isn’t exactly next week, but mistletoe is just as pretty in a vase plain and simple. We added some to the rear view mirror in the car, and liked the new concept. One just has to remember only to kiss at red light. Don’t kiss and drive!

OMAHA BEACH – NORMANDIET

Lige siden, at jeg kom hjem fra Normandiet for mere end tre uger siden, har jeg glædet mig til at vise billeder fra dette fantastiske sted, som også har en grum fortid. Mange af jer kender helt sikkert navnet fra historiebøgerne og fra film, og måske har en del af jer også været der. Stranden, som fik kodenavnet Omaha Beach af de allierede under anden verdenskrig, var en af de fem strande, hvor Operation Neptune bedre kendt i folkemunde som D-dagen (D-day) fandt sted den 6. juni 1944. På fransk kaldes denne historiske begivenhed for “Le Débarquement de Normandie”. Det er en utroligt smuk strand. Og som man står oppe på skrænten og skuer ud over strand og hav, eller når man går nede på stranden med fødderne i vandkanten, bliver man fuldstændig overvældet af skønheden ved dette sted. Og det er ganske vanvittigt at forestille sig, at tusindvis af amerikanske soldater gik i land på denne næsten otte kilometer lange strand for at bekæmpe tyskerne, at havets brusen den famøse 6. juni har været fuldstændig overdøvet af maskingeværer og eksploderende granater, og at stranden har været sølet ind i død og skræk og blod, og at hele Europas skæbne i 2. verdenskrig stod på spil. Stranden fik derfor også tilnavnet “Bloody Omaha” eller “Omaha la Sanglante” på fransk, da det var den af de fem strande, hvor flest allierede soldater faldt. Det er meget, meget overvældende, og jeg vil ønske, at I alle en dag får muligheden for at komme dertil for at mærke historiens vingesus, men også for at opleve dette smukke sted. På toppen af skrænten ligger den amerikanske militærkirkegård, hvor mere end 9000 smukke marmorkors i snorlige rækker med kig ud over vandet – alle vendt i vestlig retning mod moderlandet USA – vidner om de mange faldne helte. Jeg tog ingen billeder på kirkegården, men det er et meget, meget smukt sted, og som alle andre amerikanske militærkirkegårde er den imponerende velholdt.
omaha-beach-normandietomaha-beach-normandiet-2ENGLISH RECAP: “OMAHA BEACH – NORMANDY”. When I was in Normandy in August, I paid a visit to the historical site Omaha Beach. It’s an absolutely stunning beach almost eight kilometers long. It’s incredible to stand here and listen to the sound of the ocean and enjoy the view and at the same time be aware of what happened here on D-day during the second world war. So much blood shed and so many American soldiers died. The destiny of Europe during the war was at stake right here.

MUSEE CERNUSCHI

Paris byder på en hel del museer, hvor der er gratis entré, og det skønne museum Musée Cernuschi – som har en mægtig fin samling af asiatisk kunst og brugskunst – er et af dem. Det ligger i en smuk bygning – især indefra – lige op til den charmerende park Parc Monceau. Så er man på disse kanter, er det ganske oplagt at besøge museet, og derefter tulle rundt i Parc Monceau, som i øvrigt er spækket med bænke, man kan sidde på. Eftersom jeg ikke fik taget billeder af de mange fine genstande på mit seneste visit, da de fleste befinder sig i glasmontrer, og er lidt svære at fotografere, ja så må ordene jo gå lidt mere i dybden. Alle de smukke sager kommer fra henholdsvis Kina, Korea, Japan og Vietnam og gør sig ud som smukke bronzegenstande, lerfigurer, stentøj, skulpturer og andet. Selv er jeg ret vild med alle de fine ler og stentøjsfinurligheder. Et par smukke moderne billeder og keramiske- og porcelænskreationer tiltrækker også øjet og passer fint sammen med alt det gamle. Der er virkelig nogle fine sager at gå og kigge på. Og kan man andet end få smil på læben, når man ser disse herlige figurer, som man har på fornemmelsen at have set i en Star Wars film? Og som sagt er det en skøn bygning med flotte vinduer, der giver kig på parkens grønne beboere, som I kan se på billederne. Nu da mine billeder ikke viser særligt meget af den fine samling, så følg derfor dette link og kig nærmere på bygningen og de fine sager. Som sagt er der gratis indgang, med undtagelse af, når der er særudstilling, som der er lige for øjeblikket, men entréen kommer i dette særtilfælde op på 4€, hvilket jo er nul og niks i sammenligning med andre museers priser. Et lille tip til Parc Monceau, som I desværre også kun får med ord, er at gå ned langs den lille sø, hvor man kan få øje på søens store karper, der svømmer rundt, og skinner solen kan man være heldig at få øje på et par skildpadder, der slikker solskin. Og sidst men ikke mindst bor der i søen også et par grønbenede rørhøner, som er så fine med absintgrønne ben og ditto kæmpefødder og rødt næb. Jo, jo, der er nok at gå og hygge sig med i dette område.
Musée Cernuschi-3Musée Cernuschi-2Musée CernuschiMUSEE CERNUSCHI
7, AVENUE VÉLASQUEZ
8. ARRONDISSEMENT
METRO: MONCEAU
ÅBNINGSTIDER: TIRSDAG – SØNDAG 10.00 – 18.00.
WWW.CERNUSCHI.PARIS.FR

ENGLISH RECAP: MUSEE CERNUSCHI. This museum is a great place with a beautiful collection of Asian art and artifacts from China, Corea, Japan and Vietnam. It is situated in a gorgeous building, especially from the inside, right next to the charming Parc Monceau. If your’re in this neighbourhood I highly recommend to visit the museum and go for a nice stroll in the park afterwards. Both places are absolutely lovely. Since my photos show more of the windows than the actual collection, follow the link above to see more photos of the place and the collection.

 

TOLDEREN & JUNGLEN

Hej, så er jeg tilbage herinde. Bloggen blev desværre lidt forsømt på grund af arbejde, og dem af jer, der følger mig på instagram vil vide, at jeg også lige har været et smut i Danmark. Der er sket grimme ting igen i Frankrig, og Nice har været ude for et nederdrægtigt og mareridtsagtigt attentat. Jeg vil i dag ikke komme mere ind på forfærdeligheden ved det hele, for det er ganske pinefuldt at tænke på det 24 timer i døgnet, og jeg tænker, at et lille frirum her på bloggen vil gøre mig og jer godt. Så jeg vil benytte lejligheden til at fortælle jer om en udstilling, jeg så, imens bloggen holdt fri. Udstillingen fandt sted på Musée d’Orsay, og den er desværre lige overstået for et par dage siden. Men jeg synes, at I skal høre lidt om denne franske maler alligevel, da han ikke er så kendt i Danmark.  Selv er jeg ret pjattet med ham, og det har jeg i øvrigt ikke fra fremmede, for det var Kandinsky og Picasso også. Han gik under navnet Le Douanier Rousseau, hvilket betyder tolderen Rousseau, for han arbejdede rent faktisk som tolder i Paris, indtil han kastede sig ud i det som fuldtidskunstner. Hans fulde, men ikke kunstneriske, navn var Henri Julien Félix Rousseau, og han levede i Paris lige til han døde af koldbrand i det ene ben i en alder af 66 år i 1910. Han malede billeder i den mest vidunderlige naive stil, som aldrig bliver for naiv og ej heller kedelig, som jeg synes visse naive kunstmalere kan være til tider. Han er allermest kendt for sine junglemotiver, som er helt fantastiske med skønne vilde dyr og planter og til tider en dame på en divan. Det sjove er, at han aldrig nogensinde forlod Paris, og derfor aldrig satte sine ben i en hvilken som helst jungle. Inspirationen til de eksotiske planter og dyr fik han fra tidsskrifter og fra at have vandret rundt i de smukke væksthuse i Jardin des Plantes, som I lige kan se en flig af på billede to. Derudover var han så heldig at i hæren at have mødt et par soldaterkollegaer, som havde været i Mexico, som yderligere kunne give beskrivelser derfra, der sikkert har givet megen inspiration. Han har udover junglebillederne blandt andet også lavet nogle skønne landskabsportrætter “portraits paysage”, hvor man bag den portrætterede kan se landskaber, bygninger, både og andet herligt. Tolderen er et spændende og opmuntrende bekendtskab, så prøv at google hans billeder for mere indsigt i hans værk. Da jeg så udstillingen, måtte man desværre ikke tage billeder, så I må nøjes med et billede af et postkort fra udstillingen, som jeg naivt har prøvet at give lidt junglestemning ved at tilsætte det mest eksotiske, jeg havde i lejligheden: En banan!

Le Douanier Rousseau

Jardin des Plantes-VæksthusENGLISH RECAP: PARIS IS A JUNGLE. The exhibit with the French painter Le Douanier Rousseau just ended a couple of days ago, and I hope that many of you got to see it. I love his work and so did Picasso and Kandinsky by the way. He is most famous for his jungle paintings, that I must admit are just fabulous. Isnt it funny to know, that mister Rousseau never left Paris, so he got all his jungle inspiration from magazines, from strolling around in the green houses in Jardin des Plantes and from stories told by collegue soldiers that had been to Mexico.

HVORFOR HAR JEG ALDRIG HØRT OM HENDE FØR?

Jeg er lidt museumsfikseret for tiden, for Paris byder på virkelig meget kunstgodt lige nu. I går så jeg den fineste udstilling med en kunstner, jeg aldrig i mit liv har hørt om før. Kunstneren hedder Helena Almeida. Hun er født i 1934 i Portugal, og har været kunstner i mere end halvtreds år, hvilket nikker en ordentlig skalle til min kunstradar, for hvorfor er jeg gået glip af hende i alle disse år? Jeg blev på to sekunder fuldstændig pjattet med hendes værker, som blandt andet mikser foto og maleri, og i størstedelen af tilfældene er Helena Almeida selv afbilledet. Det er så fint og enkelt, det hun laver, og så har hun en helt unik måde at behandle rummet omkring sig i sine værker på. Jeg beklager, at mine noget alternative og sidelæns billeder ikke hylder Almeidas arbejde på rette vis, men jeg blev ganske enkelt nødt til at tage billederne på den måde for ikke selv at blive genspejlet. Udstillingen varer lige til den 22. maj, hvilket jo er helt perfekt for alle jer, der kommer til Paris på forårsvisit, og den finder sted på Jeu de Paume. Jeu de Paume er endnu et af de museer, som jeg holder rigtig meget af. De har altid super gode fotoudstillinger, som aldrig er så store, at man går helt død. Og så ligger museet jo kanon godt i et hjørne af Tuileries-haven med udsigt ud over Concorde pladsen. I kan læse mere om Helena Almeida, se flere af hendes billeder og få alle de praktiske oplysninger om Jeu de Paume lige her.

Helena Almeida-Jeu de PaumeHelena Almeida-Jeu de Paume-2Helena Almeida-Jeu de Paume-3ENGLISH RECAP: “WHY HAVE I NEVER HEARD ABOUT HER BEFORE”. I made a fantastic discovery yesterday, when I saw the exhibit with the Portugese artist Helena Almeida at the Jeu de Paume. I had never heard about her before, but it only took me seconds to fall completely for her work, that mixes photo and painting among others. I apologize for my highly awkward and sideway kind of photos, that really don’t do Almeidas’ work justice, but it was simply to avoid my own reflection in the glass. The expo is on till May 22th. More about Helena Almeida and all the practical info for the Jeu de Paume right here.

FONDATION LOUIS VUITTON & DE KINESISKE KUNSTNERE

Jeg misser ikke chancen, når den er der, for at fortælle om Fondation Louis Vuitton, for det er ganske enkelt et super museum. Da min mor var i Paris for et par uger siden, var det en selvfølge, at hun også skulle opleve dette imponerende sted, som selvfølgelig faldt i rigtig god jord. Udstillingen, som vi så, fortsætter lige til slutningen af august og repræsenterer en bunke moderne kinesiske kunstnere. Selvom det ikke er den af museets udstillinger, der har slået benene mest væk under mig, er det nu ganske interessant alligevel. Og om de så udstillede kartoffelskræller, badehætter eller toastbrød, ville det med garanti også se kanon godt og spændende ud i dette museum. Bygningen, så fremragende mestret af Frank Gehry, er langt fra bare udstillingernes emballage. Det er en helhed, der konstant skifter form og udtryk alt efter, hvor man befinder sig i den. Så ja, endnu engang vil jeg sige, at det ville være meget, meget synd at gå glip af dette arkitektoniske mesterværk, hvis man besøger Paris. På billede 1 og 2 er det to af de kinesiske kunstværker fra den nuværende udstilling, som jeg syntes bedst om. Tilgiv mig at jeg ikke kan huske kunsternes navne, men skulpturen, hvor Nike fra Samothrake har fået bunden vendt i vejret og står i balance på en lige så hovedløs kinesisk Buddha, var lidt imponerende, og på en eller anden måde også lidt morsom, selvom jeg ikke ved om det var meningen. Det store buddhahoved delt i to var også ret så fascinerende. Det ses ikke på billedet, men der kom røgelse ud af det.  Og de to sidste billeder er af Olafur Eliassons smukke faste installation “Inside the Horizon” lavet af spejlelementer og gult lys, som man kan bruge meget tid på at opleve fra alle vinkler og sider. Det er virkelig flot lavet. Få al den nødvendige information, og mere til, om museet og dets aktiviteter lige her.
Fondation Louis Vuitton-Artistes chinoisFondation Louis Vuitton-Artistes chinois-2Fondation Louis Vuitton-Olafur EliassonFondation Louis Vuitton-Olafur Eliasson-3ENGLISH RECAP: “FONDATION LOUIS VUITTON & THE CHINESE ARTISTS”. I never miss a chance to talk about The Fondation Louis Vuitton, because it is simply such a great museum. A couple of weeks ago I saw the current exhibit showing a bunch of moderne Chinese artists. And even though it didn’t knock me off my feet like their previous exhibits, it was still very interesting. And the thing about that place is that they could show potato peels, swim caps or toast bread for that sake, and it would still look fantastic in those incredibly surroundings brilliantly created by Frank Gehry. So it would definitely be a shame to miss out on this museum when visitting Paris. On pic 1 and 2 you can see two of the art pieces, that I preferred from the exhibit. An incredible and also funny interpretation of the “Victoire de Samothrace” standing upside down on an equally headless Chinese Buddha. The big Buddha’s head cut in half was really cool as well. It doesn’t show on the photo, but incense came out of the head. And last but not least two pics of Olafur Eliassons’ amazing and permanent installation “Inside the horizon”. One can spend quite some time exploring it from all sides and angles. More info and details about The Fondation Louis Vuitton right here.