MORGENMAD MED MATCHA

“Jeg kan ikke se formålet i at lave om på en pain au chocolat!”. Det var min kærestes ord, ikke mine. Og selvom jeg intet har at udsætte på le pain au chocolat, som er min yndling, og som jeg til hver en tid vil vælge frem for en croissant, så er jeg aldrig imod, at ting lige får en drejning. Især ikke hvis det handler om noget med matcha te. Jeg elsker matcha te, drikker en kop af det hver eneste dag og har drukket matcha i flere år, end jeg har fingre at tælle på. Jeg elsker det i kager, pandekager, is….. you name it! Så for mig er det fuldt berettiget, når den dygtige franske bager Gontran Cherrier propper matcha i den ellers perfekte pain au chocolat. Matcha går faktisk super fint i spænd med butterdejen og chokoladen i den sprøde rundryggede skabning. Så hvis I hører til dem, der ikke synes, at matcha smager af hø, men derimod ganske herligt, så skulle I smutte forbi Gontran Cherriers stand i Printemps du Goût på toppen af varehuset Printemps og sætte tænderne i sprødheden. For mig hører en pain au chocolat til om morgenen, men Printemps du Goût åbner først 9.35 (søndag klokken 11.00), så I må unde jer at sove længe den dag. Det er jer vel undt. Som I kan se på billedet, findes der også en matcha croissant, og den helt almindelige pain au chocolat er absolut heller ikke at kimse af.

GONTRAN CHERRIER
Printemps du Goût
59, rue du Caumartin
9. arrondissement
Métro: Chausée d’Antin, Havre Caumartin, Auber.

ENGLISH RECAP: “MATCHA BREAKFAST”. If you’re like me – completely hooked on anything with matcha, then I’m pretty sure that you’d like the baker Gontran Cherrier’s pain au chocolat with matcha. It’s only available at his corner shop at the gourmet market Printemps du Goût on top of department store Printemps. The place doesn’t open before 9.35 in the morning, so you’ll have an excuse for staying in bed a little longer and having a late breakfast.

Reklamer

SOFISTIKERET RABARBER

Så er jeg igen kommet bagud med alle de ting, jeg gerne vil vise og fortælle jer. Det handler om et godt spisested på et livligt madmarked, en opskrift på rabarbermarmelade, morgenbrød med matcha og også om et køb fra favorit supermarkedet Monoprix, som giver bonus i form af genbrugelig emballage. Så jeg håber, at I vil kigge med i de kommende dage. I dag står den på den fineste rabarbertærte, jeg nogensinde har sat bisserne i. De af jer, som følger mig på Instagram (@mettesparis), har allerede set den derinde, men jeg vil dog her lige uddybe, hvad den smukke sag gemte i sin mave, til alle de kageglade, som måske kan få lidt inspiration til egne kreationer: En sprød og lækker mandel og vanillebund fyldt med cheesecake parfumeret med tonkabønne, som igen var toppet med rabarbermarmelade, der igen var toppet med pocherede rabarber så sprøde som friske æbler. Hele herligen havde til slut fået et drys timutpeber og en enkelt skovsyre havde dalende lagt sig til rette. Det var kun larmen i min gade, der holdt mig fra at høre englene synge, da jeg smagte den, og så er den jo heller ikke ligefrem grim at se på. Jo mere, jeg kigger på billedet af den, des mere synes jeg, at det ligner en stime af rødfisk, der dykker på hovedet ned i kagen. Bag rabarbertærten står den vanvittigt dygtige chefkonditor Michael Bartocetti, som til dagligt svinger med kagerullen på luksushotellet Hôtel Shangri La, der ligger i det 16. arrondissement, og som har en fantastisk udsigt til Seinen og Eiffeltårnet. Tærten var på programmet i ti dage hos et af mine yndlingssteder for kager Fou de Patisserie, som jeg har plapret om adskillige gange, og som heldigt nok ligger i min gade rue Montorgueil, og som for nyligt har åbnet butik nummer to i rue des Martyrs.

ENGLISH RECAP: “SOFISTICATED RHUBARB”. If you follow me on instagram (@mettesparis), then you’ve already seen this rhubarb beauty. It’s probably one of the best rhubarb tarts, that I’ve ever tasted. It had an almond/vanilla crust with a tonka bean flavoured cheese cake filling. Then came a layer of rhubarb marmelade and then poached rhubarb as crisp as fresh apples on top. A little timut pepper and a single oxalys gave it the final touch. If it wasn’t for the noise in my street, I would have been able to hear the angels sing, when I tasted it. And it’s not exactly the ugliest thing either. The more I look at the photo, the more I think it looks like as if a school of redfish is diving into the tart. The incredible pastry chef Michael Bartocetti from the luxury hotel Shangri La is the man behind the creation. It was exceptionally on the menu for ten days at one of my favourite pastry shops Fou de Patisserie, that I’ve been going on about several times, and that I’m so lucky to find on the street where I live (rue Montorgueil!). Fou de Patisserie recently opened a new shop in rue des Martyrs by the way.

SPRØDE HUNDEØRER

Selvom jeg kravler helt ud i min fantasis aller yderste kroge, så kan jeg ikke få denne sprøde og søde butterdejssag til at ligne en palme. For Palmier (= palme) er rent faktisk navnet på den yderst populære fætter, som kan købes i ethvert bageri, og som er det helt perfekte selskab til en kop te eller eftermiddagskaffe. Til gengæld kan jeg sagtens se ligheden med et par hængende hundeører, for i min gade bor der en hund med et par ører magen til. Tilmed i samme farve. Og vender man sagen om (palmen, ikke hunden!) ser jeg tydeligt et af den slags uperfekte og halvpunkterede hjerter, jeg har tegnet hundredevis af i min barndom. Og måske ser I noget helt tredje. “Palmen” er ikke en sag, som turister så tit hopper på, for sagen er den, at citrontærter, éclairs, macarons og andre farverige og cremefyldte lækkerheder som regel overskygger den. Og det er der jo ikke noget at sige til. Men overvej den alligevel en dag, for i al sin enkelhed er det en god lille ganepleaser, som I øvrigt kan spises på farten, i modsætning til dens cremefyldte kollegaer. Jeg kan bedst lide den lys i teinten, som den på billedet, men det er nu meget almindeligt at se dem mere mørkbagte. Min er fra Stohrer i rue Montorgueil, som laver dem så store, at man kan være to om én, hvis man har lyst altså.

ENGLISH RECAP: “CRISPY DOG EARS”. In France this lovely crisp and sweet puff pastry is known as a palmier, which means palm tree. I don’t see the palm tree ressemblance at all. To me it more looks like a pair of dog’s ears, cause there’s a dog in my street with ears like that. Same colour too! Or the other way around, I tend to say it’s a heart, based on the many similar unperfect hearts I drew when I was a kid. Tourist don’t often seem to fall for this pastry. Big charmers like éclairs, lemon tarts and macarons and other colourful or creamful delights seem to get all the spotlight. But do consider this simple but fine pastry next time. It’s perfect with a cup of tea or coffee in the afternoon, and you can actually eat it, while you walk. Try doing that with a millefeuille! I prefer my “Dog ears” crisp but still light in colour, though it’s very common to see them much darker. Mine is from Stohrer in rue Montorgueil, that makes them so big, that you can easily share them, if you feel like it that is.

 

 

GLÆDELIG PÅSKE!

Jeg håber, at I alle nyder påsken, og at påskeharen har været generøs med påskeæggene. I disse dage, hvor de franske chocolatiers og konditorere byder på påskekreationer til den helt store guldmedalje, kan jeg jo derfor ikke bare spise jer af med et kedeligt Kinder-æg. I skal derfor have denne fine klovnefisk, som La Maison du Chocolat har kreeret her til påske. Fisken er en temmelig big deal til påske i Frankrig. For det første er fisken et kristent symbol, og for det andet findes der i Frankrig ikke nogen aprilsnar den første april men en aprilsfisk. Ergo er der ligeså mange fisk som påskeæg. Klovnefisken er en af de fineste og sødeste fiskekreationer, jeg har set længe. Og selvom chokoladen var så fin, at man næsten ikke kunne nænne at spise den, og at den unægteligt får én til at tænke på fisken Nemo, som nok er den sødeste fisk, jeg kender, så havde tanken om nougatindholdet en altudslettende effekt på min viljestyrke og barmhjertighed. HAPS!


ENGLISH RECAP: HAPPY EASTER.
I hope you all enjoy your Easter holiday, and that the Easter bunny has been generous with the eggs. In Paris all chocolate and pastry shops are full of incredible Easter creations, so I couldn’t just serve you a boring Kinder egg. Fish is a big thing for Easter in France. The fish is a Christian symbol, so that’s why you’ll see as many fish as Easter eggs. The pretty clownfish is a creation from La Maison du Chocolat. The pretty perfection and the resemblance with Nemo – the cutest fish I know of – could almost keep one from daring to eat it, but knowing that it had hazelnut praline inside wiped away all guilt in a split second.

LIGE PÅ PLETTEN MED GALETTEN

I dag fejrer vi i Frankrig l’Epiphanie, altså Helligtrekongersdag. I andre lande fejres denne dag den 6. januar, men i Frankrig fejres det den første søndag efter den 1. januar. Og så skal vi jo til det igen. Hermed mener jeg, at vi skal spise os en pukkel til i Galette des Rois, som er navnet på denne butterdejsskabning med fyld af frangipane, der hører dagen til. På dansk bliver den kaldt for Kongekage. Galetten stælges i stor stil af alle bagere, konditorere og supermarkeder. Salget starter lige efter nytår og fortsætter januar ud. Hvis I læste mit indlæg sidste år (læs det lige her), så kender I mit ambivalente forhold til Galetten, som jeg ikke kan holde nallerne fra, og som ender med at give mig kvalme. I år har jeg dog fundet lykken, helt uden kvalme, og det i gaden, hvor jeg bor. Konditoren Stohrer, som er Paris ældste konditor, har i år fundet på at lave både den traditionelle og så denne smukke og virkelig lækre udgave, som I kan se på billederne. Den er med mandel og citron, og butterdejen er florlet, høj og luftig. Den er bare så lækker, og smuk er den også, formet som en citron. Så hvis I skulle være på disse kanter, kan jeg absolut anbefale jer at stifte bekendtskab med galetten og især denne version, og så skal jeg nok vinke fra mit vindue.

STOHRER
51, rue Montorgueil
2. arrondissement
Métro: Les Halles, Etienne Marcel, Sentier.
Åbningstider/opening hours: Alle ugens dage (All week) 7.30 – 20.30

ENGLISH RECAP: “I’VE FOUND IT”. Today France is celebrating Epihany and along with that comes the Galette des Rois made of puff pastry and filled with frangipane. If you read my post about this cake last year (see it here), then you know that my relationship with this cake rather is crowned with sickness than success. But this year it’s different, because I’ve found my soulmate galette at Stohrer – Paris’ oldest pastryshop – that happens to be situated right on the street where I live. A part from the traditional frangipane one, they also make this beautiful and tasty almond and lemon version. It’s just so tasty, fluffy, crispy and the taste of lemon is simply delicious.

HVAD VALNØDDER KAN (og butikken hvis husleje jeg må have betalt op til flere gange)

For nyligt læste jeg en artikel i New York Times om, at hvis man spiser valnødder, så piller det positivt ved noget i éns hjerne og mindsker derved appetit og fornemmelsen af sult. Ja, det er altså den forkortede og grove konklusion af artiklen, som I kan læse lige HER. Det er da bare alletiders nyhed lige her op til jul og den kommende konfekttid. For hvis jeg fortolker det ret, kan en håndfuld valnødder holde én fra at spise sig en pukkel til op til jul, og hvis man læser lidt mellem linjerne, må det så også få has på mysteriet om de mange bukselinninger, der landet over skrumper på forunderligt vis den 24. december mellem klokken 18.00 og 22.00. Gang i valnødderne siger jeg bare! Mine favorit valnødder er de franske. Jeg er nok meget farvet af at have boet her i mere end 25 år, så min holdning er helt klart blå, hvid og rød, når det kommer til valnødder: De franske valnødder er smukke, lyse og lækre og aldrig underligt bitre. Jeg køber mine hos G. Detou, som jeg med mange års trofasthed til stedet, kan kalde min absolutte yndlingsbutik i Paris. Det er her jeg shopper amok i Valrhona chokolade, de lækreste vanillestænger, alle mulige former for tørret frugt, nødder en masse, sennep, foie gras, andekråser på dåse……. og mundvandet stopper mig så lige her i opremsningen. Og man får ikke bare kvalitet for pengene, men også virkelig meget for pengene. Udover det får man også lidt af en oplevelse ud af et besøg hos G.Detou, for butikken, som faktisk er fordelt over to butikker liggende ved siden af hinanden, ligner en gammel købmandsbutik fra 50’erne. Og der er rigtig mange varer på meget lidt plads fra gulv til loft og nok ligeså mange kunder. Især hvis man kommer på en lørdag og lige op til jul. For jer der har mænd eller kærester, der synes, at det at gå i forretninger er ganske rædselsfuldt, vil det nok være en god idé at parkere dem udenfor for at undgå, at de går i choktilstand på én af G. Detous menneskeproppede dage. Et formiddagsvisit mandag-fredag vil derfor være min bedste anbefaling. Jeg runder lige af med at vende tilbage til de kære valnødder. En 500 grams pose med smukke, hele kerner, som på billedet, koster 9,8€ (cirka 74kr), de “uhele” koster 7,10€. Vi ses derhenne!

G. DETOU
58, rue Tiquetonne
2. arrondissement
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 8.30 – 18.30
Métro: Les Halles, Etienne Marcel

ENGLISH RECAP: “WHAT WALNUTS CAN….. and where I buy mine”. Not long ago, I read this really interesting article in The New York Times, explaining that eating walnuts “messes” someting up in your brain with the positive outcome that you end up feeling less hungry/less appetite. You can read the whole article right HERE. That is some good news, I say, especially so close to Christmas where a lot of us eat way too much. When it comes to walnuts I prefer the French ones. To me they’re lighter in colour and less bitter than others. I get mine at my all time favourite store G. Detou. This is also where I go shoppingly mad in Valrhona chocolate, all sorts of dried fruit and nuts, French mustard, Foie gras and sooooo much more at a very, very good price.

NU ER VI VENNER IGEN (helt uden kanel)

Dengang jeg flyttede til Paris, blev jeg så skuffet, hver gang jeg spiste en Pain aux raisins, som trods snegleformen betyder rosinbrød. Jeg syntes, at den smagte kedeligt, og jeg ved godt hvorfor. Jeg ville have, at den skulle smage som min yndling, den danske kanelsnegl. Men det var jo ganske enkelt tåbeligt at forvente, at en sag, som ikke indeholdt kanel, og som ikke havde glasur på toppen, på nogen måde skulle smage af noget, den ikke var, bare fordi den havde sneglens form. Så i mange år var le Pain aux raisins og mig uvenner. Jeg sendte den skumle blikke hos bageren, snakkede fælt om den bag dens ryg og hånede dens kaneluvidenhed. Istedet blev jeg rigtig gode venner med rivalen le pain au chocolat. Men pludselig en dag så jeg anderledes på sagen uden at vide hvorfor. Jeg havde hverken fået en tagsten i hovedet eller lidt hungersnød, og gudskelov for det. Jeg kunne bare pludselig godt lide le pain aux raisins, selvom min favorit for evig og altid vil være le pain au chocolat. Min foretrukne pain aux raisins kommer fra den eminente kok Thierry Marx’ bageri. Her er den sprød udenpå og blød og sej indeni og ikke for sød. Den er bare lige, som jeg kan lide den, og den bærer ikke nag til mig.

LA BOULANGERIE THIERRY MARX
51, rue de Laborde
8. arrondissement
Métro: Saint Augustin, Miromesnil
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 7.30 – 20.00

ENGLISH RECAP: “SUDDENLY I LIKED IT”. When I moved to Paris many, many years ago, I really didn’t like the pain aux raisins (raisin bread). I expected it to taste like a Danish cinnamon roll, which was completely ridiculous since the pain aux raisins doesn’t contain cinnamon at all. But one day quite a few years later, I suddenly liked it. Don’t ask me why, it just happened. Today my favourite one is from the brilliant chef Thierry Marx’ bakery. It is crispy on the outside, and soft and chewy on the inside, and it’s not too sweet. It’s just the way I like it.

BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.

IDEER TIL KAGEBORDET

I skrivende stund er jeg blot en smeltet klat. Hedebølgen, som har regeret de seneste par dage, toppede i går med 37°, så efter en nat med langtidsstegning var jeg ret mør, da jeg vågnede i morges. Hvis der er nogen, der gider at komme forbi og lige hælde mig på en tupperware, så jeg lige kan få en time eller to i fryseren, vil jeg være meget taknemmelig. I mellemtiden er jeg dog klar nok i hovedet til lige at give en fin kageide videre. Fou de Patisserie, som er en super god kagebutik, og som jeg før har fortalt om lige her, har i deres assortiment lige nu en rigtig fin jordbærkage, som super originalt er opbygget som en club sandwich. Jeg synes, at den idé er helt genial, og at man da sagtens lige kan kopiere den hjemme. I dette tilfælde har konditoren Johnathan Blot dog valgt ikke at bruge lagkagebunde til kagen, da den ganske enkelt ikke vil kunne holde sig oprejst. Istedet har han brugt mandelkagebunde, der stiver herligheden bedre af. Og hvad siger i til kagecremedetaljen, der erstatter mayonnaisen? Er det ikke genialt? Jeg skal helt klart prøve at gøre ham kunsten efter. Og bare lige for at jordbærkreationen ikke skal føle sig helt alene, har en laber vandbakkelse med pistaciecreme fra Hugo & Victor også lige sneget sig med på billedet.
ENGLISH RECAP: “CAKE INSPIRATION”. I had to show you this strawberry cake dressed up as a club sandwich. I find the idea absolutely brilliant. And look at the cream replacing the mayo on the side. Really cool right? If you’re in Paris, you can have a closer look at it, or even taste it, if you pop by the tempting pastry shop Fou de Patisserie, that I’ve mentioned before right here. If not, why not copy the idea and make little sweet strawberry club sandwiches at home. The pastry chef behind it, Jonathan Blot, used almond cake instead of a regular sponge cake, so the creation wont fall apart. And just to keep it company, a little “Chou à la pistache” from Hugo & Victor joined in on the photo.

ÆG

Påsken er lige om hjørnet, men jeg har nu rundet hjørnet et par gange allerede ved at have spist en del påskeæg. Her i landet hedder påske Pâques og udtales Pak og resulterer i, at de franske skolebørn har påskeferie i to uger.  Selvfølgelig er der masser af påskeæg, påskekyllinger og påskeharer i alle chokoladeforretningerne, men der er rigtig mange andre figurer også. Der er temmelig fri fantasi, når det kommer til påsken, og det synes jeg er ret underholdende. Helt traditionelt får I dog i dag et par påskeæg fra chokolademanden Michel Cluizel. Jeg købte dem faktisk, fordi de var så pæne i farverne og sagtens kunne agere som påskepynt på bordet. De var næsten for fine til at blive spist, men problemet var bare, at jeg ikke var for fin til at spise dem.

ENGLISH RECAP. “EGGS”. Easter is just around the corner. I must admit though, that I’ve been around that corner on several occasions by having quite a few Easter chocolate eggs already. The pretty eggs on the photo are from the chocolate boutique Michel Cluizel, and they were actually supposed to survive as Easter decoration on my coffee table for a couple of days, but that didn’t happen at all.

DET ER SØNDAG, SOLEN HAR SKINNET HELE DAGEN OG DET ER TID TIL KAGE.

Jeg stikker lige hovedet ind her på siden for at ønske jer en god søndag aften. Her i byen har vejret været helt fantastisk lige fra morgenstunden. 18°, der føltes som 25°, og ikke en vind, der rørte sig hele eftermiddagen, hvor min kæreste og jeg tullede rundt og indsnusede forårsluften og den behagelige stemning, der var overalt i Paris i dag. Og det bedste af det hele er, at det gode vejr fortsætter de næste par dage. Torsdag bliver den rene bonusdag med 22°. Jeg puster så godt jeg kan I jeres retning, så I også kan få en bid af det parisiske forår. Og så kan I selv lige snuppe en kage på tallerknen til jeres aftenkaffe. Forrest er det en éclair med mørk chokolade, i baggrunden er det en farlig sag med hasselnød og nougat, der rumsterer, og til højre er det en ricotta cheesecake med blodappelsin og eukalyptus. Alle kagerne er fra butikken Fou de Patisserie i rue Montorgueil, som jeg kun kan anbefale, hvis I er på disse kanter. I finder adressen, og hvad jeg ellers har skrevet om stedet tidligere, lige her.

ENGLISH RECAP: “A SUNNY SUNDAY WITH CAKE”. I just thought I’d pop in and wish you a good Sunday evening. Here in Paris the weather was the best all day. 18° that felt like 25° and lots of sun. I spend the entire day out strolling and enjoying the weather and the oh so pleasant spring atmosphere it brought along. I hope you enjoyed your day too. Oh, and grab a pastry on the plate if you like. They’re all from the little shop Fou de Patisserie in rue Montorgueil. I highly recommend the place, if your path is heading that way. Get the address and read more about the place right here.

 

HELLIGTREKONGERSDAG

På Helligtrekongersdag, som jo var i dag, og som på fransk hedder Epiphanie, er det i Frankrig en tradition at spise kagen “Galette des rois”. Og lige bortset fra i Provence, hvor denne kage er lavet af briochedej og toppet med kandiseret frugt, er det den klassiske butterdejsversion med fyld af frangipane, der nydes i det ganske land. Frangipane er en blanding af mandelcreme og kagecreme. Hvis jeg skal være helt ærlig, har det aldrig været min favoritkage, da det er en temmelig tung affære, hvilket de to ord butterdej og frangipane understreger ret så kraftigt. Men år efter år ryger jeg alligevel i fælden, da kagerne er vanvittigt flotte og indbydende at kigge på, hvilket resulterer i, at jeg ret hurtigt får kvalme og må springe aftensmaden over. I år var jeg endnu en gang ikke blevet klogere, og jeg faldt derfor for den ikke helt traditionelle galette des rois fra La Grande Epiceries altid fristende konditori. Den er anderledes, fordi den er formet som en krans, hvilket ellers er forbeholdt den provencalske version. På fransk er det en “couronne”, hvilket både betyder krone og krans. Og så tiltalte det mig, at der var tre forskellige slags fyld i: Æble, praliné (grov og yderst velsmagende nougat!) og den traditionelle frangipane. (Jeg regnede med, at æblefyldet ville gøre den lettere – Not!!!!) Og så er den da også bare super flot. Man skal ikke være for ivrig, når man spiser en galette des rois, for et eller andet sted i kagen gemmer der sig en lillebitte porcelænsfigur, som man hurtigt kan knække en tand på. Den, som får figuren, bliver udnævnt som konge eller dronning, får en af de medfølgende guldkroner på og vælger derefter sin dronning eller konge, som ditto får krone på. Og det er jo egentlig ret hyggeligt. Min konklusion på årets galette des rois er, at den smagte super godt. At jeg derefter fik kvalme, at jeg måtte springe aftensmaden over, og at jeg nok heller ikke er blevet klogere, det er så en helt anden sag.
galette-des-rois-la-grande-epicerieENGLISH RECAP: “EPIPHANY”. Epiphany in France goes hand in hand with the cake “Galette des rois”. The traditional cake is made of puff pastry filled with frangipane, and just those two ingredients will tell you, that this thing sure is tasty but also very rich and heavy. I have never been a huge fan of it, because I always end up feeling a bit sick afterwards and therefore skip my dinner. But I never learn from my cake mistakes, and every year here I am again being tempted by the galette des rois, that always looks so inviting. This year I fell for this gorgeous looking one from La Grande Epicerie, and not so traditional after all, with three different fillings: Apple, frangipane and praliné. And the conclusion is, that it tasted amazing. That I felt a little sick afterwards, skipped my dinner and probably didn’t learn a thing from it again this year is a totally different matter.