GLÆDELIG JUL & GODT MILJØ

Så brænder tampen! Juleaften er så tæt på, at man kan mærke, at den ånder en i nakken. Jeg elsker jul. Dansk jul! For det er jo nu, at jeg kommer hjem fra Paris, genser hele familien og hygger mig med alle juletraditionerne. Og så elsker jeg i øvrigt at købe gaver, at finde det helt rigtige til alle de kære og pakke alting fint ind. Men jeg får altså også lidt dårlig samvittighed over alt det miljøsvineri som julen fører med. Jeg tror ikke at gavebånd, cellofanpapir og underlige emballager på nogen måde ryger videre i genbrugssystemet og bliver omdannet til noget fornuftigt. Og så alle de der plasticposer, som gavekøbene bliver proppet ned i. Jeg hørte forleden dag, at en franskmand gennemsnitligt køber otte julegaver. Og så tænker jeg, at hvis man nu på en juleaften skal være sammen med otte købedygtige mennesker, ja så er det jo nemt at regne ud, (8×8), at man tilsammen har akkumuleret 64 plastiscposer. Det er lidt vildt ikk’? Og så er det jo, at jeg endnu engang benytter lejligheden til at huske jer på at hoppe i det franske supermarked Monoprix for at købe deres ultra praktiske indkøbsnet til 1,5€. jeg har ALTID (jeg pudser lige glorien!) to af dem liggende i min taske, et til, når jeg skal handle ind på markedet/i supermarkedet, og et pinligt rent et til tøj/bog/skønhedskøb og så videre. Som I kan se på billedet, kan de for øjeblikket købes i farverne: Mørk skinke, Høm-høm brun og sølv. Og så mangler jeg bare at ønske jer alle en rigtig glædelig jul med masser af god mad, sang og dans omkring træet og masser, masser af julehygge.
indkoebsnet-monoprix-5ENGLISH RECAP: “IT’S CHRISTMAS”. I love Christmas. I love the food, the traditions, finding the perfect gifts for the dear ones and all the Danish “Julehygge”. But at the same time I feel so guilty when thinking of how bad all the Christmas wrappings, the plastic bags from the Christmas shopping and so on are to the environment. I really don’t think, that very much of it will ever be recycled. So once again I encourage you to stop by the French supermarket Monoprix and get your hands on their oh so practical foldable/reusable shopping bags. I use them always! Let’s keep Christmas clean! Merry Christmas to all of you. Have a great time with your loved ones.

Reklamer