ET GLIMT AF FORÅR

Sikke en skøn dag, det har været i Paris i dag. Man kunne virkelig mærke noget forårsmildt og behageligt i luften. Det var nu ellers ikke det ypperste solskinsvejr overhovedet. Det var bare den der forårsfornemmelse, I ved, der gør folk en anelse gladere, får dem til at sætte sig på fortovscafeerne og tage forskud på det gode, der er på vej. De 14° virkede som en uventet og herlig gevinst, der skulle nydes lige der i Paris’ gader, langs Seinen og også i parkerne, hvor grønne og kulørte sager kiggede ivrigt op af jorden for at se, om det de kunne mærke, nu også var sandt. I rue de Seine stoppede jeg op, følte at jeg blev betragtet. Men af hvem? Såmænd bare af Fru Solsort i den blomstrende busk, der lige med nød og “næb” kunne stikke hovedet op af reden for at holde øje med de forbipasserende, men også med lumskekatten, der huserer i kvarteret, og som er ude på ballade.

ENGLISH RECAP: “THAT SPRING FEELING”. What a lovely day it was today. Not particularly sunny, but just mild and nice. The kind of mild that indicates that spring is so close, or actually right there. People sit and enjoy their coffee outside and seem just a little happier and lighter at heart. And in the parks green and colourful things stick their heads out of the soil, to see if what they feel is really true. Yes, spring is definitely here!

ØJENGUF

Jeg glæder mig til snarligt at kunne forkæle mine øjne med mestermaleren Vermeers smukke, smukke billeder på Louvre. Vermeer udstillingen starter onsdag den 22., og jeg ser frem til at nyde den i selskab med min mor, som om kort tid kommer på forårsvisit.  Så inden jeg kan dele ud af indtryk derfra, og samtidig fortælle om relationen mellem Vermeer og en fransk og velkendt youghurt, så får I lige to andre ting, som I kan kigge på og pleje jeres øjenparti med i mellemtiden. På Jeu de Paume så jeg forleden dag en rigtig spændende og fin lille udstilling om avantgarde fotograf og filmmand Eli Lotar (1905-1969). Jeg kendte ikke til denne franske herre med rumænske aner, som viste sig, først at have fået rigtig og betydelig kritisk anerkendelse for sit kunstneriske bidrag lang tid efter hans død, og det på trods af at have arbejdet med og omgået nogle af den tids banebrydende og virkelig interessante kunstnere som Jacques Prévert, Luis Buñuel og Giacometti. Udstillingen byder på en fin samling af sort/hvide billeder og også et par dokumentarfilm, som er undertekstet på engelsk (Ja, Frankrig er med tiden blevet bedre til det der med information på engelsk!). Udover de to fotos, som I kan se på billedet, var der også nogle mægtig fine billeder af Paris, et par pæne nærbilleder af Eiffel-tårnet og nogle virkelig cool billeder fra slagterier med grisehoveder og grisefødder. Helt klart en fin udstilling. Og det gode ved Jeu de Paume er, at udstillingerne altid er i en god og fordøjelig størrelse. Øjenguf nummer to må I virkelig ikke gå glip af, hvis I befinder jer i Paris inden udgangen af februar, for Citypharma (vores alles favorit-apotek med de bedste priser og det største udvalg!) kører igen et super godt tilbud på produkter fra mærket Caudalie, som jeg synes virkelig godt om. I husker nok, at jeg for  kort tid siden sludrede løs om Eau de Beauté fra samme mærke. Denne gang er det “Polyphenol C15”-serien, som frister i den grad. Man får to produkter, men betaler kun for et! Det er da næsten for godt til at være sandt ikk’? Jeg snuppede øjencremen, som jeg har snakket om før, men det er længe siden. Den har jeg altid været super tilfreds med, for den fugter rigtig godt, og så er den to-i en, da den både bruges til øjenpartiet og til kanten omkring læberne. Smart, smart! Nå ja, så kan jeg altså også godt lide tubeformatet, så man ikke skal stå og rode med fingrene nede i cremen, hver gang man skal bruge den. Sådan en lille koncentreret fætter koster 20,80€, og eftersom man får én ekstra gratis med i købet, så er vi jo nede på 10,45€ stykket. Ergo: 78,50kr. What’s not to like? Kig ind på Caudalies hjemmeside lige HER, hvor I kan se nærmere på de andre produkter fra Polyphenol C15-serien, for hos CITYPHARMA er der dobbelt op på hele serien.

eli-lotar-caudalieENGLISH RECAP: “EYE CANDY AND EYECARE”. I simply can’t wait for the Vermeer expo to start at the Louvre. It’s on from this coming wednesday! So hopefully more about that soon. The other day I saw a relly nice expo at the Jeu de Paume about the avangarde photographer and filmmaker Eli Lotar (1905-1969). I had never heard about him before, and it turned out to be a very interesting encounter. Really nice to see his work with a lot of cool black and white photos and a few short documentary films (subtitled in English!). That same day I also pleased my eyes with a little treat from Caudalie. Citypharma (everybody’s favourite pharmacy!) offers double up, when you buy any product from the PolyphenolC15 range. I happen to like the eye and lip contour cream from that range, so I didn’t hesitate for a second. The prize for the eye cream is 20,80€, but considering that you get two instead of one, it makes it a real bargain. The offer is on till the end of February!

PØLSEN KNIVEN & OSTEN (den usædvanlige gavetrio)

Det er ikke så tit, at jeg plaprer løs om mit privatliv, men de fleste har vist forstået, at min kæreste er fransk. Den franske nationalitet kommer gerne i en pakkeordning, der blandt andet indeholder en udpræget hang til ost og pølse. Når jeg siger pølse, mener jeg især de der hårde og tørre former for spegepølser. Det er et helt cirkus, hver gang min kæreste skal vælge en pølse. Han står og trykker på dem allesammen, indtil han finder lykken: En pølse så benhård, at man kunne slå en mand i gulvet med den. Den nøje udvalgte pølse bliver skåret i tynde, tynde skiver og spist med skindet på. Jeg hører ikke til samme kategori af ur-pølse-mennesker, så jeg fjerner altid skindet. Man kan jo ikke vaske en pølse vel? Udover pølse og masser af gode oste er han vild med knive. Altså ikke på den der serial-killer måde. Det er mere håndværket, der ligger bag, som tiltaler ham, og så det at en kniv, der skærer ordentligt, er alfa og omega, når det kommer til pølseskæring. Vidste I, i øvrigt at visse franskmænd tager deres egen kniv med på restaurant? Det er især kødelskere fra de lidt ældre generationer, der har hang til det. Det er ikke noget, min kæreste kunne finde på. For ikke længe siden var det min kærestes fødselsdag, og jeg gav ham derfor en smuk håndlavet kniv, en benhård pølse og et halvt kilo Comté ost. Det er godt nok første gang, at jeg giver pølse og ost som fødselsdagsgave, men jeg lover jer, at det var det helt rette til ham, for han blev simpelthen så glad. Og glæden over den lille kniv ville ingen ende tage. Billederne tog jeg dagen efter fødselsdagen, og der var kniven allerede blevet flittigt brugt og et anseligt indhug i pølse og ost er derfor ganske synligt. Gaveidéen til pølse-oste-kniv-elskende mennesker er hermed givet videre. Og gaveidé eller ej, så vil jeg absolut anbefale jer at smutte forbi en ostemand her i byen og få købt et solidt stykke Comté ost med tilbage til Danmark. Det er en af mine yndlingsoste, som jeg kan spise som slik. Fireogtyve måneders lagret er den, jeg vælger oftest. Smagen er i top, og den lange lagring gør, at de små saltkrystaller træder frem og lige giver prikken over i’et. Pølsen på billedet må I heller ikke gå glip af. Den er med chili og mynte og nok den bedste pølse, jeg har smagt. Den er købt hos gourmet købmanden Causses i rue Notre Dame de Lorette nr. 55 i det niende arrondissement. På etiketten skal der stå “Saucisson au piment oiseau”. Pølsen er i øvrigt fuldstændig uden nitrit, konserveringsmidler og andre nasties. Den fine kniv er fra det korsikanske familieforetagende Ceccaldi, som laver de smukkeste knive. Den på billedet er med skaft af ibenholt. Med tiden bliver klingen mørk, hvilket giver den et smukt rustikt udseende. Ceccaldi har to butikker i Paris, hvoraf den ene ligger i rue des Capucines nr. 9 i det første arrondissement.
ceccaldi-comte-saucissonceccaldi-comte-saucisson-2ENGLISH RECAP: “THE KNIFE THE SAUSAGE & THE CHEESE – a trilogy for a birthday”.
It might not look like a birthday present, but this is seriously what I gave my boyfriend for his birthday. Since he’s French, he’s born with a special fondness for cheese and sausages. Sausages so dry that you could knock someone down with them. And to cut extra thin slices of super dry sausages one needs a good and sharp knife. Therefore I gave him this cute little handmade knife from Ceccaldi (rue des Capucines nr. 9), half a kilo of Comté cheese and one of the tastiest sausages I know of with chili and mint bought at the always so tempting little gourmet boutique Causses in rue Notre Dame de Lorette nr. 55. And I assure you, that he was thrilled.

ANSIGTETS MYNTEPASTIL

Jeg slår lige et slag for et af supermærket Caudalies absolutte kultprodukter, for sagen er den, at hvis I skynder jer at hoppe forbi super-apoteket Citypharma, så har de nemlig et rigtigt godt tilbud på dette produkt lige nu. Så det er med at slå til meget hurtigt. Det drejer sig om Eau de Beauté, som er en slags skønhedsvand, der med et par sprøjt lige giver en opkvikkende, forfriskende og opstrammende effekt til ansigtet. Tænk lidt på det som en myntepastil/fresh mint til ansigtet, hvor duften af friskplukket pebermynte samtidig er drøn behagelig, og er med til at give en skøn opkvikkende effekt. Det er også super duper til lige at fiksere makeuppen med. For dem, der sidder på kontoret dagen lang foran en computer, er det optimalt henad eftermiddagen, hvor ansigtet efterhånden har fået samme farve og “glød” som frokostens leverpostejsmad. Selv synes jeg, at produktet er ret unisex, selvom det ikker bliver markedsført således, for jeg husker, da jeg for et par år siden var en del af teamet i en pop-up restaurant, hvor vi knoklede fra morgen til aften, at kokkene, som alle var mænd, var helt vilde med at få et sprøjt med Eau de Beauté inden helvede gik løs. Og min kæreste synes i øvrigt også, at effekten og duften er super. Så om I vil dele eller ej, er jo helt op til jer. Prisen for den store størrelse (100 ml) er 27,90€ og den lille (30ml) ligger på 7,90€, men hvis I er hurtige, følger den lille med gratis, når I køber en stor hos Citypharma. I Danmark skal i af med av-av-av priserne 119 og 349 kr. Den lille størrelse er helt klart den praktiske, for den fylder jo ingenting i en taske, så hvis I ikke når tilbuddet, så køb naturligvis den. Det skal lige nævnes, at på trods af brillerne på billedet, kan Eau de Beauté IKKE bruges til brillepudsning. Det er ganske enkelt fordi, jeg fik nye briller lige inden jul, og jeg synes, at de er så pæne, og store, og runde, og guldindfattede at de godt måtte komme med på billedet.

eau-de-beaute-caudalie

eau-de-beaute-caudalie-2ENGLISH RECAP: “LIKE A FRESH MINT TO YOUR FACE”. If you’re real quick, you get the pocket size for free when buying the regular size of Caudalie’s cult product Eau de Beauté at all time favourite pharmacy Citypharma. If you don’t know this beauty water already, then this is what it does: It gives your skin a refreshening and tightening little boost anytime you need it. It is also perfect to make your make-up settle nicely, and people who spend their entire day indoors in front of a computer will be happy to have this, when the skin is starting to get the look and “glow” of paté in the late afternoon. And the smell of fresh peppermint gives a nice little kick as well. A product to carry in your bag always – next to the Fresh Mints!

HUSK LIGE DUTTEN NÆSTE GANG

Egentlig skulle dette indlæg have været klart til nytårsaften, da jeg tænkte, at der var nogle af jer, der skulle have østers. Nå men, tid og planer kan nogle gange modarbejde hinanden, og det lille østerstip får I så derfor først nu. Franskmændene spiser rigtig mange østers, masser af dem til nytår og masser af dem stort set resten af året. Jeg kender ikke en eneste franskmand, der ikke kan lide østers. Derimod kender jeg rigtig mange danskere, som ikke er vilde med østers, og selvom jeg virkelig godt kan lide østers selv, kan jeg sagtens forstå det lidt grænseoverskridende i at spise “en blævreklat, der søber i havvand”. Der skal lidt tilvænning til, og måske har man ikke lige spist dem comme il faut, og måske man ville synes bedre om en anden slags østers, end dem man fik serveret. Selv kan jeg allerbedst lide de østers, som på fransk bliver kaldt “Les spéciales”. Det er de mest faste og kødfulde i konsistensen eller “charnues”, som man kort sagt ville udtrykke det på fransk. Derudover er den jodede havvandssmag ikke så udpræget, hvilket efter min mening, kan være en fordel for dem, der smager østers for første gang. Størrelsen er også vigtig. Østers bliver inddelt i kalibrene fra 0 – 5. Jo højere tallet er, des mindre er østersen. Kaliber 3 er generelt en god mellemstørrelse, der tiltaler de fleste, for, for store østers er bare ikke særligt lækre, synes jeg. De store østers egner sig bedre til at blive serveret varme. Og så er der lige det med dutten, som alle overser. Dutten er den lille dims, der sidder tilbage, når “klatten” er blevet spist (se billede 3). Franskmændene kalder den for foden “Le pied”. Med mine mange år i restaurationsbranchen kan jeg kort og godt sige, at cirka lidt under halvdelen af franskmændene går glip af dutten, men det står værre til med ikke-franskmænd, som ALLE uden undtagelse lader dutten sidde tilbage. Dutten er ganske enkelt en laber lille delikatesse med den fineste smag af kammusling, som I ikke vil gå glip af. Når klatten er blevet spist, griber man sin kniv og skærer godt til under dutten for at få den lille faste lækkerbid af. Det er den lille bonusbid, jeg glæder mig til, hver gang jeg spiser østers. Og med hensyn til tilbehør til østers, synes jeg faktisk, at østers smager bedst, når de ikke bliver overdøvet af alt muligt. Jeg er ikke fan af al den vineddike og skalotteløg, som ofte bliver pøset på. Et lille skvæt citron er for mig det bedste. Min kæreste foretrækker dem fuldstændig naturel. Og så bare lidt godt brød til selvfølgelig. Hvis I skal åbne østers hjemme, så brug ALTID en rigtig østerskniv til at åbne dem med. For man kan komme så grueligt galt afsted med en almindelig køkkenkniv. Av, av, av! En østershandske eller bare en god gammeldags have/arbejds/gårdmandshandske, eller hvad nu det kære barn hedder, er også et absolut must. Er I, i Paris kan disse ting købes i stor stil og ganske billigt i de fantastiske køkkengrejsforretninger i området omkring rue Etienne Marcel. En østerskniv koster mellem 4 og 9€ alt efter modellen. Min på billedet er fra det charmerende tempel for køkkengrej E. Dehillerin i rue Jean-Jacques Rousseau nr. 18-20.
oestersoesters-2oesters-3ENGLISH RECAP: I didn’t have the time for a recap, but it will be ready for tomorrow. So stay tuned!

HELLIGTREKONGERSDAG

På Helligtrekongersdag, som jo var i dag, og som på fransk hedder Epiphanie, er det i Frankrig en tradition at spise kagen “Galette des rois”. Og lige bortset fra i Provence, hvor denne kage er lavet af briochedej og toppet med kandiseret frugt, er det den klassiske butterdejsversion med fyld af frangipane, der nydes i det ganske land. Frangipane er en blanding af mandelcreme og kagecreme. Hvis jeg skal være helt ærlig, har det aldrig været min favoritkage, da det er en temmelig tung affære, hvilket de to ord butterdej og frangipane understreger ret så kraftigt. Men år efter år ryger jeg alligevel i fælden, da kagerne er vanvittigt flotte og indbydende at kigge på, hvilket resulterer i, at jeg ret hurtigt får kvalme og må springe aftensmaden over. I år var jeg endnu en gang ikke blevet klogere, og jeg faldt derfor for den ikke helt traditionelle galette des rois fra La Grande Epiceries altid fristende konditori. Den er anderledes, fordi den er formet som en krans, hvilket ellers er forbeholdt den provencalske version. På fransk er det en “couronne”, hvilket både betyder krone og krans. Og så tiltalte det mig, at der var tre forskellige slags fyld i: Æble, praliné (grov og yderst velsmagende nougat!) og den traditionelle frangipane. (Jeg regnede med, at æblefyldet ville gøre den lettere – Not!!!!) Og så er den da også bare super flot. Man skal ikke være for ivrig, når man spiser en galette des rois, for et eller andet sted i kagen gemmer der sig en lillebitte porcelænsfigur, som man hurtigt kan knække en tand på. Den, som får figuren, bliver udnævnt som konge eller dronning, får en af de medfølgende guldkroner på og vælger derefter sin dronning eller konge, som ditto får krone på. Og det er jo egentlig ret hyggeligt. Min konklusion på årets galette des rois er, at den smagte super godt. At jeg derefter fik kvalme, at jeg måtte springe aftensmaden over, og at jeg nok heller ikke er blevet klogere, det er så en helt anden sag.
galette-des-rois-la-grande-epicerieENGLISH RECAP: “EPIPHANY”. Epiphany in France goes hand in hand with the cake “Galette des rois”. The traditional cake is made of puff pastry filled with frangipane, and just those two ingredients will tell you, that this thing sure is tasty but also very rich and heavy. I have never been a huge fan of it, because I always end up feeling a bit sick afterwards and therefore skip my dinner. But I never learn from my cake mistakes, and every year here I am again being tempted by the galette des rois, that always looks so inviting. This year I fell for this gorgeous looking one from La Grande Epicerie, and not so traditional after all, with three different fillings: Apple, frangipane and praliné. And the conclusion is, that it tasted amazing. That I felt a little sick afterwards, skipped my dinner and probably didn’t learn a thing from it again this year is a totally different matter.

GODT NYTHÅR

Så kom 2017 ind ad døren, og med det alle nytårsforsætterne. Jeg synes egentlig, at det er super positivt, at man har lyst til forandring og gerne vil gøre visse ting bedre i det nye år. Bare man ikke har det hængende over hovedet resten af året som en tung og dårlig samvittighed, fordi alle de ting, man havde sat sig for, ikke rigtig bliver konkretiserede. Jeg tror, at det bedste er at lave en liste, for min erfaring er, at de ting, jeg skriver ned, generelt bliver gjort og derfor positivt krydset af. Og om man vælger at gøre noget godt for sig selv eller andre er egentlig ret underordnet, synes jeg. Begge dele giver overskud og glæde, som smitter af i begge retninger. Så hvis I har lyst til at gøre noget godt for jer selv, hvorfor så ikke starte med toppen. På toppen sidder håret, og når håret på toppen sidder godt, er man bare på toppen. Blankt og velplejet hår er altså bare pænt ikk’? Måske kender I allerede hårbørsten fra engelske Mason Pearson, som ofte bliver kaldt for hårbørsternes Rolls Royce. Og det kan jeg kun skrive under på. Børsten lavet af vildsvinehår og nylon giver simpelthen det pæneste, blankeste og blødeste hår, og så sørger den også lige for at massere hovedbunden, hvilket gør en kæmpe forskel for hovedbundsvelværen. Men nøjagtig som den luksuriøse bil er Mason Pearson børsten en dyr fornøjelse. Hvis I køber den I Danmark, skal I af med tusind kroner. Men det er så her, hvor jeg kommer med superløsningen. For når I nu indfrier et af de andre nytårsforsætter på listen om at komme til Paris, og I derfor står lige her i Lysenes By, så smutter I bare lige hen til grossisten Delorme, hvor frisører handler ind, men hvor også os helt almindelige mennesker med lidt hår på hovedet, der trænger til lidt pleje, kan handle. Og her koster børsten 75€, hvilket svarer til cirka 565 kr. Og det kan man da kalde for en besparelse. Modellen, som I ser på billedet, hedder “Handy”, og det er den mest almindelige, som fungerer til langt de fleste, men I kan da altid lige tage hårtesten på Mason Pearson’s hjemmeside for den rette børste og læse mere om vidunderet lige her.
mason-pearson-handyDELORME
17-19 Passage de l’Industrie
10. arrondissement
Métro: Strasbourg Saint-Denis, Bonne Nouvelle, Château d’Eau
Åbningstider/opening hours: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 8.30 – 18.30, Lørdag (Sat) 9.00 – 13.00, 14.00 – 18.00

ENGLISH RECAP: “HAPPY NEW HAIR”. 2017 is here, and along comes all the New Year’s resolutions. I find it quite positive, that people want to change things in the new year, make things better or do something good for themselves or someone else. From my own experience, I find that if you write your resolutions down, there’s a much bigger chance, that things will get done. And by the way, if you want to do something good for yourself, then why not start from the top. The top is where your hair sits, and it deserves the best. Nothing like shiny healthy looking hair right? The English Mason Pearson brush is the Rolls Royce of hairbrushes. It REALLY makes your hair shiny and soft. Trust me! And it does wonders to your scalp as well. The best place in Paris to get it is at Delorme, which is a wholesale shop for hairdressers, but common people with some hair on their heads like you and me can also shop there. The “Handy” brush on the photo is 75€.

GLÆDELIG JUL & GODT MILJØ

Så brænder tampen! Juleaften er så tæt på, at man kan mærke, at den ånder en i nakken. Jeg elsker jul. Dansk jul! For det er jo nu, at jeg kommer hjem fra Paris, genser hele familien og hygger mig med alle juletraditionerne. Og så elsker jeg i øvrigt at købe gaver, at finde det helt rigtige til alle de kære og pakke alting fint ind. Men jeg får altså også lidt dårlig samvittighed over alt det miljøsvineri som julen fører med. Jeg tror ikke at gavebånd, cellofanpapir og underlige emballager på nogen måde ryger videre i genbrugssystemet og bliver omdannet til noget fornuftigt. Og så alle de der plasticposer, som gavekøbene bliver proppet ned i. Jeg hørte forleden dag, at en franskmand gennemsnitligt køber otte julegaver. Og så tænker jeg, at hvis man nu på en juleaften skal være sammen med otte købedygtige mennesker, ja så er det jo nemt at regne ud, (8×8), at man tilsammen har akkumuleret 64 plastiscposer. Det er lidt vildt ikk’? Og så er det jo, at jeg endnu engang benytter lejligheden til at huske jer på at hoppe i det franske supermarked Monoprix for at købe deres ultra praktiske indkøbsnet til 1,5€. jeg har ALTID (jeg pudser lige glorien!) to af dem liggende i min taske, et til, når jeg skal handle ind på markedet/i supermarkedet, og et pinligt rent et til tøj/bog/skønhedskøb og så videre. Som I kan se på billedet, kan de for øjeblikket købes i farverne: Mørk skinke, Høm-høm brun og sølv. Og så mangler jeg bare at ønske jer alle en rigtig glædelig jul med masser af god mad, sang og dans omkring træet og masser, masser af julehygge.
indkoebsnet-monoprix-5ENGLISH RECAP: “IT’S CHRISTMAS”. I love Christmas. I love the food, the traditions, finding the perfect gifts for the dear ones and all the Danish “Julehygge”. But at the same time I feel so guilty when thinking of how bad all the Christmas wrappings, the plastic bags from the Christmas shopping and so on are to the environment. I really don’t think, that very much of it will ever be recycled. So once again I encourage you to stop by the French supermarket Monoprix and get your hands on their oh so practical foldable/reusable shopping bags. I use them always! Let’s keep Christmas clean! Merry Christmas to all of you. Have a great time with your loved ones.

HER KOMMER JEG MED GELEEN

Når jeg om en lille uges tid vender næsen mod det koldere nord for at fejre jul med min familie, kommer der gele med i kufferten. Jeg har nemlig besluttet mig for at være dette års officielle leverandør af geleen, der skal serveres til andestegen. Og den skal selvfølgelig være hjemmelavet, hvis man skal bryste sig med den titel. Det er ikke nogen overraskelse for jer, der vanligt følger med herinde, at opskriften også denne gang kommer fra min yndlings-syltetøjsbog “Mes confitures” af Christine Ferber. I år bliver anden derfor ledsaget af den lækreste æblegele med mynte. Jeg er helt vild med resultatet, og geleen er i øvrigt også super på brød eller kiks i stedet for syltetøj. Jeg har ikke prøvet den til ost endnu, men det skal helt klart også testes. Så hvis I får tid her i disse travle juledage, kan jeg kun anbefale, at I laver jeres egen æble-mynte gele. Det ville da også være en sød lille værtindegave, nu jeg tænker over det. I opskriften står der, at man skal bruge krystalsukker. Det gør, at geleen bliver ekstra klar og fin i betrækket, men det havde jeg så ikke lige på lager, så min gele blev lavet på helt lyst rørsukker, og jeg synes faktisk, at den blev rigtig pæn alligevel, men krystalsukker er selvfølgelig bedre. Og hvis der er nogen, der skulle spørge, kommer det lille fortabte filtæsel på billederne fra Muji.
aeblegele-m-mynteaeblegele-m-mynte-2
ÆBLEGELE MED MYNTE
1,5 kg Granny Smith æbler
1,5 kg vand (150 cl)
1 kg krystalsukker
Saften af en lille citron
1 lille bundt frisk mynte

Skyl æblerne. Fjern stilkene og skær æblerne i fire stykker (uden at fjerne kernehus og kerner!). Put æblerne i en stor gryde, og hæld vandet over. Bring det i kog og lad det simre over svagt blus i en halv time. Æblerne bliver derved bløde og møre. Skyl mynten og pluk tyve blade, som lægges på køl i et fugtigt klæde. Put resten af myntebundtet ned til æblerne, og lad det trække cirka 15 minutter. Filtrer saften igennem en finmasket sigte ved at trykke forsigtigt på æblerne med en skummeske. Filtrer derefter saften gennem et fugtigt sylteklæde. Saften skal løbe frit igennem, uden at man presser. Sæt saften på køl til næste dag.
Dagen efter vejes et kg af saften af. Undgå at få bundfaldet med for at geleen kan blive fin og klar i konsistensen. Hæld saft, sukker og citronsaft i en stor gryde (det skummer meget op!!!) og bring det til kogepunktet. Skum grundigt af og fortsæt kogningen ved høj varme i 5-10 minutter (jeg kogte det i 10 minutter), altimens der røres forsigtigt i det. Tjek geleringen, og er den ikke god nok, så kog et par minutter ekstra. Fordel myntebladene, som har ligget på køl, i bunden af syltetøjsglassene. Hæld straks geleen på glas. Det bedste er at fylde glassene til randen, tørre grundigt af med et fugtigt klæde, hvis noget er kommet ud over kanten, og sætte låg på med det samme og lade dem stå til afkøling med bunden i vejret. Dette gør, at der ikke kommer luft ind i glasset, og giver derfor en bedre holdbarhed. Når geleen er blevet næsten kold og er næsten stivnet, vendes bunden i vejret på glassene og myntebladene rystes på plads, så de fordeler sig nogenlunde jævnt.

Førsyltningstip: Jeg steriliserer mine glas ved at putte dem i kogende vand i et par minutter, før de skal bruges.

 

ENGLISH RECAP: “I’M BRINGING THE JELLY”. In a little less than a week, I’ll be on a plane going to Denmark, where I can’t wait to spend Christmas with my family. This time I’m bringing homemade jelly with me to go with the roast duck. It’s typical to serve jelly – red currant jelly is probably the most common – along with caramelized potatoes, red cabbage and gravy when having roast duck. But I went for a gorgeous and fresh apple/mint one this time. When it comes to jellies and jams, I always use the recipes by Christine Ferber. You can never go wrong with her recipes. Oh, and the little donkey looking completely lost is from Muji.

BOLCHE-HEKSEN I RUE DES PETITS CHAMPS

Vi kender det jo fra eventyr, at den onde heks kan man ikke sådan lige undgå. Sådan er det også i den charmerende lille og eventyrlige butik Tetrel, et familieforetagende tilbage fra 1930’erne, hvor tiden er stået helt stille. Blandt gammeldags violbolcher, karameller i knitrende papir, berusende likører, kandiserede kastanjer og andre godter i fine metaldåser regerer en berygtet heks. Hun skjuler sin identitet med talent. Ingen spids hat, intet kosteskaft og ej heller mystiske glas med grufulde ting i sprit kan man øjne i butikken. Med sin hvide kittel, hår til skuldrene og midterskildning ser hun ganske tilforladelig ud. Meeeeeeen, når en uskyldig turist, draget af de søde sager – som en flue bliver det af en kødædende plante – tager sit kamera op, og skal lige til at knipse et uskyldigt billede af herlighederne, slår heksen til med skæld og onde blikke. Hun peger med sin pegefinger, som slet ikke er så krum endda, på det lille skilt, hvor det står, at der ikke må tages billeder. Selv de sødeste forespørgsler fra venlige mennesker får et kontant “NON”, med hensyn til billedtagning. Velvidende om Fru Heks’ fotoregel, er jeg gudskelov aldrig røget i fælden på mine talrige besøg, men forleden dag, da jeg skulle denne vej forbi, tænkte jeg, at jeg ville dele stedet med jer og snuppe et par billeder af facaden. Jeg stod på det modsatte fortov, og havde ikke mere end lige knipset det første billede herunder, da jeg så glasdøren blive barikaderet indefra af Fru Heks med gitter og mørklægning, så jeg med mit kamera ikke skulle indfange det mindste af butikkens indmad. Jeg gik klukgrinende videre og samtidig temmelig forbløffet over, hvor fotofobisk det stod til med Fru Heks. Ti minutter senere, på min vej tilbage, var barrikaderingen taget ned, og jeg benyttede mig af lejligheden til at købe en lille pose af de lækre Crème Brulée bolcher med blødt og mumset fyld. Jeg kunne se, at Fru Heks med det samme genkendte mig som fjenden, der havde vovet at knipse et billede af hendes facade. Hun rakte mig mine bolcher i strakt arm, uden at kigge på mig, og sagde 4,5€ med en stemme så tør og ubehagelig som gammelt rugbrød. Jeg skyndte mig ud af forretningen med mine bolcher, glad for at være i live. Og så vil I måske spørge, om jeg nu tør komme i butikken igen. Og svaret er: “Selvfølgelig”! Jeg venter bare lige til, at forbandelsen er drevet af, og jeg ikke længere er en skrubtudse.

tetrel-confiserie-epicerie-2creme-brulee-bolchertetrel-confiserie-epicerieTETREL
44, rue de Petits Champs
2. arrondissement
Métro: Pyramides, Quatre-Septembre.
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) – Lørdag (Sat) 11.00 – 19.00.

ENGLISH RECAP: “BEWARE OF THE WITCH”. This old and charming little boutique is where you can find all sorts of old fashioned candy and other sweet delights. A true fairytale for the sweet tooth. But beware of the witch, that owns the store. If you take out your camera, she will put a spell on you and turn you into a toad. So my advise is to take a photo, if you must, of the facade leaving the place, because she’ll barricade and cover the door, if she notices you, and you’ll not get a very pleasant service from her when entering the boutique afterwards.

 

EN LILLE IDE FRA GIEN

Nu er der ingen vej udenom, for det er jo den første december, og julen prikker os venligt men bestemt på skulderen og gør os opmærksomme på, at der skal købes gaver, bages småkager o.s.v. Til dem af jer, der kommer til Paris inden jul, og som har tænkt sig at julegaveshoppe, har jeg her en lille gaveidé, der ikke vejer for meget i kufferten. Der er jo grænser for hvor meget og hvor tunge sager, I kan få proppet i kufferten, når både Air France og SAS vender mundvigene nedad, hvis I overskrider de tilladte 23 kg. De to ultrasøde espressokopper på billedet kommer fra det fine gamle “fajanceri” Gien. Gien stammer tilbage fra 1821, og producerer stadig alt i Frankrig, nærmere betegnet i byen Gien – deraf navnet – som ligger i Loire-dalen. Heldigt for jer har Gien deres egen lille butik i Saint-Germain kvarteret, hvor I kan kigge nærmere på de fine sager. Der er mange ting, som jeg synes er lige mønstrede og brogede nok, og så er der de fine og enkle sager, som jeg sagtens kan få til at enes med mine egne porcelænsting. Espressokopperne med det søde riskorns-inspirerede motiv sælges i par, men man behøver ikke at købe to ens, og der er mange farver at vælge imellem. Jeg har valgt farverne “Bleu givré” og “Vert céladon”. Mine skal foræres væk til jul – jeg nævner ingen navne – og jeg spår dem en lang fremtid, ikke kun som espressokopper, men også som syltetøjs/tapenade/nutella-holdere på brunchbordet. Og hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg egentlig også at hvid chokolademousse ville tage sig ret pænt ud i dem. Og vi snupper lige prisen, nu vi er i gang: 24€ for to kopper. I kan se alle de andre farver, hvis I klikker lige her.
espressokopper-gien

GIEN
13, rue Jacob
6. arrondissement
Métro: Saint-Germain-des Prés
Åbningstider/Opening hours: Mandag (Mon) & Onsdag (Wed) 11.00-13.30, 14.30-19.00, Tirsdag (Tues), Torsdag (Thurs), Fredag (Fri) & Lørdag (Sat) 11.00-19.00.

ENGLISH RECAP: “A LITTLE THING FOR CHRISTMAS”. If you’re Christmas shopping in Paris and worried about a way too heavy suitcase, then these little espresso cups from Gien might be the perfect solution. They’re absolutely adorable and perfect not only for espressos. I can easily imagine them on the brunch table filled with jam or chocolate spread. Or even for cute little desserts like white chocolate mousse or panna cotta. They’re sold as a pair, but you can mix colours freely, and there are lots of colours to choose from. I picked out “Bleu givré” and “Vert céladon”. They’re 24€ a pair, and you’ll find them in the Gien boutique in Saint-Germain. If you want to have a closer look on all the colours, then just click here.

GLÆDELIG FØRSTE SØNDAG I GRYDESVAMP

Jeg vågnede i morges og kom pludselig i tanke om, at det var første søndag i advent, og at jeg ikke havde fået lavet adventskrans. Efter at have sonderet terrænet godt og grundigt, måtte jeg konstatere, at intet i min besiddelse tilnærmelsesvis var i familie med hverken gran, kogler eller andre former for brugbare ting fra planteriget. Pæne silkebånd var i øvrigt heller ikke på lager. Surt, surt, surt! Løsningen befandt sig af alle steder blandt rengøringsprodukterne. To små stålgrydesvampe af den slags, som er formet som kugler, og som får en pølleagtig form, når man hiver i dem, blev viklet sammen og lagt på en hvid desserttallerken. Fire hvide stearinlys fik plads i kransen, og en nedfalden kugle fra et platantræ, som jeg havde liggende i min frakkelomme, fik æresplads i midten. Det er så nu, at I godt må grine over den komiske krans, og I må også godt få lidt ondt af mig og den, hvis I har lyst, men I må da samtidig nikke anerkendende til, at jeg ikke gav op og derfor fik tændt lys i kransen til min morgente. Jeg håber, at I alle har haft en dejlig aften med lys i jeres adventskranse, og hvis I også røg ud i noget alternativt rent kransemæssigt, vil jeg meget gerne høre om det.
adventskrans-grydesvamp adventskrans-grydesvamp-2ENGLISH RECAP: Coming up!