FRISK FRA CONTAINEREN

Bare fordi man spiser containermad, behøver det altså ikke at have noget med skrald at gøre. I hvert fald ikke hos Maison Maison, som har stablet en hvid container med tilhørende træterrasse op på kajen nedenfor Quai du Louvre med direkte udsigt til Seinen, Pont Neuf og snuden af Île de la cité, lige nedenfor det gamle varehus Samaritaine ( som stadig er under ombygning!). Og ud af denne hvide container kommer der en hel masse frisklavet mad. Til frokost er der menu på: Forret/hovedret eller hovedret/dessert til 19€, eller hele programmet til 23€. Om aftenen byder de på små tallerkner med forskellige lækkerier, og ellers står den på bar. Drikkekortet byder på naturvine, fransk øl og hvis I ikke har fået smagt den franske cola La Loère Cola, som jeg personligt er ret vild med, og som jeg fortalte om sidste sommer lige her, så kan I få smagt den her. Maison Maison er også helt perfekt til et lille eftermiddagsstop, hvor man kan slænge sig i liggestolene med en kop kaffe eller noget læskende. Da jeg sidst spiste frokost her, var der courgette gaspacho med muslinger og æg med urtemayo og grønne asparges til forret. Til hovedret noget labert svinekødshalløj og fisk, som jeg ikke lige fik snuppet noget billede af. Og til dessert hoppede vi på abrikos clafoutis. Smut endelig forbi, og hav ikke for travlt, for containeren har kun plads til én kok og én hjælper til at klare maden. Men man skal jo også give sig tid til at nyde udsigten, som absolut ikke hører til de værste.

MAISON MAISON
Lige nedenfor Quai du louvre nr. 16
1. arrondissement
Métro: Pont Neuf
Åbningstider/Opening hours: Alle ugens dage/All week 12.00 – 23.45

ENGLISH RECAP: “FRESH FROM THE CONTAINER”. Just because you eat food out of a container, it doesn’t have to be trash. At least not at Maison Maison who has intalled a white container and a nice wooden terrasse just below the Quai du Louvre by the Seine. Out of this container comes a whole bunch of nice, fresh food and natural wines and French beer. For lunch the menu says starter/main course or main course/dessert at 19€ or all three at 23€. In the evening they serve little plates with simple and good things and they do bar. But Maison Maison is also the perfect place to work your tan while sipping on refreshments in the afternoon and just enjoying hanging out by the seine. They serve my favourite french cola La Loère Cola by the way.