CHIC I REGNEN

Hver morgen tager jeg lige en meteorologisk runde på min iPhone. Det er egentlig en lidt underlig vane, men dårlig kan man vel næppe kalde den. Jeg tjekker først lige vejret i Paris for at se, hvad dagen kommer til at byde på, derefter tjekker jeg Lyngby og København, for at se hvordan vejret behandler min familie. Derefter går turen til London, Berlin og et par andre byer, og samtidig tænker jeg mig ud på en lille rejse. Det er egentlig ganske hyggeligt, og at dagdrømme lidt til morgenmaden er slet ikke nogen dårlig måde at starte dagen på. På min daglige vejrrunde er det mig absolut ikke gået forbi, at I, i Danmark er blevet sjasket til i regn hele året. Hold da op, har jeg ofte tænkt, holder det nogensinde op? Her I landet er vi til gengæld ramt af tørke i år, og det gælder for hele Frankrig. Det har ganske enkelt ikke regnet nok, og det er yderst bekymrende for grundvandet og landbruget, og det er heller ikke godt, når skovbrande omdanner store områder til forkullet ynkelighed på to sekunder. Så hvor mærkeligt det end lyder, så send gerne regn denne vej, og masser af det. Vi er parate, for vi har nemlig den franske regnhat, som I kan se på billedet. Og som I kan se, kører den stakkels dame rundt med den i tørvejr og venter på at få afprøvet den fikse hat, som ovenikøbet har plads til højt hår. Pariserne er et chic folkefærd, og jeg tror, at det er derfor, at de nægter at gå i regntøj.  Regntøj? Oh, la, la! Non, merci! Jeg har faktisk aldrig set en pariser i gummistøvler, med mindre, at det var et barn, og regnfrakker er mest for dem, der kører på scooter, når det ellers regner. Men paraplyer er der mange af i Paris, rigtig mange. De små taskeparaplyer kommer op af håndtasken som en trold af en æske, når regnen siler, når den nu ellers gør det, og forsvinder sporløst, når regnen stopper. Men den bedste paraply er nu metroen. Begynder dråberne at falde, kan man altid ty til den, og nå tørhåret frem til sit mål via Paris’ underjordiske tarme. Og hatten, hvad med den? Hvis I også kunne tænke jer at køre rundt på cykel i regnen, chic som en vaskeægte pariserinde, iført den gennemsigtige plastichat, så kan I købe den på Petite Rains hjemmeside lige her. Og behøver jeg at nævne, at rød læbestift og sko med hæle er absolut nødvendigt cykeltilbehør?

ENGLISH RECAP: Coming up!!!!!

Reklamer

BACHIR & BRANCUSI

Jeg sætter mig aldeles i jeres sted, når I kommer til Paris, og vil se og opleve byen og få så meget ud af den som muligt uden at stresse rundt. Derfor var det vist på tide, at jeg fortalte jer om disse to steder, hvor jeg selv har for vane at komme, og som ganske belejligt ligger lige ved siden af hinanden, og man derved lige får klasket to fluer med et smæk. Bachir den libanesiske isbutik hører til mine yndlinge, for de laver den lækreste is på økologisk mælk. På trods af, at de har eksisteret siden 1936 i Libanon, åbnede de først deres døre her i Paris i vinters, heldigvis/uheldigvis kun otte minutters gang fra mit hjem. Rosen-isen er min absolutte favorit, og det skal lige nævnes, at min kæreste også er fuldstændig vild med den, så d’herrer derude kan roligt snuppe den. Det er ikke kun for tøser. Isen, som min kæreste så pænt og nydeligt holder i forgrunden på det ene billede, hedder Achta og bliver dyppet i hakkede pistacier. Den vil I heller ikke gå glip af. Jeg siger ikke mere. Det smarte ved Bachir er, at butikken ligger lige ved Centre Pompidou og endnu smartere lige ved siden af Atelier Brancusi, som mange turister slet ikke kender, fordi det bliver overskygget af Centre Pompidou og ligger lidt diskret på den ene side af esplanaden foran det fantastiske museum. Atelier Brancusi huser den rumænske billedhugger Constantin Brancusis smukke samling. Atelieret er bygget som en næsten tro kopi af Hr. Brancusis atelier, der lå i blindgyden Impasse Ronsin, som ikke længere eksisterer, men som igennem tiderne var stedet, hvor mange kendte kunstnere havde værksted. Der er gratis entré, og et besøg tager ikke længere end 15-20 minutter, hvilket gør det nemt at få lagt visittet ind i dagens program. Det sværeste er at tage stilling til, om man skal spise is hos Bachir før eller efter Atelier Brancusi.

ATELIER BRANCUSI
Place Georges Pompidou
4. arrondissement
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Fredag (Fri) 14.00 – 18.00. Tirsdag (Tues) lukket/closed!!!!!
Gratis entré/Free admission.

BACHIR
58, rue Rambuteau
Métro: Rambuteau
Åbningstider: Mandag (Mon) – Onsdag (Wed) 12.00 – 22.30, Torsdag (Thurs) – Søndag (Sun) 12.00 – 23.00.

ENGLISH RECAP: “BACHIR & BRANCUSI”. Two good places to visit when in the Pompidou Center area: The Brancusi Studio showing the beautiful collection of sculptures by the Rumanian sculptor Constantin Brancusi (1876 -1957). Entrance is free! It only takes about 15-20 minutes to visit and is therefore easy to fit into a day in Paris with many things to see and do. The most difficult thing about it, is whether you’re gonna eat ice cream before or after at the Lebanese ice cream place nearby. Bachir makes the most addictive rose ice cream, and the specialty Achta dipped in pistachios as shown is not to be missed either.

BOURDELLE & BALENCIAGA

Ååååh, Musée Bourdelle! Jeg kan ikke andet end sige pæne og begejstrede ord om dette sted, som jeg har besøgt utallige gange og aldrig, aldrig bliver træt af. Det smukke og hyggelige museum huser en fantastisk samling af den franske skulptør Antoine Bourdelle (1861-1929), som selv boede og havde atelier i de ældste af bygningerne. Det er et utroligt behageligt museum at besøge med de smukke og imponerende skulpturer, de flotte bygninger, skulpturhaven og det gamle atelier (billede 3 og 4). Sædvanligvis er der gratis adgang, undtagen når der er særudstilling, og det er der lige nu, og det er lidt af et særstykke. Udelukkende sorte kreationer af den berømte spanske designer Cristobal Balenciaga (1895 -1972) bliver vist side om side med Bourdelles skulpturer, og det er godt nok smukt. Man behøver absolut ikke være modeinteresseret for at synes om udstillingen. Den sorte elegance vil alle kunne nyde. Balenciaga-udstillingen varer lige til den 16. juli. MUSEE BOURDELLE
18, rue Antoine Bourdelle
15. arrondisssement
Métro: Falguière
Åbningstider/Opening hours: Tirsdag (Tues) – Søndag (Sun) 10.00 – 18.00 (Mandag lukket!)
Bourdelle.paris.fr

ENGLISH RECAP: “BOURDELLE & BALENCIAGA”. I say favourite about a lot of things, but I mean it every single time. The Musée Bourdelle is on that very long list of very favourite places in Paris. It’s a wonderful museum with an impressive collection of the French sculptor Antoine Bourdelle’s beautiful sculptures. It just such a nice place to stroll around in. The buildings are beautiful, the sculpture garden is charming and the old atelier where Bourdelle used to work (pic 3 and 4) is one of my favourite rooms. Normally entrance is free unless a special exhibit is on, and that’s what’s happening right now and therefore adds an extra reason to pay Musée Bourdelle a little visit. Black creations by the famous Spanish designer Cristobal Balenciaga are exposed next to Bourdelle’s sculptures, and that is simply so elegant and beautiful. The exhibit is on till 16th of July.

DAGEN DERPÅ

Hvis jeg var gået tidligt i seng i går aftes og ikke havde lyttet til nyhederne i morges, ville jeg være vågnet ganske uanende om aftenens grumme begivenheder. Jeg ville have kigget ud på en smuk lørdag morgen med blå himmel, og mit besøg hos bageren tidligt i morges ville have været af helt andre årsager. Men virkeligheden er en ganske anden. Jeg ved, at det må være helt ufatteligt for jer, der følger med i nyhederne på dansk grund, vedrørende de forfærdelige terrorangreb, som Paris blev udsat for i går. Det er også ganske ufatteligt for mig. Det er uvirkeligt og meget virkeligt på én gang, og jeg føler det, som om jeg ryster, men kan ingenting se på mine fremstrakte hænder. Jeg vil fortælle det, som jeg oplevede aftenen i går: Min kæreste og jeg sad bekvemmligt i sofaen og så fodboldkampen mellem Frankrig og Tyskland. Få minutter inden kampen var slut, siger speakeren, at der ikke bliver interviews efter kampen, da  Paris har været udsat for et morderisk attentat. Og så kom den grumme virkelighed rullende ind over skærmen med utydelige billeder og direkte optagelser fra kvarterer, hvor kaos regerede og hvor ingen klar information kunne gøre en klog på, hvad, der foregik. Lidt efter lidt gik det op for os, hvad der var sket, og var ved at ske, og at mange mennesker var skudt ned i kvarterer og gader, hvor vi har for vane at komme. Da jeg genkendte facaden på restauranten Le Petit Cambodge, en restaurant, hvor jeg jævnligt kommer – og som jeg glædeligt har fortalt jer om her på bloggen – og hørte, at mennesker var blevet skudt, og at der var mange døde, blev det pludselig skræmmende virkeligt. Og da koncertstedet Bataclan, hvor vi har været til mange koncerter, også blev angrebet, gik det op for os, at denne gang var det ikke længere et bestemt mål, terroristerne gik efter. De gik efter dig og mig og os allesammen i kvarterer, som ikke var turistkvarterer, men typiske gader og steder, hvor pariserne holder til, går ud og bor. Det var tydeligvis og ganske skræmmende masseterrorisme. Derefter blev sms’er modtaget og afsendt i stribevis sigende: Er du/I ok?, Har I det godt? Er I hjemme? Muligheden for at få en skræmmende besked var stor. En veninde skrev, at hun var ved République, da det skete, og troede at et bandeopgør havde fundet sted, indtil strømmen af politibiler og brandbiler kom susende, og hun blev klar over, at det var meget mere alvorligt. Hun var løbet hjem med sin kæreste og havde en veninde sovende, da veninden boede i Rue Bichat – en af gaderne, hvor mange var døde. Gaden var lukket af, og veninden kunne ikke komme hjem. En anden ven, som bor et hundrede meter fra rue Bichat, sagde, at han tydeligt havde hørt skyderierne fra sin lejlighed. Selvsamme ven var allerede direkte vidne til attentatet på Charlie Hebdo i januar, da hans arbejde lå i samme gade som avisen, og tre skud røg igennem en glasdør og direkte ind i lokalet, hvor han og hans kollegaer befandt sig, heldigvis uden at komme noget til. Vores overbo ringede på tidligt i morges for at høre, om vi var hjemme, og om vi var ok, og det viser virkelig, hvordan alle føler sig ramt og bekymrer sig for hinanden. Stakkels, stakkels alle de pårørende til ofrene, og stakkels alle de mennesker, der har været vidne til de grufulde hændelser. Det er ulideligt at tænke på. Nu er der erklæret undtagelsestilstand, og grænserne er blevet lukket. Alle skoler holder lukket i dag (halvdelen af franske børn går i skole om lørdagen), og det samme gælder museer, svømmehaller, biografer o.s.v. Og alligevel kan jeg kigge lige ned i min gade, og se, at bagerne, apotekerne, grønthandleren, ja, alt holder åbent, som det plejer, men det ser og føles bare anderledes. Da jeg gik til bageren meget tidligt i morges, var det ikke fordi, at jeg var sulten, eller at vi manglede morgenbrød, men jeg havde behov for at stå på gaden, kigge på byen, og mest af alt havde jeg behov for at sige hej og goddag til folk, der hører til i min hverdag. Hverdagen er jo vores sikkerhed, vores bekvemmelighed, vores vaner, men hverdagen skal sunde sig godt oven på dette for at ligne en hverdag igen.
Gingkoblade-EfterårENGLISH RECAP: “THE DAY AFTER”. I don’t have the courage right now to do a thorough recap of the terrible terrorist actions that happened last night in Paris, and how it affected me deeply. But I just wanted to say, that I’m fine and safe, and I truly hope that all of you living in or visiting Paris are safe too.