BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.

Reklamer

IDEER TIL KAGEBORDET

I skrivende stund er jeg blot en smeltet klat. Hedebølgen, som har regeret de seneste par dage, toppede i går med 37°, så efter en nat med langtidsstegning var jeg ret mør, da jeg vågnede i morges. Hvis der er nogen, der gider at komme forbi og lige hælde mig på en tupperware, så jeg lige kan få en time eller to i fryseren, vil jeg være meget taknemmelig. I mellemtiden er jeg dog klar nok i hovedet til lige at give en fin kageide videre. Fou de Patisserie, som er en super god kagebutik, og som jeg før har fortalt om lige her, har i deres assortiment lige nu en rigtig fin jordbærkage, som super originalt er opbygget som en club sandwich. Jeg synes, at den idé er helt genial, og at man da sagtens lige kan kopiere den hjemme. I dette tilfælde har konditoren Johnathan Blot dog valgt ikke at bruge lagkagebunde til kagen, da den ganske enkelt ikke vil kunne holde sig oprejst. Istedet har han brugt mandelkagebunde, der stiver herligheden bedre af. Og hvad siger i til kagecremedetaljen, der erstatter mayonnaisen? Er det ikke genialt? Jeg skal helt klart prøve at gøre ham kunsten efter. Og bare lige for at jordbærkreationen ikke skal føle sig helt alene, har en laber vandbakkelse med pistaciecreme fra Hugo & Victor også lige sneget sig med på billedet.
ENGLISH RECAP: “CAKE INSPIRATION”. I had to show you this strawberry cake dressed up as a club sandwich. I find the idea absolutely brilliant. And look at the cream replacing the mayo on the side. Really cool right? If you’re in Paris, you can have a closer look at it, or even taste it, if you pop by the tempting pastry shop Fou de Patisserie, that I’ve mentioned before right here. If not, why not copy the idea and make little sweet strawberry club sandwiches at home. The pastry chef behind it, Jonathan Blot, used almond cake instead of a regular sponge cake, so the creation wont fall apart. And just to keep it company, a little “Chou à la pistache” from Hugo & Victor joined in on the photo.

ÆG

Påsken er lige om hjørnet, men jeg har nu rundet hjørnet et par gange allerede ved at have spist en del påskeæg. Her i landet hedder påske Pâques og udtales Pak og resulterer i, at de franske skolebørn har påskeferie i to uger.  Selvfølgelig er der masser af påskeæg, påskekyllinger og påskeharer i alle chokoladeforretningerne, men der er rigtig mange andre figurer også. Der er temmelig fri fantasi, når det kommer til påsken, og det synes jeg er ret underholdende. Helt traditionelt får I dog i dag et par påskeæg fra chokolademanden Michel Cluizel. Jeg købte dem faktisk, fordi de var så pæne i farverne og sagtens kunne agere som påskepynt på bordet. De var næsten for fine til at blive spist, men problemet var bare, at jeg ikke var for fin til at spise dem.

ENGLISH RECAP. “EGGS”. Easter is just around the corner. I must admit though, that I’ve been around that corner on several occasions by having quite a few Easter chocolate eggs already. The pretty eggs on the photo are from the chocolate boutique Michel Cluizel, and they were actually supposed to survive as Easter decoration on my coffee table for a couple of days, but that didn’t happen at all.

DET ER SØNDAG, SOLEN HAR SKINNET HELE DAGEN OG DET ER TID TIL KAGE.

Jeg stikker lige hovedet ind her på siden for at ønske jer en god søndag aften. Her i byen har vejret været helt fantastisk lige fra morgenstunden. 18°, der føltes som 25°, og ikke en vind, der rørte sig hele eftermiddagen, hvor min kæreste og jeg tullede rundt og indsnusede forårsluften og den behagelige stemning, der var overalt i Paris i dag. Og det bedste af det hele er, at det gode vejr fortsætter de næste par dage. Torsdag bliver den rene bonusdag med 22°. Jeg puster så godt jeg kan I jeres retning, så I også kan få en bid af det parisiske forår. Og så kan I selv lige snuppe en kage på tallerknen til jeres aftenkaffe. Forrest er det en éclair med mørk chokolade, i baggrunden er det en farlig sag med hasselnød og nougat, der rumsterer, og til højre er det en ricotta cheesecake med blodappelsin og eukalyptus. Alle kagerne er fra butikken Fou de Patisserie i rue Montorgueil, som jeg kun kan anbefale, hvis I er på disse kanter. I finder adressen, og hvad jeg ellers har skrevet om stedet tidligere, lige her.

ENGLISH RECAP: “A SUNNY SUNDAY WITH CAKE”. I just thought I’d pop in and wish you a good Sunday evening. Here in Paris the weather was the best all day. 18° that felt like 25° and lots of sun. I spend the entire day out strolling and enjoying the weather and the oh so pleasant spring atmosphere it brought along. I hope you enjoyed your day too. Oh, and grab a pastry on the plate if you like. They’re all from the little shop Fou de Patisserie in rue Montorgueil. I highly recommend the place, if your path is heading that way. Get the address and read more about the place right here.

 

HELLIGTREKONGERSDAG

På Helligtrekongersdag, som jo var i dag, og som på fransk hedder Epiphanie, er det i Frankrig en tradition at spise kagen “Galette des rois”. Og lige bortset fra i Provence, hvor denne kage er lavet af briochedej og toppet med kandiseret frugt, er det den klassiske butterdejsversion med fyld af frangipane, der nydes i det ganske land. Frangipane er en blanding af mandelcreme og kagecreme. Hvis jeg skal være helt ærlig, har det aldrig været min favoritkage, da det er en temmelig tung affære, hvilket de to ord butterdej og frangipane understreger ret så kraftigt. Men år efter år ryger jeg alligevel i fælden, da kagerne er vanvittigt flotte og indbydende at kigge på, hvilket resulterer i, at jeg ret hurtigt får kvalme og må springe aftensmaden over. I år var jeg endnu en gang ikke blevet klogere, og jeg faldt derfor for den ikke helt traditionelle galette des rois fra La Grande Epiceries altid fristende konditori. Den er anderledes, fordi den er formet som en krans, hvilket ellers er forbeholdt den provencalske version. På fransk er det en “couronne”, hvilket både betyder krone og krans. Og så tiltalte det mig, at der var tre forskellige slags fyld i: Æble, praliné (grov og yderst velsmagende nougat!) og den traditionelle frangipane. (Jeg regnede med, at æblefyldet ville gøre den lettere – Not!!!!) Og så er den da også bare super flot. Man skal ikke være for ivrig, når man spiser en galette des rois, for et eller andet sted i kagen gemmer der sig en lillebitte porcelænsfigur, som man hurtigt kan knække en tand på. Den, som får figuren, bliver udnævnt som konge eller dronning, får en af de medfølgende guldkroner på og vælger derefter sin dronning eller konge, som ditto får krone på. Og det er jo egentlig ret hyggeligt. Min konklusion på årets galette des rois er, at den smagte super godt. At jeg derefter fik kvalme, at jeg måtte springe aftensmaden over, og at jeg nok heller ikke er blevet klogere, det er så en helt anden sag.
galette-des-rois-la-grande-epicerieENGLISH RECAP: “EPIPHANY”. Epiphany in France goes hand in hand with the cake “Galette des rois”. The traditional cake is made of puff pastry filled with frangipane, and just those two ingredients will tell you, that this thing sure is tasty but also very rich and heavy. I have never been a huge fan of it, because I always end up feeling a bit sick afterwards and therefore skip my dinner. But I never learn from my cake mistakes, and every year here I am again being tempted by the galette des rois, that always looks so inviting. This year I fell for this gorgeous looking one from La Grande Epicerie, and not so traditional after all, with three different fillings: Apple, frangipane and praliné. And the conclusion is, that it tasted amazing. That I felt a little sick afterwards, skipped my dinner and probably didn’t learn a thing from it again this year is a totally different matter.

BOLCHE-HEKSEN I RUE DES PETITS CHAMPS

Vi kender det jo fra eventyr, at den onde heks kan man ikke sådan lige undgå. Sådan er det også i den charmerende lille og eventyrlige butik Tetrel, et familieforetagende tilbage fra 1930’erne, hvor tiden er stået helt stille. Blandt gammeldags violbolcher, karameller i knitrende papir, berusende likører, kandiserede kastanjer og andre godter i fine metaldåser regerer en berygtet heks. Hun skjuler sin identitet med talent. Ingen spids hat, intet kosteskaft og ej heller mystiske glas med grufulde ting i sprit kan man øjne i butikken. Med sin hvide kittel, hår til skuldrene og midterskildning ser hun ganske tilforladelig ud. Meeeeeeen, når en uskyldig turist, draget af de søde sager – som en flue bliver det af en kødædende plante – tager sit kamera op, og skal lige til at knipse et uskyldigt billede af herlighederne, slår heksen til med skæld og onde blikke. Hun peger med sin pegefinger, som slet ikke er så krum endda, på det lille skilt, hvor det står, at der ikke må tages billeder. Selv de sødeste forespørgsler fra venlige mennesker får et kontant “NON”, med hensyn til billedtagning. Velvidende om Fru Heks’ fotoregel, er jeg gudskelov aldrig røget i fælden på mine talrige besøg, men forleden dag, da jeg skulle denne vej forbi, tænkte jeg, at jeg ville dele stedet med jer og snuppe et par billeder af facaden. Jeg stod på det modsatte fortov, og havde ikke mere end lige knipset det første billede herunder, da jeg så glasdøren blive barikaderet indefra af Fru Heks med gitter og mørklægning, så jeg med mit kamera ikke skulle indfange det mindste af butikkens indmad. Jeg gik klukgrinende videre og samtidig temmelig forbløffet over, hvor fotofobisk det stod til med Fru Heks. Ti minutter senere, på min vej tilbage, var barrikaderingen taget ned, og jeg benyttede mig af lejligheden til at købe en lille pose af de lækre Crème Brulée bolcher med blødt og mumset fyld. Jeg kunne se, at Fru Heks med det samme genkendte mig som fjenden, der havde vovet at knipse et billede af hendes facade. Hun rakte mig mine bolcher i strakt arm, uden at kigge på mig, og sagde 4,5€ med en stemme så tør og ubehagelig som gammelt rugbrød. Jeg skyndte mig ud af forretningen med mine bolcher, glad for at være i live. Og så vil I måske spørge, om jeg nu tør komme i butikken igen. Og svaret er: “Selvfølgelig”! Jeg venter bare lige til, at forbandelsen er drevet af, og jeg ikke længere er en skrubtudse.

tetrel-confiserie-epicerie-2creme-brulee-bolchertetrel-confiserie-epicerieTETREL
44, rue de Petits Champs
2. arrondissement
Métro: Pyramides, Quatre-Septembre.
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 11.00 – 19.00.

ENGLISH RECAP: “BEWARE OF THE WITCH”. This old and charming little boutique is where you can find all sorts of old fashioned candy and other sweet delights. A true fairytale for the sweet tooth. But beware of the witch, that owns the store. If you take out your camera, she will put a spell on you and turn you into a toad. So my advise is to take a photo, if you must, of the facade leaving the place, because she’ll barricade and cover the door, if she notices you, and you’ll not get a very pleasant service from her when entering the boutique afterwards.

 

DETTE ER IKKE ET JULEINDLÆG (og alligevel…..)

Her er den så min fine mistelten, som jeg hamstrede i Givernys natur i sidste uge. Det er egentlig kun en brøkdel af den ladning, som I så i forrige indlæg. Jeg synes, at det ser umådeligt fint ud at sætte de små grene i en vase. Det er slet ikke julet på den måde, og jeg synes faktisk, at de godt kunne ligne lidt olivengrene. Og selvom jeg godt ved, at I nok er mange derude (inkluderet mig), der ikke er parate til at få jul inden for dørene endnu, så vil jeg alligevel vise jer den virkelig søde chokolade julekalender, som jeg købte forleden dag i chokoladebutikken A la Mère de Famille. De plejer at blive revet væk, så derfor slog jeg tidligt til år. Og som I kan se, er det da bare det sødeste kalenderhus med låger på både for og bagside og også i gavlene. Alle de fine og sjove illustrationer er det rene guf for enhver barnlig sjæl, og indholdet kan også snildt tiltrække alle de voksne og følsomme. Og mon ikke I også passer ind i den ene eller den anden kategori?

julekalender-a-la-mere-de-famille-2julekalender-a-la-mere-de-familleENGLISH RECAP: “IT’S NOT ABOUT CHRISTMAS (and still……)”. Here it is the mistletoe I brought back from Giverny last week. When stucked into a vase it doesn’t have that Christmas vibe to it, that a lot of you (including me!) are not ready for just yet. I actually think that the little branches look a bit like someting from an olive tree. And despite the fact, that I’m avoiding all things christmassy right now, I have to show you the chocolate advent calendar, that I bought the other day at A la Mère de Famille. They usually run out of them real quick, so I got mine in time this year. And hello is the little house just adorable! The cute and funny illustrations plus the good chocolate inside will for sure please children and also adults.

BEST OF KAGER

De passionerede kagemennesker bag kagemagasinet Fou de Patisserie har fået den geniale ide at åbne en fin lille butik i gaden, hvor jeg bor, rue Montorgueil. Hver dag får de friske kager leveret af Paris’ bedste konditorer, hvilket giver et eminent best of assortiment fra konditorere, hvis butikker ellers ligger spredt ud over Paris. Personligt synes jeg, at det er en genial ide, ikke mindst til glæde for pariserbesøgende, der her får et lille og godt kageresumé af, hvad de franske kagekunstnere render rundt og rumsterer med i deres butikker. Der er lækre fristelser fra Cyril Lignac, Hugo & Victor, Philippe Conticini, Jonathan Blot, Gilles Marchal, Christophe Adam, Pierre Hermé og flere til, og man finder desuden et labert lille udvalg af chokolade, frugtflæsk, friske skumfiduser og luksus syltetøj. På det ene billede kan I se, hvad jeg efter lange overvejelser, bragte med hjem: En cheesecake af Jonathan Blot, så let og luftig som en sky, lavet på ricotta, solbær og mandarin og pyntet med lidt guld og kornblomster. To madeleine-kager fra Gilles Marchal med henholdsvis citron og pictacie. Madeleine-kagerne koster 2,5€ stykket, hvilket er en temmelig stejl pris for den slags kager, men så snart man bider tænderne i dem, ved man, at man her har fat i de ypperste af slagsen. Kig forbi den lille butik og tag lækkerierne med i en nærliggende park, eller gå ned til Seinen og nyd dem i det gode vejr. Så bliver det til nydelse på topplan.

Fou De Patisserie Boutique-2Fou De Patisserie Boutique-3FOU DE PATISSERIE BOUTIQUE
45, rue Montorgueil
2. arrondissement
Métro: Les Halles, Etienne Marcel
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Fredag (Fri) 11.00 – 20.00, Lørdag (Sat) 9.30 – 20.00, Søndag (Sun) 9.30 – 13.30.

ENGLISH RECAP: “BEST OF PASTRY”. The passionate pastry people behind the pastry magazine Fou de Patisserie has had the brilliant idea to open a little boutique in the street where I live. Thank you guys! Here they sell a “best of” selection of pastries from some of Paris’ finest pastry chefs. Every morning arrive fresh deliveries from Cyril Lignac, Jonathan Blot, Gilles Marchal, Christophe Adam, Hugo & Victor, Philippe Conticini and more, and you’ll also find a nice little selection of chocolate, fresh marshmallows, jam and other delights. For visitors in the city, this is a place I highly recommend, since you’ll find a gorgeous selection of delicious pastries from pastry shops that otherwise are located far from each other. On the bottom photo you can see, what I fell for, after long and thorough consideration: A light and fluffy cheesecake by Jonathan Blot made with ricotta, mandarin and blackcurrant decorated with a little gold and cornflowers. Two madeleines from Gilles Marchal, one with lemon and one with pistachio. The madeleines are 2,5€ a piece, which is a very steep price for that kind of cake, but once you bite your teeth into them, you notice that these little fellows are out of this world.

DET HELE STARTEDE MED……

I starten af 90’erne havnede min propfyldte røde kuffert, som var købt til lejligheden, og jeg i Paris. Det var før internet åbenbarede sig og oraklet Google gav svar til de rejselystne, der skulle spørge. Men jeg var nu godt armeret alligevel, for jeg havde medbragt “Turen går til Paris”, to røde ordbøger fra Gyldendal: Fransk/Dansk og Dansk/Fransk, og jeg var tilmed i besiddelse af to sider om Paris, som jeg havde revet ud af et af min mors Alt For Damerne. Og med min fransksproglige studentereksamen i baglommen var høflighedsfraser og goddag, farvel og på gensyn på plads, og så vidt jeg husker, kunne jeg første vers af Marseillaisen udenad, og det er altid en god start. Alt det medbragte blev flittigt brugt i den første tid i min nye “landsby”, men i dag, så mange år senere, er den røde kuffert forlængst blevet skiftet ud, men jeg er stadig trofast med hensyn til mærket. Samsonite laver de bedste kufferter! “Turen til Paris” blev vist foræret til bekendte, men de røde ordbøger har jeg endnu. De troner på én af boghylderne, og skal aldrig smides ud. Jeg bruger dem stadigvæk, når jeg får skærm-lede, og fordi jeg synes, at de er så hyggelige og danske. De to sider fra Alt For Damerne er gået tabt, eller også havnede de i skraldespanden som en slidt las, men én af adresserne, der blev nævnt, er jeg kommet på lige siden: På tesalonen “Le Loir dans la Théière” har jeg drukket te nok til at fylde en å, spist madtærter og omeletter til den helt store guldmedalje, og det er blevet til mere end bare flirteri med det store udvalg af kager fra det fyldte kagechatol. Der er blevet hygget med familie, veninder og kærester, og jeg har fulgt med i tesalonens vokseværk, og hvordan næsten alle vægge – med undtagelse af den med det fine Alice i eventyrland-motiv – er blevet plastret til med galleriplakater og små papirer og servietter med kunders tegninger på. Jeg har siddet i hver eneste af de gamle stole og lænestole, og foretrækker stadig den dag i dag stadig at sidde i det første lokale. Jeg har bunkevis af dejlige minder herfra, og hold op hvor er der blevet grinet meget også, som dengang hvor jeg helt korrekt oversatte dagens ret “Saucisson de Lyon chaud” til “Varm pølse fra Lyon”. Min bror og jeg grinede til tårerne trillede ned ad kinderne over rettens navn på dansk, og vi forestillede os, at man en dag ville kunne få “Varm pølse fra Hillerød” på en dansk café. Og selvom jeg absolut ikke er noget vanemenneske, så vil jeg nu blive ved med at komme i te-salonen, for hér får minder og hygge mig til at føle mig hjemme, og så får man rigtig te på kande og ikke bare en kop med en slunken tepose i.
Le Loir dans la Théière-3
Le Loir dans la Théière
Le Loir dans la Théière-2
Le Loir dans la Théière-4LE LOIR DANS LA THEIERE
3, rue des Rosiers
4. arrondissement
Métro: Saint Paul
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Søndag (Sun) 9.00 – 19.30

ENGLISH RECAP: “MY FIRST TEA SALON IN PARIS”. I moved to Paris from Denmark in the beginning of the 90’s and “Le Loir dans la Théière” was the very first tea salon I knew. Since then I’ve been here a thousand times with friends and family, and I only have good memories from this place after all these years, so I’ll just continue coming here drinking gallons of tea, eating pies and cakes and just feeling pretty much at home.

DEN FØRSTE AF DE STORE

Så kom den endelig, den første rigtige store forårsdag. Det var i går, og jeg er stadig helt forårskulret i hovedet. Solen skinnede fra morgenstunden, og temperaturerne røg op på 22°. Det er en underdrivelse at sige, at det var en dejlig dag, for det var ganske enkelt en helt fænomenal forårsdag. Frakken røg over armen, ærmerne blev smøget op, solbrillerne kom på, og fregnefangeren kom gevaldigt på arbejde. Efter så mange dage med regn, regn og atter regn var godtvejrseffekten så overvældende, at det føltes som at have vundet i Lotto, og at man nærmest gik rundt og tænkte: “Nej, hvor er vi heldige”. Hvor skønt igen at spankulere rundt og mærke, at der var noget i luften – en hel bunke forår for at være præcis – og at genindtage fortovsterrasserne. Min kæreste og jeg slog os ned på konditoriet “Pain de Sucres” terrasse og nød lækre og absolut ikke uskønne kager, og lidt senere på eftermiddagen blev jeg lettere beruset over at kigge på de smukke kirsebærtræer, som nu står i blomst. I denne uge bliver vejret dog ikke lige så forrygende , men jeg er fuldstændig ligeglad, for sådan en fin forårsdag som i går kan jeg godt leve videre på i en uge. Og i øvrigt er det min fødselsdag på lørdag, og hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg egentlig, at jeg har opført mig ganske pænt, så mon ikke det giver ret til en lille solstråle, eller er det for meget hybris fra min side?
Pain de Sucre-rue Rambuteau-2
Kirsebærtræ i blomst
Pain de Sucre-rue RambuteauENGLISH RECAP: “THE FIRST REAL ONE”. Yesterday was the first day in Paris where spring really kicked in. The sun was shining from the early morning, and temperatures reached 22°. After so many days with rain, rain and more rain it felt like winning the lottery. Sitting outside enjoying the weather, munching on delicious pastries from Pain de Sucre was just heaven. Oh, and the cherry trees have begun to blossom as well. I wait for that special pink event every year.

 

RÆVEN I PALAIS ROYAL

Jeg må jo være lidt af en kaffe-masochist, eftersom jeg ikke kan lide kaffe, men alligevel insisterer på at komme på Paris’ ultra specialiserede kaffesteder. Men jeg lover jer, at være kaffe-masochist er slet ikke smertefuldt, og da slet ikke når én af Café Kitsunés søde barristaer lige disker op med en blød, cremet og perfekt doseret matcha latte med et buttet hjerte på toppen. Ja, som I kan se, fortsætter caféhyggen med min mor, som da vi i går på vores vej gennem Palais Royals have lige udgjorde et pit stop hos fire taburet store Café Kitsuné. Kitsuné (kitsune) betyder ræv på japansk, hvilket forklarer formen på de glutenfri småkager, der hører til det lille kageudbud i caféen. Et lille besøg hos Kitsuné hører jævnligt med på mine promenader i Palais Royals have, som I jo efterhånden må have forstået, er en flittigt besøgt oase for mig. Hvis vejret er mildt og godt, er det oplagt at snuppe kaffe, te eller andet læskende to go, kapre én af Palais Royals stole og nyde det med benene smækket op på springvandets kant, lyttende til det plaskende vand i den helt unikke stemning, der regerer her. Jeg bliver helt godtvejrs-nostalgisk bare ved tanken.
Café Kitsuné-Palais Royal-2Café Kitsuné-Palais Royal-3Café Kitsuné-Palais RoyalCafé Kitsuné
51, Galerie de Montpensier
1. arrondissement
Métro: Palais Royal
Åbningstider/Opening hours: Man – fre (mon-fri) 10.00 – 17.00. Lør-søn (sat-sun) 10.00 – 18.00

ENGLISH RECAP: THE FOX IN PALAIS ROYAL. I must be a coffee masochist, since I don’t drink coffee but still love to go to all of Paris’ little places specializing in coffee. But I can assure you, that it really doesn’t include any pain at all being a coffee masochist, especially not when one of the lovely barristas at Café Kitsuné serve you the perfectly dosed and creamy matcha latte with a chubby little heart on top. A complete favorite of mine. Kitsuné (Kitsune) means fox in Japanese by the way, which explains the shape of the non-guten little shortbread cookies. Café Kitsuné is the perfect pit stop, when wandering through the Palais Royal garden. If the weather allows it, take your coffee or tea to go, grab one of the gardens’ chairs, rest your legs on the border of the fountain and enjoy the unique atmosphere. You wont regret it!

DE BAGER, OG DE BAGER

Der er absolut ingen grund til at rende rundt og være brødflov i min gade, for på en strækning på cirka 200 meter, ligger der hele seks bagerier. Men på trods af, at jeg køber brød og kager i flere af dem – éclairs hos Stohrer, grovboller med figner hos Kayser, abrikosmumserier hos Paul, grisekager hos Collet – så er der faktisk ingen af stederne, som jeg kan kalde mit yndlingsbageri. Stohrer er dog lige undskyldt i denne sammenhæng, da det egentlig mere er et konditori end en bager. Mit yndlingsbageri ligger nemlig tæt ved Canal Saint Martin, og det har jeg fortalt om før, blandt andet lige her. Så da bageriet Chez Meunier åbnede i rue Saint Denis lige bagved min gade for en måned siden, blev jeg ganske enkelt kisteglad. Jeg har ikke smagt hele assortimentet igennem endnu, men det ser alt sammen meget, meget lovende ud, og det glæder mit økohjerte, at der også er økobrød i butikken. Jeg vender tilbage med billeder derfra meget snart. I dag smuttede jeg dog bare lige hurtigt forbi for at snuppe et par éclairs til eftermiddagsteen, og det er de to fine sager, som I kan se på billederne. Den ene er med viol og den anden er med passionsfrugt, og den slags mumserier skal man ikke lade stå for længe, for uindbudte gæster trænger sig hurtigt på. Hav en god søndag aften allesammen!
Meunier-éclairsMeunier-éclairs-2ENGLISH RECAP: “THEY BAKE AND THEY BAKE…”. My street counts six bakeries on only a couple of hundred meters, and despite the fact, that I’m a regular customer in several of them, none of them is my favourite bakery. My favourite bakery is still Du Pain et des Idées by the Canal saint Martin. But just about a month ago the bakery Chez Meunier opened its’ doors on rue Saint Denis only two minutes from my street. I haven’t tasted everything yet, and I also have to show you some pics of the place very soon, but it all looks really, really promising. Lets just start out with the two éclairs I popped by to get for my afternoon tea. One is with violet and the other with passion fruit, and you don’t want to leave those on a plate too long. Uninvited guests will simply sneak in. Have a great sunday all of you!