GO’ MORGEN GED!

Bloggen er vist blevet sulten. Dens mave knurrer voldsomt på grund af mit skrivefravær. Derfor kommer det til at handle om mad både i dag og i det næste indlæg. Billedet af min morgenmad har jer, der følger mig på instagram, allerede set, men jeg misser aldrig chancen for at sprede propaganda om gedeost, så derfor skal billedet med her også. Jeg elsker gedeost, og kan spise det morgen, middag og aften, og jeg ved, at mange af jer har det på samme måde, men at der også er et par stykker iblandt jer, der ikke kan få det ged ned. Så hermed lidt inspiration for også at få de “nej-til-ged” med på vognen. Personligt elsker jeg gedeost med frugt til, eller bare noget, der søder en smule. Gedeost smager bare super med ting som honning, blåbær, brombær og figner, men kirsebær er altså også lige sagen efter min mening. Forleden dag lavede jeg derfor denne labre mad til morgenmad. Det er måske ikke det typiske at spise til morgenmad, men jeg elsker variation, og spiser aldrig det samme til morgenmad, og har egentlig ikke mange begrænsninger vedrørende morgenmad. Det er dog helt sikkert, at jeg aldrig ville kunne finde på at spise en burger med fritter klokken otte om morgenen. Jeg valgte en rimelig mild gedeost – i dette tilfælde en ung Sauvaget – skåret i tynde skiver med en foie gras skærer, som er langt det bedste til at skære gedeost med. Ovenpå puttede jeg sæsonens lækre kirsebær, et par dråber god olivenolie, lidt frisk basilikum og et godt kværn timut-peber. Eksperter siger, at timut-peber har en smag af grapefrugt, hvilket jeg er dybt uenig med, for jeg kan ikke fordrage grapefrugt. Jeg synes, at timut-peber har en mild smag af passionsfrugt, men det kan vi jo skændes om en anden gang. Hvis man synes, at olivenolie ikke hører til om morgenen, kan man bare bruge honning istedet. Og hvis man hellere vil lave anretningen til frokost kan man oveni lige give maden et par stænk med lidt balsamico eddike for at få lidt syrlighed med også. Jeg håber dermed, at de gedeostetvivlende får lyst til at give den herlige ost endnu en chance. Og nu glemmer jeg jo helt brødet! Det lækre surdejsbrød kommer fra bageriet Ten Belles Bread i rue Breguet i det 11. arrondissement. De laver super godt brød, og jeg anbefaler stedet på det varmeste. I næste indlæg kommer det til at handle om Container-mad med udsigt.

ENGLISH RECAP: “FOR THE EMPTY TUMMY”. The blog has been starving because of the lack of posts. That’s why today’s post and the follwing one will be about food. If you follow me on instagram, you’ve seen this photo already, but I never miss the chance to talk about goat cheese, the reason why I post it here as well. I’m a complete goat cheese addict, and this is how I had it for breakfast the other day: On a slice of delicious sourdough bread from the highly recommendable bakery Ten Belles Bread I put goat cheese, fresh cherries, a little bit of olive oil, fresh basil and some Timut pepper. Just delicious! If olive oil is not for you in the morning, then use honey instead. And if you wanna eat it for lunch a few drops of balsamic vinegar as well works perfectly too.

HER KOMMER JEG MED GELEEN

Når jeg om en lille uges tid vender næsen mod det koldere nord for at fejre jul med min familie, kommer der gele med i kufferten. Jeg har nemlig besluttet mig for at være dette års officielle leverandør af geleen, der skal serveres til andestegen. Og den skal selvfølgelig være hjemmelavet, hvis man skal bryste sig med den titel. Det er ikke nogen overraskelse for jer, der vanligt følger med herinde, at opskriften også denne gang kommer fra min yndlings-syltetøjsbog “Mes confitures” af Christine Ferber. I år bliver anden derfor ledsaget af den lækreste æblegele med mynte. Jeg er helt vild med resultatet, og geleen er i øvrigt også super på brød eller kiks i stedet for syltetøj. Jeg har ikke prøvet den til ost endnu, men det skal helt klart også testes. Så hvis I får tid her i disse travle juledage, kan jeg kun anbefale, at I laver jeres egen æble-mynte gele. Det ville da også være en sød lille værtindegave, nu jeg tænker over det. I opskriften står der, at man skal bruge krystalsukker. Det gør, at geleen bliver ekstra klar og fin i betrækket, men det havde jeg så ikke lige på lager, så min gele blev lavet på helt lyst rørsukker, og jeg synes faktisk, at den blev rigtig pæn alligevel, men krystalsukker er selvfølgelig bedre. Og hvis der er nogen, der skulle spørge, kommer det lille fortabte filtæsel på billederne fra Muji.
aeblegele-m-mynteaeblegele-m-mynte-2
ÆBLEGELE MED MYNTE
1,5 kg Granny Smith æbler
1,5 kg vand (150 cl)
1 kg krystalsukker
Saften af en lille citron
1 lille bundt frisk mynte

Skyl æblerne. Fjern stilkene og skær æblerne i fire stykker (uden at fjerne kernehus og kerner!). Put æblerne i en stor gryde, og hæld vandet over. Bring det i kog og lad det simre over svagt blus i en halv time. Æblerne bliver derved bløde og møre. Skyl mynten og pluk tyve blade, som lægges på køl i et fugtigt klæde. Put resten af myntebundtet ned til æblerne, og lad det trække cirka 15 minutter. Filtrer saften igennem en finmasket sigte ved at trykke forsigtigt på æblerne med en skummeske. Filtrer derefter saften gennem et fugtigt sylteklæde. Saften skal løbe frit igennem, uden at man presser. Sæt saften på køl til næste dag.
Dagen efter vejes et kg af saften af. Undgå at få bundfaldet med for at geleen kan blive fin og klar i konsistensen. Hæld saft, sukker og citronsaft i en stor gryde (det skummer meget op!!!) og bring det til kogepunktet. Skum grundigt af og fortsæt kogningen ved høj varme i 5-10 minutter (jeg kogte det i 10 minutter), altimens der røres forsigtigt i det. Tjek geleringen, og er den ikke god nok, så kog et par minutter ekstra. Fordel myntebladene, som har ligget på køl, i bunden af syltetøjsglassene. Hæld straks geleen på glas. Det bedste er at fylde glassene til randen, tørre grundigt af med et fugtigt klæde, hvis noget er kommet ud over kanten, og sætte låg på med det samme og lade dem stå til afkøling med bunden i vejret. Dette gør, at der ikke kommer luft ind i glasset, og giver derfor en bedre holdbarhed. Når geleen er blevet næsten kold og er næsten stivnet, vendes bunden i vejret på glassene og myntebladene rystes på plads, så de fordeler sig nogenlunde jævnt.

Førsyltningstip: Jeg steriliserer mine glas ved at putte dem i kogende vand i et par minutter, før de skal bruges.

 

ENGLISH RECAP: “I’M BRINGING THE JELLY”. In a little less than a week, I’ll be on a plane going to Denmark, where I can’t wait to spend Christmas with my family. This time I’m bringing homemade jelly with me to go with the roast duck. It’s typical to serve jelly – red currant jelly is probably the most common – along with caramelized potatoes, red cabbage and gravy when having roast duck. But I went for a gorgeous and fresh apple/mint one this time. When it comes to jellies and jams, I always use the recipes by Christine Ferber. You can never go wrong with her recipes. Oh, and the little donkey looking completely lost is from Muji.

SOMMER PÅ GLAS OG UDSALG

Det øser ned i dag i Paris, men jeg sidder indendøre og nyder sol og sommer på glas. Jeg har nemlig lavet det lækreste abrikossyltetøj ud af de smukke franske abrikoser, som I kan se på billedet.  Det drejer sig om abrikossorten Abricot de Roussillon, som er min absolutte yndlingsabrikos. Det er en lækkerbisken uden mage. For mig er det kongen over alle abrikoser, og den er let at genkende på dens rødmende kinder. Den er langt mere rød/orange end andre abrikoser. Hvis I skulle få mulighed for at få fingrene i dem, så tøv for guds skyld ikke, for det er sol, sommer og sødme i en mundfuld. Mit syltetøj blev lavet efter den opskrift, som jeg gav jer sidste år, men jeg tænker, at der er kommet nye læsere til bloggen, og at der samtidig også kunne være en del, der ikke fik taget abrikoserne sammen sidste år til at prøve opskriften. Det bliver ganske enkelt det bedste abrikossyltetøj på denne jord, og jeg lyver ikke. Inden jeg linker til opskriften, skal jeg dog lige nævne, at der i opskriftens sidste del står, at man skal give et opkog på cirka 5 minutter. Det kan dog sagtens blive næsten op til ti minutter før geleringen får den rette konsistens. Det skal jo nødigt løbe jer ned af armene, når I spiser syltetøjsmadder. Og mens jeg nu har jer foran skærmen, skal jeg lige hurtigt nævne, at hvis I skulle have plads til lidt improvisation i skemaet eller i budgettet, så starter det parisiske sommerudsalg i overmorgen, altså onsdag den 22. juni. Lokke, lokke, lokke!!!!
Opskriften på sol og sommer på glas finder I lige her.
abrikoser-abricots du RoussillonENGLISH RECAP: THE KING OF APRICOTS.  This is the best apricot on earth, and I’m not kidding. It goes under the “apellation” Abricot de Roussillon, and is my favourite, and also the reason why I go completely bulimic, when it’s season for it. The apricots are sweet, fruity and juicy, and if you have the chance to get a hold of them, don’t hesitate for a second. As you can see, their cheeks are blushing because of all the compliments. Actually the Abricot de Roussillon has a distinct orange/reddish colour, so you’ll be able to find them easily.

EN PÅSKEHARE SPISER IKKE SUKKER

I undrer jer nok over, hvorfor der ikke har været kage eller andre søde sager på bloggen i lang tid. For dem, der kender mig, ved jo at søde sager bare lige er mig. Men de selvsamme Mette-kendere ved også, at jeg til tider får nogle fikse ideer, som f.eks. at tage en sukkerpause. I dag er det helt præcist 27 dage siden, at jeg har spist sukker. Det startede egentlig med, at jeg bare lige synes, at det ville være godt for mig at holde mig fra sukker i en uges tid. En uge blev uden problem til to, så til tre og nu kan jeg lige så godt trumfe igennem med en hel måned. Det har underligt nok været legende let, og jeg har ingen sukkertrang haft. Min hud har fået mere glød, og jeg har lagt mærke til, at jeg føler mig mindre sulten dagen igennem. Jeg ved ikke, om der er forskel på vægten, da jeg aldrig vejer mig, men jeg synes egentlig, at mine lår ser tyndere og fastere ud. Det har derfor helt klart været et super positivt projekt. Det betyder dog ikke at sukker bliver bandlyst i fremtiden, slet ikke, så I kan godt regne med, at der kommer gode søde indslag fremover. Jeg har dog besluttet mig for at være mere selektiv med de søde sager. I løbet af denne sukkerfri periode har jeg gumlet på gulerødder, sprøde røde æbler og har nydt at sidde foran fjernsynet med en skål med mandler, valnødder og hasselnødder, og en gang om ugen har jeg lavet mumsede dadelkugler.  Så som I kan forstå, har jeg derfor ikke fået et eneste påskeæg i år, men til gengæld har mine dadelkugler haft form som påskeharer. Når jeg laver dadelkugler, bruger jeg altid opskriften af dygtige Ditte Ingemann fra den evigt inspirerende og sunde blog The food club. Ifølge opskriften skal kuglerne vendes i hvid og mørk chokolade, men hvis man er på nul sukker, kan man gøre, som jeg gjorde i stedet. Jeg ristede ganske enkelt nogle hasselnødder på en pande, gned skallen af ved hjælp af et viskestykke, blendede dem nogenlunde fint og rullede kuglerne deri. De smager altså bare kanon godt. Til gengæld er det ikke helt nemt at få kuglerne til at tage form som påskeharer, da dadel/mandelmassen er klumpet og klistret at arbejde med. Det nemmeste er helt klart at lave kugler. Men hey, selvom mine påskeharer måske ligner små monstre på LSD, er jeg nu egentlig godt og morsomt tilfreds med dem. I finder Dittes opskrifter på lækre dadelkugler lige her (Jeg laver altid dem med lakrids!). Og så vil jeg lige ønske jer alle en rigtig glædelig påske. Hils alle de danske påskeharer fra mig!
Dadelkugler-påskeharerDadelkugler-påskeharer-2ENGLISH RECAP: “AN EASTER BUNNY DOESN’T EAT SUGAR”. It’s Easter, and I haven’t had a single Easter egg. It’s my 27th day without sugar, which explains the lack of cakes and sweet delights in here for some time. I will be back on sugar again though, I just thought, that to stay off sugar for a month seemed like a healthy and good project. Above you can catch a glimpse of the non sugar date balls I’ve been munching on. And since it’s Easter, I gave them the shape of Easter bunnies, which isn’t that easy with the sticky date/almond material. Even though they do look a bit like little monsters on LSD, I’m happy with the funny result. And they taste awesome. Happy Easter to all of you!

BANANALADE

Jeg har fuldstændig glemt at fortælle jer, at jeg igen har haft fat i opskriftsbogen af den franske syltetøjsdronning Christine Ferber. Heldigvis er der et helt glas tilbage af produktionen (den slags fordamper meget hurtigt), så jeg lige kunne få snuppet et par billeder af det. Det drejer sig om bananmarmelade, men ikke lavet efter den samme opskrift, som jeg tidligere har vist jer, og som I kan genfinde i opskriftsarkivet. Banan og citron blev kombinationen denne gang, og det er altså lækkert. Jeg tør faktisk vædde på, at alle, der synes, at banan i kager og søde sager er for kvalmt og sødt, vil blive mere end glædeligt overrasket over denne marmelade, for citron gør den frisk i smagen og dulmer bananens sødlighed. Hvis I spørger mig, er det et hit. Nå, men ikke mere banansnak fra mig. Istedet får I opskriften, så I hurtigst muligt kan gå bananas i køkkenet.

BANAN OG CITRON MARMELADE

1 kg bananer (700g uden skræl)
6 citroner d.v.s. 200 g saft (20cl)
800 g krystalsukker
3 knsp fint revet citronskal

Pres citronerne, skræl bananerne og skær dem i skiver på 1 cm. Bland med det samme bananerne, citronsaft, citronskal og sukkeret i en stor gryde. Varm blandingen op til lige under kogepunktet. Hæld blandingen i en skål og dæk den med madpapir (aldrig staniol!!!), og stil den på køl natten over. Dagen efter hældes blandingen i en gryde. Bring det i kog under konstant omrøring. Skum overfladen. Fortsæt kogningen ved høj varme i cirka ti minutter under konstant omrøring. (10 minutter kan være for længe, det skal helst ikke gå hen og blive til bananmørtel! Hold derfor øje med konsistensen undervejs). Skum overfladen igen, hvis der er behov for det. Blend syltetøjet grundigt igennem, så det bliver helt fint i konsistensen. Giv det igen et opkog og put det derefter på glas og sæt låg på med det samme.
Bananmarmelade-Christine FerberBananmarmelade-Christine Ferber-2ENGLISH RECAP: “BANANA LEMON JAM”. Once more I’ve tried yet another incredible recipe by the French queen of jam Christine Ferber. This time I went for the fantastic combo banana & lemon. What a beauty. The lemon gives it the perfect kick. I’m sure that even people not liking cakes and sweet things with banana, would absolutely enjoy this.

SØD OG LÆKKER UDEN SUKKER

For ikke længe siden, fortalte jeg om super konditor Philippe Conticinis bog om desserter uden sukker “Gâteaux et gourmandises sans sucre”, og jeg lovede, at dele noget fra bogen med jer. Derfor skal I have opskriften på denne lille lækre æbletærte, som jeg synes er helt perfekt med en udpræget smag af æble og smør og sprødhed fra butterdejen, og hvor sukkeret slet ikke savnes på nogen måde. Jeg har prøvet opskriften flere gange, men det var først i går, at jeg var hurtig nok på kameraets aftrækker. Lækkerier har det med at forsvinde som dug for solen i mit hjem. Tærten er som sagt uden sukker, men ikke kaloriefri af den grund, men den er et rigtigt godt alternativ til dem, der vil skrue ned for det hvide og syntestiske sukker, uden at gå på kompromis med sødhed og lækkerhed. Inden man går i gang med tærten, skal man forberede de to ting, som er dem, der søder tærten, nemlig en slags sirup lavet af indkogt æblejuice og en æblemasse, som er en slags koncentreret og indkogt æblekompot. Begge præparationer giver mere, end man skal bruge til tærten, men æblemassen holder sig fint i flere dage i køleskabet og er helt perfekt oven på morgengrøden eller sammen med youghurt, skyr o.s.v. og en håndfuld ristede hasselnødder. Siruppen holder sig også godt i køleskabet og kan bruges til alt muligt, der har behov for smag og sødme. Philippe Conticini giver i bogen opskriften på butterdej, men foreslår, at man sagtens kan bruge en købt butterdej, bare den er uden sukker. Jeg købte derfor en økologisk af slagsen, og den var helt perfekt og tidsbesparende, og er den, som er brugt på billedet. Held og lykke med bagningen!

Æbletærte-uden sukker-Philippe ConticiniÆBLETÆRTE (Tarte aux pommes)
(Til 4 personer)

Dyppelse:
15 g smør
15 g indkogt æblejuice
1 knivspids fleur de sel

Fyld og dej:
1 rulle butterdej
60 g æblemasse
3 Golden Delicious æbler

I en lille gryde på lavt blus smeltes smør og indkogt æblejuice, og derefter tilsættes saltet (fleur de sel).

Rul dejen ud og skær en cirkel ud på cirka 18 centimeter i diameter (Min på billedet er på 20 centimeter!)
Læg cirklen på et stykke bagepapir og fordel æblemassen på midten af dejen.
Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne over i to for derefter at skære regelmæssige halvmåneformede skiver på 5 milimeters tykkelse. (Jeg skar mine på et mandolinjern, hvilket er en god garanti for at få en regelmæssig tykkkelse!). Fordel æbleskiverne på tærtebunden i et fint rosenmønster uden at komme ud over kanterne. Pensl tærten med halvdelen af dyppelsen og bag tærten på 160° i 35-40 minutter, og pensl den igen med resten af dyppelsen 5 minutter inden bagningen er overstået. Nyd tærten lun!

••••••••••••••••••••••••••••••

INDKOGT ÆBLEJUICE (Réduction de jus de pommes)
1 liter økologisk æblejuice

I en stor gryde koges æblejuicen på høj varme i 25 minutter. Man opnår derved 180 g indkogt æblejuice, som bliver tykkere i konsistensen, når den er kølet af.

••••••••••••••••••••••••••••••

ÆBLEMASSE (Pâte de pommes)
600 g Golden Delicious æbler

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne ud i grove stykker.
Put æblerne i en gryde og dæk gryden med madfilm og lad æblerne “kompotere” i 7 minutter ved middel varme.
Fjern madfilmen og varm æblerne op, for at få væden til at forsvinde, i 11 minutter på høj varme under konstant omrøring. Man opnår derved 250 g æblemasse.

ENGLISH RECAP:” SWEET AND DELICIOUS WITHOUT SUGAR”. I made this gorgeous little apple pie using master pastry chef Philippe Conticinis’ recipe from his book “Gâteux et gourmandises sans sucres”. I’ve actually tried the recipe twice, but the first time the apple pie simply vanished before my camera said click. It is super tasty with a great apple/buttery taste and its’ crispy crust, and you most definitely don’t miss the sugar.

SMÅ LÆKRE MUNDFULDE

Endelig fandt jeg en super god opskrift på småkager, hvor jeg kunne bruge mine ultra velduftende, vilde fennikelfrø fra La Tête dans Les Olives (Læs mere om butikken her). Den engelske kok Blanche Vaughan står bag opskriften på denne shortbread-opskrift, hvor fennikelfrø og tørrede lavendelblomster giver den lækreste smag til disse små og sprøde mumserier. Jeg har allerede bagt dem to gange (dem på billedet fordampede alt for hurtigt) og tænker, at de også ville være gode at proppe i en fin lille dåse og forære til en, man holder af. Ville det ikke bare være hyggeligt, hvis man gjorde mere ud af at bage småkager til hinanden? De små kager smager i øvrigt super godt til en kop te.
Lavendel-fennikel shortbreadLavendel-fennikel shortbread-2
LAVENDEL & FENNIKEL SHORTBREAD
(18 stk)
75 g usaltet stuevarmt smør
25 g sukker
1 knivspids salt
60 g mel
25 g rismel
1 tsk tørrede lavendelblomster
1/2 tsk fennikelfrø
Flormelis til pynt

Pisk sukker og smør i en skål til det bliver blødt.
Knus lavendelblomster og fennikelfrø i en morter.
Sigt de to slags mel og salt ned i skålen og tilsæt lavendel og fennikel.
Saml ingredienserne hurtigt til en dej uden at ælte for meget i det.
Pak dejen ind i madfilm og sæt den på køl i cirka 20 minutter.
Rul dejen ud i 1 cm tykkelse og stik kagerne ud med en lille udstikker.
(Jeg brugte et tequilaglas som udstikker, hvilket gav lige akkurat 18 småkager, og jeg rullede dejen ud mellem to stykker bagepapir, da den hurtigt kan hænge fast i kagerullen)
Bag dem i ovnen på 150° i 20 minutter, eller til de er gyldne og lysebrune på overfladen.
Når kagerne er kølet af, drysses de med flormelis.

ENGLISH RECAP: “TASTY LITTLE TEMPTATIONS”. I finally found a really good recipe, where I could use my wonderfully flavoured wild fennel seeds from “La Tête dans Les Olives” (Read more about the charming little boutique right here) The result is the lavender and fennel shortbread above, that I can asure you, are the loveliest little flavoury temptations. They’re incredible with a cup of tea. English super talented cook Blanche Vaughan is behind the recipe, which you can find in English right here.

DET SØDE UDEN SUKKER

En af Frankrigs største og mest respekterede konditorer Philippe Conticini sagde ja til challengen om at lave en bog med opskrifter på kager, desserter, syltetøj og andre søde sager, MEN helt uden sukker. Det må siges at være den omvendte verden for en konditor, for hvem sukker er en altdominerende og uundværlig ingrediens, som betyder smag, sprødhed, konsistens og meget mere. Bogen udkom i løbet af sommeren, og jeg købte den straks. For som min søde tand og jeg blev enige om, er vi begge ret så ligeglade med, om der er sukker i de søde sager, bare det smager sødt og godt. Til gengæld går jeg langt udenom kunstige sukkererstatninger, som jeg synes smager ganske rædselsfuldt. Blandt andet står Aspartam meget højt på min hadeliste. Det gode ved bogen, hvis titel er “Gâteaux et gourmandises sans sucre”, er at sukkeret ikke bliver erstattet af kunstigt sukker. Til gengæld bliver der skruet op for indholdet af vanille og krydderier, og sødemidlet skal man selv lave ved at indkoge æblejuice, hvilket jeg synes lyder kanon spændende og smart fundet på. Jeg glæder mig til i den nærmeste fremtid at kunne dele et par af opskrifterne med jer, når jeg har afprøvet dem. Hvad siger I for eksempel til dessert-hummus med mango og granatæble, banan & kokoskage, hindbærkage med youghurt eller frugt-tagine til at smøre på brød eller andet? Lyder det ikke bare lækkert? Som I kan se på forsiden af bogen, er der også en version af marmorkagen, som for mig er verdens kedeligste kage, men som i Conticinis udgave lyder top mumset. Jeg kan dog først dele opskrifterne med jer om et lille stykke tid, da jeg i morgen tager til USA med min mor på en super spændende rejse, som jeg glæder mig helt vildt til. Hvis nogen af de franskmestrende af jer skulle være i Paris i mellemtiden, kan I købe bogen i kogebøgernes paradis “La librairie gourmande”, som har det mest vanvittige udvalg af kogebøger, og som jeg anbefaler på glohedeste vis. Adressen står under billedet. Ha’ det noget så hyggeligt til vi blogges ved meget snart igen!

Gâteaux et gourmandises sans sucre-Philippe ConticiniLibrairie Gourmande
92 – 96, rue Montmartre
2. arrondissement
Métro: Sentier
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 11.00 – 19.00
Librairiegourmande.fr

ENGLISH RECAP: “THE SWEET STUFF WITHOUT THE SUGAR”. The book on the photo is a result of a challenge given to one of Frances’ finest pastry chefs – Philippe Conticini – to create recipes for desserts, cakes and other sweet delights without the use of sugar. The cool thing about the recipes is, that the sugar is not replaced by some kind of chemical sweetener. Instead you make your own sweetener by boiling down apple juice. Pretty clever and innovative if you ask me. I’m going on a fantastic trip to the US tomorrow, but when I get back, I’ll share a couple of the oh so tempting recipes with you. Doesn’t mango, hummus and pomegranates sound nice as a dessert? Or how about a raspberry cake with yogurt, a banana-coconut cake or a fruit-tagine spread? If you’re in Paris, you can pick up the book at cookbook-wonderland bookshop “La librairie gourmande” which carries an enormous selection of cookbooks. I highly, deeply, warmly recommend the place. Get the address above.

SYLTETØJS-EUFORI

Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt mit hjemmelavede abrikossyltetøj er blevet. Jeg tager faktisk kun armene ned, når jeg lige skal putte syltetøjet på en friskbagt bolle. Hver gang jeg bruger syltetøjsdronningen Christine Ferbers opskrifter, er det et hit. Tidligere har I hørt om opskrifter på henholdsvis banansyltetøj og Reine Claude-syltetøj, som begge smager uendeligt godt. Hvis I synes, at abrikoser er himmelsendte frugter, så vil I også synes, at dette syltetøj er paradis på glas. Jeg gemmer i øvrigt altid mine tomme Maille-glas. Jeg synes, at de er så fine med låg i guld og sort, og med abrikos-syltetøj i, er pænheden da i top. Det er super vigtigt, at man bruger modne men samtidig faste abrikoser til opskriften, da de vil blive til kompot, hvis de er for saftige og bløde!
Abrikossyltetøj-Christine Ferber
Abrikossyltetøj-Christine Ferber-2
ABRIKOSSYLTETØJ MED VANILLE
• 1,150 kg modne men faste abrikoser (1kg, når stenene er fjernet)
• 800 g krystalsukker
• 200 g vand (20cl)
• Saften af en lille citron
• 2 vanillestænger

Skyl abrikoserne. Skær dem over i to og fjern stenene. Bland abrikoser, vand, citronsaft, sukker og de flækkede vanillestænger i en skål. Dæk med madpapir (aldrig staniol!!!) og lad blandingen marinere 1 time på køl. Hæld blandingen i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Hæld igen blandingen i en skål og sæt den på køl i et døgn.
Dagen efter filtreres siruppen fra abrikoserne i et sylteklæde/ostelærred, og skindet fra abrikoserne fjernes. Bring siruppen i kog i en gryde. Skum grundigt af og fortsæt kogningen ved høj varme. Siruppen bliver koncentreret ved 105° på sukkertermometret. Tilsæt abrikoserne og giv det hele et opkog i cirka 5 minutter. Skum grundigt af igen. Fjern vanillestængerne og tjek geleringen. Er geleringen fin, hældes syltetøjet straks til kanten på steriliserede glas, der lukkes tæt og stilles med bunden i vejret. Vær opmærksomme på at få tørret kanterne af glassene af, hvis syltetøjet er kommet lidt ud over.

ENGLISH RECAP: “JAM EUPHORIA”. Whenever I use the queen of jam Christine Ferbers’ recipes, it’s always a huge success. The other day, I made apricot and vanilla jam, and it’s simply the most delicious apricot jam I’ve ever tasted. If you speak French, I will highly recommend you to get your hands on her recipe book “Mes Confitures”, which is full of fantastic recipes for all seasons.

 

HINDBÆRGRATIN

I lørdags spiste jeg frokost på Le Bistrot des Halles (15, rue des Halles. 1. arrondissement), som er en typisk gammeldags, god og autentisk bistro ved Les Halles, som er et kvarter, hvor det ikke altid er lige nemt at finde gode spisesteder. På bistroen får man klassikere som confit de canard, andouillette, cocotte æg, entrecôte, kæmpemæssige salater med foie gras, kråser og alt muligt andet godt. Og så laver de i øvrigt rigtig gode hjemmelavede pommes frites. Til dessert fik jeg en “Gratin de framboises” (Hindbærgratin), som er en underskøn, frisk, sød, luftig og bare vidunderlig dessert. Jeg har tidligere fået lignende andetsteds med ferskner, jordbær og kiwi, hvilket også er ekstremt lækkert. Frugtgratin er i det hele taget bare et hit. Jeg kan jo godt se, at det ikke er særligt pænt af mig lige at lufte billedet af den omtalte himmerigs-gratin foran jeres næser på den måde, så derfor har jeg snuset nettet igennem for at finde en opskrift og oversat den til dansk, så I selv kan lave noget lignende hjemme. Jeg har ikke selv afprøvet opskriften endnu, så I får lov til at være forsøgskaniner. Jeg vil i øvrigt mægtig gerne høre, hvad I synes om desserten/opskriften, hvis I afprøver den. God fornøjelse!
Hindbærgratin-Gratin de framboises-Le Bistrot des HallesHINDBÆRGRATIN
(4 personer)
400 g hindbær (eller en blanding af hindbær, jordbær, kisebær….)
4 æggeblommer
60 g sukker
10 cl champagne brut (eller Sauternes eller Marsala)
10 cl piskefløde
Evt. lidt flormelis til pynt.

Fordel hindbærrene i fire dybe tallerkner eller skåle (bruges der jordbær, skal de skæres over i to!). Pisk æggeblommer og sukker, til det bliver hvidt. Tilsæt champagnen og pisk igen. Varm det op over vandbad imens der stadig piskes til blandingen bliver skummende og næsten mayonaiseagtig i konsistensen. Når det bobler i kanten, tages blandingen af varmen, og der piskes lidt videre. Sæt blandingen tilbage på varmen og pisk for at få dampen til at forsvinde. Såsnart blandingen begynder at hænge ved i piskeriset, tages den af varmen og køler af i 5 minutter. Pisk fløden til flødeskum og bland den forsigtigt med æggeblandingen. Fordel det over bærrene og sæt dem under den varme grill i 2-3 minutter til overfladen er gylden. Drys eventuelt lidt flormelis over desserterne og server straks.

ENGLISH RECAP: RASPBERRY GRATIN. Last saturday I had this overly yummy dessert when having lunch at the Bistrot des Halles, which is a very popular and authentic bistro in the Les Halles neighbourhood serving traditional dishes like Confit de canard, Oeuf cocotte, Entrecôte, copious salads and so much more. The home made french fries are really good as well. Fruit gratins have always been favourites of mine whether it’s the raspberry version or with peaches, strawberries and kiwi, which I’ve had elsewhere. It is such a fruity and light textured and tasty dessert, that there will always be room for it no matter how filling the lunch was, if you ask me.

 

FRANSKE MAKRONER & VINTAGE TRIFLI

Jeg er på et lille visit i Danmark, og selvom vejret ikke ligefrem har pralet med sine solfremkaldende talenter det meste af tiden, så er det nu ovenud skønt at være hjemme, og at være omkranset af alt det grønne. Jeg har taget lidt sprødt og godt med fra Frankrig i form af de ultra lækre mandelmakroner “Les Macarons de Joyeuse”, som er en yderst velsmagende lille delikatesse, som kan nydes naturel, og selvom jeg ikke selv drikker kaffe, tror jeg, at kaffedrikkere vil nyde sådan en fiks lille makron til en kop espresso. Man kan selvfølgelig også bruge dem til desserter, hvilket jeg har gjort, sammen med en ingrediens, der lige siden jeg var barn, har forårsaget jubel-kolbøtter i min mave. Det drejer sig suverænt om rabarber. Nøj, hvor har jeg mange barndomsminder om min mors rabarbertærte og rabarbertrifli, og jeg husker, som var det i går, når min morfar helt fortroligt sagde: “Mette, der er rabarbertærte til dessert”, for han vidste, hvor godt jeg kunne lide rabarber. I dag er jeg stadig fuldstændig ellevild med rabarber, de er  bare ikke helt så nemme at få fingrene i, i Paris, og bagere og konditorer er ikke så rabarberproduktive/kreative som i Danmark. I øvrigt smager danske rabarber bare bedre, synes jeg! Forleden dag gik min mor i gemmerne og fandt den gamle opskrift på rabarbertrifli frem. Opskriften er fra” Desserter fra Brugsen” fra 1982. Jeg synes, at I skal have opskriften, for den holder absolut stadig kadencen. Den eneste forskel fra opskriften er, at jeg har brugt franske mandelmakroner, og i stedet for at lave triflien i en skål, har jeg portionsanrettet den i franske youghurtglas. Hvis I skulle lede efter makronerne i Paris, er de lettest at finde hos La Grande Epicerie eller Lafayette Gourmet.
Les macarons de JoyeuseLes macarons de Joyeuse-2Les macarons de Joyeuse-RabarbertrifliRABARBERTRIFLI
(Til ca. 4-5 personer)

½ kg rabarber ( 4-5 mellemstore stilke)

100 g ( ca 1 dl sukker)

50 g makroner

½ dl portvin

2 æggeblommer

2 spsk. sukker

¼ l piskefløde

25 g smuttede, hakkede mandler

Rabarberne skæres i ca. 2 cm lange stykker. Rabarber og sukker kommes i en gryde og koges ved svag varme, til rabarberne er møre, men ikke kogt ud. Makronerne knuses groft og kommes i en skål. Portvin hældes over. Rabarberkompotten hældes over makronerne og afkøles. Æggeblommer og sukker piskes. Fløden piskes stiv og vendes i æggemassen. Cremen fordeles over rabarberne og mandlerne drysses over.

ENGLISH RECAP: MACAROONS & RHUBARB.
The crispy little almond macaroons “Les Macarons de Joyeuse” is a true delight, that can be enjoyed on its own with a good cup of coffee, but can easily be used in dessert making as well. On the pics is one of my favourite childhood desserts: A rhubarb trifle. Instead of making a big bowl, I made individual ones in pretty little French youghurt glasses, where the macaroons are hiding underneath the layer of rhubarb. You’ll easily find the macaroons in Paris at La Grande Epicerie or Lafayette Gourmet.

ET VARMT TAK OG LIDT AT VARME SIG PÅ

Jeg er meget, meget overvældet over de søde og omsorgsfulde kommentarer, I har skrevet til mig her på bloggen og på facebook, både da min far døde, og også nu, da jeg er vendt tilbage på bloggen efter en meget lang pause. Det har været utroligt rørende at læse, og det har virkelig varmet mit hjerte. Jeg er sikker på, at med al den opbakning, I har givet mig, vil foråret helt sikkert vise sig meget snart. Hvis foråret viser sig her i byen først, vil jeg selvfølgelig bringe det videre til jer via bloggen. Skal vi ikke sige, at det er en aftale? Så inden foråret kommer susende, får I lige noget at varme jer på i form af én af de nemmeste supper, der findes, og som jeg har lavet mange gange i løbet af vinteren. Den er lavet på én af mine underjordiske yndlinge, den skrumpehoved lignende rodfrugt knoldselleriet, der på fransk bærer navnet “Céleri-rave”. Opskriften er ikke fransk, men kommer fra en opskriftsbog, min mor forærede mig flere år tilbage, og som hedder “Økologisk køkken året rundt” af engelske Liz Franklin. Men lidt fransk blev min alligevel, da alle ingredienserne er købt hos min yndlingsgrønthandler i rue du Nil. Det bliver den mest fløjlsbløde og lækre suppe, og den tager vitterlig ingen tid at lave. Ifølge opskriften hører det til, at man også laver ostesticks som tilbehør, men jeg spiser nu bare lækkert friskbagt brød til. Hvis I ikke vil have den lige så tyk i konsistensen som min på billedet, skal der bare spædes op med mere grøntsagsbouillon. Jeg synes i øvrigt , at det klæder knolden gevaldigt, når man får den med lidt grønt på toppen. Den ser ikke helt så dyster ud vel?
SellerisuppeKnoldselleri-Céleri-raveSELLERISUPPE
(Til 4 personer)
1 løg, hakket
3 spsk olivenolie
1 liter grøntsagsbouillon
1 knoldselleri, skrællet og skåret i mindre stykker
1 lille bundt frisk timian, gem et par kviste til pynt
Salt & peber

Varm olien op i en stor gryde, tilsæt løget og svits det i 4-5 minutter under omrøring, eller til løgene bliver klare. Tilsæt selleri og svits videre i 3-4 minutter, stadig under omrøring. Tilsæt grøntsagsbouillon og timian. Lad det småkoge til sellerien er mør – cirka 25 minutter!

Fjern timiankvistene og blend suppen, til den er helt glat i konsistensen. Varm suppen langsomt op igen og smag til med salt og peber. Kom suppen på skåle, pynt med lidt frisk timian og server!

Bon appétit!

ENGLISH RECAP: “HOW TO STAY WARM”. It’s not quite spring yet, but I know from all the support and kindness, that people have shown me since my father died, and also when I returned to the blog, that it must be just around the corner. In the meantime, one can stay warm and enjoy a delicious soup, like for example the one on the photos, that I’ve made several times this winter, made out of one of my favourite “underground” veggies: The Celery root.