NÅR BÅDE HUDEN OG PENGEPUNGEN JUBLER

Hvis I nogensinde har prøvet Imedeens hudpleje-tabletter, så ved I helt sikkert også, hvor gode de er, men samtidig også hvor vanvittigt dyre de er. Af en eller anden årsag, som kun delvist kan forklares med, at momsen i Frankrig på den slags sager kun ligger på 5,5%, så er de danske supertabletter meget, meget, meget billigere her i byen. Og når jeg siger her i byen, henfører jeg som sædvanligt til yndlingsapoteket Citypharma, som ganske enkelt har Paris’ største og bedste udvalg af skønhedsprodukter i stueetagen og en fænomenal afdeling for kosttilskud på første sal.  Og hvad koster de så, og hvad er det de kan de der tabletter? En pakke med 120 tabletter, som svarer til to måneders brug, af Time Perfection i 40+ udgaven, som er den aldersgruppe, jeg hører til, koster 44,9€, svarende til 337 kr. I Danmark skal I give 799 kr for samme pakke. Det er ganske enkelt en hæsblæsende besparelse uden lige, som gør mig aldeles paf. For mit vedkommende giver tabletterne mig en mere jævn hud. Den ser ganske enkelt mere spændstig og glat ud, og den føles også blødere. Jeg tager dem ikke hele året, men snupper gerne en tomåneders pakke et par gange om året, og det virker som sagt rigtig godt for mig. Selvom det virker helt absurd, at jeg sidder her på min pariser-blog og plaprer godt om et dansk produkt, så må besparelsen og kvaliteten på produktet være god nok grund til, at Imedeens tabletter hører med til de absolutte good buys hos Citypharma sammen med alle de andre mærker som Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc.  Mit miljøvenlige hjerte sender dog lige en venlig bøn til Imedeen om lidt mindre emballage. Det er godt nok en stor pakke til bare 120 tabletter. Jeg putter altid mine vitaminpiller og kosttilskud på et glas, da jeg ikke bryder mig om al den unødvendige pap, plastic og aluminium, der generelt følger med.

CITYPHARMA
26, rue du Four
6. arrondissement
Métro: Saint Germain des Prés, Mabillon
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30 – 20.00. Lørdag (Sat) 9.00 – 20.00.

ENGLISH RECAP: “SAVING MONEY AND GAINING BEAUTIFUL SKIN”. If you have ever tried the beauty supplements from Danish brand Imedeen, then you know how good they are, but also that they’re quite pricey. For some reason they’re so much cheaper in Paris, and especially if you buy them at favourite pharmacy Citypharma, where it literally takes two minutes to fill a basket with lots of great skincare much cheaper than anywhere else. The “Time Perfection” 40+, which corresponds to my age category, and the one that I buy and love, is 44,9€ for a two month pack. My skin gets more even and firm when taking them, so to me they’re definitely on the top 10 list of things to buy at Citypharma along with products from Bioderma, Avène, Embryolisse, Caudalie etc, etc, etc.

Reklamer

SKØNNE FIDUSER & NOGET FOR PENGENE

Goodie bags er den voksne verdens svar på barndommens godteposer, og jeg ved ikke noget bedre. Jeg kan slet ikke stå for diverse tilbud om en lækker goodiebag oveni, hvis man lige køber for så og så meget. Nu skal det lige nævnes, at jeg absolut ikke er en kompulsiv shopper, og ikke falder for mærkelige ting, jeg absolut ikke behøver. Når man bor i en trang pariserlejlighed, er man ligesom vaccineret mod at købe dumme ting, og for mange af dem. Et af mine yndlingssteder for beautyshopping, bortset fra de franske apoteker – tænk Citypharma – er Oh My Cream, som har seks butikker i Paris (adresser her). De sælger virkelig lækre skønhedsprodukter og kosmetik, hvor meget af det er økologiske sager, som man ikke finder allevegne. Og så tilbyder de et par gange om året super lækre goodie bags, som den jeg erhvervede mig i går, og som I kan se på billedet. Ved at købe for 150€, hvilket underligt nok går utroligt hurtigt, når det kommer til skønhedsprodukter, fulgte goodie baggen med. Og hvilken goodie bag! Tre full size produkter plus et hav af luksusprøver, var der i den, fra mærkerne: Aurelia, Alpha H, Kjær Weis, REN, Oskia, Pai, Patyka, Jane Iredale, BioEffect, Dermalogica og Les Huilettes. Bare den der lille flaske serum fra islandske BioEffect er 200 kr værd. Så det jeg vil sige er, at hvis I elsker lækre skønhedsprodukter, så hold øje med Oh My Cream og den næste goodie bag, når I skal til Paris. De annoncerer gerne på deres hjemmeside eller i deres newsletter, som desværre kun er på fransk begge to, hvornår de tilbyder goodiebags, og man skal være hurtig. Tilbuddet gælder i øvrigt også i deres webshop, og de shipper til Danmark! Og nej, jeg har ingen sponsoraftale med Oh My Cream!. Jeg er bare sød til at dele ud af fordelagtige fiduser. Nu jeg lige har jer, skal jeg også lige genminde jer om den engelske webshop FEELUNIQUE, som jeg nævnte for et par år siden. Det er også et af de steder, hvor jeg finder de bedste deals på bunkevis af skønhedsprodukter, og mange af mine økofavoritter – og såsnart man er skrevet ind, får man del i virkelig gode tibud om minus 15 – 30%, og man skal faktisk ikke købe for særligt meget, før der er gratis fragt. Husk lige at få skrevet de gode veninder ind også, for hver gang I skriver en ven/veninde ind, får de 10£ af på deres første bestilling, og I får selv 10£ i bonus. Jeg kan kun anbefale det. Jeg håber inderligt, at I kan bruge disse tips, for der er skønne sager forude og penge at spare. So what’s not to like?

ENGLSIH RECAP: “THE GOODIE BAG”. I’m such a sucker for goodie bags. I’m easily tempted by offers promising a goodie bag, when spending a certain amount of money. I’m definitely not a compulsive shopper though. My Paris appartment does not have room for loads of gadgets and unnecessary things. This gorgeous goodie bag from my favourite beauty store (apart from the incredible pharmacy Citypharma!) Oh My Cream, with three full size products and loads of luxury samples is certainly a winner. When spending 150€, which took me about three minutes, on cosmetics from favourite brands Kjær Weis and Kure Bazaar, it followed along. So do check out Oh My Cream for their next goodie bag or simply pop by for their fab selection of beauty products. The website and webshop is only in French! But they do ship abroad.

ET GODT TILBUD PÅ ET GODT MÆRKE

Jeg har før fortalt jer om franske Kure Bazaar, som er et af de mest naturlige mærker på markedet, når det kommer til neglelak. At holdbarheden oveni er i top, og at de har et mægtigt fint farvevalg, er grunden til, at jeg sværger til dette mærke. Faktisk går jeg ikke særligt ofte med neglelak, selvom jeg synes at velplejede lakerede negle er ualmindeligt pænt. Jeg har ikke altid tålmodighed til at vente på, at lakken tørrer, jeg bryder mig ikke om lugten af lak, og mit arbejde i restaurationsbranchen gør ikke det bedste for holdbarheden af lakken. Men når det skal være, skal det være med et godt miljø og sundhedsansvarligt mærke som Kure Bazaar. Mærket kan I få fingrene i flere steder her i byen. BHV og Le Bon Marché fører det, og tilbyder tilmed manicure, men også øko-skønhedsbutikkerne Mademoiselle Bio har det på hylderne, og der opdagede jeg i går, da jeg var forbi for at købe shampoo, at de kører et super tilbud måneden ud, så det gælder om at være hurtig. Hvis man køber en lak, får man en gratis full size base coat eller top coat med i købet. En lak koster 16€, så det er dobbelt op for pengene. Jeg faldt for den fine og naturlige rosa nuance ved navn Lili Rose, som I kan se på billedet. Jeg var i forretningen i Marais-kvarteret, men klik lige HER for flere adresser på Mademoiselle Bio.

MADEMOISELLE BIO
28, rue des Archives
4. arrondissement
Métro: Hôtel de Ville
Åbningstider: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 10.00 – 19.30, Søndag (Sun) 11.00 – 19.30.

ENGLISH RECAP: “NICE BRAND, NICE OFFER”.
Kure Bazaar is my favourite brand when it comes to nail polish. It’s one of the most natural brands on the market, containing no nasties. The colour range is exceptional, and the durability is really good. You’ll find the brand at BHV and Le Bon Marché, where they also offer excellent manicures, but also the organic beauty chain Mademoiselle Bio carries the brand. If you’re real quick you get a free top or base coat when buying a nail polish from Kure Bazaar at Mademoiselle Bio. The offer is on till the end of April. I got myself “Lily Rose” a very nice and natural rose shade.  Nail polish is 16€.

ØJENGUF

Jeg glæder mig til snarligt at kunne forkæle mine øjne med mestermaleren Vermeers smukke, smukke billeder på Louvre. Vermeer udstillingen starter onsdag den 22., og jeg ser frem til at nyde den i selskab med min mor, som om kort tid kommer på forårsvisit.  Så inden jeg kan dele ud af indtryk derfra, og samtidig fortælle om relationen mellem Vermeer og en fransk og velkendt youghurt, så får I lige to andre ting, som I kan kigge på og pleje jeres øjenparti med i mellemtiden. På Jeu de Paume så jeg forleden dag en rigtig spændende og fin lille udstilling om avantgarde fotograf og filmmand Eli Lotar (1905-1969). Jeg kendte ikke til denne franske herre med rumænske aner, som viste sig, først at have fået rigtig og betydelig kritisk anerkendelse for sit kunstneriske bidrag lang tid efter hans død, og det på trods af at have arbejdet med og omgået nogle af den tids banebrydende og virkelig interessante kunstnere som Jacques Prévert, Luis Buñuel og Giacometti. Udstillingen byder på en fin samling af sort/hvide billeder og også et par dokumentarfilm, som er undertekstet på engelsk (Ja, Frankrig er med tiden blevet bedre til det der med information på engelsk!). Udover de to fotos, som I kan se på billedet, var der også nogle mægtig fine billeder af Paris, et par pæne nærbilleder af Eiffel-tårnet og nogle virkelig cool billeder fra slagterier med grisehoveder og grisefødder. Helt klart en fin udstilling. Og det gode ved Jeu de Paume er, at udstillingerne altid er i en god og fordøjelig størrelse. Øjenguf nummer to må I virkelig ikke gå glip af, hvis I befinder jer i Paris inden udgangen af februar, for Citypharma (vores alles favorit-apotek med de bedste priser og det største udvalg!) kører igen et super godt tilbud på produkter fra mærket Caudalie, som jeg synes virkelig godt om. I husker nok, at jeg for  kort tid siden sludrede løs om Eau de Beauté fra samme mærke. Denne gang er det “Polyphenol C15”-serien, som frister i den grad. Man får to produkter, men betaler kun for et! Det er da næsten for godt til at være sandt ikk’? Jeg snuppede øjencremen, som jeg har snakket om før, men det er længe siden. Den har jeg altid været super tilfreds med, for den fugter rigtig godt, og så er den to-i en, da den både bruges til øjenpartiet og til kanten omkring læberne. Smart, smart! Nå ja, så kan jeg altså også godt lide tubeformatet, så man ikke skal stå og rode med fingrene nede i cremen, hver gang man skal bruge den. Sådan en lille koncentreret fætter koster 20,80€, og eftersom man får én ekstra gratis med i købet, så er vi jo nede på 10,45€ stykket. Ergo: 78,50kr. What’s not to like? Kig ind på Caudalies hjemmeside lige HER, hvor I kan se nærmere på de andre produkter fra Polyphenol C15-serien, for hos CITYPHARMA er der dobbelt op på hele serien.

eli-lotar-caudalieENGLISH RECAP: “EYE CANDY AND EYECARE”. I simply can’t wait for the Vermeer expo to start at the Louvre. It’s on from this coming wednesday! So hopefully more about that soon. The other day I saw a relly nice expo at the Jeu de Paume about the avangarde photographer and filmmaker Eli Lotar (1905-1969). I had never heard about him before, and it turned out to be a very interesting encounter. Really nice to see his work with a lot of cool black and white photos and a few short documentary films (subtitled in English!). That same day I also pleased my eyes with a little treat from Caudalie. Citypharma (everybody’s favourite pharmacy!) offers double up, when you buy any product from the PolyphenolC15 range. I happen to like the eye and lip contour cream from that range, so I didn’t hesitate for a second. The prize for the eye cream is 20,80€, but considering that you get two instead of one, it makes it a real bargain. The offer is on till the end of February!

ANSIGTETS MYNTEPASTIL

Jeg slår lige et slag for et af supermærket Caudalies absolutte kultprodukter, for sagen er den, at hvis I skynder jer at hoppe forbi super-apoteket Citypharma, så har de nemlig et rigtigt godt tilbud på dette produkt lige nu. Så det er med at slå til meget hurtigt. Det drejer sig om Eau de Beauté, som er en slags skønhedsvand, der med et par sprøjt lige giver en opkvikkende, forfriskende og opstrammende effekt til ansigtet. Tænk lidt på det som en myntepastil/fresh mint til ansigtet, hvor duften af friskplukket pebermynte samtidig er drøn behagelig, og er med til at give en skøn opkvikkende effekt. Det er også super duper til lige at fiksere makeuppen med. For dem, der sidder på kontoret dagen lang foran en computer, er det optimalt henad eftermiddagen, hvor ansigtet efterhånden har fået samme farve og “glød” som frokostens leverpostejsmad. Selv synes jeg, at produktet er ret unisex, selvom det ikker bliver markedsført således, for jeg husker, da jeg for et par år siden var en del af teamet i en pop-up restaurant, hvor vi knoklede fra morgen til aften, at kokkene, som alle var mænd, var helt vilde med at få et sprøjt med Eau de Beauté inden helvede gik løs. Og min kæreste synes i øvrigt også, at effekten og duften er super. Så om I vil dele eller ej, er jo helt op til jer. Prisen for den store størrelse (100 ml) er 27,90€ og den lille (30ml) ligger på 7,90€, men hvis I er hurtige, følger den lille med gratis, når I køber en stor hos Citypharma. I Danmark skal i af med av-av-av priserne 119 og 349 kr. Den lille størrelse er helt klart den praktiske, for den fylder jo ingenting i en taske, så hvis I ikke når tilbuddet, så køb naturligvis den. Det skal lige nævnes, at på trods af brillerne på billedet, kan Eau de Beauté IKKE bruges til brillepudsning. Det er ganske enkelt fordi, jeg fik nye briller lige inden jul, og jeg synes, at de er så pæne, og store, og runde, og guldindfattede at de godt måtte komme med på billedet.

eau-de-beaute-caudalie

eau-de-beaute-caudalie-2ENGLISH RECAP: “LIKE A FRESH MINT TO YOUR FACE”. If you’re real quick, you get the pocket size for free when buying the regular size of Caudalie’s cult product Eau de Beauté at all time favourite pharmacy Citypharma. If you don’t know this beauty water already, then this is what it does: It gives your skin a refreshening and tightening little boost anytime you need it. It is also perfect to make your make-up settle nicely, and people who spend their entire day indoors in front of a computer will be happy to have this, when the skin is starting to get the look and “glow” of paté in the late afternoon. And the smell of fresh peppermint gives a nice little kick as well. A product to carry in your bag always – next to the Fresh Mints!

GODT NYTHÅR

Så kom 2017 ind ad døren, og med det alle nytårsforsætterne. Jeg synes egentlig, at det er super positivt, at man har lyst til forandring og gerne vil gøre visse ting bedre i det nye år. Bare man ikke har det hængende over hovedet resten af året som en tung og dårlig samvittighed, fordi alle de ting, man havde sat sig for, ikke rigtig bliver konkretiserede. Jeg tror, at det bedste er at lave en liste, for min erfaring er, at de ting, jeg skriver ned, generelt bliver gjort og derfor positivt krydset af. Og om man vælger at gøre noget godt for sig selv eller andre er egentlig ret underordnet, synes jeg. Begge dele giver overskud og glæde, som smitter af i begge retninger. Så hvis I har lyst til at gøre noget godt for jer selv, hvorfor så ikke starte med toppen. På toppen sidder håret, og når håret på toppen sidder godt, er man bare på toppen. Blankt og velplejet hår er altså bare pænt ikk’? Måske kender I allerede hårbørsten fra engelske Mason Pearson, som ofte bliver kaldt for hårbørsternes Rolls Royce. Og det kan jeg kun skrive under på. Børsten lavet af vildsvinehår og nylon giver simpelthen det pæneste, blankeste og blødeste hår, og så sørger den også lige for at massere hovedbunden, hvilket gør en kæmpe forskel for hovedbundsvelværen. Men nøjagtig som den luksuriøse bil er Mason Pearson børsten en dyr fornøjelse. Hvis I køber den I Danmark, skal I af med tusind kroner. Men det er så her, hvor jeg kommer med superløsningen. For når I nu indfrier et af de andre nytårsforsætter på listen om at komme til Paris, og I derfor står lige her i Lysenes By, så smutter I bare lige hen til grossisten Delorme, hvor frisører handler ind, men hvor også os helt almindelige mennesker med lidt hår på hovedet, der trænger til lidt pleje, kan handle. Og her koster børsten 75€, hvilket svarer til cirka 565 kr. Og det kan man da kalde for en besparelse. Modellen, som I ser på billedet, hedder “Handy”, og det er den mest almindelige, som fungerer til langt de fleste, men I kan da altid lige tage hårtesten på Mason Pearson’s hjemmeside for den rette børste og læse mere om vidunderet lige her.
mason-pearson-handyDELORME
17-19 Passage de l’Industrie
10. arrondissement
Métro: Strasbourg Saint-Denis, Bonne Nouvelle, Château d’Eau
Åbningstider/opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30 – 18.30, Lørdag (Sat) 9.00 – 13.00, 14.00 – 18.00

ENGLISH RECAP: “HAPPY NEW HAIR”. 2017 is here, and along comes all the New Year’s resolutions. I find it quite positive, that people want to change things in the new year, make things better or do something good for themselves or someone else. From my own experience, I find that if you write your resolutions down, there’s a much bigger chance, that things will get done. And by the way, if you want to do something good for yourself, then why not start from the top. The top is where your hair sits, and it deserves the best. Nothing like shiny healthy looking hair right? The English Mason Pearson brush is the Rolls Royce of hairbrushes. It REALLY makes your hair shiny and soft. Trust me! And it does wonders to your scalp as well. The best place in Paris to get it is at Delorme, which is a wholesale shop for hairdressers, but common people with some hair on their heads like you and me can also shop there. The “Handy” brush on the photo is 75€.

HELT UDEN DYR

Det er ikke til at vide, at denne lille butik med den kedelige facade skulle kunne byde på noget særligt. Men det gør den faktisk, og den er samtidig den eneste af slagsen i Paris. “Vegan Mania” byder på et super godt udvalg af vegansk skønhedspleje. Det vil sige, at ingen dyr har arbejdet i laboratorierne, og de er ej heller endt op i krukkerne. Men man behøver faktisk ikke være veganer, hvilket jeg i øvrigt ikke er, for at synes om denne lille butik, for økointeresserede bliver samtidig også fuldt tilfredsstillede her. John Masters hårprodukter, Païs hudplejeserie og Dr Bronners sæber har i mange år været blandt mine favoritter. Hvis I, som jeg, går op i at bruge deodoranter uden nasties, men som samtidig skal være super effektive, så har Vegan Mania et virkelig godt udvalg. På billedet er det kult-natur-deodoranten fra Soap Walla, som jeg synes er rigtig god. Det er også her, jeg tropper op hver tredje måned for at købe ny tandbørste. Tandbørsten lavet af naturlig og ubehandlet bambus er blevet lidt en yndling, for det tiltaler mig i den grad, at man bare kan proppe den i jorden, når dens børstelevetid er udløbet. For hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk ikke, at særligt mange af de platictandbørster, der havner i skralderen, egentlig går videre i genbrugs-nirvana. De ender nok nærmere på forbrændingen. Så hop endelig ind hos Vegan Mania og køb gode produkter – franske såvel som andre udenlandske – og få samtidig en behagelig samvittighed med i købet. Det kan da aldrig skade!
vegan-mania-soap-wallavegan-maniaVEGAN MANIA
96, rue Quincampoix
3. arrondissement
Métro: Rambuteau, Etienne Marcel
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 12.00 – 19.00.
vegan-mania.com

ENGLISH RECAP: “NO ANIMALS INVOLVED”. If you just happened to walk by this little shop with its’ insignificantly looking facade, it would be difficult to guess, that something special was going on in there. But there is! Vegan Mania is the only vegan beauty shop in Paris. And not only the vegan crowd will be pleased in here, so will people looking for good organic skin and hair care. I get my all natural deodorants from here as well as my toothbrush made from bamboo, that can be tucked into the ground and back to nature, when worn out. So pop in for good products and a comfortable clean conscience as well.

MONOPRIX & MASKEN

Inden jeg viser jer mit loppefund, som jeg nævnte i forrige indlæg, skal jeg lige følge op på et løfte. Jeg har nemlig længe lovet flere af jer at komme med tips til gode sager at proppe i indkøbskurven i supermarkedet Monoprix, som I er rigtig mange, der er fan af, og absolut ikke uden grund (Min favorit Monoprix er den på 21-23, Avenue de l’Opéra). Så da jeg i morges stod og klaskede en muddermaske i ansigtet, kom jeg i tanke om, at lige præcis denne økologiske maske fra det franske mærke Cattier, som jeg har købt hos Citypharma (apoteket over alle apoteker for skønhedsfund!) også er at finde på Monoprix’ hylder. Det er en rensemaske til sart hud. Den er baseret på lyserødt ler og aloe vera, og den gør én lidt klarere i betrækket og er god til at udviske lidt rødme, og så koster den nul og niks (3,95€ hos Citypharma og 4,2€ hos Monoprix). Den skal smøres på i et tykt lag, da den ikke skal tørre ud. Tørrer den ud, inden “trækketiden” er ovre, “vander” man den bare lidt, hvilket er let gjort med en kildevandsspray i hånden. Min foretrukne kildevandsspray er den fra Avene. Cattier laver også shampoo, håndsæber, flydende badesæbe og andre sager, som alle er økologiske og til yderst rimelige priser. Jeg har ikke været hele serien igennem, men hvis I får fingrene i nogle af sagerne, så vend da endelig tilbage med en lille kommentar. (Og nej, det er ikke en regnorm på billedet, selvom masken rent faktisk er regnormefarvet!)
Cattier-Masque argile-Clay maskENGLISH RECAP: MONOPRIX & THE MUD MASK. I’ve promised several of you Monoprix fans out there to talk more about the good buys from our favourite supermarket. This little organic clay mask is therefore a good little example. It’s a purifying clay mask based on pink clay and aloe vera, and it has a nice skin brightening effect and also diminishes skin redness. On top of that it’s dirt cheap: 3,95 at Citypharma and 4,2€ at Monoprix, so why not throw it in your basket and try it out.

DET RENE ÆSEL

Der er ikke hunde i hundekiks og selvfølgelig heller ikke æsler i de søde æselsæber på billedet, til gengæld vil jeg da håbe, at der er rejer i rejesalat! Sæberne er lavet på æselmælk og er bare super lækre og velduftende, og de udtørrer ikke huden, som visse sæber gør. Jeg elsker håndsæber. De ligger og dufter i alle mine tøjskuffer og gemmer, og jeg giver også rigtig mange væk i gaver. Sæber er gode at lægge sammen med de bløde gaver, så det “bløde” dufter dejligt. Sæberne, som bliver fremstillet i Provence, er i øvrigt lavet på økologiske og naturlige ingredienser, hvilket er noget jeg generelt går efter, og så er emballagen da også super sød. På billedet er det appelsinblomst/arganolie/honning og moskusrose, som er mine favoritter. Sæberne kan købes i det virkelig gode øko-supermarked Bien, som jeg varmt kan anbefale. De har et stort udvalg af rigtig gode sager. Så hvis I er økofreaks som mig, og I lige skal have fyldt op med alt fra friskbagt brød, te, raw chokolade, youghurt og meget, meget mere, så ser jeg ikke, hvorfor I skulle gå tomhændet fra butikken. Jeg vender tilbage med en fyldt kurv derfra en anden gang, så I kan få indblik i flere af godterne.
(Hørhåndklædet på billedet er fra Merci)
æselmælkssæbe-donkey's milk soapBIEN
8, rue des Quatre Fils
3. arrondissement
Métro: Rambuteau, Temple
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 8.30 – 20.15, Søndag (Sun) Fra klokken 10.00.

ENGLISH RECAP: “EEYORE’S SOAP”. There are no dogs in dog biscuits, and of course no donkeys in the pictured soaps, but I do hope, that a shrimp cocktail contains shrimps. These cute and gorgeously smelling little soaps are made with donkey’s milk, and they don’t dry out your skin like certain soaps do. They’re produced in Provence and made with organic and natural ingredients, which is a thing I always look for. You’ll find them at the organic supermarket Bien, which is a favourite of mine. They have a large selection of very nice products. I can easily fill my basket at that place in no time.
(The linen towel on the photo is from Merci)

GIV DEM CREME

Jeg har håndcremer liggende alle vegne – i skrivebordsskuffen, på badeværelset, i tasken, i soveværelset – for af erfaring ved jeg, at jo mere tilgængelig tuben er, desto større chance er der for, at man får smurt hænderne ind. Det gør altså en kæmpe forskel, at være lidt sød ved sine hænder – især om vinteren!!! – for de ser sååååååå meget pænere ud. Indtørrede sveskehænder er absolut yt! På billedet ser I tre af mine favoritter, som jeg troligt køber igen og igen. De orangegule tuber indeholder “Super moisturising hand cream” fra engelske og super lækre Balance Me.  Det er en ekstra nærende håndcreme, der virkelig fugter og får poterne på rette køl igen (hold jer fra krystalglassene til den er absorberet!) Jeg køber den hos Feelunique.com, som er et sted, jeg varmt kan anbefale. Forsendelsen er tilmed gratis, hvis man bestiller for mere end 15€. Der er i øvrigt altid masser af gode tilbud, hvilket forklarer, hvorfor jeg har fire (+ en stor tube på badeværelset) af Balance Me håndcremen. Den lyserøde tube er en all time favourite fra australske Aesop. Jeg elsker især mærket for deres lækre, velduftende kropsprodukter og håndcremer i yderst præsentable emballager. Desværre ved Aesop også ganske tydeligt, hvad de skal have for deres produkter, for tuben på 75ml af håndcremen “Resurrection Aromatique Hand Balm” ligger på 23€, men den er godt nok også lækker. Aesop har otte butikker plus fire stande i Paris, så der er rig mulighed for at løbe ind i dem. Find alle pariseradresserne og/eller deres butikker andre steder i verden på deres hjemmeside Aesop.com. Sidst men ikke mindst kan man ikke snakke om håndcreme uden at nævne en fransk apotekerfavorit. Håndcremen fra A-Derma har jeg faktisk nævnt før, men den bliver altid købt igen, såsnart tuben er tom, så den fortjener absolut at blive nævnt endnu en gang. Det gode ved denne håndcreme er, at den har en virkelig effektiv helende effekt, og så trænger den hurtigt ind, hvilket er lidt praktisk i mange situationer. Og med hensyn til prisen, er der slet ikke noget at rafle om: 3,9€ for 50ml. Den finder I selvfølgelig hos Citypharma, apoteket vi alle går amok i, i rue du Four nr. 26 i det sjette arrondissement.

Håndcreme-A-Derma-Aesop-Balance MeENGLISH RECAP: “GIVE THEM CREAM”. I have hand cream lying around every where – in my desk drawer, in my bag, in the bathroom, in the bedroom – because I know for a fact, that the more accessible the hand cream is, the bigger the chance, that I’ll take good care of my hands. Especially during winter. Hands looking like prunes is a complete no go! Above you can see three of my favourite hand savers. The yellowy one is from English and fabulous Balance Me, which I buy from Feelunique.com. The nude one is a favourite from Aesop, and it smells just divine by the way. The white one is a true pharmacy 3,9€ bargain from A-Derma, that repairs and protects wonderfully and is quickly absorbed. I get it from Citypharma, the pharmacy where we all go shopping nuts in rue du Four nr. 26 in the sixth arrondissement.

FLYVENDE UVENNER & VELPLEJEDE POTER

Jeg elsker cashmere, og det gør møl også, men jeg hader møl. Så for at undgå at de små glubske væsener skal tygge løs på mine sweatre, er min garderobe armeret med cedertræsbøjler fra japanske Muji. Møl synes nemlig, at cedertræ lugter ganske rædselsfuldt, og holder sig derfor væk. Bøjlerne koster 12,95€ for tre og er en virkelig god investering, hvis man holder af cashmere. Man skal ikke bære nag, men jeg får altså stadig lidt hævnlyst, når jeg tænker tilbage på det kiksede hulmønster, en gruppe møl lavede i mit elskede tørklæde fra La La Berlin år tilbage. Man kan også købe små cedertræsblokke til at lægge i skufferne, hvis det nu er dér ens cashmereyndlinge opholder sig. Med tiden kan cedertræets duft aftage sig, men så tager man bare lidt fint sandpapir og sliber bøjlerne/blokkene en anelse, og så er de som nye igen med mølafskrækkende effekt.

Cedertræsbøjler-MujiNår jeg skal pynte fingerspidserne, er det generelt med de super gode neglelakker fra Kure Bazaar, der bruger helt op til 85% naturlige ingredienser. Selvsamme mærke laver også de smarte engangs pedicure og manicure-sæt indeholdende henholdsvis et par strømper eller et par handsker med en plejende maske, en neglefil og en lille træpind til at skubbe neglebåndene på plads. Det er super smart, og samtidig et par virkelig gode sager at have med på rejse, da de flade breve ingenting fylder. Nå, ja, de er nu også ret gode at have liggende parat derhjemme på selvforkælelseshylden. Maskerne til poterne koster 6€ stykket, og I finder dem blandt andet i det lækre og elegante stormagasin Le Bon Marché, men også i parfumeafdelingen i stormagasinet BHV.

Kure Bazaar-Manicure-Pedicure-MaskENGLISH RECAP: “GOODBYE BEWINGED ENNEMIES & HELLO PRETTY PAWS”.
•I love cashmere, and so do moth, but I don’t like moth. So to keep them from munching away on my sweaters, my wardrobe is armed with hangers made of cedar wood from Muji. Moth can’t stand the smell of cedar, and therefore stay away. With time the cedar smell can fade away, but by simply grinding the hangers with some fine sand paper, you can renew the moth frightening effect instantly. Hangers are 12,95 for a pack of 3, and is truly a good buy, if you care about your cashmere• When prettying up my fingertips I generally go for Kure Bazaars’ excellent nail polish with 85% of ingredients of natural origin. Kure Bazaar is also behind the really clever manicure and pedicure kits containing a pair of gloves or socks, a mask, a nail file and a cuticle pusher. The kits are really handy for when you travel. They’re 6€ a piece, and you’ll find them in the fantastic department store Le Bon Marché, but also at BHV.

SÅÅÅÅÅÅÅÅÅ SMART!

Dette skønhedsprodukt er intet mindre end en genistreg og en, for mit vedkommende, længe ventet løsning på fornyet solbeskyttelse i løbet af dagen. Igen er det, det geniale franske apotekermærke Bioderma, der forkæler os med endnu et praktisk, tidsbesparende og effektivt produkt. Den lille 50 ml flaske med navnet “Hydrabio – Eau de soin – SPF 30” indeholder solbeskyttelse med solfaktor 30 og fugt, der sprayes på huden, uden at man skal bruge fingrene til at smøre ind og fordele med. Det føles florlet og forfriskende på huden og trænger meget hurtigt ind, og det tager kun sekunder at påføre. Selv bruger jeg altid dagcreme med solfaktor, men jeg ville jo være en tåbe, hvis jeg regnede med, at solbeskyttelsen smurt på om morgenen, ville kunne holde til langt op ad eftermiddagen, hvor en café-situation byder på en time i solen. Og er der noget, jeg hader, så er det at smøre solcreme oven på make-up – sååååå klamt! Nu er jeg ikke den mest makeuppede person, men solcreme oven på mineralpudder og blush er stadig ikke en favorit hos mig. Jeg hader alt, der klistrer! Men med denne smarte løsning undgår man helt brilliant både tværing og klistereffekt. Det er den absolutte håndtaskedarling, den bedste måde at få beskyttet sig imod solens farlige stråler – uden at tænke over det – en yndet forfriskning i varmen, en velkommen tidsbesparer, og et produkt, der ikke får en til at ligne en fedtet pandekage. Jeg er fuldstændig fan på jeres vegne, og anbefaler selvfølgelig, at I putter en flaske eller to i jeres nok allerede proppede indkøbskurve hos Citypharma, hvor produktet kan erhverves for 7,89€.
En lillebitte larvefamille, som åbenbart boede i de velduftende blade fra en solbærbusk, forstyrrede gevaldigt, da jeg skulle tage billedet. De blev ved med at kravle frem fra bladene og mindede mig om tællelarven fra Cirkeline, hvis der er nogen, der kan huske den. Det lykkedes dog til sidst, og billedet, I ser, er fuldstændig larvefrit. De var nu ellers ret morsomme at iagttage.
Bioderma-Hydrabio Eau de soin SPF 30
ENGLISH RECAP: “SOOOOOO BRILLIANT”. This product from the super pharmacy brand Bioderma is absolutely genius. It’s sun protection and hydrating mist all in one. Its’ formula is ultra light and quickly absorbed and only takes a few seconds to apply, and you don’t need your fingers to smear it in. Anytime of day it’s simply a piece of cake to renew the sun protection even on top of your make up without looking like a greasy pancake. Its the perfect handbag darling, a time saver and the best way to protect yourself against the sun without the greasy inconveniance of hand applied sun products. I’m a huge fan. Put it in your basket among all the other pharmacy goodies at the pharmacy haven Citypharma. “Hydrabio – Eau de soin – SPF 30” 50ml. 7,89€.